Forum - Forum-tråd: Tegneserietråden

Tegneserietråden

  • 1

    Det er spøjst med "Angel" serien (fra sæson 6 og frem) at de ikke har været i stand til at holde samme solide niveau som "Buffy" har gjort. Kan huske at der i den arc, der var efter "After The Fall"  også var store udsving på kvalitetskalaen.

    "Buffy" derimod bliver bare bedre og bedre. :) 

    Det er jeg helt enig i, IDWs serie efter After the Fall var meget svingende.

    En stor del af problemet er også, at ingen har haft modet til at udvikle Angel; han bliver ved med at handle ud fra devisen om, at målet helliger midlet, og det bliver ved med at gå grueligt galt. Derudover er det få personer, der kan finde ud af at skrive Illyrias replikker ordentligt og bruge hende i historien uden at lade hende være løsningen og/eller årsagen til alle problemer, så hendes tilstedeværelse trækker oftest ned, og hovedparten af det øvrige persongalleri har mødt deres skæbne eller gjort sig selv upopulære.

    Jeg synes dog, at Angel and Faith Season 9 var et stort lyspunkt, mens Season 10 var en lidt blandet oplevelse, hvor flere bifigurer blev udviklet til at være rigtigt interessante og potentielt en fast del af serien, mens hovedskurken var kedelig og fyldte alt for meget.

    Det var så bare en skam, at man valgte at skrotte alle bifigurer i Season 11.

    Slayer20-11-17 19:45

  • 0

    Jeg læser også, selvom øvrige hobbyer fylder en del mere for tiden. Men har da en ordentlig røvfuld forskellige Batman comics, en del Absolutes, Y:TLM, Preacher og så har vi en komplet samling af de danske Steen & Stoffer udgivelser from back then. Det er egentlig min kæreste der startede med at have et par stykker, men så tog mit maniske samlergen over og pludselig havde vi en komplet samling. :-D

    Bony20-11-17 23:08

  • ★★★★0

    "Y: The Last Man" og især "Preacher" er også blandt mine all-time favoritter!

    chandler7521-11-17 09:51

  • ★★★★★★0

    Som Rasmus er inde på, så læser jeg jo tegneserier i stor stil. Jeg har dog holdt en lille pause med indkøb en periode, fordi jeg har så mange fra bl.a. Copenhagen Comics, som jeg endnu ikke har fået læst. Det er lidt en blanding af nyt og gammelt, superheltetegneserier har nok stadig føringen, men jeg læser en del andre ting ved siden af.

    Når det kommer til DC og Marvel, går jeg typisk ikke længere tilbage end slutningen af "the silver age", som det kaldes, det vil sige omkring 1970, da jeg generelt set ikke bryder mig om den gammeldags måde at lave superheltetegneserier på. Det er lidt anderledes, når vi taler om andre typer tegneserier, eksempelvis europæiske tegneserier, hvor jeg sagtens kan more mig med serier, som går endnu længere tilbage.

    Udover superhelte, er nogle af favoritterne Linda & Valentin, Transmetropolitan og Love and Rockets-historierne, hvor jeg har været småforelsket i Hopey siden engang i 80'erne.

    Så er jeg i gang med at samle Stålanden på nye eventyr, hvor jeg har en rigtig god stak, bl.a. et par komplette årgange, men jeg har stadig nogle store huller, som jeg prøver at fylde, når jeg er på tegneseriemesser og den salgs.

    Zero Cool21-11-17 10:05

  • ★★★★1

    En stor del af problemet er også, at ingen har haft modet til at udvikle Angel; han bliver ved med at handle ud fra devisen om, at målet helliger midlet, og det bliver ved med at gå grueligt galt. Derudover er det få personer, der kan finde ud af at skrive Illyrias replikker ordentligt og bruge hende i historien uden at lade hende være løsningen og/eller årsagen til alle problemer, så hendes tilstedeværelse trækker oftest ned, og hovedparten af det øvrige persongalleri har mødt deres skæbne eller gjort sig selv upopulære.

    Jeg synes dog, at Angel and Faith Season 9 var et stort lyspunkt, mens Season 10 var en lidt blandet oplevelse, hvor flere bifigurer blev udviklet til at være rigtigt interessante og potentielt en fast del af serien, mens hovedskurken var kedelig og fyldte alt for meget.

    Det var så bare en skam, at man valgte at skrotte alle bifigurer i Season 11.

    Det har også været mit indtryk af "Angel" serien efter "After The Fall". I den periode hvor Franco Urru stod for illustrationerne, samt i de gamle "Angel" tegneserier der kørte sideløbende med tv-serien, synes jeg det var virkelig fremragende. Men da nye forfattere og tegnere tog over i den del jeg mener der hedder "Aftermath", ja dér begyndte det desværre at gå skævt og her mistede jeg mere og mere interessen for den del af Buffyverset.

    Men min nysgerrighed og lyst blev vækket igen med partnerskabet mellem Faith og Angel, som også var en super cool sammenkobling i tv-serien, hvor jeg synes hendes arc var noget af det mest fascinerende at følge. Jeg er kun lige startet på "Angel & Faith" sæson 9, men det ser bestemt meget lovende ud. Tror også jeg vil give sæson 10 en chance trods alt. 

    NightHawk21-11-17 16:21

  • ★★★★0

    Er der nogen, der har læst "Kick-Ass"-tegneserien?

    chandler7526-11-17 18:07

  • ★★★★★★0

    Jep, Millar er sædvanligvis nederen med nederen på, så hvor filmen har nogle opløftende momenter, er der knapt så mange i tegneserien, så det er et af de få tilfælde, hvor jeg mener at fortolkningen overgår originalmaterialet.

    At den så samtidig er tegnet af John Romita Jr., gør ikke sagen bedre. Jeg hader hans streg.

    Zero Cool26-11-17 18:35

  • ★★★★0

    Ok, jeg har ikke læst særlig meget Millar, men jeg er vild med "Kick-Ass"-idéen, og nu kommer der snart nyt, så overvejede at læse de første.

    Og så elsker jeg John Romita Jr. :)

    chandler7526-11-17 18:38

  • 0

    Jep, Millar er sædvanligvis nederen med nederen på, så hvor filmen har nogle opløftende momenter, er der knapt så mange i tegneserien, så det er et af de få tilfælde, hvor jeg mener at fortolkningen overgår originalmaterialet.

    At den så samtidig er tegnet af John Romita Jr., gør ikke sagen bedre. Jeg hader hans streg.

    Jeg er helt enig, og det bliver kun endnu værre med "2'eren", der lider af samme kvalitetsfald som film nr. 2, samt at Millar overdriver omfanget af skurkenes handlinger mere for at forarge og chokere, end for at bidrage til at fremme historien.

    Slayer26-11-17 20:34

  • ★★★★★★0

    Ok, jeg har ikke læst særlig meget Millar, men jeg er vild med "Kick-Ass"-idéen, og nu kommer der snart nyt, så overvejede at læse de første.

    Millar er en fornuftig forfatter, men han er også en forfatter, som ofte laver historier, hvor der er meget lidt håb i og kan være lidt for edgy, bare for at være det. Jeg synes at han er er bedst, når han enten fortolkes af andre, som Kick-Ass-filmen, eller når han arbejder indenfor et et sæt rammer, som da han skrev for DC og Marvel. Man kan dog godt se lidt af hans tendenser i Ultimate X-Men.

    Zero Cool27-11-17 14:52

  • ★★★★★★0

    Jeg er helt enig, og det bliver kun endnu værre med "2'eren", der lider af samme kvalitetsfald som film nr. 2, samt at Millar overdriver omfanget af skurkenes handlinger mere for at forarge og chokere, end for at bidrage til at fremme historien.

    Jeg er aldrig kommet videre end den første, fordi jeg hader Romitas streg så meget, at jeg slet ikke kan få mig til at læse hverken efterfølgeren eller Hit-Girl.

    Zero Cool27-11-17 14:54

  • ★★★★0

    Haha, det heldigvis meget få tegnere, jeg har det sådan med. Warren Pleece er en af dem - men det skyldes muligvis, at jeg hadede hans Hellblazer.

    chandler7527-11-17 15:11

  • ★★★★0

    Jeg blev første gang vild med John Romita Jr. på hans Punisher, men indrømmet - han har en specielt streg.

    chandler7527-11-17 15:10

  • ★★★★0

    Second Beat på Jagtvej har 50 % rabat på alle tegneserier i januar. Er der nogen, der kender til deres udvalg?

    chandler7530-12-17 16:10

  • 0

    Faldt over Astro City og hygger mig med Life in the Big City. Kan man lide Will Eisner(s fortællestil og skæbnetunge momenter hos individet) og Marvels, er Astro City lige i øjet.

    Muldgraver13-01-18 11:02

  • ★★★★0

    Jeg kunne også meget godt lide Astro City, ikke mindst Alex Ross' forsider. Der er i hvert fald nok tegneserier i serien at kaste sig over.

    chandler7513-01-18 11:45

  • ★★★★★0

    Stjæler lige fra Ruben på FB, og poster den her:

    www.booomerang.dk/projects/dansk-tale-podcast-stemmerne-barndommens-tegnefilm-tv/

    davenport13-01-18 12:29

  • ★★★★0

    Stjæler lige fra Ruben på FB, og poster den her:

    www.booomerang.dk/projects/dansk-tale-podcast-stemmerne-barndommens-tegnefilm-tv/

    Hvad har det med tegneserier at gøre? ;)

    chandler7513-01-18 12:40

  • ★★★★★0

    Peter Madsen er med i et afsnit....

    davenport13-01-18 12:46

  • 0

    Peter Madsen er med i et afsnit....

    Raketten?

    Bony13-01-18 13:05

  • 0

    Raketten?

    Hahaha, nej, ham med Valhalla sgu da!

    Håber jeg. :-P

    evermind13-01-18 15:13

  • ★★★★0

    Jeg har købt nogle gamle "Flip & Flop" fra den nye serie, og troede lige, jeg havde mistet min sans for humor, men det her er da en ret grotesk fejl: imgur.com/a/XwQ9n

    chandler7514-01-18 18:43

  • ★★★★★★0

    Jeg har købt nogle gamle "Flip & Flop" fra den nye serie, og troede lige, jeg havde mistet min sans for humor, men det her er da en ret grotesk fejl: imgur.com/a/XwQ9n

    Det er ikke en fejl. Da serien blev genlanceret i Danmark skiftede figurerne navne, ud fra den betragtning, at herren med brillerne kommer ud af "Flop" i titlen, derfor mente man at det var logisk at han burde hedde Flip.

    Zero Cool14-01-18 19:06

  • ★★★★0

    Det er ikke en fejl. Da serien blev genlanceret i Danmark skiftede figurerne navne, ud fra den betragtning, at herren med brillerne kommer ud af "Flop" i titlen, derfor mente man at det var logisk at han burde hedde Flip.

    Ok, det vidste jeg ikke. Det var dog ikke det, jeg refererede til - prøv at læse teksten på de to forsider :)

    chandler7514-01-18 19:07

  • ★★★★★★0

    Nåeh ja, den fejl kan jeg faktisk godt huske, nu når jeg tænker mig lidt om.

    Zero Cool14-01-18 19:10

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen