Forum - Forum-tråd: Westworld-tråd (totalt spoiler-fyldt)

Westworld-tråd (totalt spoiler-fyldt)

  • ★★★0

    Jeg tænker, at jeg ikke er den eneste herinde, der følger med i HBO's store satsning, og mens vi hastigt nærmer os afslutningen på første sæson, så er jeg spændt på, hvad i andre synes indtil videre om det hele?

    Jeg regner med, at det sådan mest er for folk, der er up-to-date, så det burde vel næsten ikke være nødvendigt med spoiler-tags? Men for en sikkerheds skyld lægger jeg lige ud med en:

    Er jeg den eneste, der synes det næsten var FOR oplagt, at Bernard var en host? Sådan set i forhold til, hvordan han er den eneste (af dem, vi ellers regner for mennesker), der er blevet brugt tid på at etablere sådan rent følelsesmæssigt (med telefonopkaldene med konen, hans skuffelse over Theresas kolde afvisning af ham, og selvfølgelig - mest oplagt - flashbacks med hans syge søn). De eneste andre, hvis baggrunde vi har hørt om mere end bare casual snak, har været netop hosts.

    Selv Will, som jo ellers er denne her følsomt anlagte dude, hører vi ikke særlig meget personligt om udover at han er forlovet med Logans søster.

    HonoDelLoce16-11-16 14:39

  • 0

    Jeg har kun set de første 4 afsnit indtil videre, så jeg venter lige med at læse spoilere... ;)

    Men hvordan foregår det med de dér pistoler i Westworld? Altså gæsterne kan ikke blive skudt, men "værterne" kan godt skyde hinanden, og gæsterne kan godt skyde "værterne" - men hvad forhindrer gæster i at skyde gæster? Altså hvilken type krudt er det der bliver brugt?
    Maeve fandt jo noget af en kugle i sig...

    Wimmie20-11-16 21:15

  • ★★★★0

    Det er et godt spørgsmål. Jeg kan faktisk ikke engang huske, om det bliver rigtigt forklaret i serien, for jeg er begyndt at blande den og filmene sammen. Men i den originale film er forklaringen i hvert fald, at der sidder en sensor under løbet, der registrerer, om det peger på en robot eller et menneske. 

    thomsen21-11-16 00:27

  • 0

    Det er et super godt spørgsmål. Som jeg lige umiddelbart husker det, så er den eneste forklaring i serien, at værterne er programmeret til ikke at kunne skade gæster. Man ser jo skud ramme en vis gæst i sort tøj hvor de netop bare preller af, skudhuller i tøjet etc. Men skud fra den samme pistol kan dræbe andre værter. Det giver faktisk ikke rigtigt nogen mening. :-/

    Jeg har dog aldrig set nogen af filmene, så kan ikke sige om der er en bedre forklaring deri.

    Bony21-11-16 01:05

  • 0

    Jeg havde ikke set det komme. Jeg blev twistet godt og grundigt mht Bernard. Jeg regnede det faktisk først ud, da han ikke kunne se den dør som Cullen finder i huset i sektor 17.

    Bony21-11-16 01:09

  • ★★★★0

    www.thrillist.com/entertainment/nation/westworld-guns-bullets-weapons-theories

    Bruce21-11-16 10:20

  • 0

    Mht. den anvendte ammunition (Wimmie, du må se at få set resten ;-)) =

    Jeg kom til at tænke på om The Man in Black mon bruger rigtig ammunition? Han har ikke skudt efter andre gæster endnu, men som det også nævnes i ovenstående artikel, så kan hans skud penetrere materiale og stadig uskadeliggøre en vært.

    Men det er klart én af de serier der genererer flere spørgsmål, end det vil være muligt at nå at få svar på. 10 afsnit i alt og stadig tonsvis af ubesvarede spørgsmål. Håber at de får rundet 1. sæson ordentligt af eller i det mindste får gemt lidt til 2. sæson. :-D

    Bony21-11-16 12:02

  • 0

    Det kan vel ikke passe, at vi kun er så få der følger med? :-D

    Bony21-11-16 21:39

  • ★★★★★0

    Jeg følger også med! Jeg har bare ikke noget klogt at skrive ;)

    Kruse21-11-16 22:04

  • 0

    Jeg følger også med! Jeg har bare ikke noget klogt at skrive ;)

    Det har jeg sgu' heller ikke, men jeg gør det alligevel.. :-D

    Bony21-11-16 23:12

  • ★★★★0

    Jeg følger også med! Jeg har bare ikke noget klogt at skrive ;)

    Det har sgu da aldrig afholdt dig tidligere ;-D

    Bruce22-11-16 12:29

  • ★★★★★0

    Det har sgu da aldrig afholdt dig tidligere ;-D

    Jeg vidste at den ville komme :)

    Kruse22-11-16 12:32

  • ★★★★0

    ;-D

    Jeg vidste at den ville komme :)

    Bruce22-11-16 12:53

  • 0

    Hvad tænker I om den teori der kører på, at The Man in Black er William, blot i en sekundær tidslinie? Jeg synes den virker meget søgt. :-/

    Bony22-11-16 15:24

  • 0

    De er da 100% samme person - scenen fra gårsdagens afsnit, hvor MIB møder dukkebarnet, der i sin tid modtog William cementerede da den teori.

    Jeg er mest spændt på at finde ud af om Arnold stadig lever skjult i Westworld? Om Bernard er en host basseret på Arnold? og om Ford i virkeligheden også er en host?

    Wiseguy22-11-16 16:27

  • 0

    Men fed, fed serie - er i gang med 2. gennemsyn, hvor jeg kan begynde at nyde de små hints og detaljer

    Wiseguy22-11-16 16:31

  • 0

    Efter lidt tankespirrende læsning på Reddit, må jeg nok sande, at et gensyn netop ville være på sin plads. Når man læser de mange forskellige overanalyseringer, så er der godt nok mange små hints jeg godt lagde mærke til da jeg så afsnittene, men som jeg ikke umiddelbart lagde nogen større betydning i. Så tror jeg vil starte forfra på episode 1. :)

    Bony22-11-16 17:27

  • ★★★★★0

    Jeg havde slet ikke skænket den tanke, som du fremsatte Bony, men da jeg læste det, gav det god mening, og med Wiseguys tilføjelse angående samme host, så er jeg fuldstændigt overbevist om det nu. Et hurtigt kig på Westworlds-subreddit har kun forstærket teorien om flere forskellige tidslinjer.

    Kruse22-11-16 17:34

  • 0

    Jeg har ingen argumenter, men jeg tror personligt ikke på, at Ford er en vært. Bernard kunne måske godt være en vært, baseret på Arnolds tidligere person. Dette tror jeg dog ikke på. Det er utænkeligt, at et foretagende af en sådan størrelse med kun to bagmænd, ikke vil være så offentligt kendt, at Arnolds figur/udseende er kendt for enhver. Da William og Logan stiger af toget i episode 2, så nævner Logan også Arnolds dødsfald, så hemmeligheden er på en eller anden måde sluppet ud i offentligheden, omend kun i visse kredse. Logans familiefirma går jo med overvejelser om, at overtage Delos' foretagende. Og selvom det nævnes, at advokaterne intet kunne finde, så ved de trods alt lidt om dødsfaldet. Så nogen i den "virkelige" verden, må næsten kende til Arnolds udseende og dermed kunne koble de to sammen.

    Jeg tror at Arnold stadig figurerer i Westworld, enten i fysisk form eller via hans kodning. Elsie hentyder også til, lige inden hun bliver angrebet i teatret af Bernard, at han stadig er aktiv og i gang (på den ene eller anden måde).

    HVIS man nu skulle argumentere for, at MIB og William skulle være én og samme person, så ville mødet med den tidligere anvendte vært i mine øjne være det mindst åbenlyse bevis. Det kan lige så godt være en tilfældighed, da vi allerede ved to ting. MIB har været on/off aktiv i spillet i 30 år og Delos "genansætter" deres værter i nye roller på regelmæssig basis. Maeve har f.eks. en stor rolle som bordelmutter, men det nævnes, at hun kun har været i rollen i et år. Det samme med Peter Abernathy, Dolores far, der efter sit reboot får en ny rolle i Hale og Sizemores plan om at stjæle data fra Ford. Dette sker altså regelmæssigt.

    En anden tanke jeg lige fik, så har jeg svært ved at acceptere selve tidskontinuiteten. HVIS MIB og William er den samme, så er der rundt regnet 30 mellem de to tidslinjer, men der er designmæssigt INTET sket på de mange år. Den eneste umiddelbare udvikling der nævnes er, at værterne er blevet opdateret til at være kød og blod som mennesker og ikke længere oldschool robotter. Men hvor er Ford i den tidligere tidslinje, hvori Dolores, Logan, Lawrence og William figurerer..? Hmmm....... :-/

    Bony22-11-16 18:38

  • ★★★★0

    Nu har jeg ikke selv set serien udover første afsnit, men eftersom det fremgår af overskriften (som jeg har tilladt mig at redigere en smule), at tråden er spoilerfyldt, tænker jeg, at det måske ikke er nødvendigt at bruge spoiler-funktionen i indlæg?

    chandler7522-11-16 19:43

  • ★★★0

    Jeg lavede kun spoilers i første indlæg netop for at folk, der fik sig forvildet ind i tråden, lige kunne blive ordentligt advaret.

    Derudover ser det fjollet ud med alle de sorte bjælker ;-)

    Efter seneste afsnit (som jeg først lige har fået set) er jeg også overbevist om, William = MiB (især på grund af MiB's historie. Gift i 30 år, hvilket passer fint med, at han er kommet i WestWorld i 30 år og William er forlovet).

    Men ét kontinuitetsspørgsmål, jeg ikke kan finde ud af:

    Da William og Dolores er i nærheden af noget karneval, hiver Ford hende ud af "simuleringen" for at tjekke hende. Her ser vi tydeligt Ford i den samme alder som i resten af serien (i "nutiden"). Da jeg ikke tror på, at Ford er en Host, så kan jeg altså ikke få det til at vende rigtigt...

    Derudover føler jeg mig ret overbevist om, at Arnold også var en Host. Den tanke har jeg egentlig haft nærmest siden de første par afsnit. Der findes ingen informationer omkring ham, og alene det, at han kun har ét navn - vi hører i hvert fald aldrig om Arnold er et for- eller efternavn, og hvad det andet i så fald er - får mig til at tænke, at han måske har været Fords første AI. Og samtidigt også den første, der blev self-aware, og derfor måtte lukkes ned. Og nu findes han udelukkende som en slags kode, der slap fri inden Ford fik ham stoppet helt - hvilket også kan forklare hvorfor Dolores sidder og "taler" med ham alene i mørket - og derudover at forskellige Hosts (blandt andet Dolores og Maeve) hører stemmer.

    HonoDelLoce23-11-16 01:05

  • 0

    Det er også lidt interessant, at det nævnes på et tidspunkt, at Dolores er parkens ældste vært, hvilket vi så nu ved ikke passer, eftersom hun er blevet 'produceret' samtidig med Bernard. Medmindre Ford selvfølgelig blot mener, at hun er parkens ældste vært i parkfunktion. :-) Og måske også Arnold, hvis dén teori viser sig at holde stik. Men i den bunke af blueprints på androids som Theresa Cullen finder i kælderen, da mindes jeg kun to udgaver - Bernard og Dolores. Eller husker jeg forkert?

    Synes dog din tanke om, at Arnold fungerer som en slags streng i kodningen er interessant. Det forklarer, at han så nemt kan give ordrer eller tale til værterne. Men om det betyder, at han selv skulle være vært er jeg dog stadig ikke helt overbevist om. :-)

    For satan, det er en fantastisk serie, når man ligefrem kan blive helt rundtosset af, at tænke de forskellige muligheder og scenarier igennem! :-D

    Bony23-11-16 15:52

  • ★★★1

    Nåh, men tillad mig at sige:

    SHIT JUST GOT REAL!

    Williams transformation til Man in Black må siges at være tæt på fuldstændig i et snuptag, Arnolds efternavn viste sig at være Weber (lidt skuffende synes jeg selv, synes anagram-plot-twists er noget, der hører til i lufthavnspaperbacks og afsnit af billige whodunnit-serier...) og hele teorien om, at "The Uprising of the Hosts" er orkestreret af Ford, synes mere og mere plausibel!

    Én ting er i hvert fald sikkert - jeg har ikke været så rørt over en robots død siden Johnny Number 5 døde i Short Circuit 2 (spoiler - han overlevede heldigvis! mon Bernard gør det samme?) og nu glæder jeg mig som en sindssyg til næste mandag, hvor sæsonfinalen siges at være 90 minutter lang! Er spændt på at se, hvor mange svar vi får nu og hvor mange, de gemmer til næste sæson.

    HonoDelLoce29-11-16 00:09

  • 1

    Jeg er tydeligvis (heldigvis?) for dum til at regne sådan plottwist ud. Jeg tog godt nok fejl og du havde ret. :-D

    Måske har jeg ikke fulgt godt nok med, for der har været masser af hints. Geniale hints. Eksempel i.imgur.com/6F7Kdxw.jpg -> Bernard er selvfølgelig programmeret til ikke at kunne se sandheden, hvorfor billedet ser så underligt ud. For fa'en den serie - bedste meget længe!

    EDIT: Jeg kan ikke lige huske om det blev forklaret hvem personen i midten er? Jeg mindes det ikke, da det skulle virke som om at det var Arnold. Men hvem er han og har han betydning for plottet?

    EDIT 2: Og spændende udvikling, at MIB er en del af bestyrelsen. Dén havde jeg slet ikke set komme. Det slog benene væk under mig, at han kendte Charlotte.

    Bony29-11-16 09:26

  • ★★★1

    At MiB var en del af bestyrelsen var selvfølgelig heller ikke nemt at vide, men jeg havde længe regnet med, at han var en af cheferne i Delos. 2 årsager;

    Det nævnes tidligt, at Logans familiefirma (som William jo skal være en del af) overvejer at opkøbe/købe sig ind i WestWorld. Hvis tidshopsteorien (altså, William=MiB) holder, så giver det god mening, at det firma netop er Delos;

    Samtidigt er det næsten det eneste, der kan forklare, hvordan MiB kan få lov til at vandre så frit rundt og gøre lige hvad han vil, i flere uger, uden nogen så meget som nævner det på de tekniske gange. Så meget tid, som vi ad flere omgange får at vide, at MiB har brugt inde i WestWorld, ville jo koste jeg ved ikke hvad og være mere end almindeligt svært at få til at hænge sammen med at have et arbejde, der kan generere indtægterne til det. Men hvis han er en af cheferne i Delos, så ville det jo måske netop kunne afskrives som "en del af hans arbejde" :)

    _____

    Nåh men, noget helt andet er - jeg blev virkelig overrasket over hvor hurtig min medfølelse skiftede fra netop William til Logan. Hele scenen, hvor Logan slipper William løs og taler om at bonde, hvor man også mærker, at Logan faktisk er en person, der medtænker sin søsters følelser i det hele og så videre. Han blev helt menneskeliggjort og nærmest sympatisk - og klip til næste morgen, hvor William er gået full-blown-psycho, og du bare kan se forvirringen og frygten i Logans øjne. Stærkt skrevet, stærkt skuespil, stærke scener!

    HonoDelLoce29-11-16 11:04

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen