Det er i en anden betydning. "Det er kneppet", hvilket betyder træls, nederen, fucked up eller noget i den stil.
Jeg bruger det aldrig nogensinde selv - jeg brugte bare hans ordvalg.
Os med børn:-)
★★★★★★0- ★★★★★★0
Det er i en anden betydning. "Det er kneppet", hvilket betyder træls, nederen, fucked up eller noget i den stil.
Jeg bruger det aldrig nogensinde selv - jeg brugte bare hans ordvalg.
Ja, det er jeg da godt klar over. Så dum er jeg altså heller ikke. Jeg synes stadig det er et ulækkert ord at bruge.
T. Nielsen26-04-22 20:06
- ★★★★0
Det giver lidt sig selv, at der ofte ligger en grund bag menneskers handlinger. Det er jo sådan vi retfærdiggør tingene. Han må tage konsekvensen og forhåbentlig af skade bliver man klog.
Jeg tror gerne en klasse kan være svære at danse med. For nogle år tilbage var jeg selv i praktik i folkeskolen da jeg havde interesse for faget. Jeg har også hørt flere ting fra mine kollegaer om skolen mine børn går i, at det står lidt slemt til med både lærer og elever i de højere klasser. Nogle ting var mig ret vildt.
- ★★★★★★0
Jeg har ikke hørt ordet "kneppet" før. Men det må jo være den danske udgave af fucked?
-------
Var til forældremøde til aften. Vi snakkede online-adfærd. Og den (aldrende) lærer, kastede sig ud i, at man altså ikke er social på medier, da der er en skærm imellem. Vores lokale forfatter brød så ind, og sagde at "Nu er dit CV vidst ved at være for langt Allan!" Det er et spørgsmål jeg selv har tumlet med, for jeg tænker egentlig at det er os, der ikke er født med et stykke AI i hånden, der er bagefter. På den anden side, så er jeg nervøs for, hvad der ville ske, hvis strømmen gik. (Flares, asteroide, vulkaner etc..) Alle ville jo nærmest dø af sult, fordi ingen kender en verden uden elektricitet. Jeg ville gerne have diskuteret det, men havde ikke overskuddet til det i dag. Også fordi (og nu bliver nogle nok sure) at spelt-forældrene styrede showet. Lange forklaringer, der blot var "du har ret" pakket ind i en sanseløs monolog med smarte ord. (Ikke kneppet, dog!" ).
- ★★★★★★0
Er begyndt at “fravælge” min “egen” musik, som stort set ellers kun er den der spiller, så den store kan følge lidt med i, hvad der rører sig. Har bemærket at alle hendes klassekammerater er kommet i en alder (de er 8 og 9, så synes det er tidligt?), hvor de ikke længere helt gider høre børnemgp eller børnesange. De vil høre det sidste nye hitlistemusik. Jeg kender intet af det, men hold kæft hvor er det ringe. Men man må jo ofre sig:D
T. Nielsen27-04-22 18:38
- ★★★★★★1
Og "desværre" så bliver børn farvet af deres venners musiksmag og ikke forældrenes :)
Men jeg tænker da, at de starter med det let tilgængelige hitlistemusik, og når de så kommer i teenageårene, så finder de mere deres egen identitet og musiksmag.
- ★★★★★★0
Det har du sikkert ret i og også fint nok, at de får “deres” musik. Håber dog jeg har præget hende og den mindste til at de også får lidt tyngde med sig ind i voksenlivet der.
T. Nielsen27-04-22 18:53
- ★★★★★★0
Min første LP var La Bamba, men før det, gik jeg i de gamles samling, så jeg hørte alt fra Laban og Shu-bi-dua til Deep Purple og the Wall. Mine har tonset rundt til Tourmoil og Life of Anony da de var små, så der er håb ;)
I dag er det bare noget andet, da alt er tilgængeligt. Alt er et klik væk. Da jeg hørte mit første musik, var man delt op. Hvis man, som jeg, hørte DRI, kunne man ikke også høre rap. (Selvom det måske var fedt!) Det lukkede Aerosmidt og RUN DMC op for. Og så skete der noget magisk i hele musikverdenen.
