Forum - Forum-tråd: Religion, tro & overtro.. En lødig diskussion!

Religion, tro & overtro.. En lødig diskussion!

  • ★★★0

    Hvordan er det egentlig, med at spørge til folks tro/kirke?

    Jeg spørger nu og da af ren nysgerrighed. Den rigtige måde er nok blot at gøre det uden et spor af fordømmelse eller nedladenhed. Jeg har en god bekendt, der er katolik og uhyre belæst om katolicisme, og jeg nyder at diskutere tro og teologi med ham. Han er så også ret snakkesalig af natur. Det har vi tilfælles. :)

    Benway29-03-17 21:38

  • ★★★★★★0

    Allways a smartass, huh? ;) (Att.: TN)

    davenport29-03-17 21:37

  • ★★★★★★0

    Ok, men jeg ved heller ikke hvor religiøs han er.. Altså, han ryger! Og griner og alt muligt!

    davenport29-03-17 21:38

  • ★★★★★0

    Det er vel ikke noget problem for dig at spørge ham. Jeg tænker, at problemet snarere går den anden vej - at der er en meget klar forventning om, at troende IKKE skal fortælle om deres religion uopfordret. Det er at belemre folk med ting, som hører privatlivet til. Derfor er der mange kristne, som næsten ikke engang tør nævne, at de tror på Gud. Det har selvfølgelig også noget at gøre med, at folk siger, religion er skyld i alle krige og er anti-intellektuelt, osv.. 

    Lars!29-03-17 21:52

  • ★★★★★★0

    Jeg kom lige til at tænke på, at det egentligt må være svært, når man arbejder med psykisk syge. Hvis man er overbevist kristen, så har man vel et behov for at "frelse" (i mangel af bedre ord"). Og hvis man har lyst til at give sin egen overbevisning videre, fordi man ved den er sand, og vil kunne hjælpe staklerne, så opstår der muligvis et moralsk dilemma? Ikke at alle er missionærer men tanken om at videregive må da være besnærende?

    davenport29-03-17 21:57

  • ★★★0

    Jeg tror ikke på, at man kan behandle psykisk sygdom med tro, så det er lidt et andet spørgsmål. Der er jo masser af troende psykologer, men en psykiater der ordinerede Kristus-tro i stedet for medikamenter ville givetvis hurtigt blive fyret - med rette.

    Men altså min tro har bragt mig en masse glæde, trøst og dybde i tilværelsen, så jeg ville da personligt synes det var vidunderligt, hvis andre også fik det, men det er ikke noget, jeg kan styre. Jeg har selv gået gennem en lang periode, hvor jeg var ateist, og hvor ingen missionær havde kunnet nå mig. Troen kommer for at citere en af folkekirkens trosbekendelsesskrifter: "Hvor og når Gud vil". Samtidig skal man dog også være varsom med at opfatte tro som en slags mirakelkur, der lige fixer alle ens kvaler. Den kan også bringe en problemer. Kirkens historie er fuld af martyrer, der led alverdens pinsler for deres tro. I dag ser vi jo også nogle forfærdelige forfølgelser af kristne i Mellemøsten og endda også noget chikane herhjemme blandt flygtninge.

    Benway29-03-17 22:34

  • ★★★★★★0

    så jeg ville da personligt synes det var vidunderligt, hvis andre også fik det

    Efter jeg er begyndt at læse skeptisk litteratur såsom The Demon-Haunted World og Why People Believe Weird Things, har jeg faktisk fundet trøst i videnskabelig og psykologisk viden om mennesket. Jeg har fået en større forståelse for den irrationelle hjerne og det, at livet er så forbundet på hele Jorden gennem fællestræk i DNA.

    Nu har jeg aldrig decideret frygtet at dø - jeg har mest været bekymret for smerten op til og smerten hos de efterladte - men logik og rationalitet har også hjulpet mig til at forstå hele dette aspekt bedre.

    Jeg kunne nævne mange andre ting, men det var mest for at sige, at man ikke behøver tro for at skabe glæde, trøst og dybde :)

    Men det er jo fedt, at det har hjulpet dig.

    Guldager30-03-17 08:02

  • ★★★★★★3

    Så tog jeg mod til mig, og spurgte min kollega om hans kirke. Det viste sig, at det er en frimenighed i Kolding. Han forklarede at de var stort set som Folkekirken, men adskilte sig med mere tempofyldt musik. Vi fik en god og lang snak om at religion er en personlig ting, og han indlader sig aldrig på en diskussion om fx. Noahs Ark, da det i sidste ende er et trosspørgsmål, og ikke noget man kan blive enige om. God pointe, som også er nævnt flere gange i denne tråd.

    Han kom dog ind på ganske kort, at de også talte i tunger og den slags, og dér står jeg nok lidt af toget. Det endte med at jeg blev inviteret til at overvære en gudstjeneste. Jeg takkede for tilbuddet, og jeg overvejer det kraftigt. Men som jeg sagde til ham, så søger jeg ikke troen, men finder det interessant, at folk tror. Den var han helt med på, og han forsøgte slet ikke at missionere mig, det var bare en invitation.

    De kører i øvrigt nogle kurser for ægtepar, hvor man kan lære at forny og opfriske sit ægteskab. Det var meget positivt, og jeg forklarede også hvorfor jeg spurgte så direkte, altså indholdet i denne tråd. Vi aftalte at snakke mere på et senere tidspunkt. (Det var en rygepause og lidt til)

    Jeg tror han var overrasket over at min tilgang ikke var negativ, men denne snak vi har her har virkelig lært mig en masse, og jeg håber vi forsat kan køre denne tråd. Det er vildt interessant! Jeg er glad for at jeg fik snakken med ham, og jeg følte slet ikke han havde brug for at forsvare sig. Han havde det godt, og hvad kan så være bedre?

    davenport30-03-17 20:47

  • ★★★★★0

    Det lyder som en god snak, det har denne tråd også været for min del. Kan godt finde på at byde ind med flere tanker og små udfordringer i den fremover til hvem det måtte interessere.

    Lars!30-03-17 21:06

  • ★★★★★★0

    Hvis jeg har virket negativ og lidt på tværs, så er det kun fordi, jeg har det svært med visse religioners tilgang til Biblen og religion. Blandt andet JV og ungjordskreationisme.

    Ellers er jeg på trods af min egen stålfaste ateimse meget respektfuld overfor religion, og jeg er helt med på, hvad Davenports kollega mener, når han siger, at han ikke vil diskutere Noahs Ark og sådanne ting.

    For i øvrigt, Davenport, så er der rigtige mange trosretninger, der ikke missionerer. Og jeg tænker lidt, at din kollega er meget glad for hans frikirke, og man vil jo altid gerne vise noget frem, man er begejstret for. Så du skal da helt sikkert tage derhen, men jeg ikke vil ikke gøre det med det formål at stille kritiske spørgsmål.

    Det med at tale i tunger synes jeg selv var meget påtaget, indtil jeg fik forklaret hvorfor, man gør det. Det skyldes, at der ikke findes noget sprog, der kan udtrykke, hvad man egentlig føler. Der er simpelthen ikke nogen ord, der er stærke nok til at udtrykke ens følelser, så man taler i tunger. 

    Men jeg har et spørgsmål til jer, der tror på et efterliv af enhver art:

    Jeg har set nogen sige, at ufødte har en plads i himlen. Men hvis man ikke tror det, og i stedet tror på, at man først eksisterer ved undfangelsen(og her skal vi ikke ind på den næsten umulige diskussion om, hvornår man er levende og/eller menneske), så vil jeg gerne stille et spørgsmål: hvad er forskellen på at være ikke-undfanget og død? Begge del er ikke-eksistens, og det begreb har jeg det helt fint med. Jeg er godt klar over, at man efterlader sig et korpus, mens alligevel vil jeg betegne det som ikke-eksistens, altså samme tilstand som før man bliver født.

    Guldager30-03-17 21:21

  • ★★★★★0

    First off, Guldager.

    har en plads i himlen

    Hvad ser du for dig, at dette betyder? I stedet for at jeg bare skal antage, at vi taler om den samme ting. Eller jeg kan fortælle dig, hvad jeg ser for mig. Jeg ser for mig, at Gud en dag vil gribe ind i verdenssituationen og genoprette orden. Da skal hele verden se Gud, og han skal udrydde alt ondt og etablere et evigt rige. Det er måske vanskeligt at forestille sig, også for mig, selv om jeg er religiøs og har mange års træning i at fantasere om dette ;)

    Dette er dog noget andet end traditionel tolkning af himlen som en forlystelsespark i skyerne og helvede som et torturkammer a la Mordor, eller hvad man nu ser for sit indre øje. Den "himmel" er en sjov teologisk idé, men den er ikke til at finde i Bibelen. I Bibelen er visionen tværtimod, at Gud en dag vil fikse denne verden, som vi lever i, og hvis vi tror på Gud, så får vi lov at stå op fra de døde og være med i dette evige rige.

    hvad er forskellen på at være ikke-undfanget og død?

    Der er ingen forskel, sådan som jeg ser det. 

    De, som ikke får det evige liv, vil ophøre med at eksistere, præcis samme tilstand (eller mangel på samme), som de var i, før de blev undfanget. 

    Da Gud skabte Adam i skabelsesberetningen - og nu siger jeg ikke, den skal tages helt fundamentalistisk bogstaveligt, bare at den skal tages seriøst - så gjorde han det ved at 'forme ham' og 'blæse livsånden ind i hans næsebor' og så blev han 'et levende væsen'. Døden er det modsatte. Ånden forlader næseboret, og kroppen går til grunde igen, og der eksisterer ikke længere noget levende væsen. 

    Som Bibelen siger: "du tager deres ånd bort, og de dør og bliver til jord igen" (Salmernes Bog 104,29)

    Lars!30-03-17 21:46

  • ★★★★★★0

    Hvad skal der til før Gud griber ind? Jeg vil mene at de to verdenskrige kunne have været ret gode kandidater til en form for guddommelig indgriben? Det er det værste masseslagtning nogensinde.

    davenport30-03-17 22:04

  • ★★★★★★0

    Riqon: du tog min plads i himlen ud fra kontekst :) - vedkommende mente, at ufødte børn er hos Gud på en eller anden måde - indtil de bliver undfanget. Hvilket egentlig er en ret mærkelig tro, for hvorfor skulle Gud overhovedet lade nogen føde, når man er i himlen allerede? Og jeg er helt klar over, at oppe i himlen ikke giver nogen mening, men det var personens ord.

    Jeg går ud fra, at når folk opstår fra de døde, så er det i en eller anden æterisk/åndelig form? Ellers er det eddermame nogle mærkelige zombier, skeletter og aske...

    Davenport: for ikke at tale om Paris Hiltons film og reality-TV! Det burde også være grund til at guddommelig indgriben ;)

    Guldager30-03-17 22:29

  • ★★★★★0

    Jeg troede, du mente "har en plads i himlen" som i "de skal blive frelst". Det andet lyder som noget, nogle mormoner muligvis mener? At eksistere før fødslen er ikke et doktrin, jeg selv er stødt på blandt kristne eller i Bibelen, altså bortset fra Jesus, som var med Faderen. 

    Jeg går ud fra, at når folk opstår fra de døde, så er det i en eller anden æterisk/åndelig form? Ellers er det eddermame nogle mærkelige zombier, skeletter og aske...

    Nej, ikke æterisk/åndelig, men kødelig/fysisk. Det er dog ikke i zombie-forstand, men hvad man i gamle dage kaldte et "herliggjort legeme". Gud har genskabt personen med udgangspunkt i det som findes fra før. Der findes foreløbig bare et eksempel på det, og det er Jesu opstandelse.

    Jesus efterlod graven tom, men han selv var i en fysisk form, som disciplen Thomas også var i stand til at berøre, og han benægtede at være et spøgelse. Han kunne spise og drikke (og gjorde det efter sin opstandelse), indtil han gav disciplene befaling om at missionere og forlod dem. 

    Lars!30-03-17 23:07

  • ★★★★★0

    Hvad skal der til før Gud griber ind? Jeg vil mene at de to verdenskrige kunne have været ret gode kandidater til en form for guddommelig indgriben? Det er det værste masseslagtning nogensinde.

    Det er et godt teologisk spørgsmål, som de åbenbart også stillede på bibelsk tid. "Hvor længe, Gud?" står der flere steder i Bibelen. 

    Lars!30-03-17 22:40

  • ★★★★★★0

    Jeg er simpelthen så fascineret af at i tror på alt det her. It blows my mind! Men jeg anerkender alle synspunkter og trosretninger. Det jeg finder spændende er det psykologiske aspekt. Der er jo en grund til, at man følger en kirke/tro. Ex. er BN, der blev oppasset af en bøsse i 60erne, og som jeg ser det, har haft en trigger effect.

    davenport30-03-17 23:41

  • ★★★1

    Der er givetvis psykologiske årsager til mange af de ting vi tror på, men det er også vigtigt at huske på, at det i så fald gælder alle veje. Der vil også være psykiske årsager til, at en enkelt person f.eks. er tilbøjelig til at være ateist. Det kunne f.eks. være et tidligt traume eller måske vedkommendes sociale arv.

    De psykologiske årsager til holdninger og deres sandhedsværdi er selvfølgelig også to uafhængige størrelser. En lærd person i det gamle Rom kan måske falde ned af en stige og slå hovedet, og efterfølgende være fuldt overbevist om, at jorden drejer rundt om solen. Hans lærde kollegaer mener naturligvis alle, at han er blevet bindegal og får ham spærret inde. Det ændrer så bare ikke på det forhold, at han i virkeligheden har ret.

    I øvrigt - i forlængelse af hvad Riqon også skrev - anvender Biblen primært billedsprog i forhold til efterlivet. Vi ved meget lidt om, hvordan det rent faktisk vil være. Mange af de forestillinger vi har er fra kunsten eller den senere tid. For eksempel er den populære forestilling om, at det er et sted, hvor der basker en masse engle rundt fra et langt senere tidspunkt. I Det Nye Testamente er der ingen omtale af, at engle skulle have vinger. Den græske benævnelse aggelos betyder blot en budbringer.

    Benway31-03-17 11:23

  • ★★★★★★0

    Har jeg ret i at antage, at Helvede heller ikke er beskrevet? Og ved man fra Bibelen noget mere konkret om Satan? (Han er så vidt jeg husker, en "forfører". der tester Jesus, samt en falden engel)

    davenport31-03-17 11:25

  • ★★★★★0

    Har jeg ret i at antage, at Helvede heller ikke er beskrevet? Og ved man fra Bibelen noget mere konkret om Satan? (Han er så vidt jeg husker, en "forfører". der tester Jesus, samt en falden engel)

    Helvede er et særlig interessant tema, fordi der virker til at være en teologisk omvæltning i gang i hvert fald på den anden side af Atlanten, hvor flere og flere kristne ryster det traditionelle syn af sig (som kan opsummeres som "evig bevidst pine") til fordel for en udlægning, der netop siger, at Helvede betyder "livets ophør" (ikke-eksistens, om man vil). Jeg er selv af den opfattelse, at Bibelen ikke siger, de fortabte skal pines evigt.

    Logikken er egentlig ret enkel for mig at se. Gud er kilden til alt liv og al eksistens. Uden ham kan vi simpelthen ikke leve, batterierne løber ud :p og derfor er konsekvensen åbenbar. Evig pine havde derfor krævet, at Gud blev ved at tilføre de fortabte liv, mens de led. En gammel katolsk ide er også, at Gud bliver ved med at genskabe deres kroppe, efterhånden som den brænder op, bare så de kan fortsætte med at brænde. Pænt djævelsk tankegang, om du spørger mig :p 

    Jeg skrev på et tidspunkt en lang liste med bibelske, teologiske og filosofiske argumenter for at se det på denne måde: dorlandmind.wordpress.com/2016/03/02/100-gode-grunde-til-at-revurdere-helvede/ 

    Lars!31-03-17 11:48

  • ★★★0

    Helvede er omtalt men kun vagt beskrevet, som regel i forbindelse med ild. Eksempelvis Mark 9,45-4: "Og hvis din fod bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå halt ind til livet end med begge fødder i behold at kastes i Helvede, hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes." Om det så er et reelt sted eller billedlig tale er så et helt andet og temmelig vanskeligt spørgsmål, som Riqon også har nævnt.

    Satan skifter noget karakter i løbet af biblen. I Det Gamle Testamente er han benævnt som 'modstanderen' og hører til kredsen af Guds tjenere - ikke overraskende en meget skidt en af slagsen! I Det Nye Testamente er der mere et dualistisk forhold mellem ham og Gud. At han skulle være en falden engel står, så vidt jeg mindes, ingen steder i Biblen. Men han er dog øjensynligt faldet fra himlen. Luk 10,18 "Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn." I Det Nye Testamente er han er en, som aktivt forsøger at ødelægge Guds frelselsesplaner. Jvf. eksempelvis hans fristelse af Jesus i ørkenen. Det er så en fristelse, som Jesus modstår og efterfølgende overvinder med sit offer på korset. Om Satan så en 'ægte' figur eller et billede på menneskelig svaghed og ondskab er igen et fortolkningsspørgsmål. Jeg hælder til det sidste.

    Benway31-03-17 12:03

  • ★★★★★0

    Helvede er omtalt men kun vagt beskrevet, som regel i forbindelse med ild. Eksempelvis Mark 9,45-4: "Og hvis din fod bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå halt ind til livet end med begge fødder i behold at kastes i Helvede, hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes." Om det så er et reelt sted eller billedlig tale er så et helt andet og temmelig vanskeligt spørgsmål, som Riqon også har nævnt.

    Ikke vanskeligt ;) 

    Jøderne, der hørte Jesus sige disse ord, ville have nikket og sagt: "Han citerer Esajas. Manden kan sin bibel." 

    Og i Esajas 66 beskrives en slagsmark, hvor ligene ligger spredt, ildelugtende og fulde af maddiker. Det er ikke et billede på, at nogen bliver tortureret med flammer på nogen måde - de er alle sammen døde og vækker derfor afsky hos de levende. 

    Men fordi vi alle sammen er så vant med at tænke på klassisk katolsk Helvede, så er det selvfølgelig dét, vi ser, når vi læser teksten. Mange læser simpelthen denne forestilling ind i hvad Jesus siger (det som i teologien kaldes 'eisegesis')

    Lars!31-03-17 17:55

  • ★★★★★0

    Det jeg finder spændende er det psykologiske aspekt. Der er jo en grund til, at man følger en kirke/tro. Ex. er BN, der blev oppasset af en bøsse i 60erne, og som jeg ser det, har haft en trigger effect.

    Ja, noget virkelig dramatisk må jo have "fucked" med vores hjerner, når vi på den måde kan lægge rationalitet fra os på hylden for at tro på talende slanger og jomfrufødsler ;) 

    Sådan ser jeg det imidlertid ikke. Benway er inde på noget, når han siger, at vi jo alle sammen har psykologiske mekanismer, som bidrager til vores verdensbillede. Du har en præference for ikke at tro på det, som sikkert kunne psykoanalyseres. De mest militante ateister har ofte 'daddy issues'.

    Men sagen er jo selvfølgelig den, at hvorfor man tror på noget, ikke rigtig har noget at sige i forhold til, om det man tror er sandt. Der er ingen kobling, da man jo netop kan tro det rigtige af dårlige grunde.

    Jeg er selv ganske rationelt anlagt. Dermed ikke sagt at jeg er rationel, for jeg er egentlig kommet frem til, at de fleste af os er meget irrationelle på rigtig mange punkter. Jeg har studeret psykologi på universitetet, jeg er gift med en psykolog, og jeg er ofte i gang med en psykologibog (for tiden "Thinking Fast and Slow" af Daniel Kahneman). Mit indtryk er, at vi alle sammen opererer lidt ud fra bias og selvbeskyttelse og en noget fejlagtig intuition, der går meget simplistisk til værks. 

    Men jeg er rationelt anlagt på den måde, at jeg interesserer mig for det rationelle og gør en ekstra indsats for at konstruere logiske sammenhænge for mig selv og mit livssyn. Kristendommen er for mig at se rationel. Den har mange påstande, som virker utrolige, og det er selvsagt ikke dem, som har solgt kristendommen til mig. Jeg tror ikke på kristendommen, fordi jeg har en tendens til at tro, slanger kan tale. Grundlaget for det kristne verdensbillede er Jesu opstandelse - og graver man godt og grundigt i dette, så virker dette fænomen (så vidt jeg kan se) som en helt rationel forklaring på, hvorfor kristendommen startede. Hvad det så betyder, og hvordan vi skal agere ud fra det, er de næste store spørgsmål, men fundamentet er for mig både logisk, gennemtænkt og velbegrundet. 

    Lars!31-03-17 18:08

  • ★★★0

    Ikke vanskeligt ;) 

    Jøderne, der hørte Jesus sige disse ord, ville have nikket og sagt: "Han citerer Esajas. Manden kan sin bibel." 

    Og i Esajas 66 beskrives en slagsmark, hvor ligene ligger spredt, ildelugtende og fulde af maddiker. Det er ikke et billede på, at nogen bliver tortureret med flammer på nogen måde - de er alle sammen døde og vækker derfor afsky hos de levende. 

    Men fordi vi alle sammen er så vant med at tænke på klassisk katolsk Helvede, så er det selvfølgelig dét, vi ser, når vi læser teksten. Mange læser simpelthen denne forestilling ind i hvad Jesus siger (det som i teologien kaldes 'eisegesis')

    Nu får du mig næsten til at spille djævlens advokat. :)  Jeg tror ikke selv på eksistensen af helvede, men jeg synes dog heller ikke, at sagen er helt så klar, som du beskriver den. Og der er trods alt også en hel del teologer af den modsatte opfattelse. Ikke at det er et vægtigt argument i sig selv.

    Udsagnet fra eksempelvis Mark Mark 9,45-6 bygger sandsynligvis på den jødiske opfattelse af mennesket som værende i besiddelse af en god og ond drift, og ordet for helvede (Gehanna) er en henvisning til den historiske berygtede dal. Men derfor synes jeg ikke, at der en helt afgørende grund til, at ordene ikke kunne henvise til et fysisk sted. Og der er som bekendt temmelig mange der har læst det således. Det får i hvert fald tankerne til at flyve mod, at der vil falde en fæl straf.

    Men altså, det er ikke en argumentation, jeg egentlig har særlig meget lyst til at føre, da jeg som nævnt ikke selv tror på den læsning og langt hellere vil bidrage til en mindre fundamentalistisk fortolkning af Biblen (ironisk nok er det nu om stunder især ateister, der læser Biblen således. Selv opfatter jeg mere helvede som beskrivelsen af en åndelig tilstand – fraværet af troen og nåden. Som Bonhoeffer så smukt skrev: "Døden er helvede og nat og kulde, hvis ikke vor tro forvandler den. Men det er netop det vidunderlige, at vi kan forvandle døden."

    Benway 1-04-17 14:44

  • ★★★★★★0

    Er ved at læse "Plague - black death & pestilence i Europe" af William Naphy & Andrew Spicer. Sidder lige med et kapitel omkring hvilke helgener befolkningen gik til forbøn overfor. Det viser sig at man troede at pesten var som pile fra Gud, og dermed henvendte sig til bla. st. Sebastian, st. Roch og selvfølgelig Jomfru Maria, der alle har noget med symbolet for pilen at gøre. Meget interessant bog i øvrigt.

    davenport 1-04-17 16:22

  • ★★★★★0

    Udsagnet fra eksempelvis Mark Mark 9,45-6 bygger sandsynligvis på den jødiske opfattelse af mennesket som værende i besiddelse af en god og ond drift, og ordet for helvede (Gehanna) er en henvisning til den historiske berygtede dal. Men derfor synes jeg ikke, at der en helt afgørende grund til, at ordene ikke kunne henvise til et fysisk sted. Og der er som bekendt temmelig mange der har læst det således. Det får i hvert fald tankerne til at flyve mod, at der vil falde en fæl straf.

    Jeg er egentlig enig i dette, og mine tanker gik ikke på, om det var et "sted" eller ej. (Adventister tror ikke, der findes et sted nu, som kan betegnes Helvede, men tror dog på, at det skal komme, og at de fortabte vil blive udslettet der.) Det er specifikt tanken, at straffen er "evig pine", som jeg gik imod. Altså hvad der sker på dette "sted". Du finder "evig straf" i Bibelen, blandt Jesu udtalelser, men ikke "evig pine" (som i tortur). Den evige straf, der må være tale om, er døden.   

    Men altså, det er ikke en argumentation, jeg egentlig har særlig meget lyst til at føre, da jeg som nævnt ikke selv tror på den læsning og langt hellere vil bidrage til en mindre fundamentalistisk fortolkning af Biblen (ironisk nok er det nu om stunder især ateister, der læser Biblen således.

    Det har jeg også observeret. Som kristen bliver jeg oftest sat til at skulle svare for de mest fundamentalistiske udlægninger af Skrifterne og sjældent spurgt: "Forstår du det også sådan?" Men ateisterne og skeptikerne i denne tråd har nu været dygtige på det punkt.  

    Selv opfatter jeg mere helvede som beskrivelsen af en åndelig tilstand – fraværet af troen og nåden. Som Bonhoeffer så smukt skrev: "Døden er helvede og nat og kulde, hvis ikke vor tro forvandler den. Men det er netop det vidunderlige, at vi kan forvandle døden."

    Det kan jeg jo for så vidt tilslutte mig. Uden tro og nåde kan vi ikke leve (på sigt). 

    Lars! 1-04-17 19:55

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen