Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★0

    House of Cards (sæson 3)

    Der er skruet lidt ned for den mere svulstige stil, når det kommer til karakterernes væsen, i hvert fald til hen mod slutningen af sæsonen, og så har man denne gang satset lidt mere på at forekomme ægte politisk og tage fat på diverse kontroversielle emner.

    Det være sig Israel/Palæstina konflikten, jobskabelse i USA eller Putin (her med et andet navn, spillet slesk af danske Lars Mikkelsen) og Pussy Riot. Det fungerer og man fænges, men det fungerer mest som fantastisk underholdning, som man alligevel ikke tager for seriøst. Jeg er ikke så sikker på, at det helt ville holde til en kritisk gennemgang med det rationelle politiske syn fra virkeligheden. Men morsomt, sarkastisk og råt er det og det spiller skamløst på sit publikum. Jeg elskede det og ser frem til endnu en sæson.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen29-10-15 21:14

  • ★★★★★0

    Chef (2014)

    Herlig og opløftende feel-good, om at viske tavlen ren og genfinde glæden ved det der engang gjorde en lykkelig, men som siden er endt som en sur pligt. Det er morsomt, uden at være plat og det er rørende uden at blive rørstrømsk. Karaktererne er elskværdige og det uden at de føles overdrysset med sukker. Så kan man ønske sig mere. Nuvel, det er ikke nyskabende og det føles som er det set før, så stor kunst er det måske næppe. Men det underholder på en rigtig dejlig facon.

    Bedømmelse: 7/10

    Tak til Bruno, som har snakket varmt om denne film. Uden den indirekte anbefaling, var jeg næppe faldet over den.

    T. Nielsen29-10-15 21:20

  • ★★★★1

    Check, det er nemlig en rigtig rar og varm film, fyldt med en masse sjæl og go' musik.

    Bruno29-10-15 21:21

  • ★★★1

    Jurassic World

    Er det et dårligt tegn, når den eneste karakter man finder bare det mindste interessant, og har lyst til at følge videre i filmen, er Vincent D'Onofrios karakter?

    Alle karaktererne er papirtynde karikaturer af deres få meget tydeliggjorte karakterstræk og funktioner. Replikkerne er cheesy, og de mange one liners har nærmest en lavere batting average end i ”Age of Ultron”, hvilket siger ikke så lidt. Hver gang Chris Pratt er på skærmen, sidder jeg med en forventning om at han på et eller andet tidspunkt vil kigge direkte ind i kameraet og udbryde ”Live from New York, it’s Saturday Night!”. Jeg troede ikke at de kunne lave en værre efterfølger end de foregående, men jeg tog fejl.

    4/10

    Kruse29-10-15 22:26

  • ★★★★1

    Jep Thomas. Samme opfattelse af Boyhood her.

    Bram Stokers Dracula
    En lille kollega screening af den nye remasterede udgave af Coppolas film. Den ene havde kun set den tidligere på DVD og takkede mig nu for endelig at have set filmen. Det er simpelthen et studie i filmisk fantasifuldhed, hvor old school triumferer stort. Keanu Reeves er og bliver ikke en skuespiller, men så er det godt, resten af castet hiver den hjem. Bortset fra Oldmans fremragende Dracula, er Tom Waits bare forbasket god i sin birolle.

    Jeg tror, at jeg plejer at give den 8, men må indrømme, at nydelsen blot bliver større for hvert gensyn.

    9/10

    Bruce30-10-15 11:29

  • ★★★★0

    Jeg er helt enig i, at Reeves aldrig nogensinde bliver en stor skuespiller, men han er virkelig godt valgt til præcis den rolle. Hans måde at spille på, minder mig ret meget om Dracula fra 1931. :)

    Bruno30-10-15 11:33

  • ★★★★1

    Han er mig lige lovlig amerikansk til rollen, men da den også fordrer en vis grad af stivhed, så er jeg enig i, han ikke er en katastrofe. Men så fed film

    Bruce30-10-15 12:09

  • ★★★★0

    De sidste 40 minutter af Face / Off på TV.

    Stadig en rigtig fed actionfilm på mange måder, men ting, der ikke irriterede mig, da jeg var yngre, har begyndt at irritere mig lidt rigeligt nu. For eksempel historien, som Archer fortæller sin kone for at hun skal vide, at det er ham - om den berusede tandlæge, som fiksede den forkerte tand. *facepalm* Ellers har den mange fine ting.

    Riqon30-10-15 14:48

  • ★★★0

    Mht. Bram Stoker's Dracula plejer jeg at sige, at netop Keanu Reeves er årsagen til, at det ikke er en perfekt film. For resten sidder lige i skabet i mine øjne.

    David Lund30-10-15 22:20

  • ★★★★★0

    Big Hero 6 (2014)

    Føles måske nok formularisk et stykke hen ad vejen og selv om den teknisk er flot nok, ser mange af disse moderne computertegnefilm mig efterhånden rigeligt konforme ud. Men derudover formår denne alligevel at overraske, ved både at tage et par chancer, være overraskende nuanceret i sine personskildringer og rent faktisk være ægte vedkommende. Humoren er oftest velfungerende, både for store og små, mens de tempofyldte actionscener har sine momenter, uden dog at kunne sige sig fri for at ligne så meget andet i genren.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen31-10-15 12:27

  • ★★★★★0

    Back in Time (2015)

    Jeg elsker “Back to the Future” trilogien, men denne dokumentar om selvsamme må jeg indrømme kedede mig bravt i længere perioder. Selve delen om filmene, folkene bag, tankerne osv var hyggelige og fængende. Men den alt for lange del om diverse fans, der måske nok om nogen er skyld i at disse film kan kaldes kult i dag, med deres tidsmaskinebiler sagde mig ganske enkelt intet.

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen31-10-15 12:33

  • ★★★★0

    Ja, og det er faktisk efterfølgende trist at have set hvor syg Fox er. (Hans dage i procelænsbutikker er i hvert fald ovre!)

    Men sjovt at både Tolkan og Lloyd var med på den igen, skulle det være :)

    davenport31-10-15 13:28

  • ★★★★★0

    Han er virkelig hårdt ramt ja:-(

    T. Nielsen31-10-15 13:45

  • ★★★★2

    Skulle aktivere den mellemste i dag, så tog ud i Kolding Storcenter, for at opleve uhyggen i deres stort opsatte Halloween weekend. Det viste sig, at være et spøgelseshus, der to ca. 2 minutter at se, og så havde vi jo stadig 3 timer og 58 til at finde på noget andet.

    Det eneste der kørte i biografen var Hotel Transylvanien, så den gik vi ind at se. (Fandt først på vej ind, ud af at det så var en 2er, og kender ikke 1eren)

    Og jeg sad allerede og gned mig i hænderne, for at komme hjem, og skrive en sarkastisk anmeldelse om latterlige, pengeopsugende lortefilm for børn, og måtte gå derfra med oplevelsen af at have set en god film... Så nu er jeg jo nødt til at se 1eren, for denne var bare god underholdning, og min knægt morede sig ganske kosteligt.

    Fin animation, og vi slap for 3D, så det var bare en dejlig eftermiddag :)

    (Nu sover knægten. Han fik lige en time i et legeland bagefter, så han sprang aftensmaden over..)

    davenport 1-11-15 18:16

  • ★★★★0

    The Fifth Element - Supreme Cinema Series

    ikke noget om filmen, kun udgivelsen. Fantastisk opgradering. Knivskarpt billede og perfekt lyd. Intet at tilføje. 

    Bruce 6-11-15 22:28

  • ★★★★0

    Terminator Genisys

    Så blev det tid til lidt mere tidsrejse og Terminator-festligheder, som jeg missede i biffen. Filmen fik nogle bank på anmeldersiden, så jeg var ikke vanvittigt optimistisk.

    Udfordringen for Termintor-film vil nok altid være, at de i høj grad vil blive sammenlignet med toeren, men det viste sig faktisk, at det er en ganske habil Terminator-film. Der er ingen milepæle i den og det er ikke en fantastisk film, men overall synes jeg at de slap meget godt afsted med en masse ting.

    Historien er fornuftig, eller så fornuftig som en tidsrejsefilm nu engang kan blive, fordi der vil altid være bunkevis af paradokser og ting der ikke helt stemmer. Emilia Clarke gør ganske god figur som Sarah Conner, jeg synes også at det lykkedes meget godt at putte lidt humor ind og den fanservice der var, fungerede helt fint og var meget mere subtilt end i den foregående film, hvor McG kun manglede at have et stort, blinkende neonskilt med "fanservice" skrevet på, hver gang han fik ham-fisted et eller andet ind. Arnie er nok det bedste ved filmen overhovedet, og den følelsesmæssige forbindelse der er mellem den aldrende T-101 og Sarah er virkelig velfungerende.

    Dog har filmen to ret store problemer: Jason Clarke er virkelig ikke en god John Conner, men værre er det med Kyle Reese. Den altid likeable Michael Biehn er blevet udskiftet med en ukarismatisk Jai Courtney. Jeg vil aldrig påstå, at Biehn nogensinde har været verdens største skuespiller, men præcis i Terminator og senere i Aliens, spillede han en slags everyman, som man let kan relatere til - Courtneys Reese forstår jeg ikke, at Sarah Conner falder for.

    Men ellers en helt fin film, som jeg nok ikke køber på blu-ray, men finder jeg den på Netflix om et par år, er det ikke umuligt at den får et kig igen.

    Bruno 6-11-15 23:09

  • ★★★★0

    My Fair Lady

    Holy shit den er flot!!!!! Må være årets restaurering. På højde med Sound of Music i billed og lyd

    Bruce 7-11-15 00:55

  • ★★★★0

    Jeg så første afsnit af Supergirl i går. Endnu en superhelte-serie, der vistnok eksisterer i det såkaldte Arrowverse, selvom den ikke vises på CW.

    Selvom jeg ikke er ekspert, når det kommer til Super-familien, kunne jeg spotte nogle af de sædvanlige detaljer, man er blevet vant til fra Greg Berlantis superhelteproduktioner, der graves dybt i DC's bagkatalog og det er cool. Det er også ret cool, at to større bifigurer i Superman-universet, Cat Grant og Jimmy Olsen, begge er blevet mere voksne, end man ellers er vant til. Begge er også vendt en smule på hovedet - typisk har Cat Grant været en lidt typisk "bimbo" i historierne, men her er hun lidt af en power woman, som ejer et stort mediefirma. Jimmy Olsen er ikke den usikre drengetype, men den selvsikre fotograf, der rocker en habil omgang swagger. Hovedpersonen er også godt valgt, hun bærer rollen som Supergirl helt fint, men det er nok også der min interesse lidt slutter.

    Man kan godt mærke, at det er en tv-produktion og når vi taler Flash og Arrow, er der muligheder for at slippe afsted med mindre budgetter. Det er lidt sværere, når vi taler om et væsen med de samme kræfter som Superman, og når man har set kampe på det niveau i eksempelvis Matrix Revolutions og Man of Steel - disse sætter en vis standard, som Supergirl ikke helt kan leve op til.

    Samtidig kan man tydeligt mærke, at jeg ikke er i målgruppen for serien. Det er en serie til kvinder og måske i særdeleshed yngre piger, med en superheltinde der er ligeså stærk som "the big guy", en power woman der er boss for et stort firma og i det hele taget en historie til piger, på niveau med alle de historier, jeg har læst i tegneserier som knægt, der alle var henvendt til mig.

    Men det er fint, ikke alle historier er lavet med mig (læs: mit køn, alder mv.) i tankerne og det er cool at se, at der er superheltehistorier til pigerne også, som samtidig behandler emnet fornuftigt.

    Bruno 7-11-15 17:04

  • ★★★0

     Så blev jeg færdig med Star Trek: The Next Generation. Det skulle jeg have set noget før :)

    Sæson 6 og 7 indeholder nogle helt fantastiske afsnit - og et par mindre gode - men generelt er hele serien underholdende. Så nu kan jeg også deltage i en Spock vs. Data, Picard vs. Kirk-diskussion :)

    8/10

    Guldager 7-11-15 21:58

  • ★★★★0

    Jeg forsøgte at se The Life and Loves of a She-Devil, som jeg eftersøgte i Facebook-gruppen på et tidpunkt og fandt.

    Dét var ikke en succes. Efter ganske kort tid, måtte jeg simpelthen slukke for den, fordi den er åndsvagt dårligt filmet, og skuespillerne er helt vildt ringe. Et meget godt eksempel på, at lejlighedsvis skal man lade minder være minder.

    Bruno 8-11-15 09:40

  • 0

    Terminator: Genisys

    Jeg var ret skeptisk overfor denne film og så den ikke i biografen, selvom Terminator 2 muligvis er min yndlingsactionfilm. Jeg tænkte dog, at jeg i værste fald ville kunne se filmen som en slags guilty pleasure.

    Sjældent har jeg taget så meget fejl.

    Ret tidligt i filmen gangtages ikoniske scener fra T1 og T2 i en lightversion med pænere mennesker og halvslatne terminators, der nemt kan stoppes med lidt snilde.

    Når man fjerner de næsten ustoppelige terminatorer, så har man så godt som dræbt franchisens nerve.

    Jai Courtney yder en pinagtigt ringe indsats som Kyle Reese, og det tog mig flere gange helt ud af filmen. Og selvom Emilia Clarke yder en rimelig indsats som Sarah Connor set i forhold til manuskriptet, så er hverken Reese eller Connor trætte krigere, der har overlevet rædsler. De har alt for meget overkud til at sætte hår og til at fyre jokes af, og de er tydeligvis ikke bange for at slås på egen hånd mod en terminator eller to.

    Tidsrejsekonceptet voldtages i en grad, hvor historien bliver ligegyldigt vrøvl, og John Connor er en helt og aldeles anonym og forglemmelig figur i filmen.

    Arnold Schwarzenegger og J.K. Simmons er filmens eneste små lyspunkter.

    3/10

    Slayer 9-11-15 21:55

  • ★★★0

    Til Trods For gi-jones ikke bryder sig om den serie, så nyder jeg i stor stil den nye sæson af The Flash ved Bruno også gør, især nu hvor Harrison Wells er kommet tilbage, dog i en lidt anden udgave, han var klart højdepunktet for mig i den her serie, og er glad for og ha ham tilbage, og det lyder til Mark Hamill vender tilbage i hans rolle som the Trickster, en rolle han også veendte tilbage til i Season 1, og som oprindelig er fra den gamle The Flash serie, hvor han spillede rollen, Hvis man siger The Joker, vil man tydelig se, hvor meget af det, som hans udgave af The Joker er fra.

    Snart får vi også Jessica Jones som jeg glæder mig vanttigt til, ikke mindst på grund af David Tennant der har rollen som The Purple Man, en ekstrem fucked op karakter, som kan tvinge folk til og gøre ting mod deres vilje, er meget spændt på, hvor langt de går med den del, for i tegneserien er det ret crazy, hvad han finder på, og direkte modbydeligt, men når jeg har set Daredevil på Netflix, så har jeg ingen tvivl om det nok skal blive godt.

    Doctor Who Hygger jeg mig med Peter Capaldi er herlig i rollen som den ultimative Time Lord, selv om de sidste to afsnit her godt nok var en letdown, jeg sidder egentlig blot og håber på Missy snart kommer tilbage.

    Og så har vi Agents of Shield hvor vi lære mere og mere omkring Inhumans som er deres store ting pt. et af de bedste afsnit indtil videre, var det hvor vi stortset kun er på en Lokation hele afsnittet med Simmons, ingen af de andre faste er med her, måtte lige vænne mig til tanken om og undvære Clark Gregg's Coulson, men det glemte jeg hurtigt da afsnittet kom i gang.

    Så ja det er godt tidspunkt og være Comic Book geek, eller bare superhelte nerd generelt, serierne gør det så meget bedre end de fleste af alle de store sommer blockbuster superhelte film efter min mening :)

    Arrow har jeg ikke rigtig fulgt med i, men jeg er næsten nødt til og se noget af det nok mest på grund af MAtt Ryan besøger serien han spillede Constantine i den desværre nu cancelled serie og den karakter, en rolle han gjorde fantastisk, men de fandt en logisk (comic Book verden) måde og få ham med i Arrow på.

    Elwood 9-11-15 22:12

  • ★★★0

    Slayer

    Jeg fandt Sarah Connor også fæl og jeg troede vitterligt på intet tidspunkt på hende som den stærke kvinde. Men godt så hun ud, det var vel det vigtigste for filmholdet. Et makværk i min bog, der faktisk får Salvation til pludselig at føles som en ganske acceptabel film. 

    Babo10-11-15 08:58

  • ★★★★★0

    Så en dårlig film har gjort en anden bedre Babo;-)

    T. Nielsen10-11-15 09:57

  • ★★★3

    "Terminator Salvation" kommer aldrig tæt på at være en acceptabel film.

    Kruse10-11-15 10:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen