Peaky Blinders sæson 1-3
Jeg har tidligere taget tilløb til at se denne, og nåede ikke længere til første afsnit - men sønnike bingede alle afsnit på en uge, så derfor fik den endnu et forsøg.
Som med alle andre serier, kræver det tålmodighed - og at man kommer til at holde af og med karkaktererne, og det gør jeg - lige som så mange andre.
På en eller anden måde minder serien mig om Vikings - det handler om at errobre områder, og der kæmpes skånsesløst mod dem som hersker i forvejen - og alle midler tages i brug.
Cillian Murphy er perfekt i rollen som den udtryksløse gangster, Thomas Shelby - der uden at blinke, ofrer alt for at nå sine mål i årerne efter første verdenskrig. Birollerne er også fint besat, med blandt andet Sam Neil og Tom Hardy som de mere kendte - herudover bæres den af storebror Arthur Shelby (Poul Anderson) og Tante Polly (Helen McCrory - som desværre døde i april, kun 52 år gammel).
Serien har en mørk tone, som bæres af flotte slow's - og et herligt score som er svært at få nok af - og så formår den at gå i nogle retninger som man ikke forventer.
1. sæson etablerer hovedpersonerne, og sætter tonen i serien og kaster solide 8/10 af sig
2. sæson - Peaky Blinders ambitioner stiger og Birmingham er ikke længere nok - planerne er at overtage London. 9/10
3. sæson - i starten frygter man mest at serien er på vej i stampe og at hovedpersonerne er ved at etablere sig i et "hverdags" mønster - men det er ikke Shelby klanens skæbne. Slutningen på sæsonnnen vender endnu en gang det hele på hovedet. 9/10
De første tre sæsonner (18 afsnit) blev set i løbet af efterårsferien, så fra nu nedsættes tempoet nok lidt. Men jeg ser frem til fortsættelsen i de to næste - samt til den 6. som er skudt færdig og som nok lander på Netflix i starten af 2022.