Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★1

    Enig, og der hvor den prøver at blive personlig - Georghistorien - gør den det ikke så godt. 

    Guldager29-12-17 13:03

  • ★★★★★★0

    Ja, jeg er ikke helt med på hvorfor nogen er så meget oppe og ringe over den? Men de ser vel noget jeg ikke gør i den.

    T. Nielsen29-12-17 13:06

  • ★★★★★1

    Jeg er helt på linje med jer andre angående “Dunkirk”.

    Kruse29-12-17 14:55

  • ★★★★★0

    Jeg springer med på vognen. Teknisk fantastisk film men den gjorde ikke det store for mig heller. Holder mig også på de 7/10.

    David Lund29-12-17 15:41

  • ★★★★0

    Man har set det hele før jo, men jeg fandt alligevel Dunkirk var friskt pust i en genre, fordi alt fedt var skåret væk og der blev spillet så blændende med perspektiver. Det havde jeg nemlig ikke set før. Jeg er kun lykkelig for, at den ikke 'dykker ned i folkene' som vi kender det fra adskillige andre film, men opnår sympati for de involverede gennem svære situationer. Men jeg forstår kritikken. Sådan da. Jeg vil blot ønske flere storfilm var skåret på denne her måde. 

    Babo29-12-17 16:34

  • ★★★★0

    Ja, jeg er ikke helt med på hvorfor nogen er så meget oppe og ringe over den? Men de ser vel noget jeg ikke gør i den.

    Sådan er det vel altid, når en film har højt score, man ikke lige deler mening med. Så selvfølgelig ser andre noget i den, du ikke gør. 

    Babo29-12-17 16:38

  • ★★★★0

    The Wolverine: Extended Edition 

    12 min længere version og efter Logan gav jeg denne endnu en chance. Det var en fejltagelse. Det er i bedste fald stadig en middelmådig affære og indimellem teknisk svag (togscenen er tåkrummende ringe). Hvordan Mangold kunne rejse sig og løfte niveauet med Logan, er mig en gåde, men det lykkedes. Og heldigvis for det. Denne her ryger i skraldespanden. 

    Babo29-12-17 17:16

  • ★★★★★★0

    Sådan er det vel altid, når en film har højt score, man ikke lige deler mening med. Så selvfølgelig ser andre noget i den, du ikke gør. 

    Ja da, det var jo det jeg så efterlyste, hvad de så jeg ikke nødvendigvis fangede. 

    T. Nielsen29-12-17 17:23

  • ★★★★0

    Skønheden og Udyret (2017)

    Jeg forstår ikke ideen bag de her live action filmatiseringer, foruden at malke koen, fordi publikum er villige til at betale prisen for to timers genkendelsens glæde. En kedelig, langtrukken gentagelse, der absolut ikke bringer noget interessant til bords. Watson var helt fejlcastet. Jeg holder mig lidt fra viaplays udvalg de næste pr måneder. Se eller gense originalen. 4/10

    Babo29-12-17 23:08

  • ★★★0

    The Wolverine: Extended Edition 

    12 min længere version og efter Logan gav jeg denne endnu en chance. Det var en fejltagelse. Det er i bedste fald stadig en middelmådig affære og indimellem teknisk svag (togscenen er tåkrummende ringe). Hvordan Mangold kunne rejse sig og løfte niveauet med Logan, er mig en gåde, men det lykkedes. Og heldigvis for det. Denne her ryger i skraldespanden. 

    Enig, desværre. Chris Claremont/Frank Miller-tegneserien, som filmen er baseret på, er fuldstændig fantastisk. Det var nærmest smertefuldt at se, den blive anvendt så skidt.

    Benway30-12-17 14:04

  • ★★★★0

    Enig, desværre. Chris Claremont/Frank Miller-tegneserien, som filmen er baseret på, er fuldstændig fantastisk. Det var nærmest smertefuldt at se, den blive anvendt så skidt.

    Den har jeg ikke læst, men vil godt tro, der er noget potentiale i den. Kan normalt godt lide Mangold, men denne her er sgu for svag. 

    Babo30-12-17 15:46

  • ★★★★★★0

    Rear Window (1954)

     

    Mesterinstruktør Hitchcock’s berømte voyeur thriller, hvor en fastlåst og altid god James Stewart får mistanke om, at den ene af de genboer han lurer på fra sin egen lejlighed, som vi næsten ikke forlader i løbet af filmen, har slået sin kone ihjel, synes jeg har en snert af komedie og sarkasme i dens personers ageren og tilgang til sit emne.

    Dette gør den mere underholdende end direkte spændende, selv om den såmænd har scener der får en til at rykke sig ud på kanten af sædet, som da gudeskønne Grace Kelly undersøger den mordmistænkte genbos lejlighed. Dette selv om kulissen er så kunstig som de næsten kommer, for det forstærker det intime og intense indtryk af, at vi befinder os i en klaustrofobisk kasse a la dem mange sikkert har set med myretuer i og dermed ikke kan slippe væk.

    Muligt det ikke oprindeligt har været Hitchcock’s intention, der var overvejelser om at optage den ”on locations”, de tydelige kulisser sås nemlig oftere i datidens film. Men ikke desto mindre, så ødelægger de ikke indlevelsen (men jeg har så personligt heller aldrig haft det så svært med de lidt dateret udtryk ældre film kan have).

    Slutningen og klimaks er dog tæt på at virke lidt fjollet, da jeg synes Hitchcock trækker det for langt. Men uanset, så er det stadig en virkelig god film, iscenesat af en mester.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen 1-01-18 09:45

  • ★★★★★★0

    The Trouble with Harry (1955)

     

    Hvis Hitchcock’s to forrige film (Rear Window/To Catch A Thief) havde en antydning af sarkasme og komedie, så går denne all-in som sort komedie. Det er en absurd fortælling om et lig, der håndteres af filmens person galleri som var vi vidne til en romantiseret fortælling a la de tyske heimatfilm, blot med et twist af krimi. Det skaber en slags kontrapunktisk oplevelse, som virker godt, i hvert fald til at starte med.

    Midt i filmen begynder historien nemlig at træde vande og de egentlig fornuftsstridige replikker begynder at føles som mangler de bid, da de forsat leveres lidt for varmt til at blive sjove i sig selv. Hen mod slutningen bliver det så også lidt forudsigeligt, med de forskellige forviklinger.

    Filmens cast er dog heldigvis så velspillende og karismatiske, at det aldrig bliver helt kedeligt. Men et stykke fra mesterens bedste film.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen 1-01-18 10:03

  • ★★★★★★1

    The Man Who Knew Too Much (1956)

     

    Jeg synes ikke altid at Hitchcock’s iscenesætter med lige sikker hånd, i denne ellers solide og til tider ganske spændende thriller, hvis slutning med Doris Day siddende ved et klaver og synge ”Que Sera Sera” jeg så stadig ikke kan bestemme mig for, om det er genialt eller egentlig ret plat. Man husker det dog, så på den måde er det i hvert fald mindeværdigt og sangen er iørefaldende.

    Hvis enkelte scener kan forekomme lidt klodset håndteret, så er scenerne i Royal Albert Hall intet mindre end geniale i al deres montageagtige intensitet. Det er stor filmkunst, der på alle måder imponerer. Jeg skal dog så erkende, at jeg ikke har set Hitchcock’s egen original, som denne er et remake af, så hvor tæt de er på hinanden ved jeg ikke helt. Og ja, det er også et underligt valg, hvis man vil genindspille sin egen film. Men det er hvad det er.

    I hovedrollen er James Stewart fin som den typiske all american everyday man. Jeg var til at begynde med, lidt mere kritisk over for Doris Day, som jeg mest kender fra hendes roller som den pæne pige i diverse komedier. Men hun efterlader et stærkt indtryk som en handlekraftig kvinde.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 1-01-18 10:17

  • ★★★★0

    Rear Window (1954)

     

    Mesterinstruktør Hitchcock’s berømte voyeur thriller, hvor en fastlåst og altid god James Stewart får mistanke om, at den ene af de genboer han lurer på fra sin egen lejlighed, som vi næsten ikke forlader i løbet af filmen, har slået sin kone ihjel, synes jeg har en snert af komedie og sarkasme i dens personers ageren og tilgang til sit emne.

    Dette gør den mere underholdende end direkte spændende, selv om den såmænd har scener der får en til at rykke sig ud på kanten af sædet, som da gudeskønne Grace Kelly undersøger den mordmistænkte genbos lejlighed. Dette selv om kulissen er så kunstig som de næsten kommer, for det forstærker det intime og intense indtryk af, at vi befinder os i en klaustrofobisk kasse a la dem mange sikkert har set med myretuer i og dermed ikke kan slippe væk.

    Muligt det ikke oprindeligt har været Hitchcock’s intention, der var overvejelser om at optage den ”on locations”, de tydelige kulisser sås nemlig oftere i datidens film. Men ikke desto mindre, så ødelægger de ikke indlevelsen (men jeg har så personligt heller aldrig haft det så svært med de lidt dateret udtryk ældre film kan have).

    Slutningen og klimaks er dog tæt på at virke lidt fjollet, da jeg synes Hitchcock trækker det for langt. Men uanset, så er det stadig en virkelig god film, iscenesat af en mester.

     

    Bedømmelse: 8/10

    Den er rigtig god, men heller ikke min favorit af hans. 

    Babo 1-01-18 10:24

  • ★★★★★★0

    Hvilken er din favorit?

    T. Nielsen 1-01-18 10:26

  • ★★★★0

    Hvilken er din favorit?

    Vertigo og Psycho. Derefter Notorious. Derefter Rear Window og North by Northwest. 

    Babo 1-01-18 10:31

  • ★★★★★★0

    Fine valg! Jeg er dog usikker på om jeg har set Notorious og i fald jeg har, er det MANGE år siden! Det må jeg hellere få lavet om på!

    Jeg har set rigtig mange af Hitchcock's film. Men med tæt på 60-70 stykker som han har iscenesat, er der misset et par stykker og andre husker jeg ikke helt godt længere, da de måske er set for +30 år siden:-/

    T. Nielsen 1-01-18 10:35

  • ★★★1

    The Man Who Knew Too Much (1956)

     

    Jeg synes ikke altid at Hitchcock’s iscenesætter med lige sikker hånd, i denne ellers solide og til tider ganske spændende thriller, hvis slutning med Doris Day siddende ved et klaver og synge ”Que Sera Sera” jeg så stadig ikke kan bestemme mig for, om det er genialt eller egentlig ret plat. Man husker det dog, så på den måde er det i hvert fald mindeværdigt og sangen er iørefaldende.

    Hvis enkelte scener kan forekomme lidt klodset håndteret, så er scenerne i Royal Albert Hall intet mindre end geniale i al deres montageagtige intensitet. Det er stor filmkunst, der på alle måder imponerer. Jeg skal dog så erkende, at jeg ikke har set Hitchcock’s egen original, som denne er et remake af, så hvor tæt de er på hinanden ved jeg ikke helt. Og ja, det er også et underligt valg, hvis man vil genindspille sin egen film. Men det er hvad det er.

    I hovedrollen er James Stewart fin som den typiske all american everyday man. Jeg var til at begynde med, lidt mere kritisk over for Doris Day, som jeg mest kender fra hendes roller som den pæne pige i diverse komedier. Men hun efterlader et stærkt indtryk som en handlekraftig kvinde.

     

    Bedømmelse: 7/10

    Herligt at starte året med Hitchcock. :) Jeg er enig i "The Man Who Knew Too Much" er lidt ujævn, men alligevel stærkt seværdig. Jeg synes i øvrigt, at "Que Sera Sera"-scenen er genial. For mig er det filmens højdepunkt, og der hvor tårerne presser sig på... snøft.

    Filmen minder i øvrigt kun rent overordnet og handlingsmæssigt om originalen. Man kan godt mærke at Hitch har lært en ting eller ti siden, selvom originalen heller ikke er skidt.

    Benway 1-01-18 11:26

  • ★★★1

    The Man Who Knew Too Much (1956)

     

    Jeg synes ikke altid at Hitchcock’s iscenesætter med lige sikker hånd, i denne ellers solide og til tider ganske spændende thriller, hvis slutning med Doris Day siddende ved et klaver og synge ”Que Sera Sera” jeg så stadig ikke kan bestemme mig for, om det er genialt eller egentlig ret plat. Man husker det dog, så på den måde er det i hvert fald mindeværdigt og sangen er iørefaldende.

    Hvis enkelte scener kan forekomme lidt klodset håndteret, så er scenerne i Royal Albert Hall intet mindre end geniale i al deres montageagtige intensitet. Det er stor filmkunst, der på alle måder imponerer. Jeg skal dog så erkende, at jeg ikke har set Hitchcock’s egen original, som denne er et remake af, så hvor tæt de er på hinanden ved jeg ikke helt. Og ja, det er også et underligt valg, hvis man vil genindspille sin egen film. Men det er hvad det er.

    I hovedrollen er James Stewart fin som den typiske all american everyday man. Jeg var til at begynde med, lidt mere kritisk over for Doris Day, som jeg mest kender fra hendes roller som den pæne pige i diverse komedier. Men hun efterlader et stærkt indtryk som en handlekraftig kvinde.

     

    Bedømmelse: 7/10

    Herligt at sarte året med Hitchcock. :) Jeg er enig i "The Man Who Knew Too Much" er lidt ujævn, men alligevel stærkt seværdig. Jeg synes i øvrigt, at "Que Sera Sera"-scenen er genial. For mig er det filmens højdepunkt, og der hvor tårerne presser sig på... snøft.

    Filmen minder i øvrigt kun rent overordnet og handlingsmæssigt om originalen. Man kan godt mærke at Hitch har lært en ting eller ti siden, selvom originalen heller ikke er skidt.

    EDIT: Hov, jeg må være kommet til at poste indlæget to gange. Der må være en nytårs-nisse på spil.

    Benway 1-01-18 11:37

  • ★★★★★★1

    Herligt at sarte året med Hitchcock. :) Jeg er enig i "The Man Who Knew Too Much" er lidt ujævn, men alligevel stærkt seværdig. Jeg synes i øvrigt, at "Que Sera Sera"-scenen er genial. For mig er det filmens højdepunkt, og der hvor tårerne presser sig på... snøft.

    Filmen minder i øvrigt kun rent overordnet og handlingsmæssigt om originalen. Man kan godt mærke at Hitch har lært en ting eller ti siden, selvom originalen heller ikke er skidt.

    Takker og tak for supplerende info.

    Min mor har snakket om Que Sera Sera scenen sådan ca hele mit liv, men aldrig nævnt det var fra en Hitchcock film og endda en med James Stewart. 

    T. Nielsen 1-01-18 11:34

  • ★★★1

    Mine favoritter er forøvrigt også "Vertigo", "North by Northwest", "Psycho" og "Notorious". Udover dem er der mange, som jeg holder meget af. Særlig "Strangers on a Train", "Shadow of a Doubt", "The 39 Steps" og netop "Rear Window".

    Han var en fuldstændig vidunderlig instruktør, omend han utvivlsomt var blevet slagtet uforbeholdent i disse metoo-tider. ;)

    Benway 1-01-18 11:41

  • ★★★★★★0

    Nej hans facon var næppe gået i dag. 

    T. Nielsen 1-01-18 11:38

  • ★★★★★★0

    Jeg kiggede i øvrigt efter Notorious på BD. Meeeen den er ikke lige sådan at få længere (medmindre man har kassen og betale for den).

    T. Nielsen 1-01-18 11:45

  • ★★★0

    Jeg kiggede i øvrigt efter Notorious på BD. Meeeen den er ikke lige sådan at få længere (medmindre man har kassen og betale for den).

    Den tilhører vist nok et andet selskab end de mest kendte Hitch-film, så vidt jeg husker? Det er nok derfor.

    Benway 1-01-18 11:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen