Forum - Forum-tråd: What we saw - tv serier

What we saw - tv serier

  • ★★★★★★0

    For i øvrigt, S. Rico - BoJack Horseman er en serie, der kun bliver bedre og bedre. Sæson 1 er den svageste, og jeg var tæt på en 8/10'er. Men så bliver det kun bedre. IMDB's ranking siger også, at sæson 1 ligger lavest, og så er røkkefølgen hhv. 2, 3, 4, 5 og 6.

    Men det er ikke en behagelig serie. Den svinger mellem absurditeter og en meget realistisk portratering af depression, afhængighed, traumaer og generelt det at være menneske. Tror sgu nok, det er min all-time favorit-serie :)

    Guldager11-03-22 14:40

  • ★★★★0

    Så du bliver i godt humør af at se noget om depression? :-)

    Eller er det fordi den sætter en masse interessante tanker igang! Eller er det primært persongalleriet, der bare er super godt selskab?

    S. Rico11-03-22 14:56

  • ★★★★★★0

    Så du bliver i godt humør af at se noget om depression? :-)

    Eller er det fordi den sætter en masse interessante tanker igang! Eller er det primært persongalleriet, der bare er super godt selskab?

    Det hele :)

    Men har vist ikke sagt noget om, at man bliver i godt humør af den. Man griner til tider, men ofte så går man ikke fra et afsnit med et godt humør. 

    Guldager11-03-22 15:02

  • ★★★★0

    Men har vist ikke sagt noget om, at man bliver i godt humør af den. Man griner til tider, men ofte så går man ikke fra et afsnit med et godt humør. 

    En komedieserie skal vel først og fremmest være sjov - ellers er det vel ikke en komedieserie. Så vi er måske mere ovre i kategorien sad-com?

    S. Rico11-03-22 16:13

  • ★★★★★0

    Jeg slår også gerne et slag for BoJack Horseman. En helt igennem fantastisk serie.

    Kruse11-03-22 16:40

  • ★★★★0

    Jeg er overbevist. Skal nok se hele sæson 1. Men hvis jeg ikke er hooked efter første sæson, så gider jeg ikke høre på, at jeg også liiige skal igennem sæson 2 og 3, før det bliver helt godt :-)

    S. Rico11-03-22 23:29

  • ★★★0

    BoJack Horseman - sæson 1

    Jeg har længe pønset på et gensyn. Jeg elskede serien og fulgte den over de år, det nu tog at komme ud. Derfor kunne det være meget interessant med et mere koncentreret gensyn, men… det er også en mørk tur, og jeg er faktisk lidt i tvivl om, at jeg overhovedet bør se den igen.

    HonoDelLoce12-03-22 08:54

  • ★★★★★★0

    En komedieserie skal vel først og fremmest være sjov - ellers er det vel ikke en komedieserie. Så vi er måske mere ovre i kategorien sad-com?

    Komedie-drama

    Men den er heller som sådan sørgelig. Den er mørk og deprimerende. Og ja, hvis du ikke er hooked efter hele 1. sæson, så bliver du det nok ikke

    Guldager12-03-22 21:03

  • ★★★★1

    Space Force (Sæson 2)

    Sæson 1 dukkede op ud af det blå tilbage i 2020 på Netflix. Det var en lidt blandet omgang med ca. 50/50 gode og mindre gode afsnit. Herefter troede jeg egentlig, at serien var lagt i graven, men så kom der her i februar pludselig en sæson 2 med 7 friske afsnit.

    Man kan sådan set godt gå direkte til sæson 2. Det eneste man behøver at vide er, at det handler om Steve Carell, der er chef (4-stjernet general) for den nyoprettede amerikanske militærdivision "Space Force", som skal beskytte og forsvare amerikanske projektor og missioner uden for Jorden. Det lyder som en joke, men serien er rent faktisk inspireret af, at der i 2019 blev grundlagt en sådan enhed i USA.

    Der er en rendyrket komedieserie med gode kræfter som Steve Carell, John Malkovich, Ben Schwartz, Noah Emmerich (fra The Americans), og Lisa Kudrow. Hertil kommer ikke mindst herlige Jimmy O. Yang, som mange kender fra Silicon Valley, hvor han spiller en stereotypisk kineser med tung tung accent. I Space Force taler han dog flydende amerikansk og er en velanset astrofysiker.

    Sæson 2 er generelt noget bedre end sæson 1. Efter de to første afsnit bliver den næsten fremragende. Især et afsnit hvor de får besøg af en kinesisk delegation er voldsom sjov. Alle de interne småromancer og drillerier er også ret geniale. Efter denne meget korte sæson sidder man tilbage og vil bare have mere.

    ★★★★½☆

    S. Rico13-03-22 19:57

  • ★★★★★★1

    BoJack Horseman - sæson 2

    Jeg vil ikke spoile noget her - men serien har i alle sæsoner haft en utrolig dramatisk næst-sidste afsnit. Det fortsætter i alle sæsoner. Og i sæson 2 ændrer handlingen i det næstsidste afsnit på, hvordan man ser BoJack Horseman.

    Serien er endnu ikke så mørk, som den bliver senere, men den fortsætter BoJacks kamp mod sig selv, mens den viser en mere deprimerende side af Diane også. Todd kommer med i en kult, der tydeligt tager pis på scientology, mens Princess Carolyn stadig arbejder for at finde de gode klienter. 

    Der er nogle lidt fjollede sidehistorer - mest med Todd - men ellers har alle karaktererne deres egen historie og skærmtid. Og det er bare et fantastisk persongalleri. Stand-out-episoder er MeToo-afsnit Hank After Dark og Escape From L.A., mens Chickens er mere i den wacky type. Det er dog et meget bizart afsnit, der prøver at forklare, hvordan man kan spise kød i en antropomorfisk verden.

    Alt i alt fremstår dog den lidt svagere end sæson 1, så den får lige et nøk ned af - men standardniveauet er så vanvittigt høj, at den stadig får 8/10

    Guldager13-03-22 20:59

  • ★★★★★★1

    Space Force (Sæson 2)

    Sæson 1 dukkede op ud af det blå tilbage i 2020 på Netflix. Det var en lidt blandet omgang med ca. 50/50 gode og mindre gode afsnit. Herefter troede jeg egentlig, at serien var lagt i graven, men så kom der her i februar pludselig en sæson 2 med 7 friske afsnit.

    Man kan sådan set godt gå direkte til sæson 2. Det eneste man behøver at vide er, at det handler om Steve Carell, der er chef (4-stjernet general) for den nyoprettede amerikanske militærdivision "Space Force", som skal beskytte og forsvare amerikanske projektor og missioner uden for Jorden. Det lyder som en joke, men serien er rent faktisk inspireret af, at der i 2019 blev grundlagt en sådan enhed i USA.

    Der er en rendyrket komedieserie med gode kræfter som Steve Carell, John Malkovich, Ben Schwartz, Noah Emmerich (fra The Americans), og Lisa Kudrow. Hertil kommer ikke mindst herlige Jimmy O. Yang, som mange kender fra Silicon Valley, hvor han spiller en stereotypisk kineser med tung tung accent. I Space Force taler han dog flydende amerikansk og er en velanset astrofysiker.

    Sæson 2 er generelt noget bedre end sæson 1. Efter de to første afsnit bliver den næsten fremragende. Især et afsnit hvor de får besøg af en kinesisk delegation er voldsom sjov. Alle de interne småromancer og drillerier er også ret geniale. Efter denne meget korte sæson sidder man tilbage og vil bare have mere.

    ★★★★½☆

    Glimrende - tror jeg følger dit råd, for jeg prøvede med første sæson og opgav ret hurtigt. Castet i sig selv er jo genialt.

    Wayne14-03-22 08:20

  • ★★★★1

    Glimrende - tror jeg følger dit råd, for jeg prøvede med første sæson og opgav ret hurtigt. Castet i sig selv er jo genialt.

    De to første afsnit af sæson 2 kan du bruge som en slags opvarmning. Herefter bliver det super sjovt.

    Jeg koblede faktisk min yngste datter på direkte fra afsnit 3 af sæson 2. Hun skulle bare bruge en 2-minutters mundtlig indflyvning i universet, hvorefter hun havde en fest med løjerne. Jeg vil dog som sagt alligevel anbefale, at man lige ser de to første afsnit også. 

    S. Rico14-03-22 14:27

    Aftale :-)

    Ser også ud til at være en overkommelig opgave med max 29 minutter pr afsnit.

    Wayne14-03-22 14:32

  • ★★★★★★2

    BoJack Horseman - sæson 3

    I sæson 2 er der en jogger i baggrunden, der løber forbi BoJacks hus. BoJack prøver også at jogge, men falder forpustet om efter få minutter. Joggeren fortæller BoJack, at det bliver lettere dag for dag, men man skal gøre det hver dag. Det tænker man ikke nærmere over. I episode 2 i sæson 3 er der en flashback-episode, hvor man ser samme jogge med en kvinde. Det vil sige - joggeren har været alene i lang tid. Det er en lille scene, der hvis man fanger den, er utrolig rørende og tragisk. Og det er en mindre genialitet, der viser, at BoJack Horseman har 100% styr på sin historie, for der er mange skjulte call backs.

    Sæson 3 rykker BoJack Horseman op fra virkeligt god til genial. Hele sæsonen har et tårnhøjt niveau, og er stadig krydret med afsnit, der er intet mindre en geniale. I Fish Out of Water er der meget lidt dialog, fordi den foregår under vand. Det viser, hvor svært det er at være ude af sit rette element.

    I Brrap Brrap Pew Pew bliver emnet abort tacklet humoristisk og seriøst.

    Og så har sæsonen en af de bedste episoder overhovedet: That's Too Much, Man. Det er selvfølgelig det følelsesmæssige højdepunkt i det andet sidste afsnit (som i de andre sæsoner) - og det er en kniv lige i hjertet.

    Der er ganske enkelt ingen dårlige episoder overhovedet - til gengæld er der indtil flere geniale. Og faktisk så fortsætter serien præcis samme niveau, hvor det måske kun er første halvdel af sæson 6, der dykker en smule - men det bliver så rigeligt opvejet den sidste halvdel. Så sæson 3 og de efterfølgende sæsoner ender på en 10/10.

    Guldager15-03-22 19:00

  • ★★★★1

    Vikings: Valhalla (sæson 1)

    Valhalla er en slags fortsættelse til den oprindelige Vikings serie. Den foregår ca. 100 år senere, og det er ikke længere Michael Hirst, som er showrunner - men derimod Jeb Stuart. Herudover har vi vores egen Niels Arden Oplev inde som executive producer, og han instruerer også det første afsnit.

    En serie om vikinger skal have nogle legender med for at gøre det rigtig interessant. Og det har Valhalla bestemt også. Men man har måtte cutte forbindelsen til Vikings-serien for at få den ene med - nemlig Leif den Lykkelige. Hans far var som bekendt Erik den Røde, og ham stiftede vi allerede bekendskab med for 100 år siden i den oprindelige serie. Det ser den nye serie stort på - eller også lader den bare som om, at der har været to forskellige Erik den Røde(r)...

    En anden legende er Knud den Store samt hans mindst lige så lengendariske far. Sidstnævnte bliver desværre spillet af Søren Pilmark. Han er en udmærket skuespiller, men når han taler engelsk med dansk accent, så er han bare Søren Pilmark - uanset hvor meget sminke og skæg, de har puttet i hovedet på ham. Og det er umuligt ikke samtidig at få ubehagelige associationer til den forfærdelige Gøngehøvdingen. Lidt ægerligt, for han spiller en super bad-ass karakter.

    De to første afsnit går med at sætte den nye scene op. I England har kongen gennemført en etnisk udrenselse af vikinger. Det skal selvfølgelig hævnes, og Knud den Store samler en stor hær af vikinger fra Danmark og Norge. Herunder ikke mindst Jarl Olaf af Norge samt hans bror prins Harald. Fra Grønland kommer Leif (den Lykkelige) Erikson og hans søster Freydis. Og på sidelinien har vi Jarl Haakon af Kattegat (spillet af Caroline Henderson).

    Hævnen mod England er dog ikke den eneste hævn, som serien handler om. Leif og hans søster Freydis er kommet for at hævne sig mod nogle kristne vikinger, som har stigmatiseret Freydis. Konflikten mellem kristne vikinger og "hedenske" vikinger fylder i det hele taget rigtig meget i den nye serie. Især da vi senere stifter bekendskab med den voldsomt ubehagelige bersærker Jarl Kåre.

    Der er således masser af kød på historien med to interessante spor, hvor man følger hhv. togtet mod England samt stridighederne i Kattegat/Uppsala. I England er der også en række spændende karakterer, herunder især Dronning Emma af Normandiet og rådgiveren Godwin.

    Hovedpersonerne er Leif Erikson og hans søster Freydis. De er begge sympatiske, intelligente og dygtige krigere. Og de fungerer derfor udmærket som vores følelsesmæssige anker. De får modspil af den herlige lurendrejer Jarl Olaf af Norge, som man aldrig ved, hvor man har. Broderen Harald er også interessant, idet han er splittet mellem to lejre. Første sæson har også en helt fantastisk hovedskurk i form af Jarl Kåre, der ikke er til at spøge med.

    Der er dog ingen, der er i nærheden af at være ligeså karismatiske som Regnar Lodbrog, Lagertha, Ivar Boneless og Floki fra den gamle serie. Det ville også være meget at forlange, for de var i en klasse for sig selv. Men mindre kan også gøre det, og der er som nævnt en god håndfuld af nye karakterer, som alle er spændende og med god udstråling.

    Ingen vikingeserie uden blodige kampe. I denne sæson på 8 afsnit er der således hele to store slag, som på ingen måde skuffer. Begge er flotte og episke at se på med de sædvanlige gode udtænkte stategiske finesser.

    Valhalle er tænkt som en serie i 3 sæsoner på 24 afsnit ialt. Det virker meget passende til den historie, som er linet op. Jeg skal i hvert fald helt sikkert se resten.

    ★★★★½☆

    S. Rico16-03-22 10:11

    Viildt, at du er i stand til at både køre dit Oscar- raid, og samtidig se serier! Sover du bare færre timer end os andre ;-)

    Jeg har bestemt også overvejet at gå i krig med denne serie - og 4½ stjerner må være nok til at det kommer til at ske. Husker at du ventede med at se hele serien til efter den var færdig, nu må vente lige som vi andre dødelige :-)

    Wayne16-03-22 11:26

  • ★★★★★★1

    De to første afsnit af sæson 2 kan du bruge som en slags opvarmning. Herefter bliver det super sjovt.

    Jeg koblede faktisk min yngste datter på direkte fra afsnit 3 af sæson 2. Hun skulle bare bruge en 2-minutters mundtlig indflyvning i universet, hvorefter hun havde en fest med løjerne. Jeg vil dog som sagt alligevel anbefale, at man lige ser de to første afsnit også. 

    Har passeret de første 3. afsnit nu, og jeg bliver bestemt hængende. Herligt gensyn i øvrigt med stakkels Stan Beeman (Noah Emmerich) - fra The Americans, her i en lidt anden rolle :-)

    Wayne16-03-22 11:30

  • ★★★★1

    Viildt, at du er i stand til at både køre dit Oscar- raid, og samtidig se serier! Sover du bare færre timer end os andre ;-)

    Ha ha - nej jeg tror jeg sover ca. 7 timer i gennemsnit pr. nat. Men børnene er jo blevet store og selvkørende. Og fruen er tit på lægevagt aften, nat og i weekender. Så jeg har tit huset for mig selv, og det giver jo en del mere frihedsgrader.

    Husker at du ventede med at se hele serien til efter den var færdig, nu må vente lige som vi andre dødelige :-)

    Ja, jeg venter tit til alle afsnit er klar.

    Men lige med Vikings var forklaringen en anden - nemlig at jeg ikke var obs på den, før den næsten var færdig. Det var først da jeg læste en lang artikel i Jyllandsposten om ham danskeren, som spiller Ivar, at jeg besluttede mig for at se serien. Og så var det jo herlig convenient, at jeg kunne se hele molevitten - bortset fra sidste sæson - ud i én køre.

    S. Rico16-03-22 13:01

  • ★★★★★★1

    Ha ha - nej jeg tror jeg sover ca. 7 timer i gennemsnit pr. nat. Men børnene er jo blevet store og selvkørende. Og fruen er tit på lægevagt aften, nat og i weekender. Så jeg har tit huset for mig selv, og det giver jo en del mere frihedsgrader.

    Mine er flyttet hjemmefra - og fruen er også væk en hel del for tiden, på grund af svigerfar - men ikke rigtigt på tidspunkter, jeg kan planlægge efter. Desuden har mit nye job haft den effekt, at jeg ganske enkelt er mere træt om aftenen - og derfor er faldet i søvn, når jeg har forsøgt mig med film og serier ;-)

    Og så var det jo herlig convenient, at jeg kunne se hele molevitten - bortset fra sidste sæson - ud i én køre.

    Prøvede jo præcist det samme med GOT - man burde gøre sådan med alle gode serier - hvis man kan holde sig væk fra den sladder der er omkring dem. Det er helt genialt bare at kunne give los, og se det på en gang ;-)

    Men tit bliver man jo lokket af positiv snak - og at der ikke lige er noget man ellers gider se.

    Wayne16-03-22 13:51

  • ★★★★1

    The Book of Boba Fett

    Som teaset i slutningen af The Mandalorian forsøger Boba Fett og Fennec Shand nu at køre Jabba the Hutt's gangster-gesjæft videre under Boba's ledelse. Det er dog lettere sagt end gjort, og de løber hurtigt ind i problemer med konkurrenter - og i særdeleshed det frygtede Pyke Syndikat.

    Sideløbende får vi fortalt, hvordan Boba endte, hvor han er. Denne del er blevet kritiseret af mange som uinteressant, fordi vi jo allerede ved, at han har overlevet. Jeg kunne faktisk meget godt lide historien, og man blev samtidig klogere på Tuskenfolket og deres levevis.

    Temuera Morrison er desværre ikke særlig overbevisende som Boba Fett. Han er blevet gammel og halvtyk og bevæger sig langsomt i kampscenerne. Men der var jo ingen vej udenom ift. at vælge ham. Hans ansigt er legendarisk, eftersom samtlige klonsoldater i The Clone Wars, Star Wars Rebels og The Bad Batch er animerede ud fra hans ansigtstræk.

    Men så er det jo godt, at han har Fennec Shand ved sin side. Ming-Na Wen (også kaldet Agent May eller "kavaleriet") er perfekt i rollen og sparker som altid røv for vildt.

    Der er skrevet og talt en del om afsnit 5 og 6, hvor vi genser gamle elskede kendinge. Det er såmænd ganske hyggeligt. Men jeg kunne nu egentlig godt have undværet den del. Jeg ville hellere have haft mere af hovedhistorien, men det er jo en smag sag.

    Til gengæld var jeg HELT oppe at køre over gensynet med Cad Bane. Og endda spillet af selveste Corey Burton, som lagde stemme til Cad Bane (og Count Dooku m.fl.) i The Clone Wars. Det var jo egentlig også ret oplagt at have ham med i en serie, som i forvejen oser af western stemning.

    I en birolle har vi også Jennifer Beals som Twi'lek og klubejer. Det er næsten 40 år siden hun dansede rundt i Flashdance. Hvordan i alverden kan hun stadig se så fantastisk godt ud?

    Der er vist ikke meldt noget officielt ud om en sæson 2. Mon ikke også det er fint nok. Jeg ville dog meget gerne se mere til Fennec Shand og en række af de andre.

    ★★★★½☆

    S. Rico16-03-22 20:59

    Næsten skræmmende så enige vi er - hvilket du kan læse på forrige side, måske lige bortset fra de afsnit som trådte ved siden af. 

    Wayne16-03-22 22:43

  • ★★★★1

    Næsten skræmmende så enige vi er - hvilket du kan læse på forrige side, måske lige bortset fra de afsnit som trådte ved siden af. 

    Ja, jeg bemærkede godt, at vi ligger ret tæt i vurderingen. 

    Jeg har aldrig haft et nostalgisk forhold til Luke, Han og Chewie fra de gamle film. De var alle udmærkede dengang, men jeg havde ikke behov for at de skulle med i den nye trilogi, eller i The Mandalorian og Boba Fett serierne. 

    Jeg er især træt af, at C3PO og R2D2 absolut SKAL have en lille birolle i samtlige af de nye film og serier. Jeg synes det devaluerer deres værdi, at man bliver ved med at trække veksler på deres popularitet. Men der er sikkert mange fans der elsker det.

    S. Rico17-03-22 15:03

    Det vil jo være næsten umuligt ikke at tage dem med, når vi er hvor vi er tidsmæssigt - men ja det er selvfølgelig ret udtænkt og "næsten" for meget fan service. Jeg håber da at vi får Luke's opbygning af det nye Jedi akademi på et tidspunkt i en eller anden serie ;-)

    C3PO og R2D2 har vi jo fulgt gennem, stort set, hele serien så det generer ikke mig. Det er en del af DNA

    Wayne17-03-22 15:41

  • ★★★★0

    Det er en del af DNA

    Det kan du have ret i. Men jeg er bare blevet mæt af de to robotter.

    Nu har jeg jo også for nyligt genset samtlige afsnit af The Clone Wars og Star Wars Rebels, hvor de ofte er med...

    S. Rico17-03-22 15:48

  • ★★★★0

    Star Trek Discovery (sæson 4, part 1)

    Serien har desværre taget et gevaldigt dyk fra sæson 3 til 4. Sæson 3 havde en spændende og interessant præmis, hvor Discovery pludselig befandt sig mange hundrede år ude i fremtiden i en verden hvor The Federation var så godt som opløst. Men her i sæson 4 er hovedplottet "bare" en mystisk anomali, som kan slå hele planeter ihjel. Det er temmelig uoriginalt og føles som noget, der kunne være et enkelt afsnit i en af de gamle serier.

    I hvert afsnit er der udover hovedplottet også et ”ugens B-plot”. Nogen af dem er fine nok, men det meste er ren fyld med sympatiske – men ret banale - budskaber.

    Star Trek Discovery er stadig meget flot at se på. Der er ikke en finger at sætte på det æstetiske. Det er super lækkert og meget mere moderne i sit look end de gamle noget pang-farvede serier.

    En Star Trek serie er intet uden et fedt persongalleri. Star Trek er også kendt for at stå forrest i at være woke og inkludere alle racer, køn - og nu også seksualiteter. Det må man sige at Discovery gør. Her i fremtiden kan den heteroseksuelle hvide mand smage sin egen medicin - for de er nu selv blevet en minoritet. Der er kun et par ganske få stykker i ret perifere biroller. Det er sådan set meget sjovt og pudsigt. Men det er som om, at serien har mere fokus på diversitet end plot. Jeg vil til enhver tid foretrække en god historie med karismatiske personer end noget, der er sympatisk og politisk korrekt.

    Og det er netop hovedproblemet med Discovery: persongalleriet er simpelt hen for kedeligt.

    Sæson 4 er delt op i to halvdele. Den første halvdel slutter faktisk ganske spændende. Man kan håbe, at det fortsætter sådan i de sidste 6 afsnit. Men det er desværre lidt for let at gætte, hvordan det hele hænger sammen. Jeg krydser dog fingre for, at jeg tager fejl og får en overraskelse.

    ★★½☆☆☆

    Star Trek Discovery (sæson 4, part 2)

    Det bliver sværere og sværere at holde af denne serie, der startede ganske fint i sæson 1. Niveauet faldt i sæson 2, men kom tilbage med en frisk fortælling i sæson 3. Men her i sæson 4 er der ikke noget at råbe hurra over.

    Det er tecno-babble og action. Action og tecno-babble. Og et crew med kun meget få personer, som man gider være i selskab med.

    I anden halvdel af sæsonens 13 afsnit fortsætter jagten på den anomali, som truer hele galaksen. Og det er sådan set det.

    Som mangeårig Star Trek fan troede jeg aldrig, at jeg ville komme til et punkt, hvor jeg helt vil droppe at se videre på en Star Trek serie. Men jeg magter ganske enkelt ikke udsigten til at skulle kæmpe mig igennem en hel sæson til. Så derfor bliver den allerede officielle sæson 5 uden mig.

    Men så kan jeg jo glæde mig over at få mere tid til de mange nye animerede serier.

    ★★½☆☆☆

    S. Rico17-03-22 15:55

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen