Forum - Forum-tråd: Til ejere af OLED TV - Hvor bekymrede er I for burn-in?

Til ejere af OLED TV - Hvor bekymrede er I for burn-in?

  • ★★★0

    Jeg overvejer at opgradere mit TV indenfor de næste 6 måneders tid. Mit nuværende TV er et 10+ år gammelt Sony LCD TV, så en opgradering er i den grad på tide. 

    Jeg kommer til at bruge TV'et til gaming, så det skal også være "fremtidssikret" til næste generation af konsoller. Så det skal have HDMI 2.1, VRR og ALLM.

    Den her gang kunne jeg virkelig godt tænke mig et TV, hvor man ikke skal gå på kompromis med billedkvaliteten og på den front virker OLED stadig til at være langt foran de andre TV formater på markedet. 

    Eneste ulempe er risikoen for Burn-in. 

    Hvis jeg kun skulle bruge TV'et til at se at se film på, så ville jeg uden tvivl gå efter et OLED. Men da det også skal bruges til gaming, så kan jeg godt have min betænkeligheder ved det. 

    Er der nogle herinde der allerede er hoppet på OLED vognen og hvordan har jeres oplevelse været med TV'et indtil nu? Gamer I også meget eller ser gammeldags flow tv, hvor der konstant er et logo på skærmen eller anden fast grafik?

    Er I bekymrede for burn-in eller er det ikke noget I tænker over?

    De to TV jeg kigger på lige nu er begge 55' LG modeller:

    55B9S (kan fåes til omkring 6999 kr. - ikke helt sikker på om det er fremtidssikret)

    55CX (Alt for dyrt lige nu, men det burde være fremtidssikret)

    Essal 2-08-20 14:34

  • ★★★★★0

    Jeg købte et LG OLED-tv for et par år siden, og nu er jeg begyndt så småt at kigge efter et nyt tv, da jeg ikke længere kan ignorerer det burn-in der desværre er opstået. Jeg kommer nok ikke til at vælge et OLED som mit næste tv.

    Kruse 2-08-20 15:00

  • ★★★0

    Jeg købte et LG OLED-tv for et par år siden, og nu er jeg begyndt så småt at kigge efter et nyt tv, da jeg ikke længere kan ignorerer det burn-in der desværre er opstået. Jeg kommer nok ikke til at vælge et OLED som mit næste tv.

    Træls! 

    Det er en skam at burn-in stadig er en ting, man skal bekymre sig om når det kommer til TV i 2020. 

    Essal 2-08-20 15:08

  • ★★★★★★0

    Jeg har ikke oplevet det, til trods for at det næsten kun er ungerne der bruger det. Og de fiser og farer jo rundt og glemmer at slukke. I mit er der indbygget en "ruller" der kan fjerne det igen, hvis det opstår.

    davenport 2-08-20 15:22

  • ★★★0

    Jeg købte et OLED 65 C9 tilbage i maj, og er fuldt ud tilfreds.

    Jeg har koblet Apple Tv og PS4 til, og bruger aldrig LGs menuer, eller antenne delen.

    Når det køre ren Apple TV, er TVet god til at gå på skærmvenlige pausebaggrunde som er levende, så billedet konstant er i bevægelse. Når sønnik gamer PS 4, er jeg mere OBS på, at han ikke forfalder det, i PS 4 menuen.

    LG har også gode selvrensende programmer, som køre jævnligt, for at undgå burn-in.

    Eneste ting jeg er meget efter, er 1 time om aftenen her i sommerperioden, hvor det får sollys. Der ruller jeg for, så tit jeg for lov til det af konen :)

    MadMartigan 2-08-20 15:29

  • ★★0

    C9 er vidst det du skal kigge på.

    Weird_J 2-08-20 17:02

  • ★★★★0

    Jeg har et C8, som jeg ingen problemer med burn in har med. Dog hører jeg til master racen, så jeg gamer ikke på mit tv. 

    dyg 2-08-20 21:28

  • ★★★0

    Ender nok med et Samsung QLED. Der skal laves lidt mere research fra min side for at finde det rette TV.

    Det vil helt sikkert blive brugt til gaming og jeg gider ikke leve med risikoen for burn-in.

    Heldigvis virker det til at Samsungs nye modeller af QLEDs håndterer mørke scener bedre og har mindre blooming. Selvom det stadig ikke kan hamle op med OLED selvfølgelig. Men det er et kompromis jeg gerne tager kontra risikoen for burn-in. 

    Plus det vil stadig være et kæmpe spring i billedekvalitet sammenlignet med mit nuværende gamle 1080p TV.

    Essal 3-08-20 20:20

  • ★★★★★0

    Er spændt på at høre om dine oplevelser med QLED! Jeg købte et 65” LED hos LG for halvandet år siden, og det er helt fint, men det tog mig et lille års tid at acceptere kontrasten efter at have haft et lækkert plasma (som dog ikke kunne vise 4K) i et lille årti. Derfor har jeg også overvejet OLED, men jeg havde ikke troet, at burn-in var SÅ stort et problem, og jeg gamer meget. Burn-in man kan også risikere på plasma, men det oplevede jeg aldrig.

    The Insider 3-08-20 21:20

  • ★★★0

    Hvis jeg kun brugte det til film og serier så ville jeg ikke være bekymret for burn-in. Så ville jeg uden tvivl investere i OLED. Men netop fordi at jeg kommer til at bruge det til gaming, så vil jeg ikke løbe risikoen. 

    Essal 3-08-20 22:48

  • ★★★2

    Jeg brugte timer og atter timer på at læse om burn-in på OLED for et par måneder siden, hvor jeg selv overvejede at skifte stuealteret ud (de penge gik så til ny tagryg i stedet for, men fred være med det...).

    Der var mit klare indtryk, at man - hvis man køber et OLED af en forholdsvis ny model - skal være decideret ubetænksom, hvis burn-in skal blive et problem. Største problem var (stadig), hvis man var i den situation, at man bruger fjernsynet meget i dagtimerne i et meget oplyst lokale (hvorfor skærmen skal være skruet meget op i lysstyrke) og samtidigt har meget statiske billeder på i de mange timer.

    Jeg fandt en lang tråd på reddit, hvor folk skrev om, hvordan de havde gamet Destiny 2 i flere hundrede timer, uden at HUD-elementerne havde givet den mindste antydning af burn-in. Især LG's C9 fik rigtigt meget ros, husker jeg (fordi det var det, jeg selv begyndte at kigge på derefter).

    HonoDelLoce 4-08-20 10:40

  • 0

    Jeg har også haft OLED i snart 2 år nu og har heldigvis ikke oplevet burn in. Panasonic kører pixel orbiter (pixel shifting, som det generelt hedder), så det hjælper også med at undgå burn in. Derudover er der jo også de daglige renseprogrammer. Hvert halve år kører den også en permanet cleaning. Jeg tror, at så længe man ser noget varieret indhold, så skal der meget til, før der opstår permanet burn in. Man kan dog selvfølgelig være uheldig. 

    Panasonics flagships fra 2019 og 2020 benytter et custom made panel fra LG display, hvor der åbenbart er ekstra cooling, hvilket nærmet gør tv’et immun for burn in. Hvis man kan smide de 20 tusind+, så kan man i hvert fald sove godt om natten. :)

    IK 4-08-20 22:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen