★★★★★1Invincible - sæson 3
Serien skal nok ikke binges, så hårdt som jeg har gjort det - jeg blev til sidst træt af at se storbyer blive smadret, og smadret igen og igen.
Tre sæsoner på tre dage lyder også som lidt for meget af det gode.
Jeg ser normalt højst 3-4 afsnit af den samme serie på én dag. Og som regel kun 1-2.
★★★★★1Reacher (sæson 3)
Tredje sæson minder mere om sæson 1 end om sæson 2. Men denne gang er Syden skiftet ud med nordstaten Maine. Her går Reacher undercover som sikkerhedsvagt hos en lokal rigmand, der mistænkes for at handle med hårde stoffer. Og som sædvanlig teamer Reacher op med et par gæve politiagenter. Nemlig en sej ældre mand og en yngre kvinde.
Det viser sig snart, at sagen er langt mere kompliceret end som så. Ham man troede var hovedskurken er kun en lille brik. Og en ubehagelig bad guy fra Reachers fortid dukker op.
Superskurken har i bedste James Bond stil en kæmpe henchman, som ikke lige er til at få bugt med. Faktisk møder Reacher sin overmand i både størrelse og styrke. Der lægges op til en episk bossfight i finalen.
Det er på mange måder mere af det samme. Men det fungerer, og der er et udmærket persongalleri. Og selvfølgelig masser af herlig hårdtslående action.
★★★★½☆
★★★★★★0Ha ha, ja opdagede lige at jeg var kommer til at springe over afsnittet med banken :)
Det er vist også en form for “pause” afsnit- så rækkefølgen er knap så vigtig.
★★★★★★1Tre sæsoner på tre dage lyder også som lidt for meget af det gode.
Jeg ser normalt højst 3-4 afsnit af den samme serie på én dag. Og som regel kun 1-2.
Det var også fordelt på lidt flere dage- men sæson 3 bingede jeg heftigt fordi fruen lå i sengen med influenza.
;-)
★★★★★★1Reacher (sæson 3)
Tredje sæson minder mere om sæson 1 end om sæson 2. Men denne gang er Syden skiftet ud med nordstaten Maine. Her går Reacher undercover som sikkerhedsvagt hos en lokal rigmand, der mistænkes for at handle med hårde stoffer. Og som sædvanlig teamer Reacher op med et par gæve politiagenter. Nemlig en sej ældre mand og en yngre kvinde.
Det viser sig snart, at sagen er langt mere kompliceret end som så. Ham man troede var hovedskurken er kun en lille brik. Og en ubehagelig bad guy fra Reachers fortid dukker op.
Superskurken har i bedste James Bond stil en kæmpe henchman, som ikke lige er til at få bugt med. Faktisk møder Reacher sin overmand i både størrelse og styrke. Der lægges op til en episk bossfight i finalen.
Det er på mange måder mere af det samme. Men det fungerer, og der er et udmærket persongalleri. Og selvfølgelig masser af herlig hårdtslående action.
★★★★½☆
Sæson 1 var bedre end sæson 2 - efter min mening. Og nu er serien jo klar, så efter din omtale glæder jeg mig bare til at få den set.
★★★★★0Det er vist også en form for “pause” afsnit- så rækkefølgen er knap så vigtig.
Ah ikke hel personen de udføre bankjob’et for blir en mere fremtrædende karakter i næste afsnit, og sætter ligeledes gang i nogle ting.
★★★★★★0Ah ikke hel personen de udføre bankjob’et for blir en mere fremtrædende karakter i næste afsnit, og sætter ligeledes gang i nogle ting.
Ja lidt er der selvfølgelig- og en efterforsker/forhandler dukker også op på Fisk’s kontor.
★★★★0Det jo blot en lille omskrivning af themet fra Netflix serien. Var det også tilfældet der så, hvis det var.
Lyttede lige til begge, og kan godt huske nu at jeg tænkte det samme med det gamle theme, men efter omskrivningen er det endnu mere tydeligt. Har du ikke set Westworld sæson 1? Den er fabelagtig, bedste serie jeg har set.
★★★★1Er i gang med Adolescense ( 2025, Netflix) Fåk, den er god, fantastisk skuespil, kameraføring og emne - se den… !
★★★★★1Er i gang med Adolescense ( 2025, Netflix) Fåk, den er god, fantastisk skuespil, kameraføring og emne - se den… !
Det er en af de få serier, hvor det var mig (og ikke konen) er faldt fra. Jeg synes meget hurtigt, at det er klart, at knægten er skyldig. Og fra det punkt af havde jeg ingen sympati med ham og ønskede ham bare langt væk i et fængsel.
Den er uden diskussion utrolig dygtigt lavet. Men hvis man ikke har lyst til at være i selskab med persongalleriet, så kan det lidt være ligemeget.
★★★★★1Invincible (sæson 3)
Jeg tog de 8 afsnit i fire bidder. Og det var en perfekt måde at dosere det på for mig. Jeg synes sæson 3 var en stor positiv overraskelse og bedre end sæson 2. Især de fire første afsnit var ganske fremragende. Elsker Cecil’s backstory og hans mantra: ”You can be the good guy or the guy who saves the world. You can’t be both”.
Marks far, Nolan/Omni-Man, er stadig i fængsel langt bort. Han er nu kun en lille bifigur. Og det er egentlig fint nok. Der er masser af drama på Jorden, hvor Mark nu er blevet en slags erstatningsfar for hans lillbror Oliver, der lynhurtigt vokser og udvikler superkræfter. Så nu er det Mark, der skal prøve at lære en ung ilter dreng at tøjle sine kræfter.
Flere af Marks venner er også ved at skulle forholde sig til voksenlivet. Det gælder bl.a. Atom Eve, der ikke længere agerer sur teenagedatter over for sine forældre. Og selv Rex Splode er ved at blive moden og indleder et seriøst forhold til Shinking Rae.
Sideløbende er der selvfølgelig masser af superskurke, der skal overvindes. Både nye og nogle interessante gamle bekendte. Teknologien i Invincible er ret så fantastisk. Så selv om nogen er blevet slået noget så grundigt ihjel, så er de ikke nødvendigvis døde for evigt.
En af dem som jeg er glad for at se igen er Battle Beast. Ham sad jeg og ventede på i hele sæson 2, uden at han dukkede op. Men nu er han endelig lidt på banen igen, og vi får et indblik i, om han kan matche styrken fra en Viltrumite. Det er i øvrigt meget passende vores alle sammens Worf (Michael Dorn), der lægger stemme til Battle Beast.
En anden kendt stemme dukker op i finaleafsnittet, hvor Mark har en episk kamp mod Conquest fra the Viltrum Empire. Det bliver helt meta-agtigt, når ”Glenn” får revance mod ”Negan”. Hvem husker ikke den ikoniske scene fra The Walking Dead, hvor Negan (Jeffrey Dean Morgan hamrer sit pigtråds baseballbat i knolden på Glenn (Steven Yeun). Det er i hvert fald ikke tilfældigt, at det nu er Steven Yeuns tur til at give Jeffrey Dean Morgan et par voldsomme hovedskaller.
Jeg er meget tæt på 5 stjerner. Men et par fyldafsnit trækker det en smule ned.
★★★★½☆
★★★★★★1Invincible (sæson 3)
Jeg tog de 8 afsnit i fire bidder. Og det var en perfekt måde at dosere det på for mig. Jeg synes sæson 3 var en stor positiv overraskelse og bedre end sæson 2. Især de fire første afsnit var ganske fremragende. Elsker Cecil’s backstory og hans mantra: ”You can be the good guy or the guy who saves the world. You can’t be both”.
Marks far, Nolan/Omni-Man, er stadig i fængsel langt bort. Han er nu kun en lille bifigur. Og det er egentlig fint nok. Der er masser af drama på Jorden, hvor Mark nu er blevet en slags erstatningsfar for hans lillbror Oliver, der lynhurtigt vokser og udvikler superkræfter. Så nu er det Mark, der skal prøve at lære en ung ilter dreng at tøjle sine kræfter.
Flere af Marks venner er også ved at skulle forholde sig til voksenlivet. Det gælder bl.a. Atom Eve, der ikke længere agerer sur teenagedatter over for sine forældre. Og selv Rex Splode er ved at blive moden og indleder et seriøst forhold til Shinking Rae.
Sideløbende er der selvfølgelig masser af superskurke, der skal overvindes. Både nye og nogle interessante gamle bekendte. Teknologien i Invincible er ret så fantastisk. Så selv om nogen er blevet slået noget så grundigt ihjel, så er de ikke nødvendigvis døde for evigt.
En af dem som jeg er glad for at se igen er Battle Beast. Ham sad jeg og ventede på i hele sæson 2, uden at han dukkede op. Men nu er han endelig lidt på banen igen, og vi får et indblik i, om han kan matche styrken fra en Viltrumite. Det er i øvrigt meget passende vores alle sammens Worf (Michael Dorn), der lægger stemme til Battle Beast.
En anden kendt stemme dukker op i finaleafsnittet, hvor Mark har en episk kamp mod Conquest fra the Viltrum Empire. Det bliver helt meta-agtigt, når ”Glenn” får revance mod ”Negan”. Hvem husker ikke den ikoniske scene fra The Walking Dead, hvor Negan (Jeffrey Dean Morgan hamrer sit pigtråds baseballbat i knolden på Glenn (Steven Yeun). Det er i hvert fald ikke tilfældigt, at det nu er Steven Yeuns tur til at give Jeffrey Dean Morgan et par voldsomme hovedskaller.
Jeg er meget tæt på 5 stjerner. Men et par fyldafsnit trækker det en smule ned.
★★★★½☆
Cecil’s historie tæller bestemt op, helt enig. Og det er selvfølgelig velkendt fra andre superhelte universer at helte og skurke kan vende tilbage. Men her er det bare i en grotesk grad.
Immortal mister hovedet lidt for ofte :-)
★★★★★★1Det er en af de få serier, hvor det var mig (og ikke konen) er faldt fra. Jeg synes meget hurtigt, at det er klart, at knægten er skyldig. Og fra det punkt af havde jeg ingen sympati med ham og ønskede ham bare langt væk i et fængsel.
Den er uden diskussion utrolig dygtigt lavet. Men hvis man ikke har lyst til at være i selskab med persongalleriet, så kan det lidt være ligemeget.
Jeg synes allerede inden at emnet lyder ret tungt. Det er bestemt vigtigt - flere mener vist at det burde være pensum i skolerne - lidt i stil med Christiane F, selvom det selvfølgelig var noget helt andet.
★★★2Det er en af de få serier, hvor det var mig (og ikke konen) er faldt fra. Jeg synes meget hurtigt, at det er klart, at knægten er skyldig. Og fra det punkt af havde jeg ingen sympati med ham og ønskede ham bare langt væk i et fængsel.
Den er uden diskussion utrolig dygtigt lavet. Men hvis man ikke har lyst til at være i selskab med persongalleriet, så kan det lidt være ligemeget.
Få mig er det interessante ved serien at det heldigvis ikke er "true-crime skrald", der handler om hvem der gjorde det, men at den er i stedet mere interesseret i spørgsmålet om hvorfor og hvad konsekvenser af den slags handlinger er og hvordan det påvirker dem nærmest.
★★★★0Få mig er det interessante ved serien at det heldigvis ikke er "true-crime skrald", der handler om hvem der gjorde det, men at den er i stedet mere interesseret i spørgsmålet om hvorfor og hvad konsekvenser af den slags handlinger er og hvordan det påvirker dem nærmest.
Præcis….
★★★★★1Immortal mister hovedet lidt for ofte :-)
Enig. Men på den anden side skal han jo også leve op til sit navn.
★★★★2Det er en af de få serier, hvor det var mig (og ikke konen) er faldt fra. Jeg synes meget hurtigt, at det er klart, at knægten er skyldig. Og fra det punkt af havde jeg ingen sympati med ham og ønskede ham bare langt væk i et fængsel.
Den er uden diskussion utrolig dygtigt lavet. Men hvis man ikke har lyst til at være i selskab med persongalleriet, så kan det lidt være ligemeget.
Helt ok, vi oplever jo forskelligt. Men kun 1 afsnit handler om who dunnit, de tre andre afsnit som Essal skriver handler om hvorfor, incels, unge og mobning samt sorg, skam og bebrejdelser - og så optaget ud i et, wow
★★★★★★1Enig. Men på den anden side skal han jo også leve op til sit navn.
True :-)
★★★★★1Helt ok, vi oplever jo forskelligt. Men kun 1 afsnit handler om who dunnit, de tre andre afsnit som Essal skriver handler om hvorfor, incels, unge og mobning samt sorg, skam og bebrejdelser - og så optaget ud i et, wow
Det skal så også siges, at vi satte serien på som en almindelig omgang lørdags-underholdning. Men der er jo ikke meget eskapisme over det. Så det var ikke lige det, jeg havde brug for på det tidspunkt.
Faktisk faldt jeg fra allerede efter et halvt afsnit og satte mig over i en anden del af stuen, mens fruen så videre. Hun var vældig begejstret og gav mig et fyldigt referat bagefter :-)
★★★★1Det skal så også siges, at vi satte serien på som en almindelig omgang lørdags-underholdning. Men der er jo ikke meget eskapisme over det. Så det var ikke lige det, jeg havde brug for på det tidspunkt.
Faktisk faldt jeg fra allerede efter et halvt afsnit og satte mig over i en anden del af stuen, mens fruen så videre. Hun var vældig begejstret og gav mig et fyldigt referat bagefter :-)
Ja, motivation er som altid en vigtig faktor for oplevelsen :)
★★★★★1Invincible (sæson 3)
Jeg tog de 8 afsnit i fire bidder. Og det var en perfekt måde at dosere det på for mig. Jeg synes sæson 3 var en stor positiv overraskelse og bedre end sæson 2. Især de fire første afsnit var ganske fremragende. Elsker Cecil’s backstory og hans mantra: ”You can be the good guy or the guy who saves the world. You can’t be both”.
Marks far, Nolan/Omni-Man, er stadig i fængsel langt bort. Han er nu kun en lille bifigur. Og det er egentlig fint nok. Der er masser af drama på Jorden, hvor Mark nu er blevet en slags erstatningsfar for hans lillbror Oliver, der lynhurtigt vokser og udvikler superkræfter. Så nu er det Mark, der skal prøve at lære en ung ilter dreng at tøjle sine kræfter.
Flere af Marks venner er også ved at skulle forholde sig til voksenlivet. Det gælder bl.a. Atom Eve, der ikke længere agerer sur teenagedatter over for sine forældre. Og selv Rex Splode er ved at blive moden og indleder et seriøst forhold til Shinking Rae.
Sideløbende er der selvfølgelig masser af superskurke, der skal overvindes. Både nye og nogle interessante gamle bekendte. Teknologien i Invincible er ret så fantastisk. Så selv om nogen er blevet slået noget så grundigt ihjel, så er de ikke nødvendigvis døde for evigt.
En af dem som jeg er glad for at se igen er Battle Beast. Ham sad jeg og ventede på i hele sæson 2, uden at han dukkede op. Men nu er han endelig lidt på banen igen, og vi får et indblik i, om han kan matche styrken fra en Viltrumite. Det er i øvrigt meget passende vores alle sammens Worf (Michael Dorn), der lægger stemme til Battle Beast.
En anden kendt stemme dukker op i finaleafsnittet, hvor Mark har en episk kamp mod Conquest fra the Viltrum Empire. Det bliver helt meta-agtigt, når ”Glenn” får revance mod ”Negan”. Hvem husker ikke den ikoniske scene fra The Walking Dead, hvor Negan (Jeffrey Dean Morgan hamrer sit pigtråds baseballbat i knolden på Glenn (Steven Yeun). Det er i hvert fald ikke tilfældigt, at det nu er Steven Yeuns tur til at give Jeffrey Dean Morgan et par voldsomme hovedskaller.
Jeg er meget tæt på 5 stjerner. Men et par fyldafsnit trækker det en smule ned.
★★★★½☆
Især fordi det ikke er Cecil’s mantra, men et han tager til sig, og vi lære om, hvorfor han er som han er.
Og sjovt at se ham i voice boothen når han laver VA til serien, han er meget calm.
Synes også virkelig serien har nogle kreative intro’er hele den lille historie med par’et der blot indledes som en silent Movie f.eks. og det altid sjovt at se hvordan titel card’et blir brugt f.eks. i afsnittet med Aron Paul’s karakter introduktion.
★★★★★0Synes også virkelig serien har nogle kreative intro’er hele den lille historie med par’et der blot indledes som en silent Movie f.eks.
Nemlig. Den del var jeg også ret vild med. Herunder det mest syrede og alternative prison break forsøg i mands minde.
★★★2Jeg må indrømme, at det var en dårlig idé at se sæson 2 og 3 af Invincible lige efter hinanden. Det fremhævede virkelig seriens svage sider og udstillede, hvor utrolig generisk og fattigt skrevet, det er.
Folk, der slår hinandens hoved til plukfisk 100% uden konsekvenser bliver bare utroligt hurtigt utroligt trættende og intetsigende. Jeg tog mig selv i simpelthen at kede mig noget så bravt. Kampene blev en lang række af intetsigende, bygningsnedrivende og - igen - konsekvensløst skvadder og dialogen er oftest helt utroligt dum og barnligt skrevet.
Og så er der jo absolut nul rød tråd i hvor stærke de respektive helte og skurke er. De er lige nøjagtigt så stærke eller svage som det lige passer forfatterne i den givne kamp eller sekvens.
Ingen kan åbenbart dø. Lige så snart der er lidt følelsesmæssigt på spil, er der en ny klon eller en eller anden mystisk kraft, der aldrig har været tale om før, der træder i kraft. Eller - og den var fandeme sjov - et hold læger, der står stand-by i en anden dimension, just in case. Hold kæft, der havde jeg slukket, hvis ikke det var så tæt på at være ovre.
HonoDelLoce31-03-25 21:46
★★★★★★0Jeg må indrømme, at det var en dårlig idé at se sæson 2 og 3 af Invincible lige efter hinanden. Det fremhævede virkelig seriens svage sider og udstillede, hvor utrolig generisk og fattigt skrevet, det er.
Folk, der slår hinandens hoved til plukfisk 100% uden konsekvenser bliver bare utroligt hurtigt utroligt trættende og intetsigende. Jeg tog mig selv i simpelthen at kede mig noget så bravt. Kampene blev en lang række af intetsigende, bygningsnedrivende og - igen - konsekvensløst skvadder og dialogen er oftest helt utroligt dum og barnligt skrevet.
Og så er der jo absolut nul rød tråd i hvor stærke de respektive helte og skurke er. De er lige nøjagtigt så stærke eller svage som det lige passer forfatterne i den givne kamp eller sekvens.
Ingen kan åbenbart dø. Lige så snart der er lidt følelsesmæssigt på spil, er der en ny klon eller en eller anden mystisk kraft, der aldrig har været tale om før, der træder i kraft. Eller - og den var fandeme sjov - et hold læger, der står stand-by i en anden dimension, just in case. Hold kæft, der havde jeg slukket, hvis ikke det var så tæt på at være ovre.
Lidt den samme oplevelse jeg havde. Serien mangler at finde et roligt udgangspunkt/pause, hvor der er en læring for det der lige er sket.
★★★★★1Landman (sæson 1)
Montanas smukke landskaber fra Yellowstone er skiftet ud med Texas’ triste og golde ørken. Nu handler det nemlig ikke om ranchejere og kvæg. Men i stedet om olie og de folk, der arbejder i felten med det farlige job at udvinde det sorte guld.
Jon Hamm spiller rigmanden, der ejer det hele. Men hovedpersonen er Billy Bob Thornton’s Tommy, som er ham der styrer det daglige arbejde ved de mange oliebrønde. Han skal bl.a. sikre rettigheder til at bore i et område, der er styret af Mexicos karteller. Hans forslag til kartellet er: ”Hvis vi får lov til at bore her uden jeres indblanding, så vender vi det blinde øje til jeres narko-aktiviteter”.
Gad vide, om sådan en aftale holder i længden?
Kartellerne er dog ikke den eneste fare. Olieudvinding er farligt i sig selv, og der sker flere fatale uheld, som Tommy skal håndtere. Bl.a. med den konsekvens at han får en emsig kvindelig advokat fra storbyen på nakken.
Sideløbende med alle jobudfordringerne så er der også hans familie. Hans ekskone og teenagedatter dukker op og ”besætter” hans hus. Eftersom han i forvejen deler dette hus med to arbejdskollegaer, så er der lagt i kakkelovnen til en masse herligt domestic drama.
Det er virklig underholdede at være i selskab med Billy Bob Thornton og hans slæng. Han har en fantastisk tør og sarkastisk humor. Serien er i det hele taget utrolig sjov og blander dermed humor og gravalvorlig drama på en ganske spændende måde.
Jeg vil påstå, at den er en hel del mere realistisk end Yellowstone, hvor de slår folk ihjel til højre og venstre uden konsekvenser. Landman har mindre action, men til gengæld meget mere humor. Serien bliver i høj grad båret på Billy Bob Thorntons skuldre. Han er ret genial i rollen, og det er fedt at følge hans ufattelig bøvlede hverdag i felten og i hjemmet.
★★★★★☆