Forum - Forum-tråd: Riqons Fantastiske Top100

Riqons Fantastiske Top100

  • ★★★★★0

    82. Mystic River (2003) 

    Clint Eastwood har instrueret denne glimrende film om nogle drenges skæbne som voksne. Den er barsk og tvetydig og helt igennem interessant med gode skuespillere i velskrevne roller. Eastwoods melankoli fylder det hele, men det er både smukt og, igen, svært at lægge fra sig. 

    Lars!16-09-16 00:25

  • ★★★★★0

    81. Dead Poets Society (1989)

    O Captain, My Captain! Poesi siger mig ikke ret meget, men det gør Robin Williams som den inspirerende engelsklærer med de alternative metoder. Dette er et feel-good drama af bedste skuffe, en hyldest til livet, men uden at sugarcoate det.

    Men nu er jeg for træt til at finde på mere at sige om den, så nu går jeg i seng. Skal tidligt op, sende barnet i skole og flyve til Danmark ;) 

    Lars!16-09-16 00:30

  • ★★★★★0

    En lille oversigt er dog på sin plads:

    81. Dead Poets Society (1989)
    82. Mystic River (2003) 
    83. Crouching Tiger, Hidden Dragon (2000)
    84. The Sixth Sense (1999)
    85. The Wrestler (2008)
    86. No Country for Old Men (2007)
    87. The Drop (2014)
    88. The Graduate (1967)
    89. Thelma and Louise (1991)
    90. Superman II (1980)
    91. Moon (2009)
    92. Borat: Cultural Learnings of America for Make Benefit Glorious Nation of Kazakhstan (2006) 
    93. Kill Bill vol. 2 (2004) 
    94. An American Werewolf in London (1981)
    95. One Hour Photo (2002) 
    96. Léon: The Professional (1994)
    97. V for Vendetta (2006)
    98. Gran Torino (2008) 
    99. The Sound of Music (1965) 
    100. The Avengers (2012)

    Lars!16-09-16 00:33

  • ★★★★0

    Tre gode i streg :) Jeg er vild med Ang Lee. Og tror måske jeg lige har set hans bedste film. The Ice Storm. 

    Et spørgsmål. Udover "Crouching Tiger, Hidden Dragon", kan vi forvente os flere ikke-amerikanske film på listen? 

    Babo16-09-16 08:10

  • ★★★★★0

    Udover "Crouching Tiger, Hidden Dragon", kan vi forvente os flere ikke-amerikanske film på listen? 

    Nogle stykker, ikke mange. 

    Lars!16-09-16 08:50

  • ★★★★★0

    80. Drive (2011)

    Refn er efter min mening på sit bedste, når han har en ordentlig grundfortælling og ikke går for meget ud af sine symbolske tangenter (som i ”Only God Forgives”). Her har vi en smuk film med velfungerende karakterer, som det er spændende at følge. En film man kan leve sig ind i. Og så utrolig flot og betagende at se på, samtidig som den har en Refnsk kynisme og brutalitet over sig. 

    Lars!17-09-16 14:20

  • ★★★★★★0

    80. Drive (2011)

    Refn er efter min mening på sit bedste, når han har en ordentlig grundfortælling og ikke går for meget ud af sine symbolske tangenter (som i ”Only God Forgives”). Her har vi en smuk film med velfungerende karakterer, som det er spændende at følge. En film man kan leve sig ind i. Og så utrolig flot og betagende at se på, samtidig som den har en Refnsk kynisme og brutalitet over sig. 

    Meget enig i samtlige gode ord om denne lille perle! 

    T. Nielsen17-09-16 14:23

  • ★★★★★0

    79. Man on the Moon (1999)

    Bare jeg ser plakaten, så hører jeg musikken fra REM’s ”Man on the Moon” for mit indre øre. Jeg tror, at en grund til, at denne film er blevet lidt overset, er, at folk ikke forstod, det ikke var en komedie, men en biopic om en ekstremt selviscenesættende og på mange måder tragisk karakter, altså Andy Kaufman. På det punkt er den til gengæld både elegant, engagerende og momentvis rørende. Jim Carrey er også i topform, og der er flere ting til eftertanke: Tager vi livet for seriøst? Er sandhed og virkelighed noget vi konstruerer? Kan vi lade som om uden at blive? Osv..

    Lars!17-09-16 14:23

  • ★★★★★0

    78. Aladdin (1992)

    Selv om det går godt for Disney på alle mulige måder, så vil selskabet nok altid blive husket for, hvad det præsterede med sine rene eventyrlige tegnefilm. Aladdin har det hele. Den er eksotisk, sjov, rørende, skræmmende, farverig. Den har en Tom Cruise-karakter, som skal blive voksen, og en hot prinsesse med ben i næsen og egne motiver, selvsagt. Jafar er den sleske gentlemanskurk, og Sultanen er godhjertet, ikke mindst med sin Ove Sprogøe-stemme. For ikke at glemme den ADHD-gakkede Genie!! Det er et herligt eventyr, som gjorde min barndom lidt bedre.

    Lars!17-09-16 14:26

  • ★★★★★1

    77. Amadeus (1984)

    Første gang jeg så denne var på skolen, med min musiklærer som kommentator. Håbløst historisk ukorrekt, ja, men sikke da en fed historie. Fantastisk at føle på Salieris blandede jalousi, væmmelse og beundring og at se, hvordan det æder ham op indefra, samtidig som det er fantastisk at se den dyriske manchild Mozart, som guderne af uransagelige grunde taler igennem. Derudover er filmen jo også en glimrende musikalsk oplevelse.

    Lars!17-09-16 14:28

  • ★★★★★0

    76. The Woodsman (2004)

    Af og til er der bare tale om en god idé og nogle få stærke scener, som virkelig sparker uforglemmeligt røv, og som gør at en film får en særlig plads i Riqons hjerte. Dem er der et par stykker af i ”The Woodsman”, hvor Kevin Bacon er den reserverede selvhadende ex-fange, som (næsten) alle i lokalsamfundet ser på med had og væmmelse. Der var ikke mange film i 2004, som menneskeliggjorde pædofili, men denne film tog et modigt skridt og udfordrede mig. Bacon er suveræn. De andre er til at bære over med. ;) 

    Lars!17-09-16 14:30

  • ★★★★★0

    75. Dumb and Dumber (1994)

    Og så til noget helt andet! En komedie kan nok aldrig deltage i konkurrencen om ”bedste film”, men det er alligevel en kunstform, jeg helt vil underkende. Der er næppe nogen film, som jeg har grinet mere af, end ”Dum og Dummere”. Jeg ser den igen og igen, jeg kender replikkerne og skuespillernes levering, og jeg elsker det. Det føles ikke engang som ”guilty pleasure” – den er bare god. Denne ene gang ramte Farrelly-brødrene plet. En stor del af æren går dog nok også til den ofte improviserende Jim Carrey og en overraskende sjov Jeff Daniels. 2’eren har jeg til gode, men tror det også kan blive en overvejende god oplevelse, selv om den ikke får nogen plads på en evt. ny top100 ;)

    Lars!17-09-16 14:33

  • ★★★★0

    Troe jeg så The Woodsman den gang den kom frem. Husker den som god, men den står ret sløret i hukommelsen må jeg tilstå. 

    Babo17-09-16 14:33

  • ★★★★★0

    74. The Curious Case of Benjamin Button (2008)

    Tag en helt almindelig mand og lad os forestille os, at han aldres bagvendt (”yngres”?), at han starter som gammel og så bliver yngre og yngre. Det er et skørt, men simpelt præmis, men det følges loyalt til dørs i David Finchers smukke og rørende film om den mærkelige Benjamin Button. Det var ikke alle, som fik deres forventninger indfriet, men jeg forstod personligt ikke folks skuffelse – jeg synes ikke, det kunne være blevet gjort meget bedre. Selv Brad Pitt fungerede, og han er ellers ikke nogen supertalentfuld skuespiller. Effekterne, stemningen, musikken, Cate Blanchett, … Godt gået, Fincher (dog slet ikke hans bedste).

    Lars!17-09-16 14:36

  • ★★★★★0

    Troe jeg så The Woodsman den gang den kom frem. Husker den som god, men den står ret sløret i hukommelsen må jeg tilstå. 

    Det er en lille film, som til at begynde med heller ikke kom i danske biografer. Jeg købte den på DVD, da jeg hørte om den. Så fik den lidt liv efterfølgende på grund af gode anmeldelser og word of mouth, og så kom den endelig i nogle danske biografer. 

    Lars!17-09-16 14:38

  • ★★★★0

    Åh shit, Dum og Dummere. Igen, flere år siden. Tvivler dog på den er mig i dag, men jeg har seriøst ikke mange komedier på min liste. The Big Lebowski, DR Strangelove og King of Comedy står højt hos mig. 

    Babo17-09-16 14:39

  • ★★★★★0

    73. Pulp Fiction (1994)

    Det er sjovt, jeg talte den her lidt ned for et par dage siden, da nogen kaldte den ”mesterværk”. Men god er den da helt klart. En dejlig blanding af historier og interessant dialog, skabt og skrevet for at underholde og appellere til vores fortællingsglade instinkt, selvfølgelig også med et par overraskelser. Jeg forstår godt dens succes, og jeg nyder den også, til tider endnu mere end Kill Bill-filmene (i hvert fald da denne liste blev lavet), selv om jeg ikke vil betegne mig selv som decideret Tarantino-fan. Der kommer ikke flere af hans film på denne liste.

    Lars!17-09-16 14:40

  • ★★★★★0

    72. District 9 (2009)

    Neill Blomkamp gjorde noget interessant med et lille budget. Han skabte en rå dokumentar-agtig actionfilm med fokus på diskrimination af aliens i en ”flygtningelejr” i Sydafrika. Det er en fed original film, som gav mig op til flere sug i maven. Jeg har bare set den én gang, og jeg kan forestille mig, den taber noget ved gensyn, men som jeg husker den: Superfed innovativ sci-fi! ;)

    Lars!17-09-16 14:42

  • ★★★★★0

    71. Master and Commander: The Far Side of the World (2003)

    Aldrig har nogen film givet mig en så stærk følelse af at være ude på havet, som da jeg så denne. Karaktererne er stærke og interessante og lette at sympatisere med og heppe på. Plottet er tilpas enkelt med sine små side-journeys, ikke mindst for den Darwin-lignende Paul Bettany-karakter. Det er for mig det største, en film kan opnå, når den får mig suget ind i en anden verden, så jeg virkelig føler, at jeg ser på noget, som sker på en anden tid et andet sted, og det klarede ”Master and Commander” for mig. En god sequel havde faktisk ikke gjort mig noget (men de fleste sequels er jo ikke det, så det er måske fint nok).

    Lars!17-09-16 14:43

  • ★★★★0

    Pulp Fiction er mesterlig. Mandens bedste med Reservoir Dogs, så synd du ikke har den med. 

    Babo17-09-16 14:43

  • 1

    Altså ret så fed liste du har dig der syntes jeg :)

    Geekalot17-09-16 14:44

  • ★★★★★0

    71. Master and Commander: The Far Side of the World (2003)
    72. District 9 (2009)
    73. Pulp Fiction (1994)
    74. The Curious Case of Benjamin Button (2008)
    75. Dumb and Dumber (1994)
    76. The Woodsman (2004)
    77. Amadeus (1984)
    78. Aladdin (1992)
    79. Man on the Moon (1999)
    80. Drive (2011)
    81. Dead Poets Society (1989)
    82. Mystic River (2003) 
    83. Crouching Tiger, Hidden Dragon (2000)
    84. The Sixth Sense (1999)
    85. The Wrestler (2008)
    86. No Country for Old Men (2007)
    87. The Drop (2014)
    88. The Graduate (1967)
    89. Thelma and Louise (1991)
    90. Superman II (1980)
    91. Moon (2009)
    92. Borat: Cultural Learnings of America for Make Benefit Glorious Nation of Kazakhstan (2006) 
    93. Kill Bill vol. 2 (2004) 
    94. An American Werewolf in London (1981)
    95. One Hour Photo (2002) 
    96. Léon: The Professional (1994)
    97. V for Vendetta (2006)
    98. Gran Torino (2008) 
    99. The Sound of Music (1965) 
    100. The Avengers (2012)

    Lars!17-09-16 14:45

  • ★★★★0

    Hvorfor har du intryk af District 9 vil tabe? Personligt gensyn jeg flere film inden jeg lavede min liste, da flere trængte til det. D9 er nu rigtig fed. 

    Babo17-09-16 14:46

  • ★★★★1

    Indtil videre er Master and Commander min favorit på listen. Den er jo baseret på en lang bogserie, så der havde været rigeligt mariale til flere film. Desværre klarede den sig vist ikke særlig godt i forhold til dens relativt høje budget.

    chandler7517-09-16 14:47

  • ★★★★★0

    Pulp Fiction er mesterlig. Mandens bedste med Reservoir Dogs, så synd du ikke har den med. 

    Reservoir Dogs er et fint lille skuespil, som jeg ser det. 

    Lars!17-09-16 14:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen