20 minutter om dagen er nok til at blive en superlæser.
Jeg forventer ikke noget endemål af nogen. Det vigtige for mig er bare, at man prøver, og man vælger det, man har det godt med.
Lauge vil gerne sælge møbler i Jysk, siger han...og det er bare helt fint :)
Så længe han ikke bliver religiøs eller nazist, så går det hele nok. Religiøs vil være næsten ok.
Nazist er selvfølgelig et no-go :-)
Jeg har aldrig blandet mig i hvad mine børn skulle lave - eller blive til - bare det var noget som gjorde dem glade og i harmoni med sig selv.
Jeg har skubbet på når jeg fornemmede at de var inde på noget som jeg vidste faldt dem nemt - men det er ikke altid den vej de er gået alligevel.
Generelt synes jeg det handler om at man interesserer sig for dem, og er til stede 100 % - og dedikerer den tid man har sammen.
Med 3 børn er det nødvendigt at man prioriterer det, og ikke overser nogen af dem.
Det eneste jeg for alvor er imod er fanatisme, af enhver art. Så må de for min skyld stemme på hvad de har lyst til, eller vælge en religion hvis de skulle have lyst. Bare man kan snakke fornuftigt om det.
Mine to drenge har dog begge tænkt på at melde sig ud af folkekirken (tror faktisk at den ene har gjort det)- og min datter bruger det mest af praktiske årsager.
Vi har aldrig pacet dem i forhold til karakterer - men i stedet hjulpet dem mest når de havde mest brug for det. Vi har heller aldrig fremhævet nogen af dem, hvis de har opnået noget særligt - men ønsket dem tillykke med de resultater de har opnået - og fejret dem når de har færdiggjort en uddannelse.
Målet med alle børn må være at hjælpe dem til at blive den bedst mulige udgave af dem selv - selvstændige, selvhjulpne - og i stand til at tage de valg som er rigtige for dem selv.
Jeg kunne næppe være mere stolt af mine børn.