★★★★★★1Vigtigst er det at man giver børn uforbeholden kærlighed og forståelse - og masser af plads og tid.
Måske er det en fase, måske ikke. Når det er så udtalt i en alder af 8 snart 9 så vil jeg bestemt tage hende meget alvorligt.
Jeg oplevede selv et familiemedlem have den kønskonflikt fra 5-6 års alderen - og det var ikke bare en fase.
★★★★★★0T. Nielsen - et eksempel fra mit arbejde:
En elev var meget deprimeret for bare et år siden. Noget skyldtes corona og nedlukning, men der var mere end det. Personen var meget ked af sig selv, og havde råbt om hjælp ved at ringe 112 fra en bro osv.
Men langsomt fik klassen at vide, at der var noget med kønnet. Først blev der sagt, at personen gerne vil være en hen, den eller de. Humøret steg en smule. Så kom der et nyt navn og humøret blev bedre. Nu er kønnet skiftet (uformelt, ikke biologisk) for personen med nyt navn og nyt pronomen, og humøret er helt i vejret igen. Jeg har haft mange samtaler med vedkommende om humør, kønstanker osv., og det er tydeligt, at selvom personen nok gerne vil skifte køn, men først kan om nogle år, så er det nok med nyt navn og nyt pronomen for nu. Vedkommende har aldrig været gladere - og det er selvom forældrene stadig bruger det gamle navn (de ved det godt, og de vil gerne, men har svært ved at vænne sig til det, forståeligt nok).
Så man kommer utrolig langt med åbenhed, ærlighed og lov-til-at-være-selv-hed...
Og jeg beklager det vage sprog, men har holdt det så anonymt som muligt.
Synes det er en rigtig fin fortælling og heldigvis en der giver lidt ro, på de bekymringer jeg kan have i forhold til kammerater osv. Jeg tror så også på, at børnene tager det ind, hvis de voksne tager ordentlig hånd om det og forklarer tingede, så de sætter retningen. Det lyder som det du og i har gjort hos jer.
T. Nielsen 4-05-22 09:58
★★★★★★0Her er et artikel og et af punkter kunne netop være en slags fase. Selvfølgelig er der muligheder for pigen ‘finder sig selv’ igen, så det behøver ikke udvikle sig mere, selvom det selvfølgelig også kan gå den vej. Mennesker bliver man aldrig klog nok på, selvom vi er blevet analyseret i hoved og røv.
Det er en rigtig fin artikel og den flugter faktisk og heldigvis, ret godt med hvordan vi forholder os til det og håndterer det. Der er ting der dog er en udfordring, som jeg må dykke mere ned i. Hun snakker f.eks om, at hun gerne vil have et drengenavn også. F.eks Frederik har hun selv foreslået. Skal åbent erkende, at det er dæleme svært og føles bizart, skal jeg til at kalde den pige (og nu lyder jeg lige lidt sentimental), der i mange år vitterligt var min lille søde Frida og det folk kaldte "fars pige" for Fredrik. Kan hellere ikke helt regne ud, om vi et stykke tid skal være lidt varsom med "bare" at køre med, eller om vi blot skal lytte og rumme og svare. Ved ærligt ikke hvad det mest rigtige ville være. Har selvfølgelig sagt ærligt til hende, at nogle af tingene kan tage lidt tid, men at vi vil gøre alt hvad vi kan, for at hun kan få lov til at føle sig som den hun er.
Vi udtrykker naturligvis ikke at det er en fase, men vi skal selvsagt og se, hvor hun konkret lander. Sikkert er det dog, tænker jeg, at noget rører sig i hende og at det ikke bare er en "fase".
T. Nielsen 4-05-22 10:05
★★★★★★0Men udover det, så er det faktisk en virkelig god artikel, som jeg tænker, at du skal kaste et blik på T. Nielsen :)
Har jeg gjort, jo tak. Og er helt enig med dig i det du skrev lige før det.
T. Nielsen 4-05-22 10:06
★★★★★★1Når det er så udtalt i en alder af 8 snart 9 så vil jeg bestemt tage hende meget alvorligt.
Det gør vi bestemt også<3
T. Nielsen 4-05-22 10:54
★★★★★★1Det gør vi bestemt også<3
Det ved jeg - hun er i de bedste hænder <3
★★★★0Det er en rigtig fin artikel og den flugter faktisk og heldigvis, ret godt med hvordan vi forholder os til det og håndterer det. Der er ting der dog er en udfordring, som jeg må dykke mere ned i. Hun snakker f.eks om, at hun gerne vil have et drengenavn også. F.eks Frederik har hun selv foreslået. Skal åbent erkende, at det er dæleme svært og føles bizart, skal jeg til at kalde den pige (og nu lyder jeg lige lidt sentimental), der i mange år vitterligt var min lille søde Frida og det folk kaldte "fars pige" for Fredrik. Kan hellere ikke helt regne ud, om vi et stykke tid skal være lidt varsom med "bare" at køre med, eller om vi blot skal lytte og rumme og svare. Ved ærligt ikke hvad det mest rigtige ville være. Har selvfølgelig sagt ærligt til hende, at nogle af tingene kan tage lidt tid, men at vi vil gøre alt hvad vi kan, for at hun kan få lov til at føle sig som den hun er.
Vi udtrykker naturligvis ikke at det er en fase, men vi skal selvsagt og se, hvor hun konkret lander. Sikkert er det dog, tænker jeg, at noget rører sig i hende og at det ikke bare er en "fase".
Det må da også være mærkeligt og nok også svært at acceptere. Selvfølgelig skal man tage hensyn til barnet, men som forældre må man nok også få lidt hjælp at bearbejde de følelser man måtte have.
★★★★★★0Det med at acceptere er et dilemmafyldt spørgsmål, som er selvmodsigende på følelserne. Jeg kan uden problemer acceptere det og alligevel gør det mig ked af det og der er også noget i mig, der ville ønske det var anderledes. Måske fordi det er så stort og indgribende og man ved, det desværre aldrig vil være uden kæmpe udfordringer. Men også tanken om at hun føler hun er født i en FORKERT krop, gør sgu ondt, fordi jeg jo altid har synes hun var lige præcis som hun skulle være. Tænk de følelser hendes (eller hans?) lille krop må rumme og hvilken tanker hun må bære på.
Jeg er også bange for, at gøre noget forkert, både i den ene eller anden retning. Men uanset, så siger en på 8 ikke sådan, uden hun virkelig mærker noget. Det ikke noget et barn bare lige finder på.
T. Nielsen 4-05-22 12:45
★★★★★★0Katten er ude af sækken. Hun (eller han, det er lidt forvirrende, selv om det ikke er) har fortalt til flere i dag af sine venner, at hun gerne vil være en dreng og at hun godt kunne tænke sig, at de kaldte hende Frederik. Det synes jeg egentlig er modigt, så det roste jeg hende for. Hun havde dog ikke helt turde række hånden op i klassen og fortælle det der. Sagde han jo kunne spørge lærerne om det ville hjælpe med at sige det, da jeg havde fortalt dem alle det.
T. Nielsen 4-05-22 15:25
★★★★★1Jeg vil gerne diskutere hans valg af navn (håber det er ok, at jeg skriver han) (EDIT - ser nu at du selv skriver han, så det er det nok)! Havde det været mig, havde jeg valgt noget ala He-Man, Commando eller andet fedt!
Mere seriøst - ret sejt og modigt at melde det ud så hurtigt =)
David Lund 4-05-22 16:46
★★★★★★0Sagde han jo kunne
Lynhurtig omstilling der :)
Det kommer til at betyde alt for ham, at I også siger han/ham og Frederik. Og hvis I møder folk på jeres vej (og det gør I sikkert), der siger noget i stil med, at der jo kun findes 2 køn, den man er født med, så bare send dem i min retning. Skal nok give dem en helt videnskabelig og nøgtern forklaring på, hvorfor det ikke passer :)
Selv i personalerummet har jo hørt lærerne sige noget i stil med, at det er jo lidt fjollet og en modedille. Det er en af de få gange, jeg brokker mig over deres holdninger. Selv ikke engang da en af de lærere sagde om en dreng, der var lidt livlig, "at der jo også var meget afrikaner i ham" brokkede jeg mig - men det burde jeg nok.
★★★★0Sgu modigt nok gjort af den bette. Men det er da gået stærkt. De børn altså. Det var da sjovere at lave dem end opdrage :)
★★★★★★0Jeg vil gerne diskutere hans valg af navn (håber det er ok, at jeg skriver han) (EDIT - ser nu at du selv skriver han, så det er det nok)! Havde det været mig, havde jeg valgt noget ala He-Man, Commando eller andet fedt!
Mere seriøst - ret sejt og modigt at melde det ud så hurtigt =)
:) Han har en fætter der hedder Frederik, så vi tænkte også om det ville være dette rette. Men det skulle starte med F som Frida synes han og det er åbenbart et navn han har tænkt over i længere tid end vi vidste.
T. Nielsen 4-05-22 19:34
★★★★★★0Lynhurtig omstilling der :)
Det kommer til at betyde alt for ham, at I også siger han/ham og Frederik. Og hvis I møder folk på jeres vej (og det gør I sikkert), der siger noget i stil med, at der jo kun findes 2 køn, den man er født med, så bare send dem i min retning. Skal nok give dem en helt videnskabelig og nøgtern forklaring på, hvorfor det ikke passer :)
Selv i personalerummet har jo hørt lærerne sige noget i stil med, at det er jo lidt fjollet og en modedille. Det er en af de få gange, jeg brokker mig over deres holdninger. Selv ikke engang da en af de lærere sagde om en dreng, der var lidt livlig, "at der jo også var meget afrikaner i ham" brokkede jeg mig - men det burde jeg nok.
Hehe jeg sender trættende fordomme i din retning, for du har fuldstændig ret i, at vi vil møde dem.
Mht omstilling, så har det været efter Frederiks udtrykte ønske, så selv om det virker måske nærmest latterligt hurtigt, så synes jeg det skal respekteres. Det føler jeg er det mest rigtige.
T. Nielsen 4-05-22 19:36
★★★★★★0Sgu modigt nok gjort af den bette. Men det er da gået stærkt. De børn altså. Det var da sjovere at lave dem end opdrage :)
Ja det synes jeg egentlig også er modigt gjort. Jeg er nok egentlig taknemlig for at han bare siger, jeg føler mig mest som en dreng og vil gerne være en, i må gerne kalde mig Frederik. De piger hun har rendt sammen med i flere år, fandt det muligvis lidt sært, men også lidt sjovt på en egentlig inkluderende måde. De tog det overraskende naturligt dog. Måske lidt som Guldager var inde på. Vi er naturligvis obs på og nervøs for, om det kan føre til social isolation. Men vi må gøre hvad vi kan og skolen har jo meldt de nok skal støtte op og hjælpe, så pigen Frida kan få lov til at blive til drengen Frederik.
T. Nielsen 4-05-22 19:41
★★★★★★1Ja det synes jeg egentlig også er modigt gjort. Jeg er nok egentlig taknemlig for at han bare siger, jeg føler mig mest som en dreng og vil gerne være en, i må gerne kalde mig Frederik. De piger hun har rendt sammen med i flere år, fandt det muligvis lidt sært, men også lidt sjovt på en egentlig inkluderende måde. De tog det overraskende naturligt dog. Måske lidt som Guldager var inde på. Vi er naturligvis obs på og nervøs for, om det kan føre til social isolation. Men vi må gøre hvad vi kan og skolen har jo meldt de nok skal støtte op og hjælpe, så pigen Frida kan få lov til at blive til drengen Frederik.
Børn er heldigvis ikke født med fordomme, dem får de som regel af deres forældre - dejligt at verden har ændret sig så meget til det bedre, mange steder.
Næste step kommer vel senere, når sex bliver en del af billedet, for der er vel også flere muligheder.
Men hvor er det befriende og tillidsfuldt at han kan have de snakke med jer.
Da min bror sprang ud som bøsse, så kom det ikke som en overraskelse for mig - det havde jeg egentlig vidst længe, uden at sætte ord på. Allerede da han var 4-5 år gammel begyndte han at tage min mors paryk på og opføre sig lidt som en pige. Gennem teenageårerne var hans bedste ven en veninde. Men jeg opfattede det bare som at det var den persolighed han havde, og som jeg altid havde kendt - ikke som noget mærkeligt.
Han eksperimenterede også en masse med det, i forhold til piger - og havde flere pigekærester, men det endte som regel med at de blev venner når der var gået et stykke tid.
I mit hjem var seksualitet ikke noget der blev snakket om - da jeg på et tidspunkt lå og så en film, sammen med en kammerat, i mine forældres soveværelse - fik jeg bagefter at vide af min far at vi lignede to bøsser. Ret nedladende, og ikke ligefrem noget som åbnede en diskussion.
På et tidspunkt sagde en moster til mig, direkte at din bror er jo homoseksuel - da var han vel 17 og jeg 20 - og jeg benægtede det, selvom jeg inderst inde vidste det var rigtigt - for det var ikke mig som skulle sige det højt, det skulle han selv.
Han flyttede problemet med sig til København, hvor han kunne leve sit liv i fred for fordomme - og var vel 25 før han offentliggjorde at han havde mødt en anden mand og at de planlagde at blive gift.
Den eneste der mødte ham med modstand, og som vel aldrig nåede at acceptere det mens han levede det, var min far - resten af familien behandlede ham præcist som før og tog godt imod den nye svoger/svigersøn. De fleste synes faktisk at han er lidt spændende og ret bohemeagtig, så ved familie sammenkomster er han ret populær :-)
Jeg skal ærligt indrømme at det gav et stik i hjertet, men det var kun fordi jeg ville have elsket at blive onkel til hans børn - og der følte jeg at jeg mistede noget, for evigt. Men vores forhold har ikke ændret sig det mindste - jeg holder stadig lige meget af ham, og forstår ham måske endnu bedre i dag.
Godt at verden har ændret sig så meget at Frederik ikke skal vente han er voksen, før han finder sin identitet.
★★★★★★1Det er et meget smukt, rørende og ikke mindst inkluderende skriv Wayne. Tak. Det er selvsagt også lidt trist, med jeres far der aldrig turde omfavne din brors homoseksualitet og lade kærligheden vinde.
Og du har helt ret, børn er heldigvis dejligt umiddelbare og hvis de voksne viser vejen uden om fordommene, så er det oftest den vej børnene følger.
Frederik er da heldigvis heller ikke blevet ekskluderet af venner og veninder ser det ud til (tør jeg skrive indtil videre). Når man som jeg, føler jeg har kæmpet et helt liv med at "blend" ind, (ikke pga min seksualitet), så er det nemlig det jeg frygter mest, at mit store barn nu skal risikere at stå overfor en endnu større kamp for at høre til et sted. Der er jeg glad for, vi lever i dk og at verden er rykket sig som den er. Vi er slet ikke i mål endnu, heller ikke herhjemme i dk. Men nu er dette jo også blevet en prioritet der fylder hos mig, for at rykke videre der.
Det er alligevel vildt nok, for en arbejderdreng som mig, der er vokset op i en reaktionær og patriarkalsk kultur.
T. Nielsen 5-05-22 12:35
★★★★★★0Hvordan reagerer din kone?
★★★★★★1Hvordan reagerer din kone?
Vi er nok ret meget enige, men hun er mere afslappet i forhold til fremtiden, men har nok været mere forsigtig med at gå ind i det. Men ellers synes jeg vi begge støtter godt op om Frederik.
T. Nielsen 5-05-22 13:32
★★★★★★0Det er et meget smukt, rørende og ikke mindst inkluderende skriv Wayne. Tak. Det er selvsagt også lidt trist, med jeres far der aldrig turde omfavne din brors homoseksualitet og lade kærligheden vinde.
Min far havde nogle spøgelser at slås med - han kom selv til ved et "uheld" - mine bedsteforældre kunne ikke få børn og var efterhånden blevet ældre oppe i 40'erne - da bedstemor bliver opereret, og pludselig bliver gravid alligevel.
En gang i en ophedet diskussion får han at vide at han aldrig skulle have eksisteret - og det sætter desværre noget i hans hoved som han aldrig kunne slippe. Han vokser op med forældre, der kunne have været hans bedsteforældre, og som enebarn - og når man dertil lægger at han ødelagde sin hjerne med opløsningsmiddler (han var maler) og et kvartalsdranker issue - så var det lidt op ad bakke.
Han ville bassalt de rigtige ting, men evnede ikke altid at overskue livet. Han hjalp mange som frivillig, indenfor spejderbevægelsen, Dansk Vandrelaug og Ældre Sagen - og han var god til at tage initiativer og få ting til at ske. Men hans egen familie kneb det mere med.
Men sådan er det vel generelt - vi består af flere facetter, og man finder fred med det når man ender med at have et overblik og forstå hvorfor ting er som de er.
Heldigvis er jeg opdraget mest af min kloge og fantastiske mor :-D
Frederik er da heldigvis heller ikke blevet ekskluderet af venner og veninder ser det ud til (tør jeg skrive indtil videre). Når man som jeg, føler jeg har kæmpet et helt liv med at "blend" ind, (ikke pga min seksualitet), så er det nemlig det jeg frygter mest, at mit store barn nu skal risikere at stå overfor en endnu større kamp for at høre til et sted. Der er jeg glad for, vi lever i dk og at verden er rykket sig som den er. Vi er slet ikke i mål endnu, heller ikke herhjemme i dk. Men nu er dette jo også blevet en prioritet der fylder hos mig, for at rykke videre der.
Sørg for at det fortsætter - og reager promte overfor forældrene til de børn som ikke forstår det - der er kun få forældre som ikke vil tage det alvorligt og som ikke kan forstå situationen.
Det med at blede ind er et overvurdet fænomen :-) Hellere have færre venner, og have lov til at være sig selv!
Det er alligevel vildt nok, for en arbejderdreng som mig, der er vokset op i en reaktionær og patriarkalsk kultur.
Tror vi kommer lidt med den samme baggrund - men heldigvis er vores verden større end vores forældres :-)
★★★★1Noget andet. Vi er meget tæt på at købe hus lidt udenfor Thisted. Man får så meget mere for pengene, blot at søge 5-10 km udenfor byzonen. Alt er egentlig i tip top stand, nærmest nyt med en tidligere ejer, der er en tømmer. Med tre børn har jeg altid ønsket hus og flytte lidt ud fra byzonen. Vi skal lige se det igen og have en fagmand med denne gang.
★★★★★★0Noget andet. Vi er meget tæt på at købe hus lidt udenfor Thisted. Man får så meget mere for pengene, blot at søge 5-10 km udenfor byzonen. Alt er egentlig i tip tip stand, nærmest nyt med en tidligere ejer, der er en tømmer. Med tre børn har jeg altid ønsket hus og flytte lidt ud fra byzonen. Vi skal lige se det igen og have en fagmand med denne gang.
Held og lykke Babo! Håber det lykkes, så i får jer et dejligt sted at være.
T. Nielsen 5-05-22 14:17
★★★★★★1Så skal min datter til sin første jobsamtale om en god halv time. Jeg håber så meget hun får det. Jeg har helt en knude i maven :D
★★★★0Held og lykke Babo! Håber det lykkes, så i får jer et dejligt sted at være.
Ja nu skulle det være. Vi har ledt længe, men må nok tilstå vi aldrig finder noget i byen. Det gør ikke det store da det herop er blevet populært at flytte lidt ud. Det hus vi kiggede på, selv samme i Thisted skulle man lægge 1 mio kr til. Vi har to biler i forvejen og det er seriøst 5 min fra Thisted i bil. Så bliver der også på et tidspunkt mulighed for hjemme bio igen. :)
★★★★★★0Noget andet. Vi er meget tæt på at købe hus lidt udenfor Thisted. Man får så meget mere for pengene, blot at søge 5-10 km udenfor byzonen. Alt er egentlig i tip top stand, nærmest nyt med en tidligere ejer, der er en tømmer. Med tre børn har jeg altid ønsket hus og flytte lidt ud fra byzonen. Vi skal lige se det igen og have en fagmand med denne gang.
Spændende :-)