Jeg har ikke brugt det i et eller to år, men længere tid er det ikke siden.
The Oscars 2025
★★★★0
★★★★★0Ja, jeg tanker også en gang i mellem op med et amerikansk iTunes gavekort.
★★★★★1A Different Man
1 Oscar-nominering: Make-up.
Hvor: Max USA (ganske gratis ved brug af VPN)
Sebastian Stan er igen på banen. Men denne gang i en fuldstændig anden boldgade end Trump rollen. I A Different Man spiller han en introvert skuespiller med sygdommen neurofibromatose, som giver sig udslag en en masse godartede gevækster i ansigtet – lidt i stil med elefantmanden.
Han bor i en ussel lejlighed med en mystisk hul i loftet, hvor der drypper nasty ting ned fra. Pigen i lejligheden ved siden af er sød ved ham. Men han ved godt, at han aldrig kan score hende med sit meget specielle udseende.
Dvs. indtil en dag hvor han får tilbudt en ny prototype behandling, som potentielt set kan helbrede ham. Det går bedre end forventet, og pludselig er han en helt ny mand (heraf titlen). Men vil det så medføre, at hans liv nu bliver helt perfekt...?
Fra det tidspunkt af går filmen i nogle virklig surrealistiske retninger. Der kommer den ene absurde drejning efter hinanden, og det er temmelig fascinerende at være vidne til. Filmen behandler nogle af de samme temaer som i American Fiction, hvor forfatteren først fik succes, da han antog en spraglet persona. Her ser man konsekvensen ved at gå den modsatte vej. Hvis man i kunstnerverdenen går fra at skille sig markant ud, til at blive normal, så kan det være svært at opretholde folks interesse.
Sebastian Stan gør det mindst lige så godt som i hans Oscarnominerede rolle som Trump. Måske endda bedre. Kan klart anbefales, hvis man godt kan lide en kringlet historie, som er umulig at regne ud.
★★★★½☆
★★★★★★1Kan klart anbefales, hvis man godt kan lide en kringlet historie, som er umulig at regne ud.
Det lyder som en film for mig :-)
- ★★★★★1
Efter 2 x Sebastian Stan er det nu tid til 2 x Biopics inden for musikbrancen...
- ★★★★★★1
Efter 2 x Sebastian Stan er det nu tid til 2 x Biopics inden for musikbrancen...
Du skulle jo have lagt din USA tur i starten af marts - så kunne du have været deromme på Oscar aftenen, som du har gjort nogle gange.
- ★★★★★1
Maria
1 Oscar-nominering: Best Cinematography
Hvor: Biografen
Instruktøren Pablo Larraín er måske ikke et navn, som alle lige kan genkende. Men når man nu tilføjer, at han har lavet to andre store biopics om hhv. Jackie Kennedy (Jackie) og prinsesse Diana (Spencer), så kan man nogenlunde regne ud, hvad der er i vente i filmen Maria, der handler om operasangeren Maria Callas.
Det er værd at bemærke, at titlen på alle tre film refererer til privatpersonen og ikke den offentlige kendte person. Hans mission er ikke at fortælle en typisk biopic, men at tage et udsnit af personens privatliv og fremstille det på en kreativ måde, hvor der ofte tages en del kunsteriske friheder ift. facts.
Nathalie Portman blev Oscar-nomineret for Jackie. Kristen Stewart blev tilsvarende nomineret (men vandt ufortjent ikke) for Spencer. Men Angelina Jolie er mærkeligt nok ikke blevet Oscar-nomineret for Maria – på trods af at hun overstråler de fleste andre i årets felt. Måske skyldes det, at der ikke er lige så mange der gider se en film om en operasanger. Selv om Maria Callas nok er et kendt navn, så var Jackie og Diana trods alt noget mere folkekære blandt den almindelige befolkning.
Jeg anede absolut intet om Maria Callas på forhånd. Og jeg har generelt ikke meget til overs for opera, som jeg mest af alt synes er kedelig. Så da filmen lægger ud med en lang montage med klip fra hendes liv ledsaget af hendes operasang, så blev jeg lidt ængstelig på filmens vegne.
Mine bekymringer forsvandt heldigvis, da den for alvor kom i gang. Vi befinder os i Paris i 1977. Maria Callas har trukket sig tilbage fra sin karriere og lever alene i en lejlighed sammen med sine to tjenere (en husholderske og en butler). Hendes stemme er ikke hvad den har været, men hun savner livet som feteret superdiva. Så hun opsøger en gammel ven og pianist og øver sin stemme med ham i håb om at få noget positivt feedback.
Sideløbende går hun rundt og dagdrømmer om, at et tv-hold vil lave en dokumentar om hendes liv. Dette i sådan en grad, at hun selv tror på, at det sker i virkligheden. Men hun lider af alvorlige vrangforestillinger. Og hendes helbred er desuden meget skrøbeligt, hvilket hun negligerer. Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at hun er pillemisbruger.
Undervejs får man enkelte flashbacks til vigtige episoder i hendes liv og karriere. Herunder hendes affære med rigmanden Onassis (der som bekendt blev gift med Jackie Kennedy). Der er i øvrigt den pudsige sammenhæng til filmen Jackie, at det er den samme skuespiller, der spiller JFK i både Jackie og Maria (danskeren Caspar Phillipson).
Maria Callas var delvis græker. Opera er typisk tragiske historier. Så det giver god mening, at filmen om Maria i sig selv er lidt af en græsk tragedie. Der er dog også masser af lune og humor, når vi følger dagliglivet i hendes lejlighed med de to trofaste tjenere. Denne del fungerer ret så fantastisk og er meget rørende.
Noget andet der fungerer til UG er filmens visuelle side. Scenerne i 1977 ligner noget der er optaget på gamle 70’er filmruller. Dvs. meget ”taktilt”, som anmelderne plejer at kalde det. I flashback scenerne skiftes der til andre interessante looks – afhængig af tidsperioden. Og i Marias vrangforestillinger bliver det hele meget mere glamourøst at se på.
Der er ret delte meninger blandt anmelderne. Nogle kalder den fremragende, og andre synes den er kedelig. Hvis man gerne vil have et spændende plot, ja så kan man sagtens ende med at kede sig. Men hvis man kan sætte pris på skuespillet, det visuelle look og et rørende kammerspil, så kan den absolut anbefales.
★★★★½☆
- ★★★★★1
Du skulle jo have lagt din USA tur i starten af marts - så kunne du have været deromme på Oscar aftenen, som du har gjort nogle gange.
Ja, ha ha. Men det passer ikke så godt med familiens vinterferie. I "gamle dage" fandt Oscar showet sted i februar, så dengang sad jeg ofte og så showet direkte om aftenen og kunne gå i seng til normal tid.
- ★★★★★★1
Måske skyldes det, at der ikke er lige så mange der gider se en film om en operasanger.
Håber ikke det er argumentet fra komiteen!
Caspar Phillipson
Har en god lille forretning kørende, som den nærmest officielle stand-in for JFK :-)
Jeg kunne måske godt finde på at se filmen, Jolie er jo en glimrende skuespiller - Callas ved jeg ikke rigtig noget om, men hvis indledningen giver info om det, så er man måske opdateret på det.
- ★★★★★★1
Ja, ha ha. Men det passer ikke så godt med familiens vinterferie. I "gamle dage" fandt Oscar showet sted i februar, så dengang sad jeg ofte og så showet direkte om aftenen og kunne gå i seng til normal tid.
Det er efterhånden længe siden jeg har set showet direkte - med alle pauserne er det simpelthen for langstrakt at sidde oppe om natten.
Jeg står gerne op når hovedkategorierne afsløres ved 5-6 tiden - og så ser jeg resten i et sammendrag.
- ★★★★★1
Jeg kunne måske godt finde på at se filmen, Jolie er jo en glimrende skuespiller - Callas ved jeg ikke rigtig noget om, men hvis indledningen giver info om det, så er man måske opdateret på det.
Indledningen er mest en collage af klip med sang - uden info. Så hvis man vil vide noget, vil det være langt bedre lige at læse et resumé på wiki inden filmen.
- ★★★★★★1
Indledningen er mest en collage af klip med sang - uden info. Så hvis man vil vide noget, vil det være langt bedre lige at læse et resumé på wiki inden filmen.
Godt at vide, tak.
★★★★★0Edit: forkert tråd. :)
- ★★★★★1
en "collage af klip".
Jeg kom vist til at skrive noget, som kun kan betegnes som dobbeltkonfekt der :-)
- ★★★★★★1
Jeg kom vist til at skrive noget, som kun kan betegnes som dobbeltkonfekt der :-)
Min dansklærer hadede når nogle skrev - åbne op :-)
- ★★★★★1
Min dansklærer hadede når nogle skrev - åbne op :-)
Vi havde nogle konsulenter på mit arbejde, som sagde, at der ikke er noget der hedder "uddelegere". Man kan delegere noget, men uddelegere er dobbeltkonfekt.
- ★★★★★★1
Vi havde nogle konsulenter på mit arbejde, som sagde, at der ikke er noget der hedder "uddelegere". Man kan delegere noget, men uddelegere er dobbeltkonfekt.
Præcist - men der er også en hårfin grænse for hvor meget man skal gå i petitesser- eller bare komme videre. Kan huske at Anteus (hed han sådan?) fra Kino gik op i nød eller nødt. Jeg ville aldrig rette på nogen - højest spørge hvis jeg ikke forstår meningen - jeg ser tit at jeg har lavet en stave, eller slåfejl, når det er for sent at rette. Men pyt så er man videre.
- ★★★★★1
Præcist - men der er også en hårfin grænse for hvor meget man skal gå i petitesser- eller bare komme videre. Kan huske at Anteus (hed han sådan?) fra kino gik op nød eller nødt. Jeg ville aldrig rette på nogen - højest spørge hvis jeg ikke forstår meningen - jeg ser tit at jeg har lavet en stave, eller slåfejl, når det er for sent at rette. Men pyt så er man videre.
Jeg tror han hed Antaeus. Så du har lavet en stavefejl ;-)
Da jeg tidligere i min karriere havde personaleansvar, var det en del af mit job at sikre, at alle mine medarbejderes notater var skrevet korrekt. For overbossen gik meget op i det danske sprog. Så jeg var tvunget til at rette "ligge" til "lægge" eller omvendt, fjerne eller tilføje "r" i udsagnsord osv. Det var ikke alle, der syntes det var skide sjovt at få et ellers udmærket analysenotat tilbage med røde streger.
Heldigvis blæser der andre vinde nu. Cheferne vil ikke længere have Word notater. Nu skal alt være i Powerpoint. Og på engelsk. Og da ingen af cheferne er verdensmestre i engeksk grammatik, så kan man slippe afsted med meget mere.
- ★★★★★★1
Jeg tror han hed Antaeus. Så du har lavet en stavefejl ;-)
Da jeg tidligere i min karriere havde personaleansvar, var det en del af mit job at sikre, at alle mine medarbejderes notater var skrevet korrekt. For overbossen gik meget op i det danske sprog. Så jeg var tvunget til at rette "ligge" til "lægge" eller omvendt, fjerne eller tilføje "r" i udsagnsord osv. Det var ikke alle, der syntes det var skide sjovt at få et ellers udmærket analysenotat tilbage med røde streger.
Heldigvis blæser der andre vinde nu. Cheferne vil ikke længere have Word notater. Nu skal alt være i Powerpoint. Og på engelsk. Og da ingen af cheferne er verdensmestre i engeksk grammatik, så kan man slippe afsted med meget mere.
Ha, ha - der kan du bare se, og du har garanteret allerede fundet din egen slåfejl ;-)
Ja, godt det er lidt mere afslappet- selvom man godt må gøre sig lidt umage hvis det er noget der tegner virksomheden.
- ★★★★★1
Ha, ha - der kan du bare se, og du har garanteret allerede fundet din egen slåfejl ;-)
Ja, selvfølgelig skulle der snige sig en slåfejl ind. Skæbnens ironi :-)
- ★★★★★★1
Ja, selvfølgelig skulle der snige sig en slåfejl ind. Skæbnens ironi :-)
Karma is a Bitch :-)
- ★★★★★1
Better Man
1 Oscar-nominering: Best Visual effects
Hvor: Biografen
Better Man er en forholdsvis straight biopic, hvor man i god gammeldags stil følger en kunstner i kronologisk orden fra ung ukendt til verdensstjerne. Den skiller sig dog ud på en ret markant måde – nemlig ved at filmens hovedperson, Robbie Williams, er en animeret chimpanse. Alle andre i filmen er almindelige mennesker.
Det er temmelig distraherende i starten. Så spørgsmålet er, om man vænner sig til det undervejs. Tja, irritationsmomentet forsvandt stille og roligt. Så det var en god ting.
Men jeg nåede på intet tidspunkt at føle manden bag abeansigtet. Og det er et kæmpe problem, når temaet gennem hele filmen er hans indre følelsesliv og lavt selvværd. Som barn får han at vide, at han ikke dur til noget. Senere i Take That bliver han også nedgjort. Og han bøvler med alvorlige far-issues. Det får man tydeligt fortalt via en insisterende voice-over. Men mærke det, det kan jeg ikke.
Heldigvis er filmen ikke kun alvor og triste miner. Der er masser af god energi, musik og dans. Og denne del fungerer glimrende. Hvis man gerne vil blive klogere på hans karriere og livs op- og nedture, så vil jeg dog klart hellere anbefale dokumentaren på Netflix.
★★★☆☆☆
- ★★★★★★1
Better Man
1 Oscar-nominering: Best Visual effects
Hvor: Biografen
Better Man er en forholdsvis straight biopic, hvor man i god gammeldags stil følger en kunstner i kronologisk orden fra ung ukendt til verdensstjerne. Den skiller sig dog ud på en ret markant måde – nemlig ved at filmens hovedperson, Robbie Williams, er en animeret chimpanse. Alle andre i filmen er almindelige mennesker.
Det er temmelig distraherende i starten. Så spørgsmålet er, om man vænner sig til det undervejs. Tja, irritationsmomentet forsvandt stille og roligt. Så det var en god ting.
Men jeg nåede på intet tidspunkt at føle manden bag abeansigtet. Og det er et kæmpe problem, når temaet gennem hele filmen er hans indre følelsesliv og lavt selvværd. Som barn får han at vide, at han ikke dur til noget. Senere i Take That bliver han også nedgjort. Og han bøvler med alvorlige far-issues. Det får man tydeligt fortalt via en insisterende voice-over. Men mærke det, det kan jeg ikke.
Heldigvis er filmen ikke kun alvor og triste miner. Der er masser af god energi, musik og dans. Og denne del fungerer glimrende. Hvis man gerne vil blive klogere på hans karriere og livs op- og nedture, så vil jeg dog klart hellere anbefale dokumentaren på Netflix.
★★★☆☆☆
Kan huske du allerede, da vi hørte om den først var skeptisk omkring præmissen - og jeg synes egentlig heller ikke det giver den store mening.
Netflix dokumentaren er glimrende - denne springer jeg over.
- ★★★★★0
Og endnu en film om en musiker:
- ★★★★★1
Never Too Late
1 Oscar-nominering: Best Song
Hvor: Disney+
En dokumentarfilm om Elton John’s sidste koncert turné i 2022. Eller rettere: den sidste koncert er rammehistorien. Elton John bliver interviewet og fortæller om storhedstiden fra 1970-1975, hvor han udgav hele 13 albums og samtidig turnerede verden rundt.
Der krydres med masser af gamle koncertoptagelser, stillbilleder og lidt animationsfilm, der skildrer hans karriere i 70’erne. Fokus er på musikken, men man kan selvfølgelig ikke komme uden om hans personlige problemer og stofmisbrug.
Jeg er personligt mest til hans mere poppede periode fra 80’erne og frem. Så jeg var ikke helt oppe og ringe over de mange rocknumre fra 70’erne. Men uanset om man er fan eller ej, så vil man med sikkerhed få tårer i øjnene til hans allersidste nummer (Your Song) til hans allersidste koncert. Det er voldsomt imponerende, at han i så høj en alder stadig har stemmen intakt og kan give den fuld gas med både klaver og sang i verdensklasse.
Husk at lytte med under rulleteksterne. Det er her, at den Oscar-nominerede sang (Never Too Late) bliver spillet.
PS: hele hans afskedskoncert ligger også på Disney+
★★★★☆☆