Forum - Forum-tråd: Riqons Fantastiske Top100

Riqons Fantastiske Top100

  • ★★★★0

    Næh, jeg ser nok mest film på sprog, som jeg kan forstå, og så bliver det jo lidt begrænset :) 

    Laver du fis? 

    Babo19-09-16 15:52

  • ★★★★★0

    Hovedsageligt ser jeg da også flest engelsk-sprogede film. De er trods alt lettest tilgængelige, og dominerer alt fra TV og Netflix til biograferne.

    David Lund19-09-16 16:11

  • ★★★★★1

    Laver du fis? 

    Nej. Gør du? 

    Lars!19-09-16 16:17

  • ★★★★0

    Nej. Gør du? 

    Hehe, men der er jo undertekster. Det er ihvertfald intet problem for mig. Jeg kan godt lide fortællinger fra andre kulturer. Selvfølgelig er det lettest at komme til engelsksprogede film. Det skulle da ikke afholde en fra opsøge noget andet igennem køb. 

    Babo19-09-16 17:00

  • ★★★★★0

    Meget muligt, men det er ikke et marked, jeg har meget forstand på. Som David Lund er inde på, så er film på engelsk og skandinavisk mere tilgængelige. Jeg ser af og til en på tysk, fransk eller spansk, hvis de går i min lokale biograf og ser interessante ud, men slet ikke i samme grad. 

    Lars!19-09-16 17:53

  • ★★★★0

    Fair nok. Var blot nysgerrig. Jeg låner den slags ofte på bibliotek og oscarfilmene kommer typisk i den lokale biograf, ellers kan jeg finde på at køre efter nogle titler. 

    Babo19-09-16 18:10

  • ★★★1

    63. Huden jeg bor i (2011)

    En lille spansk film, som egentlig ikke sagde mig noget de første tre kvarter, hvor jeg gabte og så lidt på uret og tænkte ”hvad er det folk har fablet om…” Jeg er så utrolig glad for, at jeg næsten altid ser en film til ende, selv når de ikke fanger mig fra start af, for det viste sig at være opbygning til noget ganske særligt, og når jeg tænker på den bagefter, så var det den helt rigtige måde at strukturere fortællingen på. Jo mindre sagt om denne på forhånd, desto bedre. Men god er den altså!  

    Det er præcist samme oplevelse jeg havde med filmen. De første 30-40 minutter kedede jeg mig bravt og var rent ud sagt skuffet desto længere jeg kom ind i filmen, men så skete der ting og sager. Fuldstændig fantastisk film. 

    Jeg burde egentlig se filmen igen, jeg kan forestille mig at filmens første tredjedel er en lidt anderledes oplevelse når man kender hele plottet. :)

    Essal19-09-16 18:35

  • ★★★★0

    Det har jeg sgu aldrig oplevet. 40 min, hvor man keder sig bravt, hvor den så reddes.....af tredje akt? Tror jeg gav denne her 7/10. 

    Babo19-09-16 18:48

  • ★★★★★0

    Essal, forstår 100% hvad du mener. 

    Lars!19-09-16 18:49

  • ★★★★★0

    60. Carrie (1976)

    Brian De Palma instruerer Stephen Kings debutroman om en pige fra et socialt belastet hjem, som viser sig at have telekinetiske evner. Det er en fantastisk blanding af twisted religion, skolemobning af værste skuffe og paranormale hændelser. Filmen er stadig mere effektiv end mange nyere gysere, udover at historien er så dejlig tragisk og ond. Jeg ved ikke, hvor de fandt Sissy Spacek til at spille Carrie, men det var perfekt, hun fungerer både som "prom queen", som typisk mobbeoffer og som en heks. Jeg har ikke set remaket, og det skal jeg heller ikke. 

    Lars!20-09-16 20:27

  • ★★★★★0

    Nej, du skal fandme ikke se remaket!

    David Lund20-09-16 20:31

  • ★★★★★2

    59. Ex Machina (2015)

    Fascinerende sci-fi om kunstig intelligens. Det er et emne, der ligesom "tidsrejse" er et fascinerende koncept at fundere over, og som samtidig er svært at lave gode film om. Det er i hvert fald gået galt op til flere gange. "Automata" kedede mig. "Chappie" har jeg hørt var forfærdelig. Men denne film klarede i hvert fald skærene! Den legede med mine følelser og udfordrede min tro på/om robotter og deres bevidsthed. Derudover var jeg selvfølgelig investeret i hovedpersonen og meget påvirket af det han gik igennem. En af de bedste film fra sidste år, uden tvivl. 

    Lars!20-09-16 20:34

  • 0

    59. Ex Machina (2015)

    Fascinerende sci-fi om kunstig intelligens. Det er et emne, der ligesom "tidsrejse" er et fascinerende koncept at fundere over, og som samtidig er svært at lave gode film om. Det er i hvert fald gået galt op til flere gange. "Automata" kedede mig. "Chappie" har jeg hørt var forfærdelig. Men denne film klarede i hvert fald skærene! Den legede med mine følelser og udfordrede min tro på/om robotter og deres bevidsthed. Derudover var jeg selvfølgelig investeret i hovedpersonen og meget påvirket af det han gik igennem. En af de bedste film fra sidste år, uden tvivl. 

    Jeg er helt enig.

    Jeg blev meget positivt overrasket, selvom jeg grundet alle andres positive omtale af filmen havde meget store forventninger.

    Slayer20-09-16 22:32

  • ★★★★0

    Den burde fremgå på alles lister. Vidunderlig gang sci-fi med intelligent dialog, seriøs behandling af temaer og fantastisk skuespil. Garlands hidtil største bedrift. 

    Babo20-09-16 22:46

  • ★★★★★0

    58. The Passion of the Christ (2004)

    Der er mange, som husker "The Passion of the Christ" som en eksplicit, overdrevet voldsfilm. Det er det så også, men den har unægteligt også andet at byde på, ikke bare i kraft af det religiøse budskab om hvordan Kristus giver sit liv for at redde menneskeheden, men også i stemningen og følelsen af mystik. Mel Gibson gik all-in og fik endda sine skuespillere til at tale aramæisk. Der er dæmoner på spil og en ret vellykket djævleskikkelse, som lusker rundt i baggrunden. Der er fællesskabet om nadverbordet, og der er den fortvivlede mor og selvsagt Maria Magdalene. "The Passion of the Christ" fanger fortællingen bedre end nogen anden film hidtil har præsteret og er samtidig en utrolig stærk filmoplevelse.

    Lars!21-09-16 08:21

  • ★★★★★0

    57. Full Metal Jacket (1987)

    Kubricks krigsfilm - eller hvad nogen måske vil kalde en anti-krigsfilm - er både visuelt betagende og væmmelig. Jeg var underholdt fra start til slut, og flere af historierne gjorde særligt indtryk. På den ene side Vincent D'Onofrio's arc, som måske var filmens lidt for tidlige højdepunkt. Men derudover sidder jeg igen med det der ansigtsudtryk, som kendetegner aggressionen, krigen i Vietnam får frem i soldaterne. Krig er grimt, ikke bare på grund af alt blodet og de afrevne lemmer, men også på grund af hvad det gør ved sjælen, hvilket synes at være hvor det største fokus ligger for denne særlige film. "Apocalypse Now" er måske endnu mere imponerende i sit filmsprog, men min egen oplevelse var, at denne film i højere grad kunne skære mellem marv og ben. 

    Lars!21-09-16 08:42

  • ★★★★★0

    56. Spotlight (2015)

    Som sagt var "Ex Machina" en af årets bedste film, men jeg har faktisk to mere fra 2015 på denne liste. Der er rigtig mange ting, jeg godt kan lide ved "Spotlight". Jeg kan lide små detaljer, som hvordan kameraet tydeligt får kommunikeret til mig, at dette hold kristiske/dybdegående journalister er skubbet ned på et kontor for enden af en lang korridor i kælderen. Dermed er det allerede sagt, at "Spotlight"-teamet ikke arbejder under de bedste vilkår, og som vi alle ved, så er "kritisk journalistik" (som genre) truet. Her følger vi så, hvordan et hold almindelige mennesker støder på en historie, som viser sig at være lidt større end først antaget... så endnu lidt større... så muligvis meget større... Filmen tager sig god tid, introducerer velfungerende og spændende karakterer (kunne især godt lide Liev Schreibers karakter som redaktøren), viser de personlige dilemmaer og andre eksterne udfordringer (fx 9/11), mens den roligt folder historien om de katolske præster ud. Da filmen sluttede, sad jeg med en følelse, som nok bedste kan opsummeres som "Wauw!!"  

    Lars!21-09-16 08:38

  • ★★★★★★1

    Passion of the Christ er selv en af mine favoritter - men det er også en film, jeg sagtens kan se, hvorfor man ikke ville kunne lide. Den er meget mere stil over substans, og hvis man ikke bliver fanget forholdsvis hurtigt af stemningen, så kunne jeg forestille mig, at man ikke fanger filmen.

    Ex Machina er også virkelig, virkelig god!

    Det samme er Full Metal Jacket, men spørgsmål er jo så, om du har flere Kubrick på din liste? :) - alle burde have mindst 2 Kubrick-film på deres lister...

    Guldager21-09-16 08:39

  • ★★★★★0

    Nej, du skal fandme ikke se remaket!

    Lyder til at nogen er gået i den fælde? ;) 

    Lars!21-09-16 08:39

  • ★★★★★0

    Det samme er Full Metal Jacket, men spørgsmål er jo så, om du har flere Kubrick på din liste? :) - alle burde have mindst 2 Kubrick-film på deres lister...

    Det her er bestemt ikke det sidste, jeg har at sige om Kubrick. 

    Lars!21-09-16 08:43

  • ★★★★★★0

    Bliver snart nød til at smide min BD med Passion Of the Christ på. Kunne egentlig godt lide den, men min oprindelige oplevelse blev lidt forstyrret af, at jeg følte den som en unødvendig film, hvis man som jeg ikke var religiøs. Men som alle gode historier og dem byder den gode bog jo på mange af, blev den hos mig efter biografen. Siden købte jeg den så (det er i øvrigt min 3. film om Jesus på BD)

    T. Nielsen21-09-16 08:55

  • ★★★★0

    Passion of The christ er ok, men jeg har ofte et problem med Mel Gibsons film. De er for unuanceret. Men jeg kan ofte lide flere ting, end jeg kritiserer. 

    Full Metal Jacket er god. Ikke min favorit af Kubrick, ikke engang i top 5. 

    Spotlight, igen rigtig god, selvom den tabte lidt ved gensyn, men stadig solidt drama, som båres af fornemme præstationer. Jeg tror ikke den vil huskes i Oscar regi, den har ikke wow-effekten, men den gør mange ting både simpelt og godt. 

    Babo21-09-16 08:59

  • ★★★★★★0

    Ja, Gibsons film er meget old school, så de onde er næsten mustache twirling skurke, men de gode er Jesus med ekstra ost.

    Zero Cool21-09-16 09:08

  • ★★★★0

    Hehe! Der er ikke plads til mange nuancer, nej. Jeg synes virkelig Braveheart er underholdende, men hold nu op hvor er indholdet bare fladt. Dem, der ikke er skotter, er nærmest alle karikeret. 

    Babo21-09-16 09:17

  • ★★★★★★0

    Braveheart er tæt på et mesterværk i min bog og indholdet er gennemført fantastisk imo. Det rager mig skråt at de onde er onde, fordi det er de bare. 

    T. Nielsen21-09-16 09:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen