Ja, Preacher ligger så i den lave ende hos mig. Tegneserien er dog fantastisk.
Kender den ikke, men det lyder spændende, så er det den i 7 bind af Garth Ennis eller?
What we saw - tv serier
★★★0
★★★★1Kender den ikke, men det lyder spændende, så er det den i 7 bind af Garth Ennis eller?
Jeps.
chandler75 3-10-21 18:27
★★★★0Mener jeg så halvandet afsnit eller sådan noget. Ja, vi er vist langt fra hinanden Rico.
Ja, på gyserfronten ligger vi temmelig langt fra hinanden. Men vi kan nok blive enige om, at Alien er et gyser mesterværk. Du har den i hvert fald liggende på din "Babo's rangering af 10'ere".
På lin topliste kan jeg da også finde masser af andre film, som jeg også vil kalde mesterværker - såsom Apocalypse Now, Starship Troopers, Memento, The Matrix, Pulp Fiction, The Prestige osv.
Så helt "filmfjender" er vi ikke :-)
★★★★0Ja, på gyserfronten ligger vi temmelig langt fra hinanden. Men vi kan nok blive enige om, at Alien er et gyser mesterværk. Du har den i hvert fald liggende på din "Babo's rangering af 10'ere".
På lin topliste kan jeg da også finde masser af andre film, som jeg også vil kalde mesterværker - såsom Apocalypse Now, Starship Troopers, Memento, The Matrix, Pulp Fiction, The Prestige osv.
Så helt "filmfjender" er vi ikke :-)
Det var heller ikke ment generelt eller altid. Tror vi alle herinde kan finde en bunke film vi kan være enige om og savle i fællesskab over. Især klassikerne. Men godt at høre, for resten, mht Oculus. Den var rigtig god.
Jeps.
Takker, vil tjekke dem ud :)
★★★★★★1Cobra Kai - sæson 1.
Det er en helt genial idé - og meget imponerende det er lykkes at samle så mange fra det oprindelige cast.
Når det er skrevet - så er jeg ikke en af dem som var overvældende facineret af Karate Kid, da den udkom - første del så jeg i biffen. Jo det var hyggeligt, og historien om det godes sejr over det onde var fin. Men det er også meget amerikansk - og det er ikke en film jeg har haft behov for at gense siden 80'erne. Kan se jeg gav den 7/10. Jeg så endda de to efterfølgere på video - og har rated dem II (6/10) og III (5/10) - og dem har jeg lykkeligt glemt.
Jeg husker den oprindelige film så tydeligt at jeg sagtens kan se hvor meget serien ærer sit ophav.
Desværre er det også den største præstation, til nu. Men sjovt er det at se hvor meget der kan gentages og genbruges, med en ny generation - og heldigvis er det lidt mere nuanceret, og ikke bare ond mod god.
Jeg bliver lidt træt at de evige amerikanske klicheer - men det er så hyggeligt selskab at jeg nok ser videre på de næste sæsonner sammen med sønnike.
7/10
- ★★★★1
Tænk at du har kunnet vente så længe med at se noget, der var så meget hype omkring sidste år :-)
★★★★★1Midnight Mass (afsnit 1-4)
Er jeg virklig den eneste, der ikke bøjer mig i støvet overfor Mike Flanagans seneste værk?
Måske er det mig, der er noget galt med. Eller - også er det bare alle jer andre... :-)
Jeg havde ellers ja-hatten på fra starten, da jeg satte mig ned for at se Midnight Mass. Men hatten passede bare slet ikke til mit hovede. Og det på trods af at der er tale om et super fedt set-up med det lille lokalsamfund på Crockett Island.
Jeg var ret så positivt stemt overfor afsnit 1. Men herefter gik det bare mere og mere ned af bakke. Alle personerne er un-likeable. Enten er de religiøse fanatikere, eller også er de svagpissere. Jeg tabte eksempelvis alt for vores hovedperson Riley, da han ikke var i stand til at stå fast ved hans ateist overbevisning og lod sig trække med ind i kirken.
Den eneste fornuftige på øen er tilsyneladende sheriffen. Jeg ville ønske, at han havde fyldt meget mere, og at han havde givet alle de irriterede beboere noget modstand. Det kommer muligvis i de sidste 3 afsnit. Men eftersom hele plottet allerede er afsløret (eller gættet) efter de første fire afsnit, så kunne jeg ikke se nogen grund til at blive hængende. Især ikke fordi afsnit 4 var dræbende kedeligt. Lange, lange, intetsigende samtaler mellem personer, som jeg er totalt ligeglad med.
Jeg ville nok have foretrukket enten et rendyrket drama på øen. Altså uden overnaturlige elementer, men til gengæld med en god historie. Eller også i den modsatte grøft: full blown religiøst crazyness som det man ser i The Preacher eller i den spanske 30 Coins.
★★☆☆☆☆
At anmelde en halv serie giver for mit vedkommende ingen mening, og da slet ikke når hele plottet netop ikke er afsløret efter de fire første afsnit. Hvordan kan du i det hele taget vide, at der ikke kommer flere afsløringer osv?
At alle personer er un-likable kan jeg ærlig talt slet ikke nikke genkendende til. Så Riley - der er svært traumatiseret skal man lige huske på og derfor forståeligt nok en knudemand er un-likable? Og ligeså den fordrukne Joe Collie - som også slæber rundt på et traume - men stadigvæk er et godt menneske er un-likable? Og hvad med skolelæreren Erin, lægen Sarah, Rileys mor, Sarahs mor, Sherif Hassan og teenagerne på øen, de er også un-likable. Ja, det fatter jeg ikke lige noget af at de skulle være. Tværtimod er de da alle trods deres problemer særdeles likable.
Og de er da heller ikke enten religiøse fanatikere eller svagpissere.
Hverken Riley, Joe Erin, Sarah, Sherif Hassan eller de andre nævnte er da religiøse fanatikere. Der er altså en væsentlig forskel på at være troende og have religionen som en støtte, et fast holdepunkt og eller samlimgspunkt i sit liv, og så til at bruge religion som et massehysterisk magtmidel der udnytter og misbruger folks tro. Det er bl.a. disse modsætninger som serien også udforsker, hvis du ellers havde gidet at se serien færdig.
Som en der selv har været ude for en voldsom ulykke provokere det mig en del, at du skriver at Riley, og for den sags skyld Joe osv, er svagpissere på trods af at især de to slæber rundt på nogle meget alvorlige traumer. Riley er dybt plaget af sin ulykke og er hårdt ramt af PTSD, samt er selvmordstruet og forsøger med sin tilbagevenden til øen at få styr på sit liv igen. Selvom Riley er blevet ateist er der jo stadig et behov i ham for at blive tilgivet for sine synder og i at blive en del af et fællesskab, som kan gøre at han ikke længere føler sig ensom og isoleret.
Det er et helt almindeligt behov, som de fleste oplever efter en voldsom ulykke - det behøver dog ikke altid at være et religiøst fælleskab - i et forsøg på at blive et helt menneske igen og i at bearbejde sine traumer. Ofte følger der også tanker med som; "hvorfor skete det lige for mig", "hvorfor overlevede jeg" og "hvad er meningen med det hele hvis nogen overhovedet"? Det er bl.a også noget som bliver vendt og drejet i det du kalder for intetsigende samtaler.
Så Riley er altså alt andet end en svagpisser men faktisk det modsatte, nemlig en person der gør sit bedste for at være et godt menneske bl.a. ved at ville bekæmpe sine synder og det mørke der forsøger at ødelægge ham.
Og hvis man skulle være i tvivl om noget her, er der blot at se scenen i båden hvor Riley foretager det ultimative offer og giver sit eget liv i håbet om at redde Erin og ligesindede på øen ffra den kommende ondskab.
Fair nok at du ikke bryder dig om serien - eller første halvdel - men jeg forstår ærlig talt ikke flere af dine kritikpunkter og synes du på flere områder rammer helt ved siden af skiven. :)
- ★1
Midnight Mass (afsnit 1-4)
Er jeg virklig den eneste, der ikke bøjer mig i støvet overfor Mike Flanagans seneste værk?
Måske er det mig, der er noget galt med. Eller - også er det bare alle jer andre... :-)
Jeg havde ellers ja-hatten på fra starten, da jeg satte mig ned for at se Midnight Mass. Men hatten passede bare slet ikke til mit hovede. Og det på trods af at der er tale om et super fedt set-up med det lille lokalsamfund på Crockett Island.
Jeg var ret så positivt stemt overfor afsnit 1. Men herefter gik det bare mere og mere ned af bakke. Alle personerne er un-likeable. Enten er de religiøse fanatikere, eller også er de svagpissere. Jeg tabte eksempelvis alt for vores hovedperson Riley, da han ikke var i stand til at stå fast ved hans ateist overbevisning og lod sig trække med ind i kirken.
Den eneste fornuftige på øen er tilsyneladende sheriffen. Jeg ville ønske, at han havde fyldt meget mere, og at han havde givet alle de irriterede beboere noget modstand. Det kommer muligvis i de sidste 3 afsnit. Men eftersom hele plottet allerede er afsløret (eller gættet) efter de første fire afsnit, så kunne jeg ikke se nogen grund til at blive hængende. Især ikke fordi afsnit 4 var dræbende kedeligt. Lange, lange, intetsigende samtaler mellem personer, som jeg er totalt ligeglad med.
Jeg ville nok have foretrukket enten et rendyrket drama på øen. Altså uden overnaturlige elementer, men til gengæld med en god historie. Eller også i den modsatte grøft: full blown religiøst crazyness som det man ser i The Preacher eller i den spanske 30 Coins.
★★☆☆☆☆
Nej, jeg er heller ikke blæst bagover (har set 2½ afsnit). Men det er nok fordi, at mine forventninger slet ikke bliver indfriet. Jeg forventer en gyserserie i stil med Hill House, men får en dramaserie med elementer af gys. Og dramaet er som sådan fint nok, og det er rimelige præstationer over hele linien, men jeg småkeder mig. For mig ser denne serie ud til at ligge sig i slipstrømmen på Bly Manor, hvilken jo også var en skuffelse.
Transferet er dog elendigt. Jeg føler det er som om jeg ser en god dvd skive eller en dårlig BD skive. Det er nok bare mig, men det irriterer mig grænseløst.
- ★★★★1
At anmelde en halv serie giver for mit vedkommende ingen mening, og da slet ikke når hele plottet netop ikke er afsløret efter de fire første afsnit. Hvordan kan du i det hele taget vide, at der ikke kommer flere afsløringer osv?
At alle personer er un-likable kan jeg ærlig talt slet ikke nikke genkendende til. Så Riley - der er svært traumatiseret skal man lige huske på og derfor forståeligt nok en knudemand er un-likable? Og ligeså den fordrukne Joe Collie - som også slæber rundt på et traume - men stadigvæk er et godt menneske er un-likable? Og hvad med skolelæreren Erin, lægen Sarah, Rileys mor, Sarahs mor, Sherif Hassan og teenagerne på øen, de er også un-likable. Ja, det fatter jeg ikke lige noget af at de skulle være. Tværtimod er de da alle trods deres problemer særdeles likable.
Og de er da heller ikke enten religiøse fanatikere eller svagpissere.
Hverken Riley, Joe Erin, Sarah, Sherif Hassan eller de andre nævnte er da religiøse fanatikere. Der er altså en væsentlig forskel på at være troende og have religionen som en støtte, et fast holdepunkt og eller samlimgspunkt i sit liv, og så til at bruge religion som et massehysterisk magtmidel der udnytter og misbruger folks tro. Det er bl.a. disse modsætninger som serien også udforsker, hvis du ellers havde gidet at se serien færdig.
Som en der selv har været ude for en voldsom ulykke provokere det mig en del, at du skriver at Riley, og for den sags skyld Joe osv, er svagpissere på trods af at især de to slæber rundt på nogle meget alvorlige traumer. Riley er dybt plaget af sin ulykke og er hårdt ramt af PTSD, samt er selvmordstruet og forsøger med sin tilbagevenden til øen at få styr på sit liv igen. Selvom Riley er blevet ateist er der jo stadig et behov i ham for at blive tilgivet for sine synder og i at blive en del af et fællesskab, som kan gøre at han ikke længere føler sig ensom og isoleret.
Det er et helt almindeligt behov, som de fleste oplever efter en voldsom ulykke - det behøver dog ikke altid at være et religiøst fælleskab - i et forsøg på at blive et helt menneske igen og i at bearbejde sine traumer. Ofte følger der også tanker med som; "hvorfor skete det lige for mig", "hvorfor overlevede jeg" og "hvad er meningen med det hele hvis nogen overhovedet"? Det er bl.a også noget som bliver vendt og drejet i det du kalder for intetsigende samtaler.
Så Riley er altså alt andet end en svagpisser men faktisk det modsatte, nemlig en person der gør sit bedste for at være et godt menneske bl.a. ved at ville bekæmpe sine synder og det mørke der forsøger at ødelægge ham.
Og hvis man skulle være i tvivl om noget her, er der blot at se scenen i båden hvor Riley foretager det ultimative offer og giver sit eget liv i håbet om at redde Erin og ligesindede på øen ffra den kommende ondskab.
Fair nok at du ikke bryder dig om serien - eller første halvdel - men jeg forstår ærlig talt ikke flere af dine kritikpunkter og synes du på flere områder rammer helt ved siden af skiven. :)
Spot on. Jeg blødte for flere personer i serien. Jeg var oprigtigt rørt i flere scener.
- ★★★★0
Nej, jeg er heller ikke blæst bagover (har set 2½ afsnit). Men det er nok fordi, at mine forventninger slet ikke bliver indfriet. Jeg forventer en gyserserie i stil med Hill House, men får en dramaserie med elementer af gys. Og dramaet er som sådan fint nok, og det er rimelige præstationer over hele linien, men jeg småkeder mig. For mig ser denne serie ud til at ligge sig i slipstrømmen på Bly Manor, hvilken jo også var en skuffelse.
Transferet er dog elendigt. Jeg føler det er som om jeg ser en god dvd skive eller en dårlig BD skive. Det er nok bare mig, men det irriterer mig grænseløst.
Jeg synes det var noget helt andet end Bly Manor, som også skuffede mig. Denne gjorde så absolut ikke.
- ★★★★0
At anmelde en halv serie giver for mit vedkommende ingen mening, og da slet ikke når hele plottet netop ikke er afsløret efter de fire første afsnit. Hvordan kan du i det hele taget vide, at der ikke kommer flere afsløringer osv?
At alle personer er un-likable kan jeg ærlig talt slet ikke nikke genkendende til. Så Riley - der er svært traumatiseret skal man lige huske på og derfor forståeligt nok en knudemand er un-likable? Og ligeså den fordrukne Joe Collie - som også slæber rundt på et traume - men stadigvæk er et godt menneske er un-likable? Og hvad med skolelæreren Erin, lægen Sarah, Rileys mor, Sarahs mor, Sherif Hassan og teenagerne på øen, de er også un-likable. Ja, det fatter jeg ikke lige noget af at de skulle være. Tværtimod er de da alle trods deres problemer særdeles likable.
Og de er da heller ikke enten religiøse fanatikere eller svagpissere.
Hverken Riley, Joe Erin, Sarah, Sherif Hassan eller de andre nævnte er da religiøse fanatikere. Der er altså en væsentlig forskel på at være troende og have religionen som en støtte, et fast holdepunkt og eller samlimgspunkt i sit liv, og så til at bruge religion som et massehysterisk magtmidel der udnytter og misbruger folks tro. Det er bl.a. disse modsætninger som serien også udforsker, hvis du ellers havde gidet at se serien færdig.
Som en der selv har været ude for en voldsom ulykke provokere det mig en del, at du skriver at Riley, og for den sags skyld Joe osv, er svagpissere på trods af at især de to slæber rundt på nogle meget alvorlige traumer. Riley er dybt plaget af sin ulykke og er hårdt ramt af PTSD, samt er selvmordstruet og forsøger med sin tilbagevenden til øen at få styr på sit liv igen. Selvom Riley er blevet ateist er der jo stadig et behov i ham for at blive tilgivet for sine synder og i at blive en del af et fællesskab, som kan gøre at han ikke længere føler sig ensom og isoleret.
Det er et helt almindeligt behov, som de fleste oplever efter en voldsom ulykke - det behøver dog ikke altid at være et religiøst fælleskab - i et forsøg på at blive et helt menneske igen og i at bearbejde sine traumer. Ofte følger der også tanker med som; "hvorfor skete det lige for mig", "hvorfor overlevede jeg" og "hvad er meningen med det hele hvis nogen overhovedet"? Det er bl.a også noget som bliver vendt og drejet i det du kalder for intetsigende samtaler.
Så Riley er altså alt andet end en svagpisser men faktisk det modsatte, nemlig en person der gør sit bedste for at være et godt menneske bl.a. ved at ville bekæmpe sine synder og det mørke der forsøger at ødelægge ham.
Og hvis man skulle være i tvivl om noget her, er der blot at se scenen i båden hvor Riley foretager det ultimative offer og giver sit eget liv i håbet om at redde Erin og ligesindede på øen ffra den kommende ondskab.
Fair nok at du ikke bryder dig om serien - eller første halvdel - men jeg forstår ærlig talt ikke flere af dine kritikpunkter og synes du på flere områder rammer helt ved siden af skiven. :)
Jeg skriver jo netop, at sheriffen er undtagelsen. Ham kan jeg super godt lide, men han er desværre alt for lidt med.
De andre er "unlikeable" efter min smag. Forstået på den måde, at jeg enten synes de er usympatiske eller uinteressante. Jeg er selvfølgelig enig i, at hverken Riley, Erin, Sarah m.fl. kan siges at være usympatiske. Men de bliver bare hurtigt uinteressante for mig. Meget af det hænger sammen med al den religionssnak, som keder mig.
Beklager at jeg nok brugte ordet "unlikeable" i en lige lovlig bred mening.
Jeg har selv været ude for en masse psykiske og fysiske prøvelser i mit liv og min familie. Så jeg vil nok mene, at jeg kan tale med om, hvorvidt jeg synes nogen er svagpissere eller ej. Når jeg ser nogen, der i bund og grund burde have det bedre end mig selv, alligevel klage over livet, så bliver jeg altid lidt provokeret. Og så må det være i orden at kalde dem svagpissere.
Og det med at anmelde en halv serie. Tja, det ser vi jo hele tiden blive gjort i de professionelle medier. Desuden er det vi skriver herinde på Forum vel ikke "rigtige" anmeldelser. Det er vel mere at betegne som kommentarer til, hvad vi har set. Hvis man set en halv serie (eller en halv film) og gerne vil kommentere det, så synes jeg det er helt fint - sålænge man gør opmærksom på det.
★★★★★0På den anden side - hvis man mener at serien ikke er særligt god efter de fire første afsnit, er der da ingen grund til at fortsætte. Den stiger ikke pludselig i kvalitet - den har et konstant tårnhøjt niveau -=)
David Lund 4-10-21 16:42
- ★★★★0
Fair nok at du ikke bryder dig om serien - eller første halvdel - men jeg forstår ærlig talt ikke flere af dine kritikpunkter og synes du på flere områder rammer helt ved siden af skiven. :)
Mine kritikpunkter kan sådan set opsummeres til, at jeg KEDEDE MIG.
Så det er vel ikke mig, der rammer ved siden af skiven. Det er nærmere serien der rammer ved siden af min smag :-)
- ★★★★1
Cobra Kai - sæson 1.
Det er en helt genial idé - og meget imponerende det er lykkes at samle så mange fra det oprindelige cast.
Når det er skrevet - så er jeg ikke en af dem som var overvældende facineret af Karate Kid, da den udkom - første del så jeg i biffen. Jo det var hyggeligt, og historien om det godes sejr over det onde var fin. Men det er også meget amerikansk - og det er ikke en film jeg har haft behov for at gense siden 80'erne. Kan se jeg gav den 7/10. Jeg så endda de to efterfølgere på video - og har rated dem II (6/10) og III (5/10) - og dem har jeg lykkeligt glemt.
Jeg husker den oprindelige film så tydeligt at jeg sagtens kan se hvor meget serien ærer sit ophav.
Desværre er det også den største præstation, til nu. Men sjovt er det at se hvor meget der kan gentages og genbruges, med en ny generation - og heldigvis er det lidt mere nuanceret, og ikke bare ond mod god.
Jeg bliver lidt træt at de evige amerikanske klicheer - men det er så hyggeligt selskab at jeg nok ser videre på de næste sæsonner sammen med sønnike.
7/10
For mig var det ikke så vigtigt, om man var fan af de gamle film eller ej. Jeg har da set dem et par gange, men det er ikke noget jeg har dyrket. Og det er heller ikke film, jeg har nogen speciel lyst til at gense.
Jeg synes Cobra Kai er fantastisk, fordi den sender en herlig hyldest til 80'erne med et ironisk meta-agtigt glimt i øjet. Samtidig vender den bøtten på hovedet og er langt mere nuanceret. Og så har den altså bare en hovedperson, der har et skønt forpint fjæs.
- ★★★★0
Mine kritikpunkter kan sådan set opsummeres til, at jeg KEDEDE MIG.
Så det er vel ikke mig, der rammer ved siden af skiven. Det er nærmere serien der rammer ved siden af min smag :-)
Og det er næppe seriens skyld du ikke kunne lide Flanagans vision, eftersom det er dig der valgte at se den :)
Men jeg forstår hvad du mener. Hvis ‘skyld’ det er kommer an på argumentationen og noget af det Nighthawk kom ind på, var spot on. Det med, at den kedede dig, kan man jo som regel ikke anfægte.
- ★★★★0
Det med, at den kedede dig, kan man jo som regel ikke anfægte.
Jo jo - det kan man da godt. Det er Flanagan's skyld!
Først laver han noget, jeg godt kan lide (bl.a. Oculus og Doctor Sleep). Og så tillader han sig at lave noget, jeg slet ikke bryder mig om. Det er da tarveligt :-)
- ★★★★0
Jo jo - det kan man da godt. Det er Flanagan's skyld!
Først laver han noget, jeg godt kan lide (bl.a. Oculus og Doctor Sleep). Og så tillader han sig at lave noget, jeg slet ikke bryder mig om. Det er da tarveligt :-)
Nu joker du :)
- ★★★★★★1
Tænk at du har kunnet vente så længe med at se noget, der var så meget hype omkring sidste år :-)
Som sagt så sagde filmen mig ikke det helt store :-)
- ★★★★★★1
For mig var det ikke så vigtigt, om man var fan af de gamle film eller ej. Jeg har da set dem et par gange, men det er ikke noget jeg har dyrket. Og det er heller ikke film, jeg har nogen speciel lyst til at gense.
Jeg synes Cobra Kai er fantastisk, fordi den sender en herlig hyldest til 80'erne med et ironisk meta-agtigt glimt i øjet. Samtidig vender den bøtten på hovedet og er langt mere nuanceret. Og så har den altså bare en hovedperson, der har et skønt forpint fjæs.
Du sumerer meget godt på det bedste ved serien - indtil nu synes jeg bare den er for gennemskuelig.
- ★★★★1
Du sumerer meget godt på det bedste ved serien - indtil nu synes jeg bare den er for gennemskuelig.
Det gør ikke noget for mig, at den er gennemskuelig. Jeg ser den primært som en komedie - og ikke for dramaets skyld.
- ★★★★0
Nine Perfect Strangers (miniserie)
En halv anbefaling og en halv advarsel om denne 8-episoders miniserie på Prime Video.
Den starter ret fedt. Ni farverige personer tjekker ind på et afsidesliggende resort, hvor de skal i terapi og få styr på deres liv. De er alle blevet specielt udvalgt og inviteret af resortets guru, der har en temmelig alternativ og eksperimenterende tilgang til behandling af traumer.
Gæsterne spilles af et fedt hold skuespillere: bl.a. Michael Shannon, Luke Evans, Bobby Cannavale, Melissa McCarthy, og Samara Weaving. Og så har vi ikke mindst hotellets guru, der spilles af Nicole Kidman med en sjov påtaget russisk accent. Hun fremstilles til at starte med som en isdronning, der har 100% styr på situationen. Men lidt efter lidt bliver det afsløret, at hun selv har nogle traumer, der kræver behandling - og så begynder der ellers at komme revner i det "perfekte" mindfulness resort.
Jeg kan ikke rigtig gennemskue, om historien skal tages alvorlig, eller om det en en satire. Er det en kommentar til USA's brug af drugs - herunder især psykedeliske stoffer? Og hvis ja, er det så en advarsel imod denne slags stoffer - eller det modsatte?
Det er i hvert fald ganske underholdende undervejs. Man skal nok ikke tage det alt for alvorligt. Dertil er gæsternes mange traumer for banale og "set-før-agtige". Heldigvis er der masser af sjove sekvenser. Bl.a. Michael Shannon der synger "You're the one that I want" fra Grease. Og ganske interessant at se Luke Evans i selskab med Melissa McCarthy - men hvor det er Luke Evans, der er den sjove.
Plotmæssigt bliver der lagt op til en masse mystik, men denne del løber desværre lidt ud i sandet til sidst. Så hvis man sætter sig til rette med tilpas moderate forventninger, så er det slet ikke så tosset. Se i hvert fald første afsnit, hvor hele den sjove præmis bliver introduceret.
★★★☆☆☆
- ★★★★★★0
Det gør ikke noget for mig, at den er gennemskuelig. Jeg ser den primært som en komedie - og ikke for dramaets skyld.
Helt fair - jeg hygger mig også med den ;-)
- ★★★★★★1
What If (Disney+ - første 9 episoder)
Det er lidt en blandet pose bolcher, da ingen af afsnittene har noget med hinanden at gøre - bortset fra det sidste, hvor der er en slags opsamling.
Baseret på det der beskrives i Loki serien, så findes der et væld af alternative handlingsforløb - hvis tingene havde udviklet sig anderledes. Afsnittene tager udgangspunkt i handlingen i MCU filmene - og nogle virker mere logiske end andre - at Star Lord skulle være T'Challa (Black Panter) er lidt tung at sluge som en lille kosmisk fejl.
Serien er flot tegnet, og Disney sparer ikke på noget - i mange tilfælde er det MCU skuespillerne som lægger stemmer til deres egne figurer.
Noget er bedre end andet, men kvalitteten i animationerne er i top.
7/10
- ★★★★★0
What If (Disney+ - første 9 episoder)
Det er lidt en blandet pose bolcher, da ingen af afsnittene har noget med hinanden at gøre - bortset fra det sidste, hvor der er en slags opsamling.
Baseret på det der beskrives i Loki serien, så findes der et væld af alternative handlingsforløb - hvis tingene havde udviklet sig anderledes. Afsnittene tager udgangspunkt i handlingen i MCU filmene - og nogle virker mere logiske end andre - at Star Lord skulle være T'Challa (Black Panter) er lidt tung at sluge som en lille kosmisk fejl.
Serien er flot tegnet, og Disney sparer ikke på noget - i mange tilfælde er det MCU skuespillerne som lægger stemmer til deres egne figurer.
Noget er bedre end andet, men kvalitteten i animationerne er i top.
7/10
Doctor Strange episoden var klart min farvorit, selv om man kender meget af det som vil ske da det er dn klassisk troope. Så var det et godt afsnit og Cumberbatch får lov at vise anden siden af Hans karakter.