★★★★0Min første LP var La Bamba
Soundtracket til filmen?
chandler7527-04-22 20:42
- ★★★★0
Min første cd var Mariah Carey... Det sidste fysiske medie jeg har købt var et kassettebånd med Afsky.
- ★★★★★★0
Min store datter på 8 (9 til August) snakker (atter) om, at hun ville ønske hun var en dreng og nu så meget, at hun udtrykker at hun ville ønske hun kunne blive genfødt. Hub viste mig også sin dagbog, hvor hun havde skrevet det.
Synes det er lidt hårdt. Ikke på den der måde, at jeg forarges og bliver vred over dette. Mere fordi det jo gør hende ked af det og jeg frygter for hvordan hendes liv vil blive, hvis skal kæmpe med den slags, plus de udfordringer et sådant liv kan give.
Jeg havde (endnu) en snak med hende om det, hvor jeg dels forsikrede hende at uanset hvad hun følte sig som eller måtte blive til, så elskede jeg ubetinget. Det synes jeg var vigtigt hun vidste (tror jeg dog også hun både ved og føler).
Jeg snakkede videre med hende, at hendes mor og jeg naturligvis følte hun var præcis som hun skulle være som menneske, hvilket hun godt fangede og nævnte at hun også ville være hende (ham?) som hun var indeni, men at kroppen skulle være en dreng.
Jeg fortalte hende så, at hun ikke behøvede gå og ønske hun kunne blive genfødt, for man kunne faktisk godt ændre køn. Det blev hun nysgerrig på, så måtte forklare det så godt jeg kunne i børnehøjde, men også indrømme at jeg ikke vidste så meget om det, men naturligvis måtte finde ud af mere om det.
Hendes mor blev lidt “argh, det var altså for meget med den sidste snak om kønsskifte, det synes hun ikke jeg burde tale om”. Ved ikke om det var forkert?
Uanset, vi har snakket med hendes lærere om det, også om hvad der ellers kunne røre sig i hende, men er blevet enige med dem om, at vi i første omgang får en psykolog tilknyttet, for at hjælpe hende og os med hvordan vi “tackler” de mange tanker hun gør sig.
T. Nielsen 3-05-22 18:10
★★★★★0Jeg havde nok også nævnt kønsskifte. Mest fordi jeg altid snakker meget åbent om alting, og naturligvis også ville elske mit barn either way. Men jeg tror også det er liiidt tidligt at nævne det. Men jeg ved det sgu ikke.
David Lund 3-05-22 18:14
- ★★★★0
Pyha, det var straks værre emne. Aner ikke hvordan jeg ville reagere. Om det er en fase eller der ligger noget dybere i den tankegang? Selvfølgelig vil jeg også stadig elske mit barn. Kan man hente noget hjælp nogen steder fra, altså snakke med en prof om tankerne og måske håbe på det ‘kureres’ på en måde. Et kønsskifte lyder sgu vildt nok i min verden, men jeg er også konservativ hvad det angår, selvom jeg godt kan se det er bedre end leve ulykkeligt.
- ★★★★★★1
I Odense Kommune er der både Klinik for Seksuel Sundhed og en åben anonym rådgivning (men tror ikke den er nødvendig med en far som dig). Og sundhedsplejersken hjælper også til med kønsdysfori. Måske er der noget lignende hos jer?
Børn ved ret tidligt, hvis de ikke føler sig helt rigtige i deres krop, men det er jo ikke sikkert hun er transkønnet. Der er mange identiteter imellem cis og trans, så kønsskifte er tidligt at beslutte sig for. Uanset hvad, så kan hun ikke få kønsskifte før 18 år, hverken hormonelt, kirurgisk eller juridisk. Hun kan dog få pubertetsudsættende medicin, hvilket vist nok blokere for østrogen - så hun vil ikke udvikle kvindelige kønstræk i samme grad.
Men ellers tror jeg i gør det rigtige. Lyt til hende og tage det seriøst. Lad hende blive korthåret, gå i drengetøj og finde et nyt navn. Jeg kunne forestille mig, at hendes kønsdysfori kun bliver mere udtalt herfra, fordi puberteten nærmer sig.
- ★★★★★★0
måske håbe på det ‘kureres’ på en måde.
Det kan ikke kureres, og det er ikke en fase. Man bliver ikke transkønnet, man er født transkønnet. Det er en meget farlig tankegang at tro, at det kan kureres. For det er meget hårdt at være i den forkerte krop. 25% af alle transkønnet har forsøgt selvmord og 70% har haft selvmordstanker. Så det skal tages meget seriøst.
Biologi er ikke så sort/hvid, som vores samfund har gjort det til. Som eksempel kan det nævnes, at op mod 2% af alle bliver født uden at være entydig dreng eller pige. 2% af verden svarer til Ruslands befolkning. Så er der alle dem, der som kvinde har meget højere testestoron niveauer end mange mænd osv.
Der er også dem, der ikke lader sig definerer af kulturelt bestemte kønsroller, som ikke vil være mand eller kvinde, men ikke er transkønnet. Biologisk og kulturelt køn er en gråzone, ikke binær. Og nej, det er ikke woke, det er 100% videnskab påvist i gener
- ★★★★★★0
Jeg havde nok også nævnt kønsskifte. Mest fordi jeg altid snakker meget åbent om alting, og naturligvis også ville elske mit barn either way. Men jeg tror også det er liiidt tidligt at nævne det. Men jeg ved det sgu ikke.
Det kan ske. Jeg snakkede dog om, at det ikke var noget man kunne gøre noget ved nu, men at det kunne tage nogle år. Om det er helt sandt, ved jeg ikke. Men ja, måske man burde have ventet. Hun blev dog tydeligt lettet, som at så behøvede hun ikke gå og drømme om at blive genfødt i en anden krop trods alt.
T. Nielsen 3-05-22 18:52
- ★★★★★★0
Pyha, det var straks værre emne. Aner ikke hvordan jeg ville reagere. Om det er en fase eller der ligger noget dybere i den tankegang? Selvfølgelig vil jeg også stadig elske mit barn. Kan man hente noget hjælp nogen steder fra, altså snakke med en prof om tankerne og måske håbe på det ‘kureres’ på en måde. Et kønsskifte lyder sgu vildt nok i min verden, men jeg er også konservativ hvad det angår, selvom jeg godt kan se det er bedre end leve ulykkeligt.
Altså, hun er jo ikke syg, så tænker ikke hun skal kureres:) Men okay, du satte det jo også i anførselstegn, så måske du blot mente “fandt sig selv”? Uanset, så skal hun have lov til at afsøge og blive den hun føler. Om det så er en pige, der mest ligner drenge, en dreng, midtimellem osv osv, så tæller kun en ting i sidste ende. Det er at hun trives med det og at vi hjælper hende med at tackle de stærke følelser hun har.
T. Nielsen 3-05-22 18:58
- ★★★★★★0
T. Nielsen - et eksempel fra mit arbejde:
En elev var meget deprimeret for bare et år siden. Noget skyldtes corona og nedlukning, men der var mere end det. Personen var meget ked af sig selv, og havde råbt om hjælp ved at ringe 112 fra en bro osv.
Men langsomt fik klassen at vide, at der var noget med kønnet. Først blev der sagt, at personen gerne vil være en hen, den eller de. Humøret steg en smule. Så kom der et nyt navn og humøret blev bedre. Nu er kønnet skiftet (uformelt, ikke biologisk) for personen med nyt navn og nyt pronomen, og humøret er helt i vejret igen. Jeg har haft mange samtaler med vedkommende om humør, kønstanker osv., og det er tydeligt, at selvom personen nok gerne vil skifte køn, men først kan om nogle år, så er det nok med nyt navn og nyt pronomen for nu. Vedkommende har aldrig været gladere - og det er selvom forældrene stadig bruger det gamle navn (de ved det godt, og de vil gerne, men har svært ved at vænne sig til det, forståeligt nok).
Så man kommer utrolig langt med åbenhed, ærlighed og lov-til-at-være-selv-hed...
Og jeg beklager det vage sprog, men har holdt det så anonymt som muligt.
- ★★★★★★0
I Odense Kommune er der både Klinik for Seksuel Sundhed og en åben anonym rådgivning (men tror ikke den er nødvendig med en far som dig). Og sundhedsplejersken hjælper også til med kønsdysfori. Måske er der noget lignende hos jer?
Børn ved ret tidligt, hvis de ikke føler sig helt rigtige i deres krop, men det er jo ikke sikkert hun er transkønnet. Der er mange identiteter imellem cis og trans, så kønsskifte er tidligt at beslutte sig for. Uanset hvad, så kan hun ikke få kønsskifte før 18 år, hverken hormonelt, kirurgisk eller juridisk. Hun kan dog få pubertetsudsættende medicin, hvilket vist nok blokere for østrogen - så hun vil ikke udvikle kvindelige kønstræk i samme grad.
Men ellers tror jeg i gør det rigtige. Lyt til hende og tage det seriøst. Lad hende blive korthåret, gå i drengetøj og finde et nyt navn. Jeg kunne forestille mig, at hendes kønsdysfori kun bliver mere udtalt herfra, fordi puberteten nærmer sig.
Jeg ved faktisk ikke helt hvad der er af hjælp og rådgivning her. Det må jeg naturligvis finde ud af. Tak for input.
Købsskifte er naturligvis ikke på tapetet til at skulle ske, det er jeg enig i er for tidligt. Snakken var mere, at det var en mulighed senere i livet, om nødvendigt, så hun ikke behøvede gå være helt så ked af at hun ikke kunne blive genfødt. Måske var det dumt håndteret, men synes det var svært hvad pokker jeg ellers skulle gøre i forhold til et sådant udtalt ønske. Hun har også allerede længe snakket om, hun ikke ville have børn når hun blev voksen. Hun ville nøjes med at adoptere. Det det selvsagt meget nemmere at forholde sig til og kommentere på:)
Korthåret med “drengefrisure” er hun allerede blevet og det med tøjet er nemt nok. Der er hun selv med til at vælge og hun er heldigvis ikke bange for at sige hvad hun vil og ikke vil gå i. Der vil hun dog stadig gå i kjoler ret ofte. Det har jeg faktisk nysgerrigt spurgt ind til.
T. Nielsen 3-05-22 19:07
- ★★★★0
Altså, hun er jo ikke syg, så tænker ikke hun skal kureres:) Men okay, du satte det jo også i anførselstegn, så måske du blot mente “fandt sig selv”? Uanset, så skal hun have lov til at afsøge og blive den hun føler. Om det så er en pige, der mest ligner drenge, en dreng, midtimellem osv osv, så tæller kun en ting i sidste ende. Det er at hun trives med det og at vi hjælper hende med at tackle de stærke følelser hun har.
Godt du lagde mærke til nuancen :)
- ★★★★★★0
Nå ja, og en ting mere: de andre elever i klassen er ligeglade. Eller...ligeglade er det forkerte ord, men det er meget naturligt for dem at acceptere, så der har absolut ingenting været med, at vedkommende er mærkelig eller noget som helst. Og de retter stille og roligt folk, hvis de siger forkert.
- ★★★★0
Her er et artikel og et af punkter kunne netop være en slags fase. Selvfølgelig er der muligheder for pigen ‘finder sig selv’ igen, så det behøver ikke udvikle sig mere, selvom det selvfølgelig også kan gå den vej. Mennesker bliver man aldrig klog nok på, selvom vi er blevet analyseret i hoved og røv.
- ★★★★★★0
Jeg tvivler på, at en 8-årig har faser, som påvirker humøret på den måde. Aldrig er et forkert ord at bruge - men det er meget sjældent en fase, hvis det påvirker ens liv negativt.
Der er mange, der har fået at vide, at det bare er en fase, og det er noget forfærdeligt noget at sige til vedkommende - eller til forældre. Det negligerer fuldstændig personernes identitet. Og problemet er, at man lidt siger, at man ønsker, personen ikke skifter køn, fordi man håber på, det er en fase. Og det går hårdt udover den transkønnede.
- ★★★★★★0
Men udover det, så er det faktisk en virkelig god artikel, som jeg tænker, at du skal kaste et blik på T. Nielsen :)
- ★★★★0
Fasen kan man også vælge at forholde sig afventende på. Hun behøver ikke få noget at vide andet end blive lyttet til. Igen, det kan være det går igen og ALLE kan ånde lettet op (i mangel af bedre ord). Men det er selvfølgelig følelsen, der skal komme fra pigen. Jeg kan kun forestille mig, det må være svært at leve med, at være fanget i forkert krop eller ikke føle sig til rette.