Vi har lige fået terminsudtalelser på den mindste. Vores første på hende og jeg er simpelthen så stolt. Jeg ved godt, at folk ofte ikke kan lide, hvs man praler, men det tillader mig mig dog at gøre, fordi det gjorde mig så glad, da jeg læste hvad der blev skrevet om hende.
Først vil jeg sige, at det selvfølgelig er rigtigt dejligt, at hun fagligt klarer sig rigtigt godt, for det gør hun og de nævnes også af lærerne. Men det der gør mig virkelig stolt, ja helt rørt til tårer, det er at hun er sådan et godt lille menneske. De skriver ting som, Ella er glad, omsorgsfuld og vellidt (alt det jeg ikke selv kunne så godt, da jeg var lille). Hun er opmærksom på sine klassekammerater, er rummelig overfor andre, positiv og med en positiv tilgang overfor andre. Hun har virkelig en masse gode og flotte sociale kompetencer, skriver de<3 Hun tager ansvar for fælleskabet og er ansvarsbevidst, også i at få lavet sine ting. Ja, det skriver den del mere godt. Ved godt, de skal holde det i positive toner, men synes dog godt jeg kan læse mellem linjerne hvis det er noget andet, samt at de så også, dog på en konstruktiv måde skriver og siger det, hvis der er nogle udfordringer.
Så jeg er glad. Vildt at hun mest minder om mig, men så alligevel gør det så mange gange bedre end jeg nogensinde kunne:-)