Forum - Forum-tråd: Waynes Superheltefilm

Waynes Superheltefilm

  • ★★★★★★1

    2. Avengers: Endgame

    Er det en perfekt film? Nej! Er der masser af plothuller? Ja!!! Men kan det så alligevel være den perfekte superheltefilm - og en suveræn (foreløbig) afslutning på MCU's 22 film (indtil da) lange serie? Ja - helt sikkert!

    Man skal huske hvad forlægget er - vi taler om superhelte, med kræfter som kun findes i fantasiens verden. Præcist som i alle andre eventyrfilm som handler om det overnaturlige. Her er mange af de kendte fysiske love i forvejen forkastet - og man kan bare læne sig tilbage og lade sig underholde, og æde det hele råt. For mig er det vigtigste altid at historien er god, at skuespillet er godt - og at det hele fungerer indenfor de præmisser som det hele er bygget op omkring, også af respekt for det tegnede forlæg. Mange mener at Kevin Feige skal have størst ære af MCU's udvikling gennem 22 film - og ja direktøren er jo ham som sætter holdet. Han så, ligesom mange andre, noget helt særligt da Russo brødrene overtog rattet som instruktører på Captain America - The Winter Soldier.

     Russo brødrene har styret det rat med hård hånd lige siden - gennem 5 film - med stor respekt for resten af det univers som er opbygget. Det hele kulminerer i denne film hvor jeg, som ALDRIG har tudet til en superheltefilm før - hele 3 gange fik fugtige øjne. Filmen varer over 3 timer - det er ikke et sekund for længe (andet gennemsyn kastede dog ikke helt de samme følelser af sig). Jeg var dybt tilfreds med forløbet, da jeg forlod biografen stadig rystet over min egen reaktion. Men der var virkelig tale om en forløsning hvor de forrige 21 film blev taget seriøst og der blev sat knuder på et langt forløb, hvor vi har lært alle hovedpersonernes følelser og udfordringer at kende. At gøre det på så overbevisende måde, på trods af de nævnte plothuller, har krævet en finesse, en balanceevne og ikke mindst en kærlighed til universet krydret med en respekt for publikum. Alt i alt en kæmpe præstation, som gjorde at jeg flere dage efter - stadig var dybt tilfreds med resultatet. En god film taler til følelserne, og denne talte i den grad til mine - uden at den er en perfekt film, så er den alligevel det næsten perfekte punktum. Og ja, jeg ved at MCU/Disney vil have flere af mine penge - det skal de nok få.

    Tak for turen, so far.

    Wayne24-09-19 10:41

  • ★★★★★★1

    Jeg ved hvilken film du mener, men du mangler tekst i toppen af dit indlæg.

    T. Nielsen24-09-19 09:38

  • ★★★★★★0

    Jeg ved hvilken film du mener, men du mangler tekst i toppen af dit indlæg.

    Tak - kan en behjertet sjæl hos Moovy hjælpe med at smide. Avengers: Endgame - ind i overskriften? :-)

    Wayne24-09-19 09:41

  • ★★★★★★0

    Jeg ved hvilken film du mener, men du mangler tekst i toppen af dit indlæg.

    Ja, Steel.

    Zero Cool24-09-19 09:45

  • ★★★★★★0

    Ja, Steel.

    :D

    T. Nielsen24-09-19 09:47

  • ★★★★★★1

    Angående Endgame, så var jeg ikke så berørt igen, ej heller imponeret. Samlet set en fantastisk bedrift med alle filmene og da en værdig afslutning. Men jeg havde nok håbet på at den ville sige mig mere. 

    T. Nielsen24-09-19 09:50

  • ★★★★★0

    Den er ikke på min top 15, men en fin afslutning, der gør ret meget af det rigtige. Som de fleste afslutninger - Return Of The King, Return Of The Jedi, Godfather 3 og selv Harry Potter - så kan jeg dog bedre lide dannelseshistorierne fremfor de mere forudsigelige og skemalagte afslutninger, som typisk danner ramme for den slags fortællinger.

    David Lund24-09-19 10:07

  • ★★★★1

    Jeg blev mega skuffet da jeg var inde at se den.

    Det var en alt for rodet omgang og alt det fede "Infinity War" havde bygget op, var ikke til at få øje på.

    En kæmpe skuffelse der også var alt for politisk korrekt.

    Åkepool24-09-19 10:19

  • ★★★★★★0

    Den er ikke på min top 15, men en fin afslutning, der gør ret meget af det rigtige. Som de fleste afslutninger - Return Of The King, Return Of The Jedi, Godfather 3 og selv Harry Potter - så kan jeg dog bedre lide dannelseshistorierne fremfor de mere forudsigelige og skemalagte afslutninger, som typisk danner ramme for den slags fortællinger.

    Slutninger er oftest den sværeste del, ofte er de jo ultimative. Enig i at rejsen dertil som regel er den bedste del.

    Sådan er det også for mig - dog ramte romantikeren i den grad mig ved Caps skæbne, på den gode måde. Det var den eneste del som stadig fremkaldte følelser i anden omgang. Resten var lige så meget på det der i øjeblikket var bygget op til gennem de forrige film og i Endgame.

    Da jeg kom ud af biffen, var jeg sikker på at jeg havde set den bedste superhelte film, nogensinde. Efter andet gennemsyn vidste jeg at det ikke helt var tilfældet. Den er gået fra 10/10 til 9/10

    Wayne24-09-19 10:23

  • ★★★★★★0

    Jeg blev mega skuffet da jeg var inde at se den.

    Det var en alt for rodet omgang og alt det fede "Infinity War" havde bygget op, var ikke til at få øje på.

    En kæmpe skuffelse der også var alt for politisk korrekt.

    Jeg synes præcist at det er modløsheden, og de dybe ar som de overlevende helte fra Infinity War, bærer med sig i det meste af filmen, som får den til at vokse op over en almindelig superheltefilm.

    Politisk korrekt - tænker du på scenen med pigerne? Indrømmet, nok der hvor jeg især anden gang krummede tæer :-)

    Wayne24-09-19 10:29

  • ★★★★0

    Politisk korrekt - tænker du på scenen med pigerne? Indrømmet, nok der hvor jeg især anden gang krummede tæer :-)

    Især den ja, men også noget i slutningen, du ved sikkert hvad jeg mener og så husker jeg at der var mere, som jeg ikke kan komme på lige nu.

    Det irriterer mig, at jeg bliver hevet "mentalt" ud af en film, fordi vi hele tiden skal påduttes alt det lort. Det bliver bare for meget for mig.

    Åkepool24-09-19 10:40

  • ★★★★1

    Tak - kan en behjertet sjæl hos Moovy hjælpe med at smide. Avengers: Endgame - ind i overskriften? :-)

    Done :)

    chandler7524-09-19 10:42

  • ★★★★★★0

    Især den ja, men også noget i slutningen, du ved sikkert hvad jeg mener og så husker jeg at der var mere, som jeg ikke kan komme på lige nu.

    Det irriterer mig, at jeg bliver hevet "mentalt" ud af en film, fordi vi hele tiden skal påduttes alt det lort. Det bliver bare for meget for mig.

    Om man køber en film afhænger af om man køber præmisserne og helheden. Der er fejl i alle film, og de bliver især forstørrede hvis man ikke holder af helheden.

    Godt citat, jeg lavede der - faktisk. Kan bruges til alle film. ;-)

    Men nej, jeg er ikke helt klar over hvad du tænker på. Der er mange slutninger til sidst, og det skyldes selvfølgelig at det er mange fortællinger som sluttes samtidig.

    Wayne24-09-19 10:46

  • ★★★★★★0

    Done :)

    Takker :-)

    Wayne24-09-19 10:47

  • ★★★★★★1

    Jeg har ikke det store problem med at kvinderne samles på et tidspunkt i løbet af kampen, da det sagtens kan være et teaser til en film om A-Force og slet ikke det store "politisk korrekte" banner, som folk gør det til.

    Hvad jeg til gengæld har et problem med, er den fjollede beslutning, at alle heltes masker skal folde væk, hver gang de ikke er i kamp, taler sammen, løber på jorden eller noget andet. Hver gang det skete, tænkte jeg på D-dag-scenen fra Saving Private Ryan, hvor en kugle strejfer en soldats hjelm, en anden soldat siger "lucky bastard" til ham, da han tager hjelmen af og kigger på den, for promte at blive skudt i hovedet.

    Zero Cool24-09-19 10:52

     "Der er fejl i alle film, og de bliver især forstørrede hvis man ikke holder af helheden."

    Det kan bruges til alle film :-)

    Det med maskerne har jeg ikke engang bemærket :-)

    Wayne24-09-19 10:55

  • ★★★★★★1

    Finale. Nok ikke overraskende for de fleste;

    1. The Dark Knight (2008)

    Min førsteplads blandt superheltefilm er ikke uden fejl. Den har absolut sine missere - blandt andet den næsten komiske forvrængede stemme, Batman fik, og ”Batmobilen” er helt misforstået. Men ellers har Nolan skabt en helt uovertruffen superheltefilm. Han har brugt det bedste fra Batmans eget univers kombineret med det bedste fra andre film. Åbningsscenen er klart inspirereret af Michael Manns fantastiske Heat fra 1995, men Nolan gjorde det bare endnu bedre, da han kombinerede bankrøveriet med en overraskelse og et tvist som beskriver en ny fjende - helt uden empati, drevet af et behov for kaos. Måske bliver filmen engang overgået - men det er lidt lige som Tom Kristensens ni Le Mans-sejre. Det er svært at forestille sig i skrivende stund. Og det er mod alle odds – taget i betragtning af MCU’s hele 23 forsøg, indtil nu.

    Heath Ledgers Joker er farlig, fordi han er symbol på en gal person, som måske i virkeligheden kunne eksistere. Han nøjes ikke med at være den karikerede tegneseriefigur, han normalt fremstilles som. Nolan har valgt at beskrive Gotham som et univers som kunne være vores eget, uden reelle superkræfter. Samtidig er Aaron Eckhart en glimrende Harvey Dent, som Batman/Bruce Wayne håber på, kan blive hans afløser som forbrydernes fjende nummer 1.

    Men galskaben vinder som bekendt, og helt bevidst efterlader Nolan os uforløste med en ufortjent slutning, som kræver en fortsættelse. Batman ender i et uløseligt dilemma og må påtage sig martyrrollen. Der var i den grad lagt op til en finale i Rises – men selvom den bestemt har mange fine elementer, så fejler den desværre også i sammenligning med The Dark Knight.

    En uperfekt film som alligevel er den mest perfekte superheltefilm.

    Giver det mening? - for mig gør det, stadigvæk.

    Wayne24-09-19 16:17

  • ★★★★0

    Det kunne da heller ikke være anderledes. Ingen film er perfekte. Jeg har ihvertfald ikke set en eneste. Men altså, jeg har sagt det før og jeg vil næsten også ønske jeg kunne skifte mening, men synes genren toppede med denne klassiker her. Plot, skuespil og ambition har ihvertfald ikke ramt så rent hos mig siden. Ja ja, godt være jeg er fan af manden, men kan da ikke gøre for han laver kvalitet underholdning til min smag :)

    Desuden: du mangler Logan. 

    Babo24-09-19 17:09

    Som nogen skriver; Det er en heistfilm - forklædt som superheltefilm. Og det er måske hemmeligheden.

    Egentlig sjovt at lige Nolan vælger helt at fravælge eksistensen af superkræfter (ved godt at de sjældent optræder i Batmans eksklusive univers) - i flere film leger han med de fysiske love - og tolker dem som han har lyst.

    Logan mangler ikke - den optræder som nr. 18 på min top 100 :-) - den poster jeg i morgen.

    Wayne24-09-19 17:18

  • ★★★★★★0

    Logan mangler ikke - den optræder som nr. 18 på min top 100 :-) - den poster jeg i morgen.

    Interessant, nu du ikke har den med her....hmmm.?!?

    T. Nielsen24-09-19 17:22

  • ★★★★★★0

    Interessant, nu du ikke har den med her....hmmm.?!?

    En 18 plads, blandt 100 er da ikke så ringe :-)

    Klart bedste Wolverinefilm - gav den også 8/10. Bare ikke en film jeg får lyst til at se igen, trods fine kvaliteter - og en atypisk slutning.

    Wayne24-09-19 17:26

  • ★★★★★★0

    En 18 plads, blandt 100 er da ikke så ringe :-)

    Klart bedste Wolverinefilm - gav den også 8/10. Bare ikke en film jeg får lyst til at se igen, trods fine kvaliteter - og en atypisk slutning.

    Nej da, men din top 100 består vel ikke kun af superheltefilm og da den ikke var på top 15 der, kunne det lyde som de 15 du har på listen er blandt det i hvert fald 17 bedste film i det hele taget? Det tænker jeg ikke du mener?

    T. Nielsen24-09-19 17:43

  • ★★★★0

    Altså top 100 all time? 

    Der vil den ikke komme med her, men top 5 i superhelte regi :)

    Babo24-09-19 18:01

  • ★★★★★★0

    Nej da, men din top 100 består vel ikke kun af superheltefilm og da den ikke var på top 15 der, kunne det lyde som de 15 du har på listen er blandt det i hvert fald 17 bedste film i det hele taget? Det tænker jeg ikke du mener?

    Nixen - det er udelukkende en top 100 over superhelte film. Som eksempel er der kun 3 superheltefilm med i den top 50 jeg sendte ind.

    Wayne24-09-19 18:07

  • ★★★★★★0

    Hvis det har interesse, kan jeg poste de sidste 85 med 5 ad gangen - det giver mulighed for kommentarer?

    Og i givet fald fra bunden og op.

    Wayne24-09-19 18:13

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen