Forum - Forum-tråd: Religion, tro & overtro.. En lødig diskussion!

Religion, tro & overtro.. En lødig diskussion!

  • ★★★★★0

    Vi kan godt blive enige om, at det sagtens kan misbruges, men ordet er helt legitimt. Som alle andre begreber skal det jo bruges korrekt.

    Guldager 4-11-17 17:38

  • ★★★★0

    Hvilket det netop ikke bliver. Det er endt op med at blive et afdemonteringskort af seriøs debat, hvor adskillige uden den elementære viden om et givent emne, skyder modparters udsagn ned alene med henvisning til, at det jo er "midaldrende hvidhedspriviligerede måde" at tale nedsættende til kvinder om. Uanset der MÅTTE være situationer, hvor dette ER korrekt, så ser man så ofte dette retoriske tabukort taget til indtægt for dets korrekthed alene ved at det er blevet bragt i spil.

    Det er en sørgelig deroute for udviklingen af debatklimaet og det fremmer kun udbredelsen af mere uvidenhed og skråsikker bias uden fundament.

    Bruce 4-11-17 17:48

  • 0

    Muldgraver - jeg er helt uenig i dit indlæg. Videnskab kan aldrig være et spørgsmål om tro, mens tro aldrig kan være videnskabeligt.

    Det betyder ikke, at en videnskabsmand ikke kan være troende, det betyder, at det er to usammenlignelige størrelser.

    Videnskab er en metode til at undersøge verden, hvor man opstiller hypoteser, afprøver og afviser hypoteserne. Kan hypoteserne ikke afvises og kan forsøget gentages med samme resultater, så kan man efterhånden konkludere, at resultatet med stor sandsynlighed må være rigtigt. Det vigtige ved videnskab er så, at den er selvregulerende. Hvis en hypotese bliver afvist, så falder den med det samme, og så skal man tilbage til tegnebordet for at justere den eller måske endda helt droppe hele hypotesen. Videnskab er aldrig et spørgsmål om tro, for man kan ikke sige: "jeg tror på Jorden er flad" og så samtidig sige det er videnskabligt, fordi indtil videre så afviser alle videnskabelige hypoteser denne påstand. Det samme med klimadebatten - jeg har lige læst en artikel om, at der endnu engang er kommet en stor rapport, der kæder global opvarmning sammen med mennesker, men i den står der: "med meget stor sandsynlighed" - fordi en ordentligt videnskabelig rapport ikke med 100% sikkerhed kan konkludere noget som helst. Videnskab handler nemlig om at forsøge at modbevise hypoteser, ikke påvise.

    Tro er der i mod udenfor den videnskabelige interessesfære, fordi det ikke kan undersøges. Du kan ikke afvise en guddommelig skabning. Gud kan ikke undersøges med videnskabelige metoder, derfor er påstande om guddommelige eksistenser slet ikke interessant for videnskaben.

    Jeg er selv ateist, men mere sådan en ligeglad ateist af slagsen. Det er kun når folk blander tro og videnskab sammen, jeg brokker mig. Og jeg brokker mig endnu mere, når folk blander religion og videnskab sammen, hvor de religiøse mirakler bliver gjort videnskabelige. Eller...jeg brokker mig egentlig sjældent, fordi jeg sjældent gider tage debatten :)

    Her er to citater, som opsummerer meget godt - fra Ken Ham, en Ungjordskreationist (som bl.a. ofte er dem, der blander videnskab og religion sammen) og Bill Nye, the science guy fra en debat, hvor de begge bliver spurgt, hvad der ville ændre deres mening:

    Ken Ham: "no one is ever going to convince me that the word of God is not true."

    Bill Nye: "show me just one piece of evidence, and you’ll change me immediately."

    "Evidence" skal i dette tilfælde forstås i strengt videnskabelig forstand.

    Og til sidst vil jeg linke til et uddrag af en bog af Carl Sagan - en astronom, videnskabsskribent, skeptiker, der tager ideen bag Russel's Teapot og udvider den med et eksempel om dragen i garagen: Link

    Så min pointe er altså, at tro og videnskab skal holdes adskilt.

    Jeg har lidt svært ved at se, om vi egentlig er uenige eller om vi blot bruger begreberne til at definere forskellige menneskelige mekanismer. For mig at se, har tro heller ikke nødvendigvis med noget guddommeligt at gøre, men er simpelthen et begreb, vi bruger til at definere det verdensbillede, vi er overbeviste om er sandt. Tro afstedkommer altid et sprog og videnskaben kan hjælpe med at definere dét sprog for os. Men man er jo også nødt til at tro på videnskabens sprog(/metode) er sandt.

    Jeg er i øvrigt ikke interesseret i at kalde videnskab(elig metode) og eks. åbenbaring for samme slags begivenhed, men anser dog begge begivenheder for (sproglige) handlinger mennesker bruger til at forstå og forklare verden med indenfor hver deres verdensbillede. Og man kan såmænd godt blande de to metoder sammen, men det bliver da tit noget rod og øger sandsynligheden for fejlslutninger :D

    TL;DR

    Jeg forstår ikke, hvorfor videnskab ikke kan være et spørgsmål om tro. Så tillad mig at definere min forståelse af begrebet tro yderligere:

    Tro har dybest set samme betydning som overbevisning. Man har som individ en følelse af noget og hvorvidt dette noget er sandt eller usandt, om det bærer mening eller ej, om det er virkeligt eller ej. Og ud fra den definition af ordet tro, er hvert enkelt individ også nødt til at forholde sig til videnskabens resultater med en vis form for tro - også selvom vi tror på hvorvidt en given hypotese er blevet modbevist eller ej. Trosfølelsen behøver ikke være stærk eller pietistisk for at være en følelse - jeg ved i hvert fald, at mange af mine følelser kunne beskrives først og fremmest som vaner. Jeg tænker ikke over dem længere, jeg hengiver mig ikke til for mig mærkbare udsving i de kemiske forbindelser, men sproget foregår i mig og jeg tillægger ikke andet lige så meget sandhedsværdi, selvom jeg måske kan forekomme indifferent overfor mig selv.

    Ydermere, videnskab er ganske vist en metode, men den er stadig en metode bygget af et sprog, som vi bruger til at foreholde os dét, som trænger os på. Kan det virkelig passe at jorden er flad? Jeg opstiller en formel, som jeg er sikker på kan svare mig. Men egentlig burde jeg gå tilbage og undersøge min formel, for den er jo ikke modbevist på alle måder. Så for overhovedet at kunne begynde et sted, må man trække en grænse og i det mindste opføre sig som om, man tror på den viden, som har ledt op til den undersøgelse, man nu skal i gang med.

    Men nu har jeg vist også nået min grænse for, hvor meget jeg kan dissekere trosbegrebet... og kort sagt er tro for mig blot dét i os, vi bruger til at bekræfte noget og afkræfte det andet. Og så kan man vel tro, at noget hverken kan be- eller afkræftes og så er det netop dét man tror.

    Det er sikkert alt for snørklet :D

    Og jeg vil gerne sige dig lidt imod igen, for jeg benytter mig ikke troen på noget som helst tidspunkt, hvert fald ikke i den forstand, at der er noget guddommeligt. Det du kalder livskraft, vil jeg kalde for kemikalier i kroppen, der bliver tolket af vores hjerne.

    I mit verdensbillede er der ikke behov for noget guddommeligt til at forklare eksistensen af vores univers, og jeg kan snildt acceptere, at vi aldrig kan få en forklaring på Big Bang (selvom Lawrence Krauss har anskueliggjort, hvordan et univers kan skabes ud af intet). Jeg kan egentlig også snildt acceptere, at der har stået en entitet bag Big Bang, men så flytter man jo bare problemet til at skulle forklare den entitet. 

    Så min pointe er egentlig bare, at tro og videnskab skal holdes adskilt - men jeg havde lige lyst til at skrive lidt mere :)

    Det jeg kalder for livskraft (vi kan også bruge begrebet drift, vilje, naturlov o.lign.), er et forsøg på at gå længere tilbage end kroppens forskellige kemiske reaktioner, og se på, hvad som igangsætter disse reaktioner, for jeg er faktisk helt enig med dig i, at vores eksistens former sig efter fysiologiske reaktioner.

    Jeg ved heller ikke, om vi på nuværende tidspunkt er i stand til videnskabeligt at forklare "hvorfor", men stoffet må da bevæge sig af en årsag? Som jeg skrev i indlægget til Davenport, har jeg ikke selv nogen institutionaliseret religiøs forståelse af disse naturlove, jeg har som sådan heller ikke behov for at forklare dem med Gud eller guddommelighed; jeg kan blot konstatere, at verden er i fluks mellem liv og død - at alting konstant skifter form - og denne tilsyneladende fundamentale betingelse for stoffets væren har en årsag.

    Men det er vi vist enige om? Selvom jeg stadig ikke ser noget behov for at adskille videnskab og tro. Ej heller at adskille videnskab og religion, men på den måde, at religionen godt kan forsøge at forklare, hvorfor det bibelske Jerusalem så ud på en bestemt måde ved hjælp af arkæologiske udgravninger. Men at religionen ikke kan gøre sig håb om ikke at modbevise Guds eksistens ved hjælp af videnskab.

    Men vores uenighed er egentlig også semantisk, eller?

    Muldgraver 4-11-17 21:54

  • ★★★★★0

    Det kan egentlig godt være, at vi ikke er så uenige. Dog er jeg uenig i denne sætning:

    "Jeg opstiller en formel, som jeg er sikker på kan svare mig. " - det er ikke sådan videnskab fungerer. Man skal opstille en hypotese, der kan falsificeres, og problemet er, at det kan en gud ikke. Man kan ikke falsificerer en gud. 

    Vores uenighed bunder nok i en klassiker: vi har måske en forskellig definition af begreberne. Når jeg taler om videnskab, så mener jeg implicit naturvidenskab og den videnskabelige metode. Og i naturvidenskabelig forstand så er tro slet ikke interessant.

    Du kan ikke falsificerer og undersøge de religiøse påstande med en videnskabelig metode, fordi eksempelvis mirakler i sin natur er overnaturlige. Det er måske ukorrekt at sige, at tro og videnskab skal holdes adskilt - det er mere korrekt at sige, at de er adskilte, fordi der er ikke plads til tro (i religiøse forstand) i naturvidenskab og troens overnaturlighed kan ikke undersøges videnskabeligt.

    denne tilsyneladende fundamentale betingelse for stoffets væren har en årsag.

    Tjo, her er der jo flere muligheder:

    - Der er ingen årsag

    - Årsagen er overnaturlig/guddommelig

    - Årsagen kan forklares - og bliver forklaret på et tidspunkt

    - Årsagen kan aldrig forklares, fordi vi aldrig får adgang til at undersøge det.

    Jeg har det egentlig fint med alle fire (og sikkert også andre muligheder). 

    Guldager 4-11-17 22:26

  • 0

    ... i naturvidenskabelig forstand så er tro slet ikke interessant.

    Du kan ikke falsificerer og undersøge de religiøse påstande med en videnskabelig metode, fordi eksempelvis mirakler i sin natur er overnaturlige.

    Heri er vi i hvert fald helt enige. Så længe det religiøse holdes ude af en fysiologisk kontekst, er der ingen grund til at blande naturvidenskab ind i verdensbilledet.

    Mine øvrige formuleringer har også mest handlet om at anskueliggøre naturvidenskab som et sprog, som vi kan bruge til at bekræfte en verdensopfattelse for os selv. Det var bevidst, jeg brugte ordet "formel" for at lave en metafor over, hvad sprog er: en oplevelse af verden, som vi putter på formel. Ganske som når man i stedet for at beskrive en kemisk reaktion beskriver den i en ligning fyldt med tegn fra det periodiske system. Eller når man ser det store drøvtyggende klovdyr på poacea-55°23'34.8"N 10°17'19.7"E, siger man bare "ko (som spiser græs)".

    Og så kan jeg godt forstå, at jeg kommer til at tale forbi dig, hvis jeg ikke får præciseret, hvad jeg egentlig mener, når jeg kæder naturvidenskab og tro sammen som en sprogbrug,

    Sprog fungerer altid regressivt - vi oplever, og først derefter skal vi som reaktion på vores oplevelser til at definere oplevelsen for os selv ved hjælp af sprog. Sprog er naturligvis temmelig begrænset i forhold til at skulle dække alle vores sanseindtryk, men vi lagrer det sprog, som passer bedst til vores oplevelser og bygger så videre på dét sprog efterhånden som vi får flere sanseindtryk at forholde os til og dermed brug for mere sprog*

    Og herfra bliver vi måske lidt uenige, for jeg bilder mig ind, at naturvidenskaben før eller siden må blive et verdensbillede også, man bliver simpelthen overbevist om, at de svar som vi med naturvidenskaben når frem til, er valide(/ikke falsificerbare). Hvad jeg selv er så glad for ved naturvidenskaben, er måden vi lærer skepsis og usikkerhed i forhold til vores sanser og adgang til verden, så at selvom vi finder svar, er vi også klar over, at svarene er begrænsede og måske endda fejlagtige. Det skulle gerne skabe balance i det individuelle verdensbillede (men rummer naturligvis også faren for, at man ikke længere kan tro (religiøst eller ej) på noget længere).

    Tjo, her er der jo flere muligheder:

    - Der er ingen årsag

    - Årsagen er overnaturlig/guddommelig

    - Årsagen kan forklares - og bliver forklaret på et tidspunkt

    - Årsagen kan aldrig forklares, fordi vi aldrig får adgang til at undersøge det.

    Jeg har det egentlig fint med alle fire (og sikkert også andre muligheder). 

    Helt enig :)

    * Hermed kommer vi til et væld af drøftelser om, hvad det religiøse sprog egentlig beskriver, og man kan altid lege psykolog, biokemiker osv. for at forklare dette, men som du selv er inde på, er det ikke virkeligt afklarende for det religiøse individ, da dét som den religiøse tror på, netop ikke kan beskrives gennem det naturvidenskabelige sprog.

    Og hvis den åndelighed, som en religiøs mener at erfare, faktisk er virkelig, så kan man som naturvidenskabeligt "troende" heller ikke afkode denne åndelighed med naturvidenskaben. Men i dit seneste indlæg holder du jo faktisk også muligheden for alverden åben. Så du udøver i hvert fald, hvad du "prædiker" :)

    Muldgraver 5-11-17 08:27

  • ★★★★★0

    Lidt quiz på DR: www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/kom-med-dit-gaet-hvor-mange-danskere-tror-paa-gud

    davenport 5-11-17 11:43

  • ★★★★★0

    Lidt quiz på DR: www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/kom-med-dit-gaet-hvor-mange-danskere-tror-paa-gud

    Jeg gættede 60%, så var alligevel ret tæt på =)

    David Lund 5-11-17 12:23

  • ★★★0

    Det var dog uhyggeligt hvis det er sandt. 60% lyder meget højt.

    Jeg kan se at kilden er "European Values Study / Københavns Universitet", men kan ikke finde undersøgelen.
    Hvad har de nøjagtigt spurgt om? Hvem er blevet spurgt? Hvordan? hvor mange? Det er jo ret relevant at vide.
    Gud skriver de? Hvad er det for en gud? Der er jo del at væge imellem må man sige. Og i forlængelse deraf, hvorfor kun en gud?
    Jeg kan også læse at denne gud er af hankønsvæsen. Hvorfor det? Hvad siger feministerne til det?

    Men opfattelse er at danskerne for flestes vedkommende er defacto ateister. De kommer lige i kirke i forbindelse med sådan noget som konfirmation, bryllup, barnedåb eller hvad der nu er. Det har nok nærmere mere at gøre med traditioner, end religion som sådan. Derudover, fylder religion sjælendt noget i deres liv. Jeg kender for eksempel ingen der går i kirke om søndagen eller andre måder virker til at praktisere religion i hverdagen.
    Det er kun lige når død eller ulykke engang imellem banker på, at mange bekender sig til "et eller andet", uden at de har gjort sig mange tanker om hvad det skulle være.

    Aranyhajú Nyárszépe 5-11-17 16:33

  • ★★★★★0

    Uhyggeligt højt? Jeg vil give dig ret i, at det er virkelig svært at komme med en nogenlunde troværdig undersøgelse af den slags. Hvordan faen regner man det ud? Tror dog, at undersøgelsen omfatter al tro på guder (ental/flertal/køn underordnet). Eller det håber jeg, for jeg tror slet ikke på, at tallet ville være så højt, hvis det kun lige gælder Biblens Gud.

    David Lund 5-11-17 16:55

  • ★★★★★0

    At 60% tror på Gud overrasker mig ikke. Jeg har jo arbejdet som præst og i den sammenhæng har det været naturligt for mig at spørge mange folk om deres tro, og der et langt flere "troende" (på Gud) end praktiserende kristne. Det er relativt udbredt, at folk tror, der er en Gud, selv om de sjældent går i kirke eller beder.

    Lars! 5-11-17 17:28

  • ★★★★★★0

    Ja at være religiøs og være troede er vel ikke nødvendigvis helt det samme?

    T. Nielsen 5-11-17 17:44

  • ★★★★★0

    Religiøs må være dem som praktiserer religiøs praksis. 

    Lars! 5-11-17 19:33

  • ★★★★★★0

    !

    T. Nielsen 6-11-17 09:45

  • ★★★3

    Er det ikke meget normalt at udvande kristendommen? Idag tolker man jo biblen lidt som man har lyst. Hvad der skal forstås bogstaveligt og hvad der skal forstås symbolsk. Vi har jo også kvindelige præster og homoseksuelle kan blive gift i kirken. Mange arbejder om søndagen osv.

    Og så af ren nysgerrighed. Hvordan omskrev nazisterne biblen?

    Okay. Nu spurgte du, og der er rigtig rigtig mange ting at tage fat på, men jeg skal prøve at lade være med at gøre det for langt, omstændigt og kedeligt. ;)

     

    Biblen er ganske rigtig åben til fortolkning. Det ser jeg som en styrke, og det ligger sådan set allerede i hele udformningen. Vi har f.eks. fire forskellige evangelier. Visse ting er dog næppe til fortolkning for de er så direkte formuleret. Jesus er Guds søn, næstekærlighed er et gode osv. Men i øvrigt også at Gud er maskulin og fader for sådan er han benævnt hele vejen gennem teksterne. Hvis man vil modsige det, taler man uundgåeligt direkte imod skriften, hvilket burde få en alarmklokke til at ringe.

    En af de mest afgørende tekster i kristendommen er trosbekendelsen som siges hver søndag i kirkerne. Her bekender menigheden sin tro på Faderen, Sønnen og Helligånden. Dvs. treenigheden.

    Et af de mest unikke og udsædvanlige elementer ved kristendommen er, at Gud ikke er en fjern abstrakt skikkelse, som han (eller det) er i de fleste religioner. I kristendommen er Gud en nærværende barmhjertig Gud, og det får sit absolutte udtryk, da Gud vælger at åbenbare sig det mest utænkelige sted af alle: På korset - i fornedrelsen som Søren Kierkegaard ville sige. Han dør under tortur, hvorved han påtager sig menneskets synder. Han er derved ikke blot en gud som betragter os køligt på sikker afstand men en medfølende og medlevende gud. Og det er jo noget af det man piller af ham ved, at tingsliggøre ham med den abstrakte intetkønsform.

    Et helt andet element er at den svenske kirke er lutheransk, og et af den lutherske slagord er 'sola scriptura' (skriften alene), hvilket er et princip, der står i modsætning til katolicismen, der havde tilføjet tons og atter tons af skrifter.  Det princip forbryder man jo åbenlyst ved i dette tilfælde.

    Med hensyn til nazisterne så havde de åbenlyst en del problemer med kristendommen, som man helst så skiftet ud med en religion af egen udformning. SS-folk blev f.eks. forbudt at deltage i gudstjenester. Næstekærlighed lå åbenlyst ikke højt på den nazistiske dagsorden, men værre var det, at kirken hvilede på et jødisk fundament. Man søgte at få Det Gamle Testamente ud, fordi det var jødisk, at nedtone det forhold at Jesus og alle apostlene var jøder. Man udviklede bizarre teorier om, at jøderne havde inficeret den rene Guds lære med jødiske træk som ’nåde’ og ’medlidenhed’.

    Benway24-11-17 14:46

  • ★★★★★0

    Vi har fået sådan en broderet Noah's Ark ting til børneværelset, som har været Pias mormors. Den er virkelig godt lavet, men jeg har det egentlig lidt svært med, at den hænger der. Er det fjollet? 

    For mig svarer det til, at jeg har et billede af Hitler eller Che Guevara hængende, forstået på den måde, at jeg ikke bifalder nogen af de tre ting..

    Guldager12-01-18 09:43

  • ★★★★★★0

    Er det fjollet?

    Kommer måske an på hvem du spørger. Personligt ville jeg ingen problemer have, selv om jeg ikke er troende.

    T. Nielsen12-01-18 09:46

  • ★★★★★0

    Vi har fået sådan en broderet Noah's Ark ting til børneværelset, som har været Pias mormors. Den er virkelig godt lavet, men jeg har det egentlig lidt svært med, at den hænger der. Er det fjollet? 

    For mig svarer det til, at jeg har et billede af Hitler eller Che Guevara hængende, forstået på den måde, at jeg ikke bifalder nogen af de tre ting..

    What 

    Lars!12-01-18 10:45

  • ★★★★★0

    What 

    Det er en tydelig religiøs broderi, og vi er ikke religiøse...derfor har jeg det lidt svært med, at den hænger der. 

    Guldager12-01-18 11:14

  • ★★★★★0

    Det var Hitler-sammenligningen jeg specifikt studsede over. 

    Lars!12-01-18 11:30

  • ★★0

    Så er det vel bare en båd med nogle dyr på :-). Ved selvfølgelig ikke hvordan den ser ud :-p

    Weird_J12-01-18 11:45

  • ★★★★★★0

    Så er det vel bare en båd med nogle dyr på :-). Ved selvfølgelig ikke hvordan den ser ud :-p

    Ja og et spændende eventyr, med nogle ting at tale om eventuelt. Og så er der jo en historie bag, en personligt da det har tilhørt et familiemedlem.

    Hitler er i en anden boldgade og rigeligt nutidigt måske. 

    Mine børn har haft legetøj med Noa's ark. Det var godt legetøj. Men klart, hvis man går meget op i sådanne ting, så kan jeg da godt følge Guldager.

    T. Nielsen12-01-18 11:49

  • ★★1

    Til værdig fald svært at gøre Hitler, til andet ind Hitler :-D

    og ja da det at det er familie ting, gør jo også noget.

    Weird_J12-01-18 11:52

  • ★★★★★0

    Sammenligningen var ikke ment som at sammenligne kristendom med Hitler...kunne måske have brugt et bedre eksempel ;)

    Jeg har jo heller ikke en Davidsstjerne eller et buddhistisk billede.

    Ja og et spændende eventyr, med nogle ting at tale om eventuelt. Og så er der jo en historie bag, en personligt da det har tilhørt et familiemedlem

    Jojo, det er også kun derfor, den hænger der...hvis det var et tilfældigt billede fundet på et loppemarked, så var den aldrig kommet op. 

    Jeg har også et spørgsmål til jer, hvor religion spiller ingen rolle i jeres hjem: har I oplevet, at jeres børn taler mere om det eller bliver en smule troende pga. kristendomsundervisningen? Børn kan slet ikke være på et abstraktionsniveau, hvor de kan skelne mellem myter og historie, og jeg har en (forhåbentlig ikke rigtig) ide om, at folkeskolens undervisning er med til at få børn til at tro på Jesus.

    Guldager12-01-18 12:51

  • ★★★★1

    Jeg tvivler på, at folkeskolens kristendomsundervisning skaber mere kristne børn. Det er ikke umiddelbart min erfaring. Der er jo ikke tale om missionering, men om oplysning, så vidt jeg forstår og i den henseende har jeg nok lidt mere tiltro til, hvad børn evner at forstå eller ikke, hvis de får det forklaret. Hvis de får forklaret, at julemanden er hyggelig opspind, så ved de det. Min datter ved udmærket, at farmand er troende, men hun er aldrig blevet påduttet det som en sandhed, men som et frit valg og derfor har vi istedet for åben debat i det lille hjem :)

    Bruce12-01-18 13:16

  • ★★★★★0

     Der er jo ikke tale om missionering, men om oplysning, så vidt jeg forstår og i den henseende har jeg nok lidt mere tiltro til, hvad børn evner at forstå eller ikke, hvis de får det forklaret.

    Men det er oplysningens kvalitet, jeg betvivler. Jeg husker min kristendomsundervisning som om, at Biblen blev fremlagt som værende historie. Når man lærte om Noah, så var det fordi, Noah har levet, og det synes jeg, er lidt problematisk. Jeg kommer selvfølgfelig også fra en skole med 100 elever i en lille vestjysk by, så det kan være anderledes andre steder (samt det er 25 år siden...).

    Og jeg vil gøre mit til, at den skole sønnike kommer til at gå på, dropper julegudstjenesten...for den er efter min opfattelse missionerende. Tilgengæld vil jeg opfordre dem til at tage ud til de forskellige religiøse samfund og snakke med dem i timerne. 

    Guldager12-01-18 13:37

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen