Jeg har nu fået set de to første afsnit af Mad Men, og jeg har kun et spørgsmål: bliver det bedre? Tidsbilledet er imponerende skabt, men ellers er jeg ret ligeglad med alle personerne...
What we saw
★★★★★★0
★★★★★0Guldager, jeg begyndte at værdsætte den mere, da jeg kom længere ind i den. Jeg husker dog ikke, hvor langt jeg kom, før jeg tog en pause, hvorefter jeg aldrig genoptog den ;)
- ★★★★0
Jeg så første sæson, men mistede ret hurtigt interessen må jeg tilstå. Det blev lidt med tvang i håbet om det fængede mig mere, men gjorde det ikke.
- ★★★★★★0
Jeg gik i gang med første sæson, men gik i stå efter 6-7 afsnit. Flot serie og den kedede mig egentlig ikke. Der var bare heller intet der trak for at se videre.
T. Nielsen19-04-17 13:45
★★★★1"Mad Men" er vist den type serie, der enten rigtig fænger ret hurtigt eller slet ikke.
For mig blev den allerede efter en lille håndfuld afsnit en af mine top 3-favoritserier nogensinde. Tidsbilledet, Madison Avenues reklamescene i 60'erne, stilen, de meget forskellige og nuancerede figurer, Don Draper og hans hemmeligheder...
Når der kom en ny sæson, genså jeg altid den foregående for at være sikker på, at jeg havde fået det hele med. Da den når op i 70'erne, begynder den dog lidt at miste pusten, og tidsbilledet dér er bare ikke lige så interessant som de mere stilistiske 60'ere. Det er med andre ord lidt svært at tage Don Draper seriøst i tweet-jakke...
Men helt sikkert en serie, jeg glæder mig til at gense.
chandler7519-04-17 14:06
- ★★★★0
Jeg har kun en gang genset en sæson. True Detective. Og Westworld bliver snart også. Ellers må jeg tilstå, at serier ikke lige er noget jeg bare sætter på igen, som med film. Når de er set, så er det ligesom det.
★★★2Jeg synes, Mad Men er en fantastisk serie. Jeg blev hurtigt ret fascineret af den måde, den spiller datidens adfærd op mod nutidens og kom til at holde af personerne trods alle deres fejl. Og tidsbilledet er som nævnt ovenfor fremragende afbilledet. Mange har det vist svært ved, at der er så relativt få særligt sympatiske personer i serien. Det generede dog ikke mig. Min mor prøvede at se serien, men holdt hurtigt op igen, da hun synes hovedpersonen var "en lort". Det havde hun jo sådan set ret i. :)
- ★★★0
"Mad Men" er vist den type serie, der enten rigtig fænger ret hurtigt eller slet ikke.
Det tror jeg du har helt ret i. Jeg endte med at se hele første sæson og halvdelen af anden sæson, før jeg endelig måtte erkende at "Mad Men" ikke lige var mig. Den fangede mig ikke i starten og det blev ikke anderledes desto flere afsnit jeg så.
★★★★1Ja for undertegnede er Mad Men også den ypperste serie skabt. USAs Matador.
Jo jo, Deadwood sæson 1 overgås ikke, men som en sammenhængende 7 sæsoners serie, så er Wieners vision bragt flot til ende.Men ja, det bliver ikke dårligere af, at man elsker tidsbilleder og har nemt ved at lade sig forføre af periode og stil.
- ★★★★0
Det generer overhovedet ikke mig at følge usympatiske personer. Jeg ser kun på, om jeg fænges af personerne eller ej. Jeg elskede Nightcrawler og manden vi følger, er psykopat :)
★★★★★1"Mad Men" er efter min mening en af de absolut bedste serier nogensinde. Fantastisk karakterdrama. Fantastisk tidsportræt. Jeg glæder mig til at give den et gensyn engang :)
- ★★★★★0
Jeg plejede heller ikke rigtig at kunne leve mig ind i film og tv-serier, hvor ingen af personern virkede sympatiske, men jeg tror, jeg har ændret mig lidt på det punkt. For eksempel klarer jeg at sætte pris på Paul Thomas Andersons film. Og Don Draper var helt klart det, som trak i mig i "Mad Men".
- ★★★★★★0
Det er svært at sætte ord på - men er bare lidt ligeglad med personerne i Mad Men. Det er såmænd ikke fordi, de er usympatiske - det generer mig ikke, men synes bare det er uinteressant.
- ★★★★★1
Det er svært at sætte ord på - men er bare lidt ligeglad med personerne i Mad Men. Det er såmænd ikke fordi, de er usympatiske - det generer mig ikke, men synes bare det er uinteressant.
Funny. Lyder omtrent som mig, når det gælder Westworld.
- ★★★★0
Summer Hours - 5/10
Det er måske uretfærdigt, at beskylde den for at være kedelig, en seriøs film, der tydeligvis har noget på hjertet, fortalt i meget afdæmpet filmsprog med stor vægt på dialog. Men jeg var glad for, da rulleteksterne endelig kom. Jeg kan nemt pege på nogle af de elementer, som er tilstede, som jeg tit roser andre film for; Det underspillede, det gode skuespil, det troværdige. Det ramte bare ikke plet her, der er for lidt på spil og jeg var aldrig helt investeret i personerne, som jeg burde have været, med tanke på temaet. Øv, kunne ellers godt lide nogle af instruktørens andre.
- ★★★★★★0
Lidt ord om et par independent/mumblecore-film:
Jeff, Who Lives at Home
En helt vildt gode indie-film med en superduper veloplagt Jason Segel og en velspillende Susan Sarandon. Spilletiden på 80 minutter passer perfekt til denne lille historie.9/10
----
Funny Ha Ha
Meget billig produktion, ikke det bedste skuespil, improviseret dialog og en meget lille historie.Men det virker sgu i denne indie-perle, der er betegnet som den første mumblecore-film.
8/10
----
The Utopian Society
En slags ny Breakfast Club, hvor et flok ulige unge bliver tvunget sammen. De skal lave en opgave om det utopiske samfund, men de meget forskellige - og laver det selvfølgelig i sidste øjeblik. Kun dialogbaseret, og den er ikke altid lige skarp instrueret eller specielt godt velspillet. Det er tydeligvis ikke improviseret dialog, og de uerfarne skuespillere har lidt svært ved at levere linjerne realistisk. Men alligevel er der noget utroligt charmerende over, hvordan deres hemmeligheder og usikkerhedder langsomt kommer frem. Filmen gror på en, og man glemmer de dårlige ting. Så er jeg en sucker for high school-ungdomsfilm, så den får nok et lit højere karakter en mange andre ville give.7/10
----
Humpday
Titlen kunne antyde en plat film, men det er det slet ikke. Det er lidt svært at forklare, hvad den handler om uden at afsløre plottet, men det er endnu en lille indi-perle, der bare er godt og dejligt selskab.8/10
----
Drinking Buddies
Endnu menneskelig film med et par charmerende hovedrollehavere...den er også god! Dialogen er improviseret, og skuespillerne fik nærmest at vide fra dag til dag, hvad scenerne skulle handle om, fordi manuskriptet var meget lille. Det virker naturligt, og fordi det er så naturligt, så er personernes motivationer og ønsker aldrig skåret ud i pap - det gør, at filmen aktiverer hjernen, og det gør også, at det aldrig bliver stereotypt og forudsigeligt.8/10
----
De her independent-film rammer mig total i filmhjertet - så jeg må jo passe godt til Sundance-segmentet :) - jeg synes, det er fedt at se dialog-drevne film, og selvom de alle er nogenlunde realistiske, så bliver det aldrig ligesom at se på en hverdagsfilm - dertil er de for konstruerede og planlagte. Men de er klart seværdige og det, man kan kalde for godt selskab - altså film, der ikke er specielt tunge, men stadig har nok føde i sig til at aktivere hjernen.
- ★★★★★★0
Ja, Drinking Buddies er sgu en rar film, det samme er Jeff, Who Lives at Home - jeg var dog noget overrasket over hvor kort sidstnævnte er, da jeg så den.
- ★★★★0
Guldager - jeg er lidt mindre begejstret for dialog drevne film eller snakkesalige film. Der er naturligvis undtagelser, men dialogen skal dæleme være ret fængende, hvis jeg skal hænge ved.
- ★★★★★0
"Humpday" og "Drinking Buddies" er ganske fine film.
- ★★★★0
Summer Hours - 5/10
Jeg kan godt forstå dine pointer Babo. Jeg tror det er en film, som i den grad beror på personlige erfaringer for at den rammer plet "inden i én".
Jeg har sakset ubønhørligt fra mine ord på hedengangne Filmz:
Filmen beskriver den følelsesmæssige stærke og sårbare stund, hvor det uundgåelige sker, at forbindelsen til fortiden og minder forlader os, med bortgangen af den sidste forælder. En skillevej som griber forstyrrende ind i livets normale gang, tvinger én til valg og hvor reflektioner om fortiden kommer og går. Den fascinerende globalisering giver os mange muligheder, men risikerer også at rive familier op med rode og miste mere identitet på én generation, som det har taget ti at bygge op.Det er en meget bevægende og dybfølt historie, men vi skånes for melodrama og effektmageri, som forsøger at empatisere os mere end situationen byder, selvom en sådan tilgang mærkeligt nok, netop viser sig at have mest effekt.
Der er ingen naturlige stop i historien. Assayas viser os at livet går videre og hvorledes vi undervejs tackler konflikterne. Der er flere magiske øjeblikke i filmen, skuespillet er under et, ganske enkelt forrygende, men Assayas opbygger mod slutningen et scenarie ved det gamle hus, som ender op med et øjeblik med teenage barnebarnet Sylvie, som ramte mig som en slaghammer lige i solar plexus. Ingen ord, blot et øjebliks stilhed, der med et deja vu's hastighed, fik én til at genopleve hele historien på ny. Magisk.
Og havde denne tilføjelse:
Personligt synes jeg "plottet" er et af de "fedeste" jeg har oplevet, i den henseende at have noget vigtigt på hjerte. Assayas lykkes med at beskrive en stor familie via en introsekvens og komme hele vejen rundt om ensemblet med nok personskildring til, at man "kender" hver og én. Man kommer rundt om døden i flere aspekter. Ikke kun det personlige tab for hver enkelt, men situationen man står i som efterladt bagefter, når man måske bliver nødt til at fjerne fundamentet for minderne, alt det man har til fælles, som definerer en familie. Og der spiller familiehjemmet og de fysiske objekter heri en rolle, fordi man hver især tildeler dem værdi, som for nogle rækker langt udover det pengemæssige. Der spiller museet så en vigtig rolle, fordi man får berørt temaerne kunstværker kontra nytteværdi kontra følelsesmæssig værdi.
I mine øjne en hel unik skildring og til syvende og sidst et "meget kompleks plot".
10/10
En anden bruger skrev på Filmz:
Men er der nogen vampyrer og eksplosioner????? :DSummer Hours - 5/10
Jeg kan godt forstå dine pointer Babo. Jeg tror det er en film, som i den grad beror på personlige erfaringer for at den rammer plet "inden i én".
Jeg har sakset ubønhørligt fra mine ord på hedengangne Filmz:
Filmen beskriver den følelsesmæssige stærke og sårbare stund, hvor det uundgåelige sker, at forbindelsen til fortiden og minder forlader os, med bortgangen af den sidste forælder. En skillevej som griber forstyrrende ind i livets normale gang, tvinger én til valg og hvor reflektioner om fortiden kommer og går. Den fascinerende globalisering giver os mange muligheder, men risikerer også at rive familier op med rode og miste mere identitet på én generation, som det har taget ti at bygge op.Det er en meget bevægende og dybfølt historie, men vi skånes for melodrama og effektmageri, som forsøger at empatisere os mere end situationen byder, selvom en sådan tilgang mærkeligt nok, netop viser sig at have mest effekt.
Der er ingen naturlige stop i historien. Assayas viser os at livet går videre og hvorledes vi undervejs tackler konflikterne. Der er flere magiske øjeblikke i filmen, skuespillet er under et, ganske enkelt forrygende, men Assayas opbygger mod slutningen et scenarie ved det gamle hus, som ender op med et øjeblik med teenage barnebarnet Sylvie, som ramte mig som en slaghammer lige i solar plexus. Ingen ord, blot et øjebliks stilhed, der med et deja vu's hastighed, fik én til at genopleve hele historien på ny. Magisk.
Og havde denne tilføjelse:
Personligt synes jeg "plottet" er et af de "fedeste" jeg har oplevet, i den henseende at have noget vigtigt på hjerte. Assayas lykkes med at beskrive en stor familie via en introsekvens og komme hele vejen rundt om ensemblet med nok personskildring til, at man "kender" hver og én. Man kommer rundt om døden i flere aspekter. Ikke kun det personlige tab for hver enkelt, men situationen man står i som efterladt bagefter, når man måske bliver nødt til at fjerne fundamentet for minderne, alt det man har til fælles, som definerer en familie. Og der spiller familiehjemmet og de fysiske objekter heri en rolle, fordi man hver især tildeler dem værdi, som for nogle rækker langt udover det pengemæssige. Der spiller museet så en vigtig rolle, fordi man får berørt temaerne kunstværker kontra nytteværdi kontra følelsesmæssig værdi.
I mine øjne en hel unik skildring og til syvende og sidst et "meget kompleks plot".
10/10
En anden bruger skrev på Filmz:
Men er der nogen vampyrer og eksplosioner????? :D - ★★★★0
Bruce - enig, og det er derfor også en film jeg sagtens kan anbefale andre, selvom den ikke lige rørte mig.
- ★★★★★★1
Fik set tre indie-film mere: Hannah Takes the Stairs, Quiet City og Dance Party, USA.
De var alle på meget lavt budget, men ellers gælder der lidt det samme, som de andre. De er interessante indblik i helt normale menneskers liv med improviseret dialog. De får hhv. 6, 6 og 7.
- ★★★★0
Warcraft - 3/10
Det var sgu en fuser, Duncan Jones! Den starter ok, men ak....og derfra gik det ned ad bakke. Det var tæt på umuligt at investere sig i historien og personerne, medmindre man er bekendt med dette univers, som ikke siger mig en hujende fis. Op på hesten igen, Duncan Jones!
★★★★★0Warcraft - 3/10
Det var sgu en fuser, Duncan Jones! Den starter ok, men ak....og derfra gik det ned ad bakke. Det var tæt på umuligt at investere sig i historien og personerne, medmindre man er bekendt med dette univers, som ikke sagde mig en hujende fis. Op på hesten igen, Duncan Jones!
Jeg tror ikke, jeg er helt nede på 3/10, men jeg forstår heller ikke, at så mange mennesker er vilde med den. Den er allerhøjest middelmådig i min bog.
David Lund22-04-17 11:19
- ★★★★0
Jeg tror ikke, jeg er helt nede på 3/10, men jeg forstår heller ikke, at så mange mennesker er vilde med den. Den er allerhøjest middelmådig i min bog.
Hvem er vild med den? Jeg kunne ikke finde ret meget godt at sige, men jeg undrer mig mest over, hvorfor jeg så den? :)