★★★★★★0Ja, det bør du. Men husk at give den en chance med mindst 8 afsnit, for det tager en del episoder, før man engagerer sig i karakterene.
Det hænger bl.a. sammen med, at der er to af de primære personer, som slet ikke har et ansigt, og dermed ikke kan udtrykke følelser. Altså bortset fra i de mange flashbacks.
En stor mængde flashbacks er endnu en ting de to serier har til fælles.
Spændende - lyder afgjort som en serie jeg skal i gang med :-)
★★★★0The Umbrella Academy (sæson 2)
Sæson 2 starter direkte hvor første sæson sluttede. Number 5 tager hele familien med tilbage i tiden til 1960’erne i et forsøg på at undgå verdens undergang. Men Number 5 havde ikke før prøvet at tage andre med i et tidshop, og den manglende erfaring medfører, at hver af de seks søskende lander på forskellige tidspunkter i 1960’ernes Texas.
De første 5 afsnit af sæson 2 går så med, at de skal forsøge at finde hinanden. Samtidig bruges der en masse tid på at vise os, hvad de hver især går rundt og laver. Allison er eksempelvis blevet gift og arbejder i en hårsalon. Hun er blevet langt mere sympatisk end i sæson 1, og den – udover Number 5 – som er mest interessant at følge. Diego, Klaus og Luther er stadig nogle tumper, som der spildes alt for meget skærmtid med.
Serien sætter hak ved en række politiske korrekte temaer. Der er repræsenteret homoseksuelle mænd, biseksuelle kvinder, undertrykkelse af sorte, og undertrykkelse af kvinder. Alt sammen vældig fint, men ikke noget der bringer hovedhistorien fremad.
Hovedhistorien vedrører Kommissionen, den farverige The Handler, og ikke mindst hendes nye håndlanger Lila. Der er også kommet nogle svenskere til, men de kan på ingen måde hamle op med Hazel og Cha Cha fra første sæson mht. karisma og kemi.
Hele idéen med Kommissionen og tidsrejsebureauet er ganske interessant, men det går godt nok langsomt med at komme til sagen. En anden interessant ting er, at vi får mere at vide om deres mystiske far. Der skrabes desværre kun meget lidt i overfladen, så det lader til, at man må vente til en senere sæson med at komme i dybden med ham.
Efter at der brugt 5 afsnit på at finde hinanden, går de næste 4 afsnit med at mundhugges om, hvad planen så skal være. Number 5 er den eneste, der taler fornuftens stemme, så det er ikke sådan lige at stå united som team. Men så endelig, i afsnit 10, går det løs, og vi får en glimrende finale. Og alt er godt igen – måske!
3/6 stjerner.
★★★★1Gangs of London (sæson 1)
Hold da fast en vild serie! Gareth Evans har virklig formået at blande hårdtpumpet og bloddryppende action med en super spændende fortælling om en gangsterfamilie på et skråplan.
Serien er i høj grad blevet solgt på de mange MEGET blodige og intense slåskampe og gunfights. Det er ret unikt at se SÅ meget velkoreograferet action i hvert eneste afsnit af en tv-serie. Og det bliver aldrig ensformigt. Hvert afsnit har et nyt take på, hvad vi denne gang skal underholdes med af lemlæstelser, likvideringer, nedslagtninger, tortur m.v.
En serie kan dog ikke leve alene på vold og action. Og man skal ikke forvente, at der er tale om action fra start til slut. Historiefortællingen fylder en del mere end actiondelen gør. Og det er godt. For det er en virklig god historie med masser af plot, drama, spænding, og intriger.
Kort fortalt handler det om familien Wallace, som sidder på toppen af kriminaliteten i London. Familieoverhovedet Finn bliver slået ihjel i starten af første afsnit. Det bliver tilsyneladende udført af et par tilfældige bøller. Men hvem står bag - og hvorfor?
Og her er det at historiens kompleksitet kommer ind i billedet. I midten har vi familien Wallace og deres nærmeste allierede, familien Dunami. De er splittet i "what to do next". Nogle mener, at det er bedst at holde hjulene i forretningen kørende, mens andre bare vil have hævn. Det bliver så yderligere kompliceret af, at Finn tog nogle hemmeligheder med i graven, og dette er noget der på meget alvorlig vis truer forretningen.
Men det er kun hovedplottet. På sidelinien har vi pakistanerne og kurderne, som har en krig kørende om, hvem der skal samarbejde med Wallace om herointransporten. Albanerne og afrikanerne kører en sidegesjæft, der ikke er godkendt af Wallace. Sigøjnerne er muligvis indblandet i mordet på Finn, og så skal man ikke glemme den danske gruppe (ja, danskere), som i den grad mener det alvorligt! Nå ja, og endelig er der selvfølgelig også lige politiet og et par undercover agenter...
Alle disse grupperinger skal man holde styr på. Men det er faktisk fortalt så godt, at man aldrig er i tvivl om, hvem der er hvem. Det er i sig selv noget af en bedrift.
Det er lige præcis denne kombination af god historiefortælling med kød på, og så vanvittig underholdende action, der gør denne serie til det mest hotte lige nu.
5½/6 stjerner.
★★★★★★1Gangs of London (sæson 1)
Hold da fast en vild serie! Gareth Evans har virklig formået at blande hårdtpumpet og bloddryppende action med en super spændende fortælling om en gangsterfamilie på et skråplan.
Serien er i høj grad blevet solgt på de mange MEGET blodige og intense slåskampe og gunfights. Det er ret unikt at se SÅ meget velkoreograferet action i hvert eneste afsnit af en tv-serie. Og det bliver aldrig ensformigt. Hvert afsnit har et nyt take på, hvad vi denne gang skal underholdes med af lemlæstelser, likvideringer, nedslagtninger, tortur m.v.
En serie kan dog ikke leve alene på vold og action. Og man skal ikke forvente, at der er tale om action fra start til slut. Historiefortællingen fylder en del mere end actiondelen gør. Og det er godt. For det er en virklig god historie med masser af plot, drama, spænding, og intriger.
Kort fortalt handler det om familien Wallace, som sidder på toppen af kriminaliteten i London. Familieoverhovedet Finn bliver slået ihjel i starten af første afsnit. Det bliver tilsyneladende udført af et par tilfældige bøller. Men hvem står bag - og hvorfor?
Og her er det at historiens kompleksitet kommer ind i billedet. I midten har vi familien Wallace og deres nærmeste allierede, familien Dunami. De er splittet i "what to do next". Nogle mener, at det er bedst at holde hjulene i forretningen kørende, mens andre bare vil have hævn. Det bliver så yderligere kompliceret af, at Finn tog nogle hemmeligheder med i graven, og dette er noget der på meget alvorlig vis truer forretningen.
Men det er kun hovedplottet. På sidelinien har vi pakistanerne og kurderne, som har en krig kørende om, hvem der skal samarbejde med Wallace om herointransporten. Albanerne og afrikanerne kører en sidegesjæft, der ikke er godkendt af Wallace. Sigøjnerne er muligvis indblandet i mordet på Finn, og så skal man ikke glemme den danske gruppe (ja, danskere), som i den grad mener det alvorligt! Nå ja, og endelig er der selvfølgelig også lige politiet og et par undercover agenter...
Alle disse grupperinger skal man holde styr på. Men det er faktisk fortalt så godt, at man aldrig er i tvivl om, hvem der er hvem. Det er i sig selv noget af en bedrift.
Det er lige præcis denne kombination af god historiefortælling med kød på, og så vanvittig underholdende action, der gør denne serie til det mest hotte lige nu.
5½/6 stjerner.
Perfekt, jeg starter på at se den i weekenden :-)
★★★★★1Gangs of London (sæson 1)
Hold da fast en vild serie! Gareth Evans har virklig formået at blande hårdtpumpet og bloddryppende action med en super spændende fortælling om en gangsterfamilie på et skråplan.
Serien er i høj grad blevet solgt på de mange MEGET blodige og intense slåskampe og gunfights. Det er ret unikt at se SÅ meget velkoreograferet action i hvert eneste afsnit af en tv-serie. Og det bliver aldrig ensformigt. Hvert afsnit har et nyt take på, hvad vi denne gang skal underholdes med af lemlæstelser, likvideringer, nedslagtninger, tortur m.v.
En serie kan dog ikke leve alene på vold og action. Og man skal ikke forvente, at der er tale om action fra start til slut. Historiefortællingen fylder en del mere end actiondelen gør. Og det er godt. For det er en virklig god historie med masser af plot, drama, spænding, og intriger.
Kort fortalt handler det om familien Wallace, som sidder på toppen af kriminaliteten i London. Familieoverhovedet Finn bliver slået ihjel i starten af første afsnit. Det bliver tilsyneladende udført af et par tilfældige bøller. Men hvem står bag - og hvorfor?
Og her er det at historiens kompleksitet kommer ind i billedet. I midten har vi familien Wallace og deres nærmeste allierede, familien Dunami. De er splittet i "what to do next". Nogle mener, at det er bedst at holde hjulene i forretningen kørende, mens andre bare vil have hævn. Det bliver så yderligere kompliceret af, at Finn tog nogle hemmeligheder med i graven, og dette er noget der på meget alvorlig vis truer forretningen.
Men det er kun hovedplottet. På sidelinien har vi pakistanerne og kurderne, som har en krig kørende om, hvem der skal samarbejde med Wallace om herointransporten. Albanerne og afrikanerne kører en sidegesjæft, der ikke er godkendt af Wallace. Sigøjnerne er muligvis indblandet i mordet på Finn, og så skal man ikke glemme den danske gruppe (ja, danskere), som i den grad mener det alvorligt! Nå ja, og endelig er der selvfølgelig også lige politiet og et par undercover agenter...
Alle disse grupperinger skal man holde styr på. Men det er faktisk fortalt så godt, at man aldrig er i tvivl om, hvem der er hvem. Det er i sig selv noget af en bedrift.
Det er lige præcis denne kombination af god historiefortælling med kød på, og så vanvittig underholdende action, der gør denne serie til det mest hotte lige nu.
5½/6 stjerner.
Har arbejdet sammen med Mads Koudal som er med i den for en del år siden, meget fedt at se ham dukke op rundt omkring i diverse film og serier :)
★★★★★★0Turde ikke rigtigt læse, da det var en ret langt skriv som næsten må fortælle mere end jeg endnu vil vide. Men det jeg læste, wow! Hvor tanden har du set den hele henne?
T. Nielsen18-11-20 09:56
★★★★1Har arbejdet sammen med Mads Koudal som er med i den for en del år siden, meget fedt at se ham dukke op rundt omkring i diverse film og serier :)
Der var et langt interview med ham i Han Duo. Han virker meget sympatisk og fredelig - hvilket står ret meget i kontrast til hans rolle i serien.
★★★★2Turde ikke rigtigt læse, da det var en ret langt skriv som næsten må fortælle mere end jeg endnu vil vide. Men det jeg læste, wow! Hvor tanden har du set den hele henne?
Du kan rolig læse hele teksten, da jeg kun berører selve handlingen meget overordnet. Og hvis man har set første afsnit, så kender man allerede præmissen.
Med en VPN tjeneste bor man i hele verden og kan derfor abonnere på de enkelte landes streamingtjenester. eksempelvis SKY i England. Hvis man ikke gider bøvle med det, så kan Gangs of London allerede nu købes på bluray.
★★★0Har arbejdet sammen med Mads Koudal som er med i den for en del år siden, meget fedt at se ham dukke op rundt omkring i diverse film og serier :)
Uh hvis Mads er med, skal den da have et syn. Selvom jeg kun har været med på Definitely Dead. Husker jeg ham tydeligt. Fedt at se at han er nået så langt.
Kan være det er nu man skulle prøve igen at få "Mord på mere end en måde" udgivet i biograferne, så kan den måske også bidrage lidt til at holde biograferne kørende, i denne tid :)
★★★★★★0Du kan rolig læse hele teksten, da jeg kun berører selve handlingen meget overordnet. Og hvis man har set første afsnit, så kender man allerede præmissen.
Med en VPN tjeneste bor man i hele verden og kan derfor abonnere på de enkelte landes streamingtjenester. eksempelvis SKY i England. Hvis man ikke gider bøvle med det, så kan Gangs of London allerede nu købes på bluray.
Åh takker:)
T. Nielsen18-11-20 13:55
★★0Som angivet i Moovys anmeldelse kan man nu også bare streame Gangs of London på C More uden for megen bøvl. ;)
Mikkel Abel18-11-20 15:15
★★★★★★0Som angivet i Moovys anmeldelse kan man nu også bare streame Gangs of London på C More uden for megen bøvl. ;)
Ja, det dog ikke hele sæsonen endnu. Der ligger 4 afsnit.
T. Nielsen18-11-20 15:25
★★★★1Schitt's Creek (sæson 1-3)
Da Schitt's Creek efter den 6. og sidste sæson høstede Emmy'er for både bedste komedie, bedste instruktør, bedste manuskript, bedste mandlige hovedrolle, bedste kvindelige hovedrolle, bedste mandlige birolle, og bedste kvindelige birolle - plus et par stykker mere - ja så blev jeg simpelt hen nød til at finde ud af, hvad dette er for en størrelse.
Og det er meget simpelt. En ULTRA rig familie går konkurs (pga. noget skatte-et-eller-andet), og så bliver de nød til at flytte ind på et billigt 0-stjerners motel i den lille flække Schitt's Creek ude på landet.
Familien består af far, mor og to voksne børn af hvert køn. De er selvfølgelig alle mega snobbede og usympatiske til at starte med. Så det er et kultursammenstød af dimensioner, når de tvinges til at leve blandt de ret så simple folk i den lille by.
Faderen Johnny spilles af Eugene Levy, som vi alle kender som den sjove pinlige far i American Pie filmene. Hans søn David spilles af hans rigtige søn, Dan Levy, og de to er faktisk skaberne bag serien. Moderen Moira spilles af Cathrine O'Hara, og datteren Alex spilles af Annie Murphy.
De er alle fire fuldstændig geniale. Fra at være irriterende i starten udvikler de sig stille og roligt til nogle meget elskværdige personer, som det bare er super hyggeligt at hænge ud med. De er samtidig temmelige exentriske, og man skal ikke forvente, at realismen er i højsædet. Der er omvendt heller ikke tale om falden-på-halen komik. Humoren er meget underspillet og knyttet til deres særprægede personligheder, og de sammenstød de har med de andre herlige beboere i byen.
Afsnittene er på ca. 20 minutter hver og fungerer som super fin pauseunderholdning fra alt det andet. Og så er den perfekt til at se sammen med fruen.
Baseret på de første 3 sæsoner ligger den på 4 ud af 6 stjerner.
★★★★★★1Schitt's Creek (sæson 1-3)
Da Schitt's Creek efter den 6. og sidste sæson høstede Emmy'er for både bedste komedie, bedste instruktør, bedste manuskript, bedste mandlige hovedrolle, bedste kvindelige hovedrolle, bedste mandlige birolle, og bedste kvindelige birolle - plus et par stykker mere - ja så blev jeg simpelt hen nød til at finde ud af, hvad dette er for en størrelse.
Og det er meget simpelt. En ULTRA rig familie går konkurs (pga. noget skatte-et-eller-andet), og så bliver de nød til at flytte ind på et billigt 0-stjerners motel i den lille flække Schitt's Creek ude på landet.
Familien består af far, mor og to voksne børn af hvert køn. De er selvfølgelig alle mega snobbede og usympatiske til at starte med. Så det er et kultursammenstød af dimensioner, når de tvinges til at leve blandt de ret så simple folk i den lille by.
Faderen Johnny spilles af Eugene Levy, som vi alle kender som den sjove pinlige far i American Pie filmene. Hans søn David spilles af hans rigtige søn, Dan Levy, og de to er faktisk skaberne bag serien. Moderen Moira spilles af Cathrine O'Hara, og datteren Alex spilles af Annie Murphy.
De er alle fire fuldstændig geniale. Fra at være irriterende i starten udvikler de sig stille og roligt til nogle meget elskværdige personer, som det bare er super hyggeligt at hænge ud med. De er samtidig temmelige exentriske, og man skal ikke forvente, at realismen er i højsædet. Der er omvendt heller ikke tale om falden-på-halen komik. Humoren er meget underspillet og knyttet til deres særprægede personligheder, og de sammenstød de har med de andre herlige beboere i byen.
Afsnittene er på ca. 20 minutter hver og fungerer som super fin pauseunderholdning fra alt det andet. Og så er den perfekt til at se sammen med fruen.
Baseret på de første 3 sæsoner ligger den på 4 ud af 6 stjerner.
Herligt skriv - har lige fået C-More, hvor alle afsnit ligger. Lyder som noget der skal ses med fruen ;-)
★★★★1Fargo (sæson 4)
De to første sæsoner af Fargo var mesterlige. Så kom sæson 3, der desværre skuffede lidt - men som dog stadig havde alle de grundelementer, som man forventer i Fargo.
Men sæson 4 - den er derimod noget helt, helt andet.
For det første, så foregår den slet ikke i Fargo. Men 100% i Kansas City.
For det andet, så er hovedpersonen ikke længere en eller anden civil person, der får rodet sig ud i nogle uheldige ting med det kriminelle miljø. Og der er heller ikke en tydelig Fargo-agtig skurk med sære tilbøjligheder.
I stedet kunne man kalde denne sæson 4 for "Gangs of Kansas City".
Vi får severet historien om mafiaens opståen i Kansas City, og går helt tilbage til år 1900, og herfra videre frem til 1950, hvor den egentlige historie udspiller sig. Hovedpersonerne er på den ene side den etablerede italienske familie, og på den anden side den nytilkomne Cannon-familie (ledet af Chris Rock's karakter).
Begge sider bliver skildret nuanceret, og ens sympati skifter hele tiden fra den ene lejr til den anden. Så hvis man gerne vil have en tydelig helt og en tydelig skurk, så kan det være en frustrerende oplevelse. Men jeg kunne nu meget godt lide det. Faktisk var det ganske forfriskende.
Udover at følge lederne i de to stridende familier, så er der en lang række andre farverige personer, som krydrer historien: en super exentrisk (og skingrende skør) sygeplejeske fra Minnesota. 2 dødsensfarlige kvinder, der netop er flygtet fra et fængsel. En kæk US marshal fra Utah, som (selvfølgelig) bliver spillet af Timothy Olyphant. En korrupt politimand med OCD, der skifter side lige så tit som kvinder skifter sko. En irsk gangster med et jødisk navn, som arbejder for italienerne. Og ikke mindst en bedemandsforretning, hvor datterens skoleprojekt udgør en form for rammefortælling for det hele.
Chris Rock står øverst på rollelisten. Men man skal ikke lade sig narre. Skærmtiden bliver ligeligt fordelt mellem de to familier og de mange øvrige hovedpersoner. For der er ingen egentlige hovedpersoner. Alle er hovedpersoner.
Det fede ved serien er, at der er mange herlige tråde at holde styr på. Alle karakterene er interessante. De er på én gang skildret nuancerede og realistiske, og samtidig opfører de sig far-out surrealistisk. Det ene øjeblik hepper man på dem, og det næste øjeblik ønsker man, at de bliver nakket. Heldigvis kan man ikke gætte, hvad der vil ske - og hvis man prøver, så gætter man forkert.
Der er ikke mangel på syrede nye drejninger. Og der er masser af underholdnign i form af blod og død. Men man skal nok have lidt tålmodighed, for handlingen skrider ikke super hurtigt frem i starten.
4/6 stjerner.
★★★★★★0Den er flere steder rated en del lavere end de forrige sæsoner. Ikke at ratings er alt. Men når det kommer til serier, får jeg mine betænkeligheder om jeg gider sidde igennem en hel sæson.
Hvordan vil du måle den op imod de tre første sæsoner?
T. Nielsen30-11-20 22:35
★★★★★★0Fargo (sæson 4)
De to første sæsoner af Fargo var mesterlige. Så kom sæson 3, der desværre skuffede lidt - men som dog stadig havde alle de grundelementer, som man forventer i Fargo.
Men sæson 4 - den er derimod noget helt, helt andet.
For det første, så foregår den slet ikke i Fargo. Men 100% i Kansas City.
For det andet, så er hovedpersonen ikke længere en eller anden civil person, der får rodet sig ud i nogle uheldige ting med det kriminelle miljø. Og der er heller ikke en tydelig Fargo-agtig skurk med sære tilbøjligheder.
I stedet kunne man kalde denne sæson 4 for "Gangs of Kansas City".
Vi får severet historien om mafiaens opståen i Kansas City, og går helt tilbage til år 1900, og herfra videre frem til 1950, hvor den egentlige historie udspiller sig. Hovedpersonerne er på den ene side den etablerede italienske familie, og på den anden side den nytilkomne Cannon-familie (ledet af Chris Rock's karakter).
Begge sider bliver skildret nuanceret, og ens sympati skifter hele tiden fra den ene lejr til den anden. Så hvis man gerne vil have en tydelig helt og en tydelig skurk, så kan det være en frustrerende oplevelse. Men jeg kunne nu meget godt lide det. Faktisk var det ganske forfriskende.
Udover at følge lederne i de to stridende familier, så er der en lang række andre farverige personer, som krydrer historien: en super exentrisk (og skingrende skør) sygeplejeske fra Minnesota. 2 dødsensfarlige kvinder, der netop er flygtet fra et fængsel. En kæk US marshal fra Utah, som (selvfølgelig) bliver spillet af Timothy Olyphant. En korrupt politimand med OCD, der skifter side lige så tit som kvinder skifter sko. En irsk gangster med et jødisk navn, som arbejder for italienerne. Og ikke mindst en bedemandsforretning, hvor datterens skoleprojekt udgør en form for rammefortælling for det hele.
Chris Rock står øverst på rollelisten. Men man skal ikke lade sig narre. Skærmtiden bliver ligeligt fordelt mellem de to familier og de mange øvrige hovedpersoner. For der er ingen egentlige hovedpersoner. Alle er hovedpersoner.
Det fede ved serien er, at der er mange herlige tråde at holde styr på. Alle karakterene er interessante. De er på én gang skildret nuancerede og realistiske, og samtidig opfører de sig far-out surrealistisk. Det ene øjeblik hepper man på dem, og det næste øjeblik ønsker man, at de bliver nakket. Heldigvis kan man ikke gætte, hvad der vil ske - og hvis man prøver, så gætter man forkert.
Der er ikke mangel på syrede nye drejninger. Og der er masser af underholdnign i form af blod og død. Men man skal nok have lidt tålmodighed, for handlingen skrider ikke super hurtigt frem i starten.
4/6 stjerner.
Jeg mangler lige at få set det sidste afsnit - men var et par gange undervejs ved at skippe denne sæson. Som du meget sigende påpeger - så mangler der simpelthen hovedperson(er) - der er ikke rigtig nogen af de skæve eksistenser som man kommer til at føle noget for undervejs.
Det hele føles lidt som om at man har opfundet nogle karakterer - og så bare ikke har gidet at skrive en historie.
Hvis vi skal holde os til din skala så rammer jeg mere 3/6 - uden at have brug for at se mere, hvis de ikke vil mere med det.
★★★★★★1Den er flere steder rated en del lavere end de forrige sæsoner. Ikke at ratings er alt. Men når det kommer til serier, får jeg mine betænkeligheder om jeg gider sidde igennem en hel sæson.
Hvordan vil du måle den op imod de tre første sæsoner?
Du får mit bud. Det er den ringeste, hidtil.
Sæson 1; 9/10. Sæson 2; 9/10. Sæson 3; 8/10 Sæson 4; 6/10
★★★★★★1Du får mit bud. Det er den ringeste, hidtil.
Sæson 1; 9/10. Sæson 2; 9/10. Sæson 3; 8/10 Sæson 4; 6/10
Jeg kan se vi er helt enige om de tre første sæsoner. Så tror jeg at jeg skipper denne. Takker:)
T. Nielsen 1-12-20 10:24
★★★★★★1Jeg kan se vi er helt enige om de tre første sæsoner. Så tror jeg at jeg skipper denne. Takker:)
Var så lidt. Du går virkelig ikke glip af noget ;-)
★★★★★★1Var så lidt. Du går virkelig ikke glip af noget ;-)
Havde det været en film, så have jeg bedre gide tage chancen. Men det kan godt være lidt et helvede at sidde igennem en blot “solid” serie synes jeg.
T. Nielsen 1-12-20 10:47
★★★★★★1Havde det været en film, så have jeg bedre gide tage chancen. Men det kan godt være lidt et helvede at sidde igennem en blot “solid” serie synes jeg.
Helt enig - og denne er virkelig en sejtrækker. Som sagt et par sjove figurer, uden indhold.
★★★★0Den er flere steder rated en del lavere end de forrige sæsoner. Ikke at ratings er alt. Men når det kommer til serier, får jeg mine betænkeligheder om jeg gider sidde igennem en hel sæson.
Hvordan vil du måle den op imod de tre første sæsoner?
Sæson 4 kan helt sikkert ikke måle sig med de to første sæsoner, som jeg vil rate til 5 store stjerner ud af 6.
Sæson 3 havde nogle få interessante karakterer i form af Carrie Coon's politibetjent og David Thewlis' syrede bulimi-skurk. Men Ewan McGregor brødrene sagde mig ikke rigtig noget, og jeg blev aldrig for alvor engageret i historien. Sæson 3 lander for mig på 4 små stjerner.
Så kan jeg faktisk bedre lide sæson 4, som er til 4 store stjerner. Det er rigtigt, at den er lidt langsommelig. Og man bliver helt sikkert skuffet, hvis man sætter sig ned og forventer Fargo-stemning og humor. Vi er meget mere ovre i Miller's Crossing universet.
Men ser man den som et uafhængigt gangster-drama, så kan den bestemt noget. Jeg så den ret komprimeret i løbet af 3 dage, hvilket jo så også hjælper på, at den ikke føles langsommelig. Hvis jeg havde set ét afsnit om ugen, så var jeg helt sikkert blevet utålmodig.
Jeg følte faktisk, at jeg kom ind under huden på de fleste af karakterene. Især kunne jeg rigtig godt lide Josto og Rabbi, som begge havde været ofre for børnebytteri i deres forældres forsøg på fredsaftaler med den rivaliserende bande. Rabbi hele to gange, hvilket må sætte nogle spor på sjælen. Og så den herlige Josto, som tror, at han er en Michael Corleone - bare ægerligt at hans taktiske snilde kan ligge på et ret lille sted.
★★★★★★1Sæson 4 kan helt sikkert ikke måle sig med de to første sæsoner, som jeg vil rate til 5 store stjerner ud af 6.
Sæson 3 havde nogle få interessante karakterer i form af Carrie Coon's politibetjent og David Thewlis' syrede bulimi-skurk. Men Ewan McGregor brødrene sagde mig ikke rigtig noget, og jeg blev aldrig for alvor engageret i historien. Sæson 3 lander for mig på 4 små stjerner.
Så kan jeg faktisk bedre lide sæson 4, som er til 4 store stjerner. Det er rigtigt, at den er lidt langsommelig. Og man bliver helt sikkert skuffet, hvis man sætter sig ned og forventer Fargo-stemning og humor. Vi er meget mere ovre i Miller's Crossing universet.
Men ser man den som et uafhængigt gangster-drama, så kan den bestemt noget. Jeg så den ret komprimeret i løbet af 3 dage, hvilket jo så også hjælper på, at den ikke føles langsommelig. Hvis jeg havde set ét afsnit om ugen, så var jeg helt sikkert blevet utålmodig.
Jeg følte faktisk, at jeg kom ind under huden på de fleste af karakterene. Især kunne jeg rigtig godt lide Josto og Rabbi, som begge havde været ofre for børnebytteri i deres forældres forsøg på fredsaftaler med den rivaliserende bande. Rabbi hele to gange, hvilket må sætte nogle spor på sjælen. Og så den herlige Josto, som tror, at han er en Michael Corleone - bare ægerligt at hans taktiske snilde kan ligge på et ret lille sted.
Du er tæt på at jeg må lave en kontra:) Meeen du ratede den dog “kun” 4/6. Jeg ser tiden an, om jeg får plads i kalenderen:D Tak for et fyldigt svar.
T. Nielsen 1-12-20 12:30
★★★★1The Undoing
Jeg havde ikke de store forhåbninger til The Undoing, før jeg satte mig ned. Jeg var nemlig ikke særlig vild med The Night Manager, som jeg synes er alt for overvurderet. Og hele præmissen for The Undoing var ikke noget, der talte til min smag. Meeeen - det er jo vores egen Susanne Bier, så jeg følte, at jeg i det mindste burde tjekke det første afsnit ud.
Jeg ventede klogeligt til alle afsnittene var tilgængelige. For det ene afsnit tog bare det andet. Man skulle lige igennem 20-25 minutters intro til de riges liv i New York, og så - bum - skete der noget, og jeg var hjælpeløst hooked.
De fire første afsnit er nærmest fremragende. Alle karakterer spiller fortrinligt og - super vigtigt - de er alle troværdige i deres opførsel og handlinger. Hvilket bestemt ikke er en garanti i den slags krimidrama.
Historien er samtidig mega gribende. Nicole Kidman's Grace kommer fra allerførste afsnit i en forfærdelig situation, da hun og hendes familie bliver mistænkt for både det ene og det andet ifm. et mord på en kvinde. Vi oplever historien gennem Grace' øjne, og man mærker tydeligt uretfærdigheden og tvivlen på egen krop. I hvert afsnit afsløres der nye spændende detaljer omkring mordet og personerne. Og de i forvejen komplekse karakterer bliver endnu mere interessante at følge.
Jeg havde en rimelig klar fornemmelse for, hvilken vej det hele ville bære. Men gennem alle de fire første afsnit, var jeg alligevel i tvivl og nåede at opspinde alle mulige alternative teorier inde i mit hovede. I afsnit 5 bliver kanonerne så for alvor sat i stilling til den finale, som jeg lidt havde frygtet. Og i afsnit 6 kører det hele så desværre af sporet og bliver alt for melodramatisk, samtidig med at troværdigheden falder.
Den forventede/frygtede/skuffende - slutning skal dog ikke afholde mig fra at give miniserien en samlet score på 4 ud af 6 stjerner.