Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★1

    Fright Night (1985)

     

    Der jongleres fint med genrerne, fra letbenet coming-of-age til den mere fjollede komedie, tilsat lidt klassisk gys og tidstypisk 80’er horror. Selv om filmen så måske ikke kan kaldes elegant, så lykkes det den trods alt alligevel, at få alle tre dele til at fungere fint og ret underholdende. Gyset er måske ofte til at overse, men der er sekvenser undervejs, hvor filmen rent faktisk også har lidt bid (haha) udi det uhyggelige.

    Stilen er dog umiskendelig 80’erne på godt og ondt. Kan man ikke med den, vil man sikkert hade denne her lille sag, om en ung fyr der mistænker sin nabo for at være en vampyr. Jeg skal gerne erkende, at jeg næsten nyder den mere i vore dage, end jeg gjorde dengang. Det er hverken dybt eller sofistikeret, men det er så til gengæld dybt fornøjeligt og virkelig god spas, fortalt ukunstlet og med glimt i øjet.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen27-04-17 20:03

  • ★★★★★★0

    Bloodsport (1988)

     

    Jeg kan ikke påstå, at jeg ikke synes ”mesterværket” her er både cheesy og fjollet af de forkerte årsager sine steder. Ikke desto mindre har jeg nydt den flere gange, siden jeg så den første gang med to kammerater, 18 år gammel, lige flyttet hjemmefra.

    Van Damme sparker sgu en god røv og der er godt gang i de heldigvis mange kampscener, der egentlig er overraskende afdæmpet (genren taget i betragtning). Historien er enkel, det samme er stilen og klipningen. Men det fungerer og det fungerer ofte på den der b-filmagtige facon, som jeg personligt indimellem elsker, fordi det er groft og ukompliceret leveret.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen27-04-17 20:06

  • ★★★★★★0

    Lionheart (1990)

     

    Grundlæggende er det samme skabelon som Van Dammes gennembrudsfilm, ”Bloodsport” er skåret efter. Man kunne også smide meget af den samme kritik og ros efter denne, der som film lige er et niveau under, men ellers fungerer solidt som hårdkogt lille action- og kampsportsfilm, af den b-filmagtige slags.

    Der er her forsøgt at smide en lidt mere personlig historie indover, modsat ”Bloodsport” og det fungerer såmænd helt fint, men handlingen sløver sig mere af sted sine steder og kampene bliver aldrig helt så fængende. Underholdende er det dog stadigvæk.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen27-04-17 20:11

  • ★★★★★★0

    Green Room (2015)

     

    Jeg har altid elsket sådanne intense og forbandet hårdkogte film, hvor locations begrænses og bruges til at snævre dramaet og anspændtheden mere og mere ind. Instruktør Saulnier har valgt en baggrund, som man ikke ofte oplever på film af denne type, som giver den en tyngde af autenticitet, der kun bidrager til at historien føles endnu mere væmmelig.

    Lidt kritik skal dog lyde. Det er sikkert et bevidst valg, men en del nøglescener synes jeg dog gerne måtte være mindre forvirrende og mindre underbelyst. Men ellers er det hamrende effektivt filmhåndværk, hvor volden bruges ubehageligt, skræmmende og dermed som regulært spændingsmomentum. Skuespillet er generelt overraskende godt, men særligt skal Patrick Stewart fremhæves som afbalanceret og beregnende psykopat.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen27-04-17 20:19

  • ★★★0

    Green Room (2015)

     

    Jeg har altid elsket sådanne intense og forbandet hårdkogte film, hvor locations begrænses og bruges til at snævre dramaet og anspændtheden mere og mere ind. Instruktør Saulnier har valgt en baggrund, som man ikke ofte oplever på film af denne type, som giver den en tyngde af autenticitet, der kun bidrager til at historien føles endnu mere væmmelig.

    Lidt kritik skal dog lyde. Det er sikkert et bevidst valg, men en del nøglescener synes jeg dog gerne måtte være mindre forvirrende og mindre underbelyst. Men ellers er det hamrende effektivt filmhåndværk, hvor volden bruges ubehageligt, skræmmende og dermed som regulært spændingsmomentum. Skuespillet er generelt overraskende godt, men særligt skal Patrick Stewart fremhæves som afbalanceret og beregnende psykopat.

     

    Bedømmelse: 8/10

    Er selv lige blevet færdig med den, må indrømme at hvis det ikke var for Patrick havde jeg nok ikke set den. Desværre synes jeg den smuldrede til sidst hvor de ændrede stemningen fra intens skræmmende til action splat. 7/10.

    MOVIE100027-04-17 20:31

  • ★★★★★★0

    Er selv lige blevet færdig med den, må indrømme at hvis det ikke var for Patrick havde jeg nok ikke set den. Desværre synes jeg den smuldrede til sidst hvor de ændrede stemningen fra intens skræmmende til action splat. 7/10.

    Jeg havde det fint med stilskiftet, så den ikke blot forsatte i samme spor og gav os mere af det samme. Det havde vi jo ligesom "fået". Samtidig fandt jeg det egentlig ret godt, at da vores "helte" indser at de er lige så godt som døde og "accepterer" deres skæbne, så smider de en stor del af frygten og så slår hårdt igen, hvad der får de skræmmende skinheads til med et at blive meget mere menneskelige. Ikke så man pludselig synes det er synd for dem, men dog så de ikke stor som superskurke. Havde vores helte været oppe imod elitesoldater, ville skiftet nok have fungeret mindre overbevisende. 

    T. Nielsen27-04-17 21:30

  • ★★★★0

    Ja, man går aldrig galt i byen med klaustrofobisk koncept. Jeg kunne ikke helt greje nogle af beslutninger, men fandt 'noget om det' på nettet, som gav god mening. Du bør også se Don't Breathe. 

    Babo27-04-17 21:55

  • ★★★★★★0

    Ja, man går aldrig galt i byen med klaustrofobisk koncept. Jeg kunne ikke helt greje nogle af beslutninger, men fandt 'noget om det' på nettet, som gav god mening. Du bør også se Don't Breathe. 

    Vil jeg også gerne se, når chancen byder sig.

    T. Nielsen27-04-17 21:58

  • ★★★★0

    Edge of Tomorrow (BD) - 8/10

    Første gensyn siden biografen. Og det var en bedre oplevelse, selvom jeg også nød den første gang. Kanon film med god blanding af humor og action. Instruktør Liman har fint styr på sagerne og leverer en rigtig underholdende film med et veloplagt cast. Blev ikke det store hit i biograferne, hvilket kan undre mig, når man har en blockbusters, der for en gangs skyld ikke ligner metervare.  

    Babo28-04-17 10:44

  • ★★★0

    EoT klarede sig da glimrende i biograferne?

    Dolphinfriendly28-04-17 14:54

  • ★★★★0

    Mener at huske, at den ikke blev et stort hit, i forhold til hvad man regnede med (også på åbningsweekenden). 370 mil world wide med et budget på 178 millioner er ikke meget for en blockbuster med Cruise i højsæsonen og læg dertil 3D. 

    Babo28-04-17 15:10

  • ★★★★★0

    Mener at huske, at den ikke blev et stort hit, i forhold til hvad man regnede med (også på åbningsweekenden). 370 mil world wide med et budget på 178 millioner er ikke meget for en blockbuster med Cruise i højsæsonen og læg dertil 3D. 

    Især fordi at filmstudiet ikke får ret meget tilbage af dens internationale omsætning. I hvert fald ikke i forhold til den amerikanske omsætning, hvor man kan regne med at ca. halvdelen af omsætningen går til filmstudiet. Og på det amerikanske marked floppede den stort.

    Kruse28-04-17 15:46

  • ★★★★0

    Det var også pjattet, at de ændrede titlen. "The Edge of Tomorrow" er da langt mere kønsløs end "Live, Die, Repeat".

    chandler7528-04-17 15:54

  • ★★★★★★0

    Den usynlige hær (1945)

     

    Det er mere trekantsdrama og kammerspil end egentlig krigsdrama, over den første danske film der blev lavet om folk fra modstandsbevægelsen. I sig selv gør det måske mindre, så længe det fungerer og det gør det sine steder, men dog ikke hele tiden.

    Dialogen og den er der meget af, bliver sine steder trættende, ganske enkelt fordi den virker repeterende, uden nok bundklang til at man gider huske den. Det gør dramaet gråt og man mister relationen til dette i perioder. Det sagt, så er dilemmaet vores hovedpersoner befinder sig i på sin måde interessant nok og selv om skuespillet kan forekomme en stift (sikkert ikke mere end så meget andet fra den tid skal det nu siges), så tror man grundlæggende på karaktererne. Dramaet

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen28-04-17 16:35

  • ★★★★0

    Det var også pjattet, at de ændrede titlen. "The Edge of Tomorrow" er da langt mere kønsløs end "Live, Die, Repeat".

    Kunne have været fedt, hvis den hed 'All you need is Kill' som den japanske light novel den bygger på. 

    Babo28-04-17 16:52

  • ★★★★0

    Kunne have været fedt, hvis den hed 'All you need is Kill' som den japanske light novel den bygger på. 

    Ah ja, det var faktisk dén titel, jeg tænkte på! Den er megafed (titlen) :)

    chandler7528-04-17 17:51

  • ★★★★0

    Ah ja, det var faktisk dén titel, jeg tænkte på! Den er megafed (titlen) :)

    Jup. De har dog foretaget en del ændringer til filmen har jeg læst i en direkte sammenligning. 

    Babo28-04-17 18:39

  • ★★★★1

    Five Came Back (Netflix DK)

    Dokumentarserie i tre dele om nogle af Hollywoods største instruktører, der deltog i 2. Verdenskrig - hvor de skildrede krigen.

    Man følger William Wyler, Frank Capra, George Stevens, John Ford og en ung John Huston, der i krigsårene dels lavede dokumentarfilm fra fronten og dels, hvad man i dag vel nærmest vil betegne som propaganda.

    Folk som Steven Spielberg, Guillermo del Toro, Paul Greengrass og Francis Ford Coppola fortæller historierne og anekdoterne, såsom at veteranen John Ford altid insisterede på at have officer-uniform på (og i øvrigt skældte ud på John Wayne, fordi denne ikke deltog i krigen, men kun som soldat i film om krigen). Vi hører også om, hvordan John Huston kom for sent til et slag - og derefter "genopførte" det med de samme soldater, som havde deltaget. Først årtier senere blev det afsløret, da de faldne soldater i hans film rent faktisk spillede skuespil. Og Frank Capra, der i sit bombefly over Berlin så sin kameramand styrte ned efter at være blevet ramt af antiluftskyts.

    Vi ser også, efter de er kommet hjem, hvor mange af dem laver nogle af deres bedste film - bl.a. Capras "It's a Wonderful Life" (der floppede både kritisk og publikumsmæssigt ved udgivelsen) og Wylers "The Best Year's of Our Lives" (som Spielberg afslører, at han ser én gang om året). Og at Hollywoods på det tidspunkt måske største komedieinstruktør, George Stevens, aldrig igen lavede en komedie, men derimod succesfulde dramaer som "Giant" og "The Diary of Anne Frank".

    I øvrigt ser det ud til, at de fleste af de dokumentarfilm, de lavede, nu også er tilgængelige på Netflix i deres fulde længde.

    9/10

    chandler7528-04-17 19:20

  • ★★★★★0

    Damm det lyder intressant!

    Den må da lige tjekkes ud :)

    Elwood28-04-17 19:22

  • ★★★★★0

    Jeg vil også gerne smide en anbefaling efter "Five Came Back". Glimrende dokumentar-serie med nogle virkeligt fascinerende historier.

    Kruse28-04-17 19:48

  • ★★★★★★0

    Jeg har kraftigt fået den anbefalet af en film dude jeg kender, så den skal jeg bestemt også se snart!!!

    T. Nielsen28-04-17 20:56

  • ★★★★0

    Hvis man interesserer sig bare lidt for nogen af de pågældende instruktører og/eller 2. Verdenskrig, er serien helt klart meget seværdig :)

    chandler7528-04-17 20:58

  • ★★★★★★0

    Begge dele egentlig, så dobbeltplus!

    T. Nielsen28-04-17 21:00

  • ★★★★0

    Everybody Wants Some!!

    Jeg er vild med "Dazed and Confused" og "Before"-filmene, så jeg havde høje forventninger til denne. Jeg havde forventet noget coming-of-age, men den er mere blot et øjebliksbillede af vild og løssluppen amerikansk college-kultur i 80'erne (jeg ville ønske, mine egne universitetsdage havde været så festlige!).

    Men som altid har Linklater godt greb om tidsbilledet og figurerne, og det er nu alt i alt en meget underholdende affære, selvom jeg havde forventet lidt mere.

    chandler7529-04-17 11:40

  • ★★★★0

    Hellraiser - 7/10

    Livlig og underholdende splatterfilm, der gør brug af 80'er teknikker, på godt og ondt. Mest godt, fordi det er faktisk nydeligt lavet - for det meste. Det er alt sammen ganske makabert og altså underholdende, for hvad det er. Skuespillet lader meget tilbage at ønske, men det er ikke afgørende her og kompenseres til fulde med body horror og hvad der ellers kendetegner genren. 

    Babo29-04-17 19:31

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen