Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    Når Berg holder sig til denne her type film, så går det typisk aldrig helt galt for ham. Det er en fin film, ja. Og 'Patriots Day' er i samme dur, blot at den nok nærmere ligner en spændingsfilm tillige. 

    Babo20-02-17 11:27

  • ★★★★★★0

    Jeg har ikke set Patriots Day. Bemærkede ikke engang den gik i biografen i USA (hvis den har det?), så blev overrasket over at den står opført som en film fra sidste år? Den kommer dog også først til DK til marts. Næppe en jeg ser i bio dog.

    T. Nielsen20-02-17 11:38

  • ★★★★0

    Jeg har ikke set Patriots Day. Bemærkede ikke engang den gik i biografen i USA (hvis den har det?), så blev overrasket over at den står opført som en film fra sidste år? Den kommer dog også først til DK til marts. Næppe en jeg ser i bio dog.

    Det er en film fra sidste år, men en november/december release. 

    Babo20-02-17 11:55

  • ★★★★0

    Casino Royale (BD) - 9/10

    Som tiden går. 10 år er gået og denne James Bond film holder sig fantastisk godt. Replikker, plot, action, timing - det er alt sammen smukt udført. Den bedste i sin serie!  

    Babo20-02-17 14:50

  • ★★★★0

    Tog mig et lille gensyn med Snowpiercer på BD. Stadig en god film med rigtig mange gode ideer og det er stilistisk udført. Ikke uden sine flaws, særligt på CGI-fronten lider den virkelig under en skrabet budget. Alt udenfor toget ser kunstigt ud og egentlig kunne det have været undgået, hvis tilskueren aldrig fik muligheden for at se udenfor, førend til sidst. Så hellere finde på en alternativ løsning, der giver mening, fremfor udstille dårlige effekter, tænker jeg. Nuvel, jeg er også tilbøjelig til at tilgive, hvis historien er interessant og det er den. 7-8/10. 

    Babo20-02-17 23:13

  • ★★★2

    Birdman - 6/10

    Filmen formåede aldrig rigtig, at komme ind under huden på mig. Jeg kan godt følge hvorfor folk syntes den er god, men det lykkedes bare aldrig for mig. Jeg er vild med skuespillet, men det kunne dog ikke opveje den langtrukne handling.

    MadMartigan21-02-17 07:29

  • ★★★★★★0

    Snowpiercer er en af de film, der er lidt svær at bedømme, synes jeg. Jeg kunne rigtig godt lide den, men der er flere ting, der burde få mig til at lide den mindre...giver den selv 8/10.

    Guldager21-02-17 07:52

  • ★★★★★★0

    Shattered Glass (2003)

    Efter at have hørt om den fra flere fronter, fik jeg endelig set ovenstående. Den primære buzz om den er, at den går for at være den eneste film, hvor Hayden Christensen spiller godt og selvom hans skuespil ikke går direkte i pikken, gør han det rigtig fornuftigt.

    Filmen er et ret typisk "avisdrama" uden alt for mange overraskelser, mest fordi den er baseret på en virkelig historie, men det er alligevel en solid film med gode præstationer.

    Zero Cool22-02-17 14:26

  • ★★★★0

    Regression - 6/10

    Nyeste film af Alejandro Amenabar, der instruerede den glimrende 'Abre los Ojos' og 'The Others'. På overfladen en slags okkult thriller, men leger med tanken om mennesker udvikler falske minder og hvordan et samfund gribes i massehysteri. Løst baseret på noget rigtigt og jeg var positivt overrasket over denne thriller, som mildest talt har dårligt ry. Den er slet ikke dårlig. Den er i sidste ende nok heller ikke noget særligt, fordi den virker meget ordinær, men jeg kan faktisk godt lide tanken den leger med, den var til tider spændende og det er kompetent filmhåndværk. Noget forhastet slutning, men overall bedre end sit rygte.  

    Babo22-02-17 14:52

  • ★★★★★★0

    Chico & Rita (2010)

    Jeg kan desværre ikke huske hvordan jeg blev gjort opmærksom på denne film, men den var havnet på min Amazon-ønskeliste for noget tid tilbage og jeg købte den så for et par uger siden.

    Det var sgu et rigtigt godt køb, en virkelig god historie, en helt fantastisk animationsstil og en hulens masse lækre toner. Jeg så den sammen med en kammerat i går og vi var begge så begejstrede over filmens artstyle, at vi blev ved med at kommentere på det undervejs.

    Zero Cool23-02-17 08:30

  • ★★★0

    Chico & Rita (2010)

    Jeg kan desværre ikke huske hvordan jeg blev gjort opmærksom på denne film, men den var havnet på min Amazon-ønskeliste for noget tid tilbage og jeg købte den så for et par uger siden.

    Det var sgu et rigtigt godt køb, en virkelig god historie, en helt fantastisk animationsstil og en hulens masse lækre toner. Jeg så den sammen med en kammerat i går og vi var begge så begejstrede over filmens artstyle, at vi blev ved med at kommentere på det undervejs.

    Den var Oscar nomineret i sin tid, så det kan være det er derfor. 

    Steffan Rasmussen23-02-17 12:20

  • ★★★★★0

    Et par korte anmeldelser af de seneste par film jeg har set:

    The Handmaiden

    Chan-wook Park viser endnu engang hvor stærk en instruktør han er, i hvad der vel bedst kan beskrives som et erotisk-thriller-mysterie. Filmen leger med synspunkter i sin narrativ, og lige når vi tror at vi har fået greb om plottet, karaktererne og deres motivationer, afslører filmens næste del nye sider af fortællingen. Alt sammen mens filmen er gennemsyret af erotiske undertoner (og overtoner), som nogle gange bliver ret eksplicit. Chan-wook Park laver visuelt smukke film, og "The Handmaiden" er ingen undtagelse. Hans billedsprog føles velovervejet og indtagende. Historien er spændende især i kraft af narrativens strukturering af kronologien og de forskellige perspektiver, der for hver af filmens dele, afslører mere og mere af det fulde billede. Endnu en stærk film fra den sydkoreanske auteur.

    9/10

    Hacksaw Ridge

    Mel Gibson kan sit kram, og som den dygtige håndværker han er, har han leveret en solid krigsfilm, der måske ikke bidrager med noget nyt til genren, men bruger en velkendt formular til at formidle historien om en ret speciel soldat. Der er måske et par øjeblikke, hvor der bliver smurt for tykt på, og den svælger lige lovligt meget i sin brutalitet, men i sidste ende var jeg medrevet og nød at se Mel Gibson tilbage i storform som instruktør.

    8/10

    Polytechnique

    Før "Incendies" satte Denis Villeneuve på verdenskortet lavede han "Polytechnique", en dramatisering af skoleskyderi på ingeniørskolen École Polytechnique, hvor en forstyrret ung mand i sit had mod feminister dræbte 14 kvinder og sårede ligeså mange inden han tog sit eget liv. Filmen er i sort/hvid og bærer præg af Villeneuves blik for det visuelle. På trods af en spinkel historie, så formår han at skabe kraftfulde emotionelle øjeblikke og en intens og knugende stemning.

    8/10

    Kruse24-02-17 09:50

  • 0

    Creed

    Det her burde være dumt. Det burde være en ligegyldighed, som forsøger at genoplive og samtidigt inkassere på et kendt brand. Men så valgte de at give chancen til den talentfulde instruktør Ryan Coogler, som også stod bag den glimrende "Fruitvale Station", og hans stemme og vision gør "Creed" til en sjældenhed. En efterfølger/spin-off som er bedre end originalen. Jeg skal gerne indrømme at jeg ikke har det store tilhørsforhold til "Rocky"-franchisen. Jeg har set den oprindelige film, som jeg fandt ganske glimrende og så har jeg set "Rocky Balboa", som jeg slet ikke brød mig om. Det er ikke helt fair at sammenligne "Creed" med "Rocky", da de alligevel er ret forskellige film, så lad mig istedet fortælle hvor fantastisk jeg fandt "Creed" til at være. Den fangede mig lynhurtigt, og holdt et tæt greb om mig hele vejen med en stramt eksekveret historie, som byder på langt mere dybde og helstøbte karakterer end de fleste sportsfilm. Det er især de små øjeblikke mellem karaktererne, som Coogler fanger, der gør deres historier og følelser ægte. Coogler har et skarpt visuelt øje, og billederne føles aldrig statisk og generiske, men levende og gennemtænkte. Og så behøver jeg vil heller ikke nævne den dybt imponerende slåskamp i et langt take. Jeg var medrevet og følelsesmæssigt investeret, og imponeret over hvor god en film det var.

    9/10

    Jeg er meget enig. Jeg så den her i onsdags og er stadig oppe og køre over den. Den er SÅ fed. Som du nævner er den ekstremt stramt fortalt, ingen slinger i valsen. Fantastisk kemi mellem skuespillerne og et skuespil helt i top. Bedste boksefilm jeg nogensinde har set. Måske endda også den bedste sportsfilm i det hele taget. Kampene er så sindssygt godt filmet og koreograferet, at man sidder med knyttede næver foran sig og med røven på kanten af sædet. Virkelig, virkelig godt udført.

    6/6

    Bony24-02-17 10:38

  • ★★★★0

    Vi kan måske tage en top 5 over bedste sportfilm :)

    Babo24-02-17 10:41

  • ★★★★★0

    Jeg har netop fået set første afsnit af FX-serien "Legion", som er en del af X-Men-universet. Skaberen af tv-serien er Noah Hawley, som også skrev og instruerede det første afsnit, og hvis det navn lyder bekendt, så er det fordi at han er manden bag en af nyere tids bedste tv-serier "Fargo". Det er noget helt andet end tidligere forsøg på superhelte tv-serier(heldigvis), og hvis første afsnit er noget indikation, så har vi at gøre med en rigtigt interessant og fed serie. Jeg er i hvert fald klar på mere.

    Kruse24-02-17 15:32

  • ★★★★0

    Jeg synes også traileren så meget spændende ud for Legion. 

    Babo24-02-17 15:46

  • ★★★0

    Hvorledes har du fået adgang til Legion, Kruse? Har nemlig selv ledt efter et sted at få set de første par afsnit efter den megen ros :)

    HonoDelLoce24-02-17 15:48

  • ★★★★★0

    Hvorledes har du fået adgang til Legion, Kruse? Har nemlig selv ledt efter et sted at få set de første par afsnit efter den megen ros :)

    US iTunes. Første afsnit var gratis, hvilket selvfølgelig er sådan at de fanger folk ;)

    Kruse24-02-17 15:56

  • ★★★★★★0

    Kruse, Legion er ganske rigtigt en del af X-Men-tegneserieuniverset, men den er åbenbart ikke en del af filmuniverset, læste jeg for et par uger siden.

    Zero Cool24-02-17 16:02

  • ★★★★★0

    Kruse, Legion er ganske rigtigt en del af X-Men-tegneserieuniverset, men den er åbenbart ikke en del af filmuniverset, læste jeg for et par uger siden.

    Det er rigtigt nok, det skulle jeg selvfølgelig have præciseret. Der er heller ikke nogen referencer til filmene (i første afsnit i hvert fald), og det er kun fordi at ordene "mutant" bliver udtalt, at man ved at det er X-Men-rettighederne det falder ind under.

    Kruse24-02-17 16:14

  • ★★★★★★0

    Yeah, der har dog været tale om, at den skulle hænge sammen med filmuniverset, så jeg tænkte at det måske var hvad du tænkte på. :)

    Der er dog ret meget potentiale for nogle ret syrede historier, hvis de henter inspiration fra tegneserierne. Legion er en ret speciel figur.

    Zero Cool24-02-17 16:18

  • ★★★★1

    Little Miss Sunshine - 9/10

    Helt igennem skøn roadmovie med fantastisk cast og skuespil. Hyggelig, hjertevarm og bare helt fantastisk skrevet film. Det føles som at være på tur med disse karakterer, som er godt beskrevet og velvalgte i de forskellige roller. Og så er den rigtig sjov.

    Babo25-02-17 00:13

  • ★★★★★★0

    Babo - var det første gang, du så den? I så fald, så bliver det ikke den sidste :)

    Har også fået set de første par afsnit af Santa Clarita Diet. Det er såmænd fint og undeholdende uden at være prangende - men får helt sikkert set de sidste par afsnit også.

    7-8/10 so far.

    Guldager25-02-17 12:09

  • 0

    Little Miss Sunshine er en fremragende film. En film som jeg også holder meget af og som har stor genspilningsværdi. Det er en sådan type film som jeg bliver i godt humør af at se.

    Whispering Horse25-02-17 12:19

  • ★★★★0

    Guldager - jeg har set den før, men det var på tide med gensynet. Og ja, det er bare en man hygger sig max til. 

    Babo25-02-17 14:37

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen