Ungeren
Dansk dramaserie om ungdomshuset på Jagtvej 69.
Vi følger en gruppe unge i tiden op til og da ungdomshuset blev ryddet af politiet i 2008. Vi ser næsten det hele fra de unges perspektiv - hvordan de idealistisk - og naivt - forsøger at holde fast i huset, som er blevet en del af deres identitet. I en sådan grad, at de afviser Ritt Bjerregaards tilbud om i stedet at købe halvdelen af den nedlagte Stevnsgade Skole (også på Nørrebro og større end Jagtvej 69) - medmindre de kan få det for 1 krone.
I stedet vælger de at barrikadere sig i "ungeren", hvilket ikke overraskende ikke varer længe, da politiet ankommer i mandskabsvogne og helikoptere med motorsave og tåregas. (Det egentlige drama udspillede sig i de efterfølgende dage med optøjerne på Nørrebro, men det dvæler serien ikke ved).
Jeg var overrasket over, hvor godt det fungerede, og jeg så det hele i ét hug. De unge skuespillere er (for mig i hvert fald) ukendte, men spiller rigtig godt, især den kvindelige hovedrolle.
Kan ses på DR TV - 5 afsnit af 30 minutters varighed.
Den har jeg godt hørt om. Og den kan især anbefales, hvis man har boet i nærheden eller har lidt kendskab til begivenhederne på forhånd.