Forum - Forum-tråd: Religion, tro & overtro.. En lødig diskussion!

Religion, tro & overtro.. En lødig diskussion!

  • 2

    Mælkeallergi? What thread is this?? 

    Det er jo surt at skulle flytte ind i landet, der flyder med mælk og honning, hvis man laktoseintolerant...

    Muldgraver15-10-19 13:05

  • ★★★★★0

    Det er jo surt at skulle flytte ind i landet, der flyder med mælk og honning, hvis man laktoseintolerant...

    And we're back :D 

    Lars!15-10-19 13:18

  • ★★★★★★0

    Det bliver ihvertfald lidt af en lorteoplevelse, hvis man overskider det hele pga. mælk.

    Zero Cool15-10-19 13:19

  • ★★★★1

    Mælkeallergi? What thread is this?? 

    Vi er ret religiøse omkring vores børn! =)

    David Lund15-10-19 13:47

  • ★★★★★★0

    Vi er ret religiøse omkring vores børn! =)

    Amen....eller noget;)

    T. Nielsen15-10-19 14:00

  • ★★★★★1

    Så får jeg den tilbage på sporet, sådan næsten da :)

    Betegnelser er selvfølgelig lidt overflødige, det handler mere om, hvordan man definerer sit eget forhold til religion og tro. I forhold til om der findes en eller anden form for skaber, kan jeg ikke med god videnskabelig samvittighed være helt ateistisk - min nuværende konklusion er dog, at en sådanne ikke findes, men eftersom det hverken kan be- eller afkræftes, så må jeg vel være agnostiker. Religion er en anden sag, og her er jeg helt overbevist om, at det er 100% menneskeskabt - bevidst eller ubevidst. Hvis det viser sig, at noget har skabt verden, vil jeg ikke leve mit liv anderledes alligevel.

    Medmindre det er old time-religions-Gud :)

    Men her er dog interesseret i religion generelt, og kan godt fortryde, at jeg ikke tog det mere seriøst på uni... 

    Guldager15-10-19 14:58

  • ★★★4

    Tolkningsspørgsmålene man kan stille behøver ikke kun at handle om hvad der står, selv om der her faktisk findes en livlig debat mellem oversættere i forhold til, hvad som egentlig refereres til i nogen af teksterne. Ja, man havde en anden og mere restriktiv seksualmoral end det moderne samfund, men dermed var den moderne homoseksuelle også et ukendt fænomen. I det græske samfund var der en udnyttelse af unge mænd (teenagere) af ældre magtfulde mænd, noget mange af os næppe ville synes var fantastisk at dømme ud fra hvordan vi kollektivt har håndteret en figur som Kevin Spacey. 

    Men andre spørgsmål til teksterne (end hvad der siges) er jo: Hvem siger det? Og til hvem? Og i hvilken sammenhæng? Og hvordan kan det eventuelt relateres til os? Tolkning er afhængig af alle disse faktorer. 

    En udbredt misforståelse om Bibelen (også blandt "troende") er, at den fungerer som et slags instruktionshæfte, eller som en moderne lovbog med paragraffer for alle tænkelige situationer, hvor det man læser gælder for alle til alle tider. Men de som har studeret den, og som også ved lidt om hvordan jøderne selv brugte deres skrifter, kan hurtigt afvise den tilgang til Bibelen.

    Bibelen er både meditativ litteratur og en historie. Lovteksterne er ment til at blive reflekteret over og brugt som udgangspunkt for mere subjektive bedømmelser af hvordan man bør dømme i Israels samfund. Den kristne kirke tilhører en anden del af historien, hvor moral bestemmes ud fra Jesu kærlighedsprincipper. Jesus sagde blandt andet om stening at den person, som er uden synd, bør være den, som kaster den første sten - og som alle ved, så er ingen uden synd, så det han egentlig sagde var, at han var imod stening. 

    Det er det naturligvis ikke alle som tror på Bibelen, som vil være enig med mig i. Men det er derfor der er tale om forskellige måder at tolke Bibelen på. Den fundamentalistiske tilgang er ikke en mere trofast tolkning af Bibelen. Det er en mere overfladisk tilgang, som dybest set er baseret på uvidenhed om Bibelen. Men det er bare min mening. 

    Det er et meget godt eksempel på at kristne i dag vil gå meget langt for at bortforklare alle de ekstreme og ubehagelige dele af biblen. Fejloversættelse påstår du? Men det står jo mange steder i biblen og fuldstændigt klar og tydeligt. Det er så noget af en misforståelse må man sige.


    Nej, homoseksualitet var selvfølgelig ikke ukendt på den tid. Jeg ved hvorfor du vil blande det gamle Grækenland og Kevin Spacey ind i det her. Prøver du forsvarer biblens ondskabsfuldheder med at homoseksuelle var dårlige mennesker på den tid? Selv i dag findes der heteroseksuelle mænd, der udnytter unge piger, men det gør ikke automatisk alle heteroseksuelle mænd til nogle svin.


    Jeg vil mene at det er ekstremt og ondskabsfuldt lige meget hvem der siger det og nu står det jo også mange gange i biblen. Bare i det første eksempel er det overbragt direkte fra gud til moses.


    Biblen er fuld af meget klare instrukser til hvad man må og hvad man ikke må. Hvis du nemt kan afvise at det ikke skal tages alvorligt, så må du jo gøre det. Jeg kan ikke se at det på nogen måde gør det bedre hvis jøderne på den tid også havde et overfladisk forhold til deres tekster. Hvorfor så overhovedet nedskrive disse ondskabsfuldheder. Så er vi lidt tilbage til hvad jeg skrev før. Jeg kan ikke se hvem der kan have autoritet til at vælge hvilke dele af guds ord man kan kassere eller ignorere, og hvilke dele man skal tage for pålydende. Det virker også meget bekvemt at man sådan kan fiske rundt i teksterne efter forgodtbefindende. Problemet for jer, er at det samtidig udvander kristendommen. For det hele bliver noget overfladisk abstrakt noget og så kan man lige så godt vælge det hele fra og opfinde sin egen religion. Hvilket jeg også tror mange danskere gør. Som wayne også er inde på, så står kirkerne tomme. Kirken har mistet magten og kan ikke længere med vold og brutalitet undertvinge os. De fleste kommer kun i kirken på grund af traditioner. Fordi sådan har man altid gjort. Ikke fordi de er religiøse.


    Hvad angår den med Jesus, så skal du jo huske på at det stadig er den samme gud, som sagde til moses at man skulle slå homoseksuelle ihjel og de øvrigt selv er ude om det. Historien om Jesus er i øvrigt næsten toppen af ondskabsfuldhed. Der er tale om en gud der lader sig selv reinkarnere, for derefter at lade sig selv pine langsomt ihjel. Det er da perverst.


    Du kan bestemt have ret i, at det ikke er alle kristne der deler dine overfladiske tilgang til biblens ord. Jeg går ud fra du er bekendt med den debat der har været herhjemme om vielse af homoseksuelle og her er der jo også præster der ikke vil vie dem, fordi de ikke mener de kan velsigne et forhold som biblen klart tager afstand fra.
    Hvis man skal forstå det her, så skal man først indse det helt grundlæggende. Det er mennesker der skaber religion og ikke omvendt. Gud er skabt i vores billede og ikke den anden vej rundt. Derfor er religion blot en spejling af os selv. Biblen er et billede på den tid den er skrevet i. Når guder er voldelig, så er det fordi menneskene var det. Noget af det der står i biblen, bunder uden tvivl i virkelige begivenheder, men er blevet digtet videre på og andet røverhistorier fra enden til anden. Hvis vi tager historien om Jesus, så var det på den tid meget normalt at der rejste svindlere rundt og udgav så for at være den kommende messias. Det var jo også en måde at tjene til dagen og vejen. Jesus har sikkert været ganske karismatisk person og måske lidt af en tryllekunstner, men der er digtet videre på den historie. Jeg kan i hvert fald garantere dig at hans mor ikke var jomfru.


    Wayne er inde på noget af det rigtige. Hvis der er noget vi mennesker ikke forstår, så lader vi det ikke bare ligge. Vi kan slet ikke lade være med gisne om hvordan livet og universet hænger sammen. Skabelsesberetningen er et godt eksempel. Det har uden tvivl været ganske fornuftig forklaring ud fra den viden man havde dengang. I dag er vi blevet meget klogere og ved at det ikke hænger sådan sammen som det står beskrevet i biblen. Det er også en meget god indikator på at det er mennesker der er kommet på den historie.


    Du kommer med noget halløj om at ateister skulle have daddy issues. Det lyder da interessant og jeg vil da gerne se en kilde på det.


    Religion er et meme, der grundlæggende bygger på en spejling af os selv. Ved at love et nyt liv i en bedre verden, virker det tiltrækkende på mennesker der ikke kan finde mening i denne tilværelse, fordi de er krise, undertrykte eller måske bare mennesker der står overfor døden. Det er også derfor der er præster på sygehusene og alderdomshjem. Det er derfor Jahovas Vidner læser dødsannoncer. Børn er nemme at indoktrinere, så derfor går religion også målrettet mod dem. De er fra naturens side indrettet sådan, at tager det de voksne siger seriøst. Det har været en fordel i en tid, hvor farerne har ligget på lur alle steder, men betyder også at man kan overbevise dem om ting der er åbenlyst urealistisk. Kristendommens har også benyttet sig af vold og tvang. Mange folkeslag er blevet underkastet religionen med magt. Ikke troende er blevet forfulgt og slået ihjel. Kristendommen forsøger at fastholde dens disciple ved kun at love evigt liv til dem der tror på lige deres gud og truer men helvede og død for selv mindre forseelser.

    Aranyhajú Nyárszépe18-10-19 12:17

  • ★★★★★1

    A. N - dine tanker om religion virker ret selvopfundene. Man kan ikke simplificere det med, at religion er et meme. For det første er det meget mere komplekst end det, for det andet er religion meget mere end et efterliv - mange religioner har ikke et efterliv. 

    Du omtaler skabelsesberetningen som om, det var en almen accepteret udlægning af Jordens skabelse i tiden efter år 0. Det er forkert - der var flere skabelsesmyter omkring år 0, og da Biblen blev skrevet/sammensat var der mange, der ikke var kristne eller jødiske. Der var utallige kulte og små religioner, som kom og forsvandt, mens kristendommen overlevede - især hjælpet på vej af den første kristne, romerske kejser i det 4. århundrede. Hvorfor folkekirkens blev kristne er umuligt at generalisere om: nogen troede på frelse, andre savnede sammenhold osv. 

    Kristendommen har ikke gjort noget som helst - mennesker, der fortolker kristendommen på forskellig vis har gjort noget. Nogen har brugt Biblen som berettigelse for deres handlinger, andre har brugt Biblen til at tage afstand fra selvsamme handlinger. Derfor er det helt tydeligt, at diverse fortolkninger af Biblen skaber diverse afarter af religion.

    Korte sammenfatninger af religion skal kunne redegøre for de mindste forskelle indenfor de samme retninger (eksempelvis forskellige meninger om transubstantiation), men også kunne indeholde forskellen på kristendom, skriftløse folks religioner og små familiekulte. Og det er selvsagt umuligt. 

    Denne artikel fra videnskab.dk kommer også lidt ind på det: videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-har-mennesket-behov-for-religion

    Som en sidenote vil jeg nævne, at Caroline Schaffalitzky de Muckadell nok er den bedste underviser jeg har haft i hele min levetid... 

    Guldager18-10-19 13:17

  • ★★★★★2

    Jeg følte mig rimelig misforstået eller måske tilmed karikeret i det ovenstående. At mit bibelsyn kaldes overfladisk, at jeg bliver citeret for at have sagt Bibelen bare er fejloversat... Det vil nok bare tære på min kreative energi at prøve at adressere det og forklare hvad jeg faktisk sagde (inklusiv analogien med Spacey), og hvad jeg i øvrigt mener... 

    Sagen er: Jeg har ikke noget mål om at overbevise nogen om noget som helst, højst at komme nærmere en fælles forståelse af hinanden, men dette lader sig kun gøre, når man begge har en grad af nysgerrighed og åbenhed for den andens unikke perspektiv og livserfaring. Og du, A.N., har allerede regnet religion ud og har dit facit og tilsyneladende også om min position. Som teenager kunne jeg bruge timevis på sådanne debatter alligevel, også på Filmz, dengang det var et sted nogen af os frekventerede. I dag har jeg ikke tålmodigheden til den slags. :)

    Lars!18-10-19 22:17

  • ★★★4

    A. N - dine tanker om religion virker ret selvopfundene. 

    Jeg har selvfølgelig selv reflekteret lidt, men ellers bygger det på værker fra nogle af de største filosoffer og religionskritikere gennem tiderne. Tankerne om gud som en projektion af mennesket selv, er beskrevet af de unghegelske filosoffer Ludwig Feuerbach og Karl Marx.

    Det ser ud som om du ikke rigtigt forstår begrebet meme. Begrebet er blevet kapret af personer på internettet, der sætter fjollet tekst til billeder som de så kalder memer, men det har altså ikke noget med dette at gøre. Bebegrebet er beskrevet første gang i slutningen af Richard Dawkins bog "Det selviske gen". Jeg vil ikke gå for meget i detaljer her, men meget kort handler det om at tanker og ideer kan siges udvikle sig efter evolutionære principper, meget lig biologisk liv. Richard Dawkins er desuden også en meget kendt religionskritiker, der også er kommet med nogle interessante indspark.

    Der er også sådan nogen som Christoffer Hitchens og Sam Harris.

    Man kan ikke simplificere det med, at religion er et meme. For det første er det meget mere komplekst end det, for det andet er religion meget mere end et efterliv - mange religioner har ikke et efterliv. 

    Jeg kan ikke se hvorvidt en religion har et efterliv, har noget som helst at gøre med om det er memer eller ej. men jeg er da lidt nysgerrig. De fleste religioner jeg lige kan komme på, har en eller anden form for efterliv eller reinkarnation. Kan du komme med nogle eksempler på religioner der ikke har?

    Du omtaler skabelsesberetningen som om, det var en almen accepteret udlægning af Jordens skabelse i tiden efter år 0. Det er forkert - der var flere skabelsesmyter omkring år 0, og da Biblen blev skrevet/sammensat var der mange, der ikke var kristne eller jødiske. Der var utallige kulte og små religioner, som kom og forsvandt, mens kristendommen overlevede - især hjælpet på vej af den første kristne, romerske kejser i det 4. århundrede. Hvorfor folkekirkens blev kristne er umuligt at generalisere om: nogen troede på frelse, andre savnede sammenhold osv.

    Ja, selvfølgelig var der det. Jeg ved ikke hvor du vil hen med det? selvfølgelig har der været mange forskellige religioner og mange forskellige ideer om hvordan livet er opstået. Pointen var sådanset bare at det er noget mennesker er kommet på ud fra hvad den viden de havde på det tidspunkt. Det er ikke noget der overleveret fra en gud.

    Vi blev højst sandsynligt kristne i Danmark grundet pres sydfra. Frelse og sammenhold kan have noget sige, men det havde tvang også.

    Kristendommen har ikke gjort noget som helst - mennesker, der fortolker kristendommen på forskellig vis har gjort noget. Nogen har brugt Biblen som berettigelse for deres handlinger, andre har brugt Biblen til at tage afstand fra selvsamme handlinger. Derfor er det helt tydeligt, at diverse fortolkninger af Biblen skaber diverse afarter af religion.

    Det har nazisme, kommunisme og nationalisme selvfølgelig heller ikke direkte, men det stadig er memer der har udgjort grundlaget for forfølgelser. Mange mennesker er blevet forfulgt gennem tiderne på grund af kristendommen.

    Biblen er mange steder selvmodsigende. Noget der forbydes et sted, ophæves i et andet. Der er så også meget der står så tydeligt, at det næsten ikke kan tolkes anderledes. De passager om homoseksualitet er kun nogle få eksempler ud af mange. Jeg køber ikke forsøgene på at skabe en mere positivt opfattelse af kristendommen ved at ignorere store dele af biblen. Det er for nemt. På den måde kan man jo afvise alt kritik. Prøv at forestille dig at en sådan argumentation var acceptabel med andet end religion?

    Korte sammenfatninger af religion skal kunne redegøre for de mindste forskelle indenfor de samme retninger (eksempelvis forskellige meninger om transubstantiation), men også kunne indeholde forskellen på kristendom, skriftløse folks religioner og små familiekulte. Og det er selvsagt umuligt.

    Da det er memer, mutere det hele tiden og det skabes hele tiden nye retninger (forgreninger). Der er ikke noget umuligt eller underligt i det.

    Aranyhajú Nyárszépe19-10-19 18:26

  • ★★★0

    Jeg følte mig rimelig misforstået eller måske tilmed karikeret i det ovenstående. At mit bibelsyn kaldes overfladisk, at jeg bliver citeret for at have sagt Bibelen bare er fejloversat... Det vil nok bare tære på min kreative energi at prøve at adressere det og forklare hvad jeg faktisk sagde (inklusiv analogien med Spacey), og hvad jeg i øvrigt mener... 

    Sagen er: Jeg har ikke noget mål om at overbevise nogen om noget som helst, højst at komme nærmere en fælles forståelse af hinanden, men dette lader sig kun gøre, når man begge har en grad af nysgerrighed og åbenhed for den andens unikke perspektiv og livserfaring. Og du, A.N., har allerede regnet religion ud og har dit facit og tilsyneladende også om min position. Som teenager kunne jeg bruge timevis på sådanne debatter alligevel, også på Filmz, dengang det var et sted nogen af os frekventerede. I dag har jeg ikke tålmodigheden til den slags. :)

    Ja, jeg har sikkert misforstået dig. Bliver jo nød til at forsøge at gætte hvad du mener, når jeg ikke syntes det fremstår helt klart. Jeg beklager hvis føler dig stødt over ordet overfladisk, men jeg ved ikke hvad ord jeg ellers skal bruge til at beskrivedet det at ignorere dele af biblen eller argumentere for at dele af det kun skal forstås "symbolsk".

    Jeg tvivler på at der nogle der skifter overbevisning i debatterne herinde, på grund af modpartens argumenter. Også med tanke på vores debatter i den politiske tråd, så virker det som om folk stadig står det samme sted.

    Aranyhajú Nyárszépe19-10-19 19:07

  • ★★★★★0

    Jeg har læst The Selfish Gene og ved godt, hvad et meme er. 

    Min pointe var bare, at dit indlæg virkede meget kompleksreducerende, og hovedsagligt møntet på abrahamske religioner. Dawkins beskæftiger sig mest af alt med kristendom og især den kreationistiske del, og jeg tror ikke han bruger meget tid på shamanisme, indianske religioner eller stammereligion i regnskoven.

    Igen - min pointe er blot, at korte generaliseringer om religion næppe er fyldestgørende. I artiklen ovenfor kommer Caroline Schaffalitzky de Muckadell ind på - gennem religionsforskningen - at religion opfylder disse ting:

    1. At have med noget overnaturligt at gøre.

    2. At have en vis rodfæstethed hos folk.

    3. At have betydning for de involveredes liv, handlinger og forståelse af verden.

    Og der står endvidere:

    Svaret, forstået som ét facit eller én ubestridt sandhed om, hvorfor mennesker har brug for religion, finder videnskaben ikke.

    Spørgsmålet om, hvorfor vi har behov for religion, er et videnskabeligt stridspunkt.

    Det er en pointe, som samtlige forskere hæfter sig ved.

    Man kan og skal ikke forsøge at forklare religion med korte, generelle sætninger, fordi der er så stor forskel på for eksempel kristendom og skriftløse folks religioner. 

    Guldager20-10-19 07:38

  • ★★★0

    Min pointe var bare, at dit indlæg virkede meget kompleksreducerende, og hovedsagligt møntet på abrahamske religioner. Dawkins beskæftiger sig mest af alt med kristendom og især den kreationistiske del, og jeg tror ikke han bruger meget tid på shamanisme, indianske religioner eller stammereligion i regnskoven.

    Som jeg husker det, så forklare Dawkins i The God Delusion, at han gerne bruger kristendommen som eksempel, fordi det er den religion han ved mest om, men at hans kritik er møntet på religion generelt. En religion som kristendommen er også nem at pille fra hinanden grundet uoverensstemmelser der er biblen, men alle religioner har nogle af de samme grundproblemer og skyggesider. Nu startede vi også denne debat med at debattere kristendommen og homoseksualitet specifikt, men debatten har så flyttet sig (igen).

    Meme skal forstås meget bredt. Dawkins beskriver det som replikatorer der har grobund i menneskelig kultur. Det omhandler ikke kun kristendommen eller religion generelt, men alle tanker og ideer der kan rodfæste sig og sprede sig fra menneske til menneske. Andre eksempler kunne være ideologier. Altså politiske systemer, der også kan rodfæste sig så dybt i det menneskelige sind, at nogle er parate til at slå ihjel for det.

    Dawkins skriver blandt andet om religion og memer:

    Consider the idea of God. We do not know how it arose in the meme pool.
    Probably it originated many times by independent 'mutation'. In any case,
    it is very old indeed. How does it replicate itself? By the spoken and
    written word, aided by great music and great art. Why does it have such
    high survival value? Remember that 'survival value' here does not mean
    value for a gene in a gene pool, but value for a meme in a meme pool.
    The question really means: What is it about the idea of a god that gives it
    its stability and penetrance in the cultural environment? The survival
    value of the god meme in the meme pool results from its great
    psychological appeal. It provides a superficially plausible answer to deep
    and troubling questions about existence. It suggests that injustices in
    this world may be rectified in the next. The 'everlasting arms' hold out a
    cushion against our own inadequacies which, like a doctor's placebo, is
    none the less effective for being imaginary. These are some of the reasons
    why the idea of God is copied so readily by successive generations of
    individual brains. God exists, if only in the form of a meme with high
    survival value, or infective power, in the environment provided by human
    culture.

    The selfish Gene, side 172

    Igen - min pointe er blot, at korte generaliseringer om religion næppe er fyldestgørende. I artiklen ovenfor kommer Caroline Schaffalitzky de Muckadell ind på - gennem religionsforskningen - at religion opfylder disse ting:

    1. At have med noget overnaturligt at gøre.

    2. At have en vis rodfæstethed hos folk.

    3. At have betydning for de involveredes liv, handlinger og forståelse af verden.

    Her er vi nok bare uenige. Selv komplekse begreber, må i sagens natur have en simpel oprindelse. Jeg har ikke læst artiklen helt igennem. Det skal jeg lige have fået gjort. Det ser ud til at handle meget om hvorfor religion rodfæster sig så effektivt. Jeg har nævnt et par stykker af årsagerne og der kan selvfølgelig også være flere andre ting der spiller ind.

    Svaret, forstået som ét facit eller én ubestridt sandhed om, hvorfor mennesker har brug for religion, finder videnskaben ikke.

    Spørgsmålet om, hvorfor vi har behov for religion, er et videnskabeligt stridspunkt.

    Det er en pointe, som samtlige forskere hæfter sig ved.

    Jeg studsede over den sætning, for det er netop et spørgsmål som kun videnskaben kan svare på. Selvom det kan være svært, skal det da heller forhindre nogle i at filosofere over det eller forske i det. At bare afvise det med at det kan videnskaben ikke gøre os klogere på, den køber jeg ikke. Selvfølgelig kan den det.

    Man kan og skal ikke forsøge at forklare religion med korte, generelle sætninger, fordi der er så stor forskel på for eksempel kristendom og skriftløse folks religioner.

    Jeg kunne forestille mig skifteløse folks religioner mutere noget hurtigere, fordi deres historier sikkert kan ændre sig meget når det skal viderebringes fra mund til mund igennem generationer. Derudover, er det samme principper som andre religioner.

    Du skrev noget om religioner uden efterliv og jeg spurgte ind til eksempler? Syntes det kunne være interessant at høre om, for jeg kan ikke selv lige komme på nogle, men på den anden side er og har der været rigtig mange religioner igennem tiderne.

    Aranyhajú Nyárszépe20-10-19 11:51

  • ★★★★★0

    Jeg trækker i land på det med efterliv - det byggede på en forkert antagelse om, at skriftløse folks religioner ikke havde efterliv, men det er forkert.

    Det er dit prærogativ at være uenig med religionsforskningen, men det virker lidt arrogant. Der er heller ingen, der har sagt, at videnskaben ikke kan gøre os klogere, men især indenfor humanistiske videnskaber er det ikke unormalt med store uenigheder. Det er derfor, at en kæmpestor del af uddannelsen er kildekritik og historie, fordi man skal lære at afkode, hvordan folk når frem til deres resultat.

    Dawkins meme-teori er kritiseret for at være forsimplet, og han har også selv sagt, at det kun er een måde at se det på (www.richarddawkins.net/2014/02/whats-in-a-meme/). 

    Selv komplekse begreber, må i sagens natur have en simpel oprindelse

    Det må du gerne uddybe. Jeg er tilbøjelig til at være uenig dog. Men jeg ved ikke helt, hvad du mener med "simpel oprindelse". Big Bang er på overfladen et simpelt begreb, men hvis man skal forklare det grundigt, er det nærmest umuligt. 

    Religion er noget, der foregår i mennesker og blandt mennesker, og har højst sandsynligt været en del af det bevidste menneske i hele menneskets historie, og det tænker jeg heller ikke er simpelt at forklare hvorfor. 

    Guldager20-10-19 13:28

  • ★★★★★0

    Jeg vil lige dele den her artikel, der handler om religion og astro-teologi. Altså hvad der ville ske for de forskellige religioner, hvis vi fik kontakt til intelligente rumvæsner. Den er meget velskrevet og objektiv.

    www.bbc.com/future/article/20161215-if-we-made-contact-with-aliens-how-would-religions-react

    davenport31-10-19 13:45

  • ★★★★0

    Jeg har tidligere talt med Benway om det, og så vidt jeg husker, mener han ikke, er der er noget til hinder for, at der i forhold til kristendommen skulle kunne findes aliens.

    De er vel så bare skabt af den samme gud som os... At de tilfældigvis bor på en naboplanet og ikke Jorden, gør vel ingen forskel.

    chandler7531-10-19 14:07

  • ★★★★★0

    Jeg har tidligere talt med Benway om det, og så vidt jeg husker, mener han ikke, er der er noget til hinder for, at der i forhold til kristendommen skulle kunne findes aliens.

    De er vel så bare skabt af den samme gud som os... At de tilfældigvis bor på en naboplanet og ikke Jorden, gør vel ingen forskel.

    Det er vi jo nødt til at sige, så vi ikke mister vores arbejde, når man finder dem! :D 

    Udover det, så snakker Bibelen meget om at Gud har en hel hær i himmelen (typisk tænker vi på engle i den sammehæng), men der er bestemt god rum for at tolke det sådan at "himlene" (altså de andre verdener) også er fulde af skabninger. Hvorfor skulle Gud nøjes med at skabe os... 

    Lars!31-10-19 14:15

  • ★★★★★0

    Men hvordan skal man så forholde sig til, at Jesus døde for vores syndere? Gælder det også dem der ikke har hørt om ham?

    davenport31-10-19 14:18

  • ★★★★★★0

    Men hvordan skal man så forholde sig til, at Jesus døde for vores syndere? Gælder det også dem der ikke har hørt om ham?

    Det spørgsmål er jo allerede besvaret mange gange i løbet af historien. Der er jo stadig mennesker på jorden som ikke har hørt om Jesus.

    Zero Cool31-10-19 14:21

  • ★★★★★0

    Jo jo, men det er lidt nemmere at missionere her end off-world :D 

    davenport31-10-19 14:34

  • ★★★★★0

    Men hvordan skal man så forholde sig til, at Jesus døde for vores syndere? Gælder det også dem der ikke har hørt om ham?

    Beder du en præst fortælle dig om Jesus og hans død for synder? Er du godt klar over hvad det er for en box du er ved at åbne? ;) 

    Tro mig, jeg kommer snart tilbage. 

    Lars!31-10-19 15:35

  • ★★★★★0

    Fedt! Glæder mig :) 

    davenport31-10-19 15:40

  • ★★★★0

    Nu ved jeg ikke, hvad d'herrer Riqon og Benway vil sige, men Gud kan vel godt have flere sønner, således at der på planeten Qweawa ikke var Jesus, men Jasup...

    chandler7531-10-19 15:45

  • ★★★★★0

    Nu ved jeg ikke, hvad d'herrer Riqon og Benway vil sige, men Gud kan vel godt have flere sønner, således at der på planeten Qweawa ikke var Jesus, men Jasup...

    Nej, det er god gammel heresy :) Jesus er "monogenos", den enbårne, den unikke, så der er ikke flere "Sønner" som ham, at dømme ud fra det græske - men på den anden side er der i en bibelsk forstand mange "sønner" (for eksempel kaldes både Adam og Kong David og folket Israel for "Guds søn"), og Jesus bliver også kaldt de troendes storebror, fordi vi alle sammen er Guds børn. Så Gud har sønner i en bred forstand, men Jesus er unik, fordi han også selv er Gud og en del af Treenigheden ifølge klassisk kristendom (både katolsk, protestantisk og ortodoks). 

    Lars!31-10-19 16:26

  • ★★★★0

    Ja OK, så ville de nok glo lidt på planeten Qweawa, hvis han dukkede op med langt skæg og kors på ryggen...

    Medmindre der står noget i biblen om, at han kan shapeshifte...? :D

    chandler7531-10-19 16:29

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen