Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Sjovt, det dér med at spotte. Sad i fredags og så Fars Fede Juleferie med Helmer, og så siger han "ham drengen... er det ikke Leonard fra Big Bang??". (Og det er det. Har jeg bare aldrig vidst eller lagt mærke til O.o)

    davenport12-12-16 11:58

  • ★★★★★0

    På kommentarsporet fortæller han, at Chevy Chase lærte ham komisk timing. 

    Lars!12-12-16 15:02

  • ★★★★★★0

    Everybody Wants Some!! 

    Først lidt retrospektivt: Linklaters film er generelt bedst, når de ikke rigtig handler om noget. Hans ungdomsfilm. Before-filmene og Boyhood er at foretrække fremfor Bernie, School of Rock osv. 

    Everybody Wants Some!! hører til blandt hans bedste film. Det er faktisk at følge college-drengene, og det er superfedt, at det ikke er bygget op om noget drama. Der ud over er Zoey Dutch en kæmpefund.

    9/10

    Og så en liste over alle Linklaters film med karakter:

    It's Impossible To Learn To Plow By Reading Books, 2/10

    School of Rock, 4/10
    Bernie, 4/10

    The Newton Boys, 5/10
    Bad News Bears, 5/10

    Fast Food Nation, 6/10
    Me and Orson Welles, 6/10

    Tape, 7/10
    A Scanner Darkly, 7/10
    Slacker, 7/10

    Waking Life, 8/10
    Before Sunset, 8/10
    Before Midnight, 8/10
    Dazed and Confused, 8/10
    Suburbia, 8/10

    Everybody Wants Some!!, 9/10
    Before Sunrise, 9/10

    Boyhood, 10/10

    Guldager13-12-16 17:29

  • ★★★★0

    Imponerende, at du har set så mange af hans film - også de mindre titler. Jeg har selv netop fået "Everybody Wants Some!!" på BD i dag og regner med, at den ryger på i weekenden sammen med et par Budweizers :)

    "Boyhood" har jeg efterhånden haft stående længe, men jeg har ikke fået taget mig sammen til at se den - primært fordi nogle af dem, hvis filmsmag jeg sætter højest (bl.a. Søren/Benway), har været ret lunkne omkring den.

    Til gengæld er "Dazed and Confused" en af min favoritfilm (en 10'er) og en af de bedste coming of age, jeg har set.

    De tre "Before" er fremragende på hver deres måde, men måske også, fordi jeg som figurerne selv var ca. 20, da den første film udkom, og derfor aldersmæssigt har fulgt karakterene (hvis ikke deres livsvalg) siden. Alle 9/9 i min bog.

    chandler7513-12-16 18:57

  • ★★★★★★1

    Det er alle hans film, jeg har set :)

    Mange har været lidt lunkne omkring Boyhood, men jeg synes den er genial. Det skyldes, at de små nedslag i deres liv i sig selv er rigtig interessante at følge. Det bliver aldrig kedeligt, selvom det er på 3 timer. Hans sans for at lave samtaler er helt intakt i Boyhood. Jeg kan ikke sætte finger på, hvad han gør, men det er bare aldrig kedeligt at følge personer, der bare snakker i en Linklater-film...

    Guldager13-12-16 19:24

  • ★★★★★★0

    Jeg kan ikke sætte finger på, hvad han gør, men det er bare aldrig kedeligt at følge personer, der bare snakker i en Linklater-film...

    Enig, jeg har det på samme måde. Linklater kan i dén grad få det helt normale liv til at virke superinteressant og jeg aner heller ikke hvordan fa'en han gør det.

    Zero Cool13-12-16 19:27

  • ★★★★0

    Han snakker, og røven går. Det er Boyhood, en times ævl kunne passende pilles ud, uden det skadede historien. Indimellem kunne det være rart hvis Linklater intet sagde og på den måde sagde mere. 

    Babo13-12-16 19:56

  • ★★0

    The Hurt Locker

    F... der var intensitet, som at sætte sig i et køretøj, i en udtørret sø, uden for Salt Lake City, hvor de skulle til at sætte hastighedsrekord. Det var første gang jeg så den, og jeg var virkelig på kanten af sædet, hele filmen igennem. Vanvittig godt skruet sammen.

    9/10

    MadMartigan13-12-16 22:10

  • ★★★★★★1

    Et gensyn med Matador.

    Det var planen, at jeg ville have brugt serien som julekalender, men endte med at få set den lidt for hurtigt, men det går nok.

    Det er jo stadig en glimrende serie, men jeg kan godt mærke at visse aspekter af serien tiltaler mig knapt så meget som tidligere, nok mest at jeg bliver småirriteret på en del af figurerne. Det betyder nok, at der skal gå en rum tid, før jeg genser den.

    Men i guder, hvor halter den tekniske del af dvd-udgivelsen dog. Udover at der er masser af billedstøj, frames der hopper og at billedet generelt er virkelig blødt, plages den sidste halvdel af serien af uheldig framing. Der er en god portion af afsnittene, hvor man tydeligt kan se mikrofonen i den øverste del af billedet, hvilket lugter langt væk af sjusk.

    Som vi snakkede om i en anden tråd, er det lidt utroligt at man spises af med en så tvivlsom udgivelse, i lyset af hvor mange penge serien har hentet ind på vhs, dvd og licenser til andre lande.

    Zero Cool14-12-16 09:35

  • ★★★★0

    Triple 9 - 5/10

    Jeg har en tendens til at have lidt for høje forventninger til instruktør John Hillcoat, der lavede den forrygende 'The Proposition'. Det er ikke gået helt så godt siden. Efter at have set denne her, er jeg begyndte at tvivle på, om han nogensinde rammer et højt niveau igen. 'Triple 9' var desværre en stor skuffelse. Alle sejl var sat til i den gode histories tjeneste, men det var godt nok en fis i en hornlygte. Starter ellers fint nok de første 15 min, men derfra bliver plottet mudret, karaktererne svagt tegnet og næsten ingen spænding. Hillcoat har dog stadig en god visuel sans og god til at indfange en beskidt atmosfære - særligt i nattescenerne. Bliver mildt underholdende henimod tredje akt, men for helvede, hvor kunne det have været en meget federe film. Og så er det første gang, at Kate Winslet var decideret ringe. Russisk accent? Really!?!

    Babo16-12-16 23:46

  • 1

    Jeg har set de nyeste versioner af Junglebogen og Peter & Dragen.

    Jeg havde hørt en masse godt om begge, men ingen af titlerne fik mig til at juble. Jeg fandt dem begge tamme og ret kedelige. Ingen af dem besad charmen fra originalerne desværre. 

    misuma18-12-16 22:01

  • ★★★★★★0

    Fik lige set For The Love Of Spock og det var da en varm og rørende god dokumentar faktisk!

    T. Nielsen19-12-16 22:14

  • ★★★★★★0

    Far From the Madding Crowd

    Hvis man tænker på Thomas Vinterbergs CV, er dette en ret anderledes film fra hans side af. Det er dog en typisk victoriansk film a la Jane Austen, og det får han noget rigtig godt ud af. 

    Carey Mulligan har hovedrollen som den selvstændige kvinde i 1870'erne England. Det er et kærlighedsdrama, som man kender det fra lignende film, men den absolut den smukkeste filmet af dem. De fleste billeder er en fryd for øjet, og filmen havde været næsten perfekt, hvis den havde været længere. For selvom en film gerne må springe i tid, så er det af og til lidt for abrupt her. Man kan sagtens følge med, men jeg ville gerne have uddybet nogen af forholdene lidt mere. Alligevel skal den have:

    8/10

    Guldager20-12-16 22:09

  • ★★★★★★0

    Har lige set Spock filmen. Dejlig og informativ. Vidste sgu ikke at det var Nimoy der var instruktør på 3 mand og en baby. Men for Trek fans er det en fed film. Se den!

    davenport20-12-16 23:24

  • ★★0

    The imitation game

    Ganske underholdende film, som dog ikke får mig helt op og ringe.

    7/10

    MadMartigan21-12-16 07:20

  • ★★★★★0

    Det jo jul så har lige set Die Hard, for mig virker det her som en af de action film, hvor der ikke er en eneste overflødig frame i historien det hele er sammensat så perfekt i min verden. Introduktionen af vores karakter, og de andre i filmen, hvordan simple ting får stor betydning (f.eks. skurkene der taber et af missilerne i en scene, hvilket gør McClane kan nå og reager, hele ide'en bag hans grund til bare fødder, og hvilken konsekvens det får for ham senere hen i filmen.

    FBI tegnes måske ret meget som en nr. 2 skurk in a way, men det gir pay'off da de så senere hen får som fortjent, hvortil der tørt blir sagt We gonna need some more FBI-guys, I guess. Alt i filmen hænger blot sammen for mig.

    Jeg blir bare aldrig træt af og se den film må jeg sige.

    Elwood21-12-16 21:22

  • ★★★★0

    December uden Die Hard er ikke en god december :) Jeg snuppede også et genset og ja - jeg tror ikke der findes nogen person på jorden, der ikke nyder den film. Udover et par stereotyper, som bærer lidt præg af 80'erne, så er det sgu en stor fornøjelse at sætte den film på, år efter år. Jeg klapper i hænderne over scenen med brandslangen og det efterfølgende udspil, det er ganske enkelt uovertruffen action. 

    Babo21-12-16 22:05

  • ★★★1

    Die Hard er en sindssyg vellavet film. Som du siger Elwood, så hænger alle elementerne bare så godt sammen. Hvis jeg kendte nogen som aldrig havde set en actionfilm før, så tror jeg at jeg ville vise dem Die Hard. 

    Genså selvfølgelig også filmen for et par dage siden. ;)

    Essal22-12-16 11:21

  • ★★★★★★0

    Westworld (sæson 1)

     

    Michael Crichton’s 70’er sci-fic ”Westworld” er en spillefilm, hvis historie er lige ud af landevejen, som samtidig kredser om emnet, vores teknologiske formåen, ansvaret i forhold til dette og konsekvenserne det kan have. Noget som Crichton ofte har beskæftiget sig med i sine bøger/film. Det var måske ikke alt i den oprindelige ”Westworld”, der kunne tåle man tænkte lige meget over logikken og hele setuppet med en western forlystelsespark, hvor mennesker kunne komme og leget cowboys og skyde på menneskelignende robotter som skurke, knalde, drikke og more sig som var de børn igen. Men i det store hele fungerede det og var en spændende og underholdende film, med bare lidt mere tankegods med end gennemsnittet af actionfilm ofte har.

    Et par af de svagheder kunne det godt lade til, at HBO’s nye seriesatsning, der er bygget på Crichton’s fundament, har taget med over. Der startes i hvert fald svagt ud, med en del for mange repetitioner, hvor der filosoferes rigeligt påtaget, særligt udi hvornår noget er liv. En pointe og et tema der til sidst føles slået fast med syvtommersøm. Men når det er sagt, så er formen stigende igennem serien og der lukkes egentlig ret flot af for flere eventuelle huller, og ting der måske ikke er logiske, giver med et større mening, som de mange lag i fortællingen foldes ud. Således stiger spændingen også og man er spændt på, hvor dette ”mind-twist” fører os hen, i en historie der trods mange spørgsmål og indrømmet måske også mangler, virker mere og mere begavet. Som produktion er den ekstrem flot og gennemført ned i detaljen, med et ligeledes særdeles godt cast. Man kan indvende, at de mange karakterer aldrig helt kommer til deres ret, så man føler dem. De virker ofte mere som plot devices. Til gengæld spilles der godt. Normalt kan jeg ofte bedst lide, når der skæres ind til benet, når en historie fortælles, det kan man næppe med en sådan, når den skal fylde en hel serie. Lidt mere kunne jeg dog godt have ønsket mig, det havde kun gavnet fortællingen. Jeg glæder mig dog til forsættelsen.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen22-12-16 15:26

  • ★★★★★★0

    ...Og der er både patter & tissemænd !

    davenport22-12-16 18:36

  • ★★★★★★0

    ...Og der er både patter & tissemænd !

    Ja og masser af det!

    T. Nielsen22-12-16 19:00

  • ★★★★★★0

    Især patter!

    davenport22-12-16 20:08

  • ★★★★★★0

    Det blev til fire film fra Sydamerika i dag:

    Bombon: El perro, Argentina 2004

    En lille historie om en mand og en hund, som desværre aldrig bliver rigtig interessant. 

    6/10

    ----

    Nine Queens, Argentina 2000

    En finurlig film om 2 tricktyve, der starter rigtig, rigtig godt, men ikke kan holde niveauet hele vejen igennem.

    7/10

    ----

    Son of the Bride, Argentina 2001

    Et godt drama om en mand i en form for midtvejskrise - både personelt og professionelt. Rigtig god og skidegodt spillet af hovedrollen (som også er med i Nine Queens). Den er i øvrigt instrueret af Juan Jose Campanella, der også står bag den fine, men i mine øjne overvurderede, Secret in Their Eyes

    8/10

    ----

    Embrace of the Serpent, Colombia 2015

    Fantastisk, autentisk og unik. 

    9/10

    Guldager22-12-16 22:58

  • ★★★★★★0

    Fik du lidt sydamerikansk mad til? Har et par gange haft mine fætre med til noget Godfather aften, hvor der har været rødvin og pølsebord ;)

    davenport22-12-16 23:03

  • ★★★★★★0

    Hehe, nej, det gjorde jeg ikke :) - men har lige bestilt to film - en fra Chile og en fra Peru, så det kunne da være, jeg skulle lave lidt sydamerikansk mad til det dem :)

    Guldager22-12-16 23:27

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen