Forum - Forum-tråd: Skeloboy's Alternative Top10

Skeloboy's Alternative Top10

  • ★★★★★★0

    Hermed en top10 over nogle favoriter - mest fra barndommen og ungdommen - som alle er nogen, jeg elsker utrolig meget.

    Min "normale" top250 er udvalgt ud fra hjertet, men mest ud fra filmkritiske briller. Så filmene på denne liste har jeg svært ved at bedømme, fordi jeg virkelig har nydt dem rigtig, rigtig meget, men alligevel så er de ikke filmisk på højde med mine 9/10 og 10/10-er. Hvem ved - det kan være, jeg modificerer min top250 efter dette.

    Rækkefølgen er ikke hierarkisk.

    -----

    Don't Tell Mom the Babysitter's Dead

    Ok, jeg starter med en film, som jeg faktisk ikke har set i lang tid. Men jeg har hvert fald set den rigtig mange gange. Jeg kunne godt lide slacker-stilen fra brødrene og generelt humoren i filmen. Slutningen blev jeg mere kritisk overfor, jo ældre jeg blev - og jo ældre jeg blev, jo mere savlede jeg over Christina Applegate...

    Jeg har som sagt ikke set filmen i mange år - hvert fald 17 år siden - og jeg vil hellere beholde den som et godt minde fremfor at se den igen.

    Guldager28-07-17 16:13

  • ★★★★★0

    Fed film og ide! Håber Three O' Clock High kommer med på!

    David Lund28-07-17 17:31

  • ★★★★★0

    Hvem er skeloboi? :p 

    Lars!28-07-17 19:42

  • ★★★★★0

    Hvem er skeloboi? :p 

    Er det ikke en Avril Lavigne sang?

    David Lund28-07-17 19:53

  • ★★★★★0

    Svaret jeg ledte efter. *tommelfinger* 

    Lars!28-07-17 22:01

  • ★★★★★★0

    Jeg har ikke set Three O' Clock High, men den er nu bestilt!

    Guldager28-07-17 22:25

  • ★★★★★0

    Jeg har ikke set Three O' Clock High, men den er nu bestilt!

    Fedt!

    David Lund29-07-17 08:55

  • ★★★★★★0

    Der er som sagt ingen rækkefølge i mine valg her - jeg vælger mest ud fra, hvilken jeg lige vil skrive om. Her kommer der en helt og aldeles åbenlys en: 

    Bloodsport

    Jeg har set Bloodsport rigtig, rigtig mange gange. Det er en go-to-film, når man gerne vil se noget fint martial arts, Van Damme eller Bolo Yeung(som har haft alt for få store roller). Jeg har prøvet mange gange, men det er aldrig lykkedes mig at udføre et ordentligt cirkelspark...

    Det er en klassisk sportsfilm med alt, hvad det indebærer af træningsmontage og en temmelig forudsigelig slutkamp og det er dejligt 80'er (hør selv Fight to Survive-temaet igen). 

    Der er ægte skuffelse når Ray Jackson ikke vinder over Chong Li, der er kiksede scener (Dim Mak-scenen), og der er svedige mænd med fede moves, som en pre-teen kan se op til! 

    Jeg kan ikke huske, hvornår jeg så den første gang, men det har været meget tidligt i 90'erne og det var ikke mit VHS-bånd, så jeg kunne ikke bare se den, når jeg ville. Det kan jeg nu, og den bliver stadig set 1-2 gange om året.

    Guldager29-07-17 12:30

  • ★★★★★0

    Jeg så den første gang dagen efter Kickboxer udkom på VHS! Blev nemlig instant fan af Van Damme dengang!

    David Lund29-07-17 13:05

  • ★★★★★★0

    Har set Kickboxer ca på samme tid som Bloodsport også, men den har ikke gjort helt det samme indtryk.

    Guldager29-07-17 13:22

  • ★★★★0

    Hvorfor synes du Dim Mak-scenen er kikset?

    chandler7529-07-17 14:37

  • ★★★★★★0

    Det er nok mest pga. ham asiaten, der virkelig ikke spiller godt der.

    Guldager29-07-17 15:27

  • ★★★★★★0

    Her kommer der lige en dobbelt-feature:

    Ace Ventura og Dum og Dummere

    De står stadig for mig som to af de sjoveste film lavet. Dum og Dummere så jeg i biffen i 7. klasse på vores Københavnertur, og det var eddermame en god oplevelse. Siden da har jeg set den utrolig mange gange, og den er fyldt med klassiske scener:

    En lille kort favoritscene, er når snebolden rammer Harry - www.youtube.com/watch

    Den bliver ikke set så ofte mere, men den kommer da stadig på i ny og næ

    Ace Ventura så jeg vil også deromkring, og den ser jeg stadig af og til (nu lavet til et drukspil), og den er også fyldt med vanvittigt morsom scener og quotes. Faktisk kan det være, at Ace Ventura vil komme på min top250-liste, når den skal revideres, fordi det faktisk er en af mine favoritter, og hvis jeg tænker lidt mere med hjertet, så har den sin plads der.

    Guldager31-07-17 17:56

  • ★★★★★0

    Dum og Dummere er helt sikkert en af de sjoveste film jeg nogensinde har set. Og uanset hvor kedelig Jim Carrey er blevet nu, så vil han altid have været Ace Ventura. 

    Lars!31-07-17 19:49

  • 0

    Jeg bryder mig ikke om nogle af filmene. I det hele taget har jeg et anstrengt forhold til Jim Carrey i denne type af roller. Jeg synes at han er langt mere interessant i hans dramatiske roller eller i hvert fald hvor vi ser ham i en lidt mere dramatisk eller underspillet rolle. 

    Eternal Sunshine of the Spotless Mind, The Truman Show og Man on the Moon er allesammen eksempler på sådanne roller.

    Whispering Horse31-07-17 20:05

  • ★★★★★0

    Helt sikkert rigtig sjove film! Så Ace Ventura filmene et utal af gange i teenageårene. Dum & Dummere er i sidste ende nok min favorit alligevel=)

    David Lund31-07-17 20:09

  • ★★★★0

    Jim Carrey var helt sikkert sjov da man var 10 år. I dag har jeg sgu svært ved at more mig over hans hysteriske grimasser, så helt enig med W. Horse. 

    Babo31-07-17 20:15

  • ★★★★★★0

    Jim Carrey er også virkelig god i de dramatiske roller. Men han har bare en mimik, der gør ham genial til Ace Ventura og Dum & Dummere. Jeg så for i øvrigt lige Ace Ventura 2 for nylig, og der er han faktisk ret irriterende i.

    Guldager31-07-17 20:16

  • ★★★★★0

    Jim Carrey var helt sikkert sjov da man var 10 år. 

    Jeg overgiver mig. Jeg er 10 år. 

    Lars!31-07-17 20:19

  • ★★★★0

    Jeg overgiver mig. Jeg er 10 år. 

    Det har man også lov til at være, selvom man er 30 :) Det virker bare ikke på mig den type komedier. 

    Babo31-07-17 20:29

  • ★★★★★1

    Jeg tror sgu heller ikke, at jeg nogensinde bliver for gammel til den type komedier. Hvis de altså virker. Og Jim Carey har altså bestemt komisk timing - selv i hans dårligste film kan han fremprovokere et grin eller to.

    David Lund31-07-17 20:54

  • ★★★★★★1

    Jeg har intet imod at blive regnet for værende barnlig og det er jeg sikkert også på en del punkter, men jeg var i midten af 20'erne da jeg og to nære venner så Dum & Dummere i sin tid og det var og er forsat en af de sjoveste og bedste filmaftener jeg nogensinde har haft. 

    T. Nielsen31-07-17 20:56

  • 0

    Nu der snakkes Jim Carrey, så synes jeg også det er på sin plads at nævne The Mask. Virkelig en sjov og meget mærkelig film, og den holder stadig den dag i dag.

    Kyllingebenet31-07-17 21:49

  • ★★★★★★0

    Den har jeg ikke set i lang tid, men den har jeg aldrig været så vild med som de andre af komedierne. I 2000'erne bliver de dog mindre gode. My, Myself & Irene og Bruce Almighty er ikke dårlige film, de er ganske hyggelige, men de er også mere konventionelle.

    For i øvrigt, så skal I Love You Philip Morris og The Cable Guy også nævnes. Det er lidt svære størrelser, men jeg kan godt lide begge to. The Cable Guy kom dog på et helt forkert tidspunkt, fordi folk forventede wacky komedie, men fik i stedet noget i mellem komedie og drama.

    Det er bare ærgerligt, at han er en anti-vaccer-røvhul, der også tror på et eller andet tanke-pseudoscience-pjat.

    Guldager31-07-17 21:59

  • ★★★★★0

    Jeg vil til enhver tid hellere tage en hippie end en scientologist. 

    Lars! 1-08-17 07:51

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen