Forum - Forum-tråd: Til Bruce og andre ældre mænd på siden (som jeg selv;) (bare for sjov!)

Til Bruce og andre ældre mænd på siden (som jeg selv;) (bare for sjov!)

  • ★★★★2

    Her er lidt til at blæse liv i selvtilliden, når håret bliver tyndt i toppen (men kommer ud af ørerne), skægget gråt og maven er svær at få trimmet flot:-D

    Unge mænd kan være nok så skønne, men det er ikke altid den unge vårhare, der vinder kampen om kvinders opmærksomhed. Modne mænd har en dybde, et erfaringsgrundlag og et nærvær, de unge mænd ikke kan hamle op med, og det giver pote hos det modsatte køn. Der er mange gode grunde til at kvinder hylder den modne maskulinitet. 10 af dem kommer her.

    Grå stænk i håret
    George Clooney siger det hele! Mens mange kvinder går til yderligheder for at dække de grå highlights, er langt de fleste mænd ikke bange for at lade alderen komme til udtryk, og det har vist sig at være en god strategi. For de sølvgrå stænk er ikke bare et signal om, at der ligger visdom og masser af erfaring bag facaden. Den grå manke oser også af maskulinitet i en grad, der går lige i hjertet på det kvindelige publikum.

    Han ved, han ikke får den gode fysik foræret
    Hverken høje promiller eller junkfood kan få sixpack’en til at smelte hos en mand i 20’erne. Men som årene går, bløder kropsformen op, og der skal trædes lidt hårdere i pedalerne, hvis ikke tyngdekraften skal tage over. Det er de færreste kvinder, der imponeres over en mand, der får det hele forærende. Derimod øges respekten og ikke mindst tiltrækningskraften, når en kvinde møder en mand, der prioriterer sit helbred og arbejder for en god fysik.

    Han elsker hele pakken
    Det, der i særdeleshed får en kvinde til at føle sig særlig og elsket, er den modne mands evne til at elske det hele ved hende. Topmave, humørsvingninger og hængebryster er ikke noget, han lader sig skræmme af, og det gør det nemt at være kvinde i hans selskab. Gør man som kvinde lidt ekstra ud af sig selv, vil han værdsætte det som en stor bonus – men han vil aldrig tage det for givet.

    Maxulin er et kosttilskud, der kan være det energiboost, der giver dig overskud til at passe godt på dig selv, når du kommer op i alderen.

    Han er aldrig kedelig
    Han har styr på livet, og det er afslappende at være i hans selskab. Men dermed ikke sagt, at han er kedelig. Med mere end fire årtier på bagen, har han en livserfaring, der gør ham interessant. Han har oplevet verden og har også haft tid til at dykke ned i sine interesser, hvad enten de handler om selvudvikling, rejser, viden eller fysiske udfoldelser. Han har altid en historie at fortælle og en holdning til samtalen – og det skaber grobund for en helt særlig connection, som de fleste kvinder elsker.

    Han har god tid
    Nu hvor han har brug for at investere lidt mere på den fysiske vedligeholdelseskonto, er det meget heldigt, at den voksne mand oftest også har lidt bedre tid end hans artsfæller i 30’erne. 40+manden har som regel styr på karrieren, og har han børn, er de sandsynligvis også nået til en alder, hvor de ikke længere kræver hans udelte opmærksomhed. Det betyder altså, at han har tid til at fokusere på sin form – og at han kan kaste et kæmpe læs opmærksomhed over på sin kvinde.

    … også i sengen
    Vil du helst have en hurtig tur i en fabriksny japansk bil? Eller vil du cruise gennem landskaberne i en Posche fra 1969? Voksne mænd har ikke travlt, de er ikke kropsforskrækkede og de tager sig den tid, det nu engang skal tage. Også i sengen. Sølvræven er ofte en intens elsker, der gerne bruger god tid på at udforske alle sexlivets glæder. Til glæde for ham selv, men ikke mindst vækker det jubel hos den udkårne.

    Han tør eksperimentere
    Som årene går, gør den voksne mand sig ikke så få seksuelle erfaringer, og det er noget kvinder sætter pris på. Han er eventyrlysten, kreativ og gør sig gerne umage, og de barrierer der tidligere har stoppet ham, har han efterladt i 30’erne. Fantasien er ikke bare grænseløs hos den midaldrende mand – han er også mand nok til at handle på fantasien.

    Evnen til at leve i nuet
    40+manden er vokset op i tiden før internettet, og det giver ham en særlig evne til at være nærværende. Han lytter opmærksomt, hans sociale liv udspiller sig i den virkelige verden og så er stressniveauet generelt lavere end hos hans yngre medbrødre. Som kvinde skal man ikke dele opmærksomheden med facebook, arbejdsmails og sms’er, for telefonen er med stor sandsynlighed lagt på hylden, indtil der rent faktisk er brug for den.

    Han er galant
    Danske mænd er måske ikke kendt for at være de mest galante kavalerer på kloden, men skal man som kvinde gøre sig forventninger om en mand, der holder døren, bør man opsøge de modne mænd. Dels er +40-segmentet vokset op med gode manerer og mindre egocentrisme. Dels hviler den voksne mand nok i sig selv til, at han sagtens kan udvise en ekstra portion overskud.

    Selvsikker og overskudsagtig
    En mand, der har rundet de 40, har testet livet af på godt og ondt. Han har fået knust sit hjerte, eksperimenteret med karrieren, han har måske fået et par børn og gransket sit liv. Han kender sig selv, og derfor kan han også hvile i sig selv, og det giver ham et overskud, der sjældent ses hos den yngre generation. Hverken en skaldet isse eller rynker kan knuse hans selvsikkerhed, og den solide evne til at elske og holde fast i sig selv med de forandringer, der nu måtte komme, virker som en magnet på kvinder.

    T. Nielsen 9-08-18 11:10

  • ★★★★0

    Jeg glæder mig til at blive 40, så jeg kan læse denne tråd. 

    Riqon 9-08-18 11:20

  • ★★0

    Den impotente tråd

    MOVIE1000 9-08-18 11:27

  • ★★★★0

    Den impotente tråd

    Ha:-D

    T. Nielsen 9-08-18 11:31

  • ★★★★0

    Jeg glæder mig til at blive 40, så jeg kan læse denne tråd. 

    Så har du måske snydelæst, siden du lige rammer de 40:-P

    T. Nielsen 9-08-18 11:32

  • ★★★0

    Hvorfor er der de der maxulin-reklamer? 

    Guldager 9-08-18 12:26

  • ★★★★0

    Hvorfor er der de der maxulin-reklamer? 

    Fik ikke redigeret dem ud:-/ 

    T. Nielsen 9-08-18 12:44

  • ★★★0

    Det lyder som en ret perfekt mand... Som 42-årig kan jeg vist kun leve op til et par af dem, men resten kommer måske med alderen...? :)

    Rasmus Drews 9-08-18 14:48

  • 0

    Fik ikke redigeret dem ud:-/ 

    Det er god stil lige at henvise til, hvor man har teksten fra, når man nu sakser på den måde ;)

    Muldgraver 9-08-18 15:06

  • ★★★★1

    Grå stænk i håret

    Næ, men mit skæg er næsten ligeså gråt/hvidt som min fars.

    Han ved, han ikke får den gode fysik foræret

    Den har jeg aldrig haft, sååå... (læs: doven)

    Han elsker hele pakken

    Næ.

    Han er aldrig kedelig

    Jeg er pissekedelig.

    Han har god tid

    Ja, tid har jeg masser af.

    … også i sengen

    Næ. Den slags er syndigt.

    Han tør eksperimentere

    Endnu mere syndigt!

    Evnen til at leve i nuet

    Jeg kom online d. 03.06.1996 hjemmefra, så jeg har faktisk haft internetforbindelse i størstedelen af mit liv. Men jeg er hverken bedre eller dårligere end folk der er yngre end mig til at leve i nuet. Jeg har bare taget en aktiv beslutning om at lade være med at glo på min mobil, når jeg er sammen med andre (med mindre de er kedelige).

    Han er galant

    Pff..

    Selvsikker og overskudsagtig

    Næ.

    Bruno 9-08-18 15:23

  • ★★★0

    Er det taget fra et dameblad, der skal forsøge at sælge hvorfor unge kvinder skal være sammen med midaldrende mænd? ;)

    Dolphinfriendly 9-08-18 15:19

  • ★★★★0

    Så har du måske snydelæst, siden du lige rammer de 40:-P

    Ren intuition - sådan noget I også engang måtte bruge, før I fik livsvisdom og erfaring. 

    Riqon 9-08-18 17:57

  • ★★★0

    Bortset fra +40 og 4 årtier på bagen - kan du sige 5, for jeg fyldte 54 i forgårs :) - så er det faktisk voldsomt som du rammer hovedet på sømmet ;) .... du mangler blot et afsnit om, hvor ufattelig god man bliver til analingus! Ahh ok, det ryger ind under eksperimentere! Ja, når du når til +50, så er det ikke at eksperimentere længere, så er det rutine!

    Jeg kan godt skrive en del om, at jeg har haft held med at lægge de fysiske skavanker bag mig ved hård træning, men det er jo også priviligeret at kunne det. Både fordi man har fået hjælp gennem en sundhedsforsikring, fordi de fysiske skavanker KUNNE overkommes og fordi man har haft råd til at investere i de rette træningsremedier.

    Mange har ikke eller får ikke de muligheder. Nogle sidder med hård økonomi, måske i en lorteskilsmisse eller et lorteægteskab, i lortejobs og er psykisk ikke i stand til at "kæmpe tilbage mod alderen". Det er jo, ren lotteri.

    Jeg priser mig lykkelig over, at jeg har ferie fra i dag. Vægten siger 85 kg. efter ca. 95 ved nytårstid. De frosne skuldre er bekæmpet og med plankens hjælp de sidste 3 uger, har jeg fået livremmen spændt endnu et hak ind og kan snyde kroppen til at tro - lidt endnu - at den er yngre end den er.

    Jeg når ikke at læse alle indlæg her på forummet mere, eller skriver så meget om film mere, men jeg FØLGER med og nåede din fine hyldest til den hvide midaldrende heteronormative mandschauvanist.

    Tak for det :-D

    Bruce 9-08-18 20:00

  • ★★★★0

    Det er god stil lige at henvise til, hvor man har teksten fra, når man nu sakser på den måde ;)

    Jamen så må jeg vist bare erkende at jeg ikke er god stil, for det har jeg slet ikke tænkt som værende nødvendigt i dette tilfælde:/ Da jeg læste det, kom jeg blot til at tænke på Bruce der jo ofte slår et slag for den lidt "gammeldags" manderolle og de kønsdebatter der har været rundt omkring på nettet, hvor +40 mænd ofte får på hatten alene pga alder og hudfarve (er mit indtryk!) Det her var naturligvis ment i sjov, da det er kørt ret langt ud:-D

    Men jo, jeg burde nok have skrevet at jeg havde sakset det fra en sponseret artikel i BT eller Ekstra Bladet, som jeg tilfældigvis stødte på. Tænkte at folk nok kunne se det ikke var noget jeg havde skrevet og da det kun var pjat, gav jeg det ikke større omtanke, hvis det er det du hentyder til med "sakset på den måde". Men det noterer jeg mig til en anden gang.

    T. Nielsen10-08-18 08:52

  • ★★★★0

    Ren intuition - sådan noget I også engang måtte bruge, før I fik livsvisdom og erfaring. 

    Flatter will get you nowhere....fast;-)

    T. Nielsen10-08-18 08:54

  • ★★★★0

    Bortset fra +40 og 4 årtier på bagen - kan du sige 5, for jeg fyldte 54 i forgårs :) - så er det faktisk voldsomt som du rammer hovedet på sømmet ;) .... du mangler blot et afsnit om, hvor ufattelig god man bliver til analingus! Ahh ok, det ryger ind under eksperimentere! Ja, når du når til +50, så er det ikke at eksperimentere længere, så er det rutine!

    Jeg kan godt skrive en del om, at jeg har haft held med at lægge de fysiske skavanker bag mig ved hård træning, men det er jo også priviligeret at kunne det. Både fordi man har fået hjælp gennem en sundhedsforsikring, fordi de fysiske skavanker KUNNE overkommes og fordi man har haft råd til at investere i de rette træningsremedier.

    Mange har ikke eller får ikke de muligheder. Nogle sidder med hård økonomi, måske i en lorteskilsmisse eller et lorteægteskab, i lortejobs og er psykisk ikke i stand til at "kæmpe tilbage mod alderen". Det er jo, ren lotteri.

    Jeg priser mig lykkelig over, at jeg har ferie fra i dag. Vægten siger 85 kg. efter ca. 95 ved nytårstid. De frosne skuldre er bekæmpet og med plankens hjælp de sidste 3 uger, har jeg fået livremmen spændt endnu et hak ind og kan snyde kroppen til at tro - lidt endnu - at den er yngre end den er.

    Jeg når ikke at læse alle indlæg her på forummet mere, eller skriver så meget om film mere, men jeg FØLGER med og nåede din fine hyldest til den hvide midaldrende heteronormative mandschauvanist.

    Tak for det :-D

    Ha godt skrevet Bruce:-D Og dejligt at høre, at det går godt eller bedre med fysikken...

    T. Nielsen10-08-18 08:56

  • ★★★0

    Ha godt skrevet Bruce:-D Og dejligt at høre, at det går godt eller bedre med fysikken...

    Tak :-) og ja det gør det og håber det samme med dig.

    Bruce10-08-18 10:06

  • ★★★★0

    Flatter will get you nowhere....fast;-)

    Arbejdsskavank. Vigtig del af mit arbejde som præst at lefle for de gangbesværede. 

    Riqon10-08-18 10:15

  • ★★★★0

    Tak :-) og ja det gør det og håber det samme med dig.

    Lidt op og lidt ned...Mest okay heldigvis........Må se her den 28 august om det så er okay, selv om jeg frygter lidt at lungerne er blevet dårligere.

    T. Nielsen10-08-18 10:31

  • ★★★★0

    Arbejdsskavank. Vigtig del af mit arbejde som præst at lefle for de gangbesværede. 

    Naturligvis, ellers gider vi jo ikke komme og så står kirken jo tom;-P

    T. Nielsen10-08-18 10:31

  • ★★★★0

    Naturligvis, ellers gider vi jo ikke komme og så står kirken jo tom;-P

    Desuden lever frikirkerne jo af private donationer... ;) 

    Riqon10-08-18 11:37

  • ★★★★0

    Desuden lever frikirkerne jo af private donationer... ;) 

    Det kunne give ny mening til os gangbesværede..."Og har du penge så kan du gå...":-D

    T. Nielsen10-08-18 11:43

  • ★★★★0

    "Skal du have hjælp med dit testamente?" som jeg plejer at sige. ;) 

    Riqon10-08-18 11:46

  • ★★★0

    Lidt op og lidt ned...Mest okay heldigvis........Må se her den 28 august om det så er okay, selv om jeg frygter lidt at lungerne er blevet dårligere.

    Jeg krydser fingre for dig .... unge mand :)

    Bruce10-08-18 13:46

  • ★★★★0

    Jeg krydser fingre for dig .... unge mand :)

    Tak oldtimer:)

    T. Nielsen10-08-18 13:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen