Forum - Forum-tråd: Religion, tro & overtro.. En lødig diskussion!

Religion, tro & overtro.. En lødig diskussion!

  • ★★★★★1

    Ja - tænkte det ville få en ny tur i møllen - men det var åbenbart bare en nitte :-)

    Men popcorn er lavet - så helt forgæves var det ikke..

    Kan dog se vi hurtigt rubdede den af. Men når jeg ikke har en baby liggende ovenpå mig, vil jeg gerne skrive lidt betragtninger ud fra Rasmuss refleksion. 

    Lars!14-01-20 20:39

  • ★★★★★★0

    Kan dog se vi hurtigt rubdede den af. Men når jeg ikke har en baby liggende ovenpå mig, vil jeg gerne skrive lidt betragtninger ud fra Rasmuss refleksion. 

    Sig lige til, så jeg kan nå at sætte gang i gryden - inden :-)

    Wayne15-01-20 10:05

  • ★★★★★0

    Taget fra en beskrivelse af en ny bog - "Den Gudløse Verden. Ateisme og antireligion i en postkristen æra" (link)

    "I et levende og engageret sprog diskuterer Lars Sandbeck indholdet i den ateistiske verdensanskuelse og tilbage­viser en række af de beskyldninger, der rettes mod kirken og kristendommen fra ateistisk hold...Den gudløse verden er en debatterende fagbog, der går i rette med de fordomme om kristendommen, der er i omløb i den postkristne kultur og danner grundlag for en ofte forvredet og misforstået kristendomskritik. Sandbeck kritiserer den antireligiøse tendens i ateistiske miljøer og viser, hvordan ateismen i dag er præget af en åndløs naturalisme, en utopisk fremskridtstro, et fundamentalistisk bibelsyn og en række myter om fortidens kristne civilisation. Endelig demonstrerer Sandbeck også, at ateisterne ikke har forstået kristendommens gudsbegreb, og at de i stedet går til angreb på en barnlig karikatur."

    Nu har jeg ikke læst bogen, men vil dog på baggrund af den beskrivelse være tilbøjelig til at give ham ret. Mange ateister har ikke noget begreb om religion, men angriber netop en karikeret version af Gud og Biblen - specielt ved at slå ned på enkelte passager. Og det er nemlig netop baseret på en fundamentalistisk læsning af Biblen, som er noget de fleste kristne ikke engang gør. 

    Dog lyder det også til, at han måske tegner en karikatur af ateister, for meget af den ateisme jeg støder på, er det på et naturvidenskabeligt grundlag, hvor den videnskabelige metode er den bedste måde at vide noget om verden på. Og i den henseende er Biblen mindre relevant, fordi det hele handler om testbare beviser for Gud. 

    Men jeg vil hvert fald give ham ret i, at folk generelt ikke forstår religionens væsen. Jeg hævder selvfølgelig ikke, at jeg gør det, men har da læst nok litteratur til at vide, at det er et ufatteligt kompleks område. Nu har jeg selv været sådan en "se-hvor-dum-Biblen-er"-type, da jeg var teenagere, men det fik 3 år på religionsstudiet ændret. I stedet for prøver jeg bare på at lære lidt om, hvor religion kommer fra og se lidt mere objektivt på det. Dog ud fra en grundopfattelse af, at religion ikke bunder i guddomme, men i bl.a. evolution og kultur. Det vil sige, at menneskers tendens til at være religiøse er indbygget i vores hjerner.

    Det var lidt rant herfra :) - vil holde øje med den som lydbog.

    Guldager14-12-20 21:32

  • ★★★★★0

    Jeg synes at ateisme er lidt som en religion. Jeg har det sådan, at jeg bare ikke tror på overnaturlige væsner, og så er dét dét. Men folk må da tro på hvad de vil. Så længe det ikke skader andre mennesker. Dog så jeg gerne, at man fik det her åndsvage overtro fjernet, så vi kunne komme videre. Vi lever trods alt i 2020. Og mange terrorangreb (de fleste) har jo bund i netop religion. Kunne menneskeheden dog bare godtage, at alt er baseret i videnskab, ikke i overtro, så tror jeg vi kunne nå rigtig langt. 

    davenport14-12-20 23:26

  • ★★★★★★3

    Ikke som de gode, gamle dage, hvor de fleste terrorangreb i Europa var af politiske årsager. Det er næsten som om, at folk er nogle røvhuller uanset hvad og bare bruger et tilfædigt fortegn, for at retfærdiggøre deres handlinger.

    Zero Cool14-12-20 23:42

  • 0

    Mange af de negative fortegn ved religion og politik er vel de samme, fordi de bunder i ekstremisme og fanatisme.

    Personligt tror jeg ikke på biblen. Når tidsrejser bliver muligt vil jeg gerne omkring Jerusalem ca år 100, i min forskruede lille virkelighed forligger der en sandsynlighed for, der findes en fantastisk god historie om Jesus og resten er hvad vi idag kalder fanfiction. 

    Derimod er jeg ikke afvisende overfor en skabende gud, med forbehold for en del rationalisering og definitionsspørgsmål, kunne der for 50 millioner år siden ha været en rummand forbi jorden og livet opstået fra en efterladt madpakke, det kunne godt være én mulig skabelsesberetning om en liggyldig og fraværende gud. 

    HelmerJ15-12-20 09:47

  • ★★★★★1

    Taget fra en beskrivelse af en ny bog - "Den Gudløse Verden. Ateisme og antireligion i en postkristen æra" (link)

    "I et levende og engageret sprog diskuterer Lars Sandbeck indholdet i den ateistiske verdensanskuelse og tilbage­viser en række af de beskyldninger, der rettes mod kirken og kristendommen fra ateistisk hold...Den gudløse verden er en debatterende fagbog, der går i rette med de fordomme om kristendommen, der er i omløb i den postkristne kultur og danner grundlag for en ofte forvredet og misforstået kristendomskritik. Sandbeck kritiserer den antireligiøse tendens i ateistiske miljøer og viser, hvordan ateismen i dag er præget af en åndløs naturalisme, en utopisk fremskridtstro, et fundamentalistisk bibelsyn og en række myter om fortidens kristne civilisation. Endelig demonstrerer Sandbeck også, at ateisterne ikke har forstået kristendommens gudsbegreb, og at de i stedet går til angreb på en barnlig karikatur."

    Den utopiske fremskridtstro skulle jeg gerne have hørt mere om. Mener han at det er utopisk at tro at vi er nået dertil hvor vi er nået uden hjælp fra Gud? Eller mener han at de har en utoptisk tro på at fremskridtet og teknologien vil redde verden og menneskehedens fremtid, og så videre? Måske begge dele.

    Det fundamentalistiske bibelsyn møder jeg ofte hos ateister. Der er en forventning om at kristne som tror på Bibelen, også altid tolker den bogstaveligt. Der er ikke refleksjoner om genre og sprog, for eksempel hvad der kan ligge i at det ondes væsen representeres med en slange - det bliver bare billig kritik som "haha, slanger kan da ikke tale!" 

    Og når det gælder "myterne om fortidens kristne civilisation", så florerer der ikke mindst en del anekdoter om krigen mellem kristendom og videnskab - en konflikt som reelt aldrig har været. Videnskaben voksede ud af kristendommen og blev sponsoreret af Kirken i dens forventning om at afdække de naturlove som Gud havde nedfældet i skaberværket. Ideen om at kristendom og videnskab ikke kan harmonere kommer langt, langt senere og særlig i forbindelse med evolutionsteorien og fremvæksten af netop fundamentalisme (og siden Young Earth Creationism). 

    Kristendommens gudsbegreb er at Gud ikke bare er en ting i universet (som Julemanden eller en enhjørning), men er en nødvendig virkelighed udenfor tid og rum. Oftest bliver kritikken dog rettet mod kristne at de ikke tror på Tor og Zeus og "hvorfor tager de ikke bare konsekvensen og udelukker den sidste også?" Eller der bliver spurt "Hvem skabte Gud?" Begge argumenter antager at Gud for kristne er et objekt. 

    Dog lyder det også til, at han måske tegner en karikatur af ateister, for meget af den ateisme jeg støder på, er det på et naturvidenskabeligt grundlag, hvor den videnskabelige metode er den bedste måde at vide noget om verden på. Og i den henseende er Biblen mindre relevant, fordi det hele handler om testbare beviser for Gud. 

    Noget af spørgsmålet er vel hvem man inkluderer i kategorien "ateister". Eller hvor vigtig del det er af en persons identitet. Hvis man tager dem som aktivt går ud og identificerer sig som "ateister" og som opsøger hinanden for at drøfte sin ateisme og som har det som en mission i sit liv (eller i hvert fald som en stor hobby) at kritisere religion, så kan hans beskrivelse måske passe. Hans beskrivelse passer ret godt på den Internet-ateisme jeg møder ved at gå ind på debatfora på Facebook, for eksempel.

    Men hvis du snakker med folk som "tilfældigvis" er ateister (eller "ikke tror på noget", som jeg har hørt nogen sige), så er der nok mindre grundlag for generalisering. Da findes de jo i alle former og størrelser med et stort mangfold. 

    Lars!15-12-20 10:16

  • ★★★★★0

    Som altid er det en oplysende fornøjelse at læse dine indlæg :)

    Men jeg tror, du har ret i, at han taler om "Internet-ateister".

    Guldager15-12-20 10:19

  • ★★★★★★0

    Derimod er jeg ikke afvisende overfor en skabende gud, med forbehold for en del rationalisering og definitionsspørgsmål, kunne der for 50 millioner år siden ha været en rummand forbi jorden og livet opstået fra en efterladt madpakke, det kunne godt være én mulig skabelsesberetning om en liggyldig og fraværende gud. 

    Hvem har så "skabt" rummanden tænker du?

    T. Nielsen15-12-20 10:53

  • ★★★★★0

    Eller der bliver spurt "Hvem skabte Gud?" Begge argumenter antager at Gud for kristne er et objekt. 

    Nja, er lidt uenig her. Big Bang bliver igen og igen bekræftet, og spørgsmålet er selvfølgelig så - hvordan opstod Big Bang? Og hvis man så siger, at det må være Gud, så synes jeg, det er relevant at spørge om, hvordan denne Gud så opstod? For for mig at se er det bare at skubbe problematikken en unødvendig tand. Så kan man selvfølgelig sige, at Gud har ingen årsag - men hvis det argument kan godtages, kan man vel også sige, at Big Bang ingen årsag har? Hvis der i det kristne verdensbillede kan eksisterer noget, der bare "er", så kan det vel være ligegyldigt om det er Gud eller en kvantefluktuation? 

    Omvendt kan man også sige, at Gud slet ikke følger denne verdens regler og er uden for tid og rum. Men - med hvilken metode skal man så undersøge det? Hvis Biblen her bruges som argument, så skal Biblens ophav undersøges, og her vil jeg mene, at kristendommens grundlag kommer i store problemer. Hvis Biblen ikke er en del af ens "Gudsbevis" så handler det igen om metoder til observation.

    Ideen om at kristendom og videnskab ikke kan harmonere kommer langt, langt senere og særlig i forbindelse med evolutionsteorien og fremvæksten af netop fundamentalisme (og siden Young Earth Creationism). 

    Jeg er sådan set enig. Man skal huske på, at selvom Galileo Galilei blev fordømt af kirken, så var han selv troende. Det samme med Isaac Newton og selv Darwin troede på en skabergud. Man skal ikke adskille religion og videnskab, men der er ret stor forskel på, hvad de to fænomener forsøger at svare på.

    Guldager15-12-20 11:13

  • ★★★1

    Hvem har så "skabt" rummanden tænker du?

    Nemlig.

    Man kan da godt forestille sig at rumvæsner har skabt livet på jorden, men det løser ingen problemer. I sidste ende bliver den bagvedliggende "intelligens" nød til at have udviklet sig fra noget enklere. Altså via en evolutionær proces.

    Men det selvfølgelig en sjov og spændende ide, som der jo også er lavet flere sci-fi film over.

    Aranyhajú Nyárszépe15-12-20 13:07

  • ★★★★★0

    Det var hyggeligt at få denne tråd genoplivet med nogle konstruktive tanker. I'll definitely be back. 

    Lars!15-12-20 14:28

  • ★★★1

    Det handler vel ikke kun om den kristne Gud vs. ateister.

    Hvis der findes en guddommelig skaberkraft (hvad jeg ikke selv tror på), så kunne den vel lige så godt komme fra eksempelvis Hinduismens guder eller fra Shinto-religionens naturånder.

    Den kristne Gud er vel ikke mere "realistisk" end de andre religioners guder?

    S. Rico15-12-20 15:06

  • 0

    Hvem har så "skabt" rummanden tænker du?

    Det er den slags der giver hovedpine, for hvem har så skabt skaberen af rummanden?

    Mennesket er ikke "skabt" til at forstå ting som, opståret af ingen ting eller uendeligt. De fleste mennesker kan heller ikke gabe over at energi er ikke noget man kan bruge, det er noget man omdanner, på et tidspunkt bliver det bare uhåndterbart.

    HelmerJ16-12-20 10:03

  • ★★★★★★1

    Det handler vel ikke kun om den kristne Gud vs. ateister.

    Hvis der findes en guddommelig skaberkraft (hvad jeg ikke selv tror på), så kunne den vel lige så godt komme fra eksempelvis Hinduismens guder eller fra Shinto-religionens naturånder.

    Den kristne Gud er vel ikke mere "realistisk" end de andre religioners guder?

    Helt enig. Evolutionen er fantastisk nok for mig - og jeg forstår ærlig talt godt at mennesket har haft brug for at sætte noget guddommeligt ind - for at kunne forklare det uforklarlige.

    Religion har dog (ud over krig, terror og mord) også haft en praktisk positiv betydning - i form af retningslinier som vi bruger i vores love.

    Wayne16-12-20 10:23

  • ★★★★0

    Følg.

    Åkepool16-12-20 10:20

  • ★★★★★★0

    Følg.

    Hvem - hvad?

    Har du lavet en ny religion, Store Leder?

    Wayne16-12-20 10:22

  • ★★★1

    Hvem - hvad?

    Har du lavet en ny religion, Store Leder?

    Så Åkepool er rummanden?

    S. Rico16-12-20 10:23

  • ★★★★★★1

    Så Åkepool er rummanden?

    Ja - det er jo en skræmmende teori :-D

    Wayne16-12-20 10:24

  • ★★★★0

    Har du lavet en ny religion, Store Leder?

    Åkepool16-12-20 11:27

  • ★★★★★0

    Følg.

    Jesus ;p

    Lars!16-12-20 11:26

  • ★★★★0

    Prøver igen:

    Har du lavet en ny religion, Store Leder?

    Så Åkepool er rummanden?

    Ja, mine børn. Følg mig :) 

    Åkepool16-12-20 11:27

  • ★★0

    Prøver igen:

    Ja, mine børn. Følg mig :) 

    Jaja bare smid mobiilpay nummeret op med det samme :-D

    Weird_J16-12-20 11:40

  • ★★★★★★0

    Ja, mine børn. Følg mig :) 

    Nu skal alting nok blive godt - farvel Covid19, farvel miljøproblemer, farvel krig og terror.

    Chefen er landet!

    (hvorfor ryster mine ben under mig?)

    Wayne16-12-20 11:46

  • ★★★★★★0

    Jesus ;p

    Er Åkepool den genopstandne Jesus?

    Shiiiiit

    Wayne16-12-20 11:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen