★★★★★★0Rigtig godt anmeldelse! Og ja - fedt med de politiske ukorrekt dialoger :)
Jeg ligger selv på 8/10. Var der noget med, at du havde købt de andre film? Jeg tror ikke, jeg har set nogen af dem...
Mange tak:)
Ja, købte en boks med alle 4 film i serien. Har set et par af dem før, i tv for mange år siden. Men tror ikke jeg har set dem alle.
T. Nielsen11-01-18 21:45
★★★★0Jeg synes at have hørt, at de andre ikke skulle være særlig fremragende, men ser frem til at høre, hvad du synes.
chandler7511-01-18 21:50
★★★★★★0Det er også hvad jeg har hørt og mine forventninger eller måske rettere håb, går også mere i retning af at få en omgang campy fun måske.
T. Nielsen11-01-18 22:01
★★★★0Jeg har dog altid syntes, at det med Concorden lød spændende... Selvom filmen sikkert er crap :)
chandler7511-01-18 22:08
★★★★★★0Altså pga flytypen? Filmisk har jeg læst den er den værste af de 4 film. Jeg glæder mig til at se film 2. Det er en af dem jeg ved at jeg har set. Linda Blair er nemlig med og det kan jeg huske hun var.
T. Nielsen11-01-18 22:23
★★★★0Er det ikke Concorden, der flyver ud i rummet, eller er det en anden af filmene?
chandler7511-01-18 22:37
★★★0Er det ikke Concorden, der flyver ud i rummet, eller er det en anden af filmene?
Airplane 2 foregår i rummet. Måske er det den du husker.
Steffan Rasmussen11-01-18 23:04
★★★★★0Icarus
For nogle år siden rullede en kæmpe skandale indenfor sportverdenen, da det kom frem at Rusland i årevis har kørt statsstyret dopingprogram for at vinde de største sportskonkurrencer og vise overfor verden, hvilken stormagt de er. "Icarus" er dokumentaren der ved et tilfælde kommer helt tæt på historien og en af hovedmændende bag dopingskandalen.
Bryan Fogler er instruktøren af dokumentaren og er også foran kameraet som subjektet. Dokumentaren handler dog ikke til at starte med om Rusland, men Bryan Foglers tese om at dopingkontrollen er for nem at snyde, hvilket han forsøger at bevise ved at dope sig til et amatørcykelløb og samtidigt få testet prøverne på professionel vis. Til den opgave kommer han i kontakt med direktøren for Ruslands dopingkontrolcenter, som gerne vil hjælpe ham og vise hvordan man snyder systemet. Hans navn er Grigory Rodchenkov er og han er virkelig en herlig karakter. Virkelig karismatisk og man kan ikke lade være med at holde af ham. Under optagelserne af dokumentaren kommer der pludselig pres på Grigory Rodchenkov, da en dokumentar på tysk tv sætter gang i lavinen om Ruslands dopingsnyd, som Grigory var en af hovedmændende bag.
Mere vil jeg sådan set ikke gå i detaljer med, og istedet anbefale at man selv kaster sig over dokumentaren. Dokumentaren er distribueret af Netflix, så der er ingen undskyldning for ikke at give den et skud. Den er fascinerende, underholdende og til tider decideret spændende. "Icarus" er shortlistet til Oscaren for bedste dokumentarfilm, og det vil være en kæmpe overraskelse, hvis den ikke også ender med en nominering. Det fortjener den helt sikkert.
8-9/10
★★★★★★0Er det ikke Concorden, der flyver ud i rummet, eller er det en anden af filmene?
Jeg har faktisk ikke læst hvordan historien den er, så det aner jeg ikke.
T. Nielsen12-01-18 00:35
★★★★0Airplane 2 foregår i rummet. Måske er det den du husker.
Jeg mener, der er en af filmene, hvor en almindelig jumbojet flyver ud i atmosfæren.
chandler7512-01-18 12:38
★★★★★★0Jeg mener, der er en af filmene, hvor en almindelig jumbojet flyver ud i atmosfæren.
Ha det lyder sgu som god spas. Håber det er rigtigt:)
T. Nielsen12-01-18 12:44
★★★0Jeg mener også, at der er en af flykatastrofe-filmene, der forgår i rummet. Men jeg kan ikke huske, om det er en af de officielle "Airport"-film eller det blot er en rip-off.
★★★0Jeg tror måske, at det er den her.
Jeg så en del af den slags film, dengang de blev sendt i fjernsynet, og selvom de ikke var særlig subtile, synes jeg alligevel, at de var ret underholdende. Det er dog meget lang tid siden, at jeg sidst har set en af slagsen. :)
★★★★0Jeg tror måske, at det er den her.
Jeg så en del af den slags film, dengang de blev sendt i fjernsynet, og selvom de ikke var særlig subtile, synes jeg alligevel, at de var ret underholdende. Det er dog meget lang tid siden, at jeg sidst har set en af slagsen. :)
Ja ok, det er nok den...
chandler7512-01-18 13:51
★★★★★★0Kæft, den tror jeg sgu da jeg har set engang. Det jo Lee Majors, der var "stor" i mine helt unge år, via serien The Fall Guy:-D
T. Nielsen12-01-18 13:55
★★★★0Good Time
Der er måske ikke tænkt mange originale tanker i manuskriptet, men jeg var alligevel revet med af denne film, fordi den mere eller mindre er i konstant bevægelse. Det er en gritty og støjende film med et lydspor, som både overrumpler og overdøver på samme tid. Handlingen er lidt for belejlig sommetider, men svaghederne til trods er der tale om en underholdende film. Pattinson er god når han er i gode hænder. Præstationen i 'The Rover' anser jeg stadig som hans bedste. 7/10
★★★0Kæft, den tror jeg sgu da jeg har set engang. Det jo Lee Majors, der var "stor" i mine helt unge år, via serien The Fall Guy:-D
Ein Colt Für Alle Fälle. Heather Thomas - mums.
Steffan Rasmussen12-01-18 16:44
★★★★★★0Ein Colt Für Alle Fälle. Heather Thomas - mums.
Ahhhh ja:-) <3
T. Nielsen12-01-18 17:44
★★★★0Super Dark Times
God film, der vækker minder om Stand By Me og Donnie Darko. Men slet ikke i samme liga. Stedvis flot og spændende film, men man er reelt set aldrig i tvivl om, hvor filmen bærer hen i det store hele. Godt skuespil af mange unge ansigter. 7/10
★★★★★3The Bishop’s Wife (1947)
Mens den idylliske sne blidt og fortryllende forvandler New York til et magisk vinterlandskab, der nænsomt sætter dets lettere stressede og distræte borgere i julestemning, stiger den charmerende engel Dudley (Cary Grant) ned fra himlen på en særlig udvalgt mission for at redde en gammel kirke og dets sogn fra fallittens rand, og kirkens desperate biskop i at miste sin tro på alt og alle. Efter muntert at have observeret byens pulserende liv og udført et par mirakler for manden og kvinden på gaden, falder Dudley i snak med biskoppens bedårende men ensomme og lettere fortabte kone Julia (Lorettta Young), hvem han øjeblikkeligt mærker en stærk forbindelse til, og hendes gamle ven i skikkelse af den finurlige ateistiske professor Wutheridge (Monty Wholley), som begge bliver fascineret af den mystiske men charmerende gentleman.
Trods det at han befinder sig hjemme i vante og varme rammer på domicilet, er det eneste biskop Henry Brougham (David Niven) mærker under sit møde med den rige enkefrue Agnes Hamilton (Gladys Cooper), der potentielt kan redde kirken, en kold skulder der definitivt vil holde både ham og sognets fattigste borgere ude i kulden, hvis ikke han lover at bruge en stor del af pengene på at ombygge de hellige haller til et pompøst monument for enkens afdøde husbond. Frustreret og tæt på opgivende over ikke at kunne leve op til sine næstekærlige forpligtelser uden samtidig at ende i kapitalismens og materialismens egocentriske jerngreb, beder Henry derfor til de højere magter og inden længe bliver hans ønske opfyldt, da Dudley kækt og energisk melder sig på banen som hans nye medhjælper og spirituelle problemknuser.
Skønt Dudley umiddelbart synes at være som sendt fra himlen, er Henry trods sit embede skeptisk over den guddommelige indgriben, der har manifesteret sig for øjnene af ham. Og frustrationerne bliver ikke ligefrem mindre angstprovokerende, da Dudleys godmodige assistance pludselig udvikler sig til en spirende romance med Julia, der træt af sin husbonds distancerende og kølige sindelag overfor hende og deres lille datter lader sig forføre af den ihærdige og elskværdige mirakelmager, som til gengæld har en usædvanlig smittende effekt på alle han møder, især af det modsatte køn. Som tiden går og trods det at målet helliger midlet, kan en jaloux og bitter Henry ikke se sig fri for at blive overmandet af smålige følelser en mand i hans position ikke burde, alt imens Dudley modsat lader sig friste af et liv på jorden blandt almindelige mennesker og særdeleshed en fremtid med Julia.
Da “The Bishop’s Wife” udkom året efter “It’s a Wonderful Life” (hvis sammenlignelige hjertevarme fabel om en engel på jorden der leder menneskeheden på rette spor) blev filmen en øjeblikkelig succes men opnåede modsat “It’s a Wonderful Life” aldrig på sigt at indskrive sig i historiebøgerne som den helt store juleklassiker. Og det kan godt undre mig en del, da der faktisk er tale om en rigtig god film på alle parametre skønt de dragende fodspor i den magiske sne undervejs, samt den velmenende dialog med de humanistiske og næstekærlige over og undertoner periodevis godt kan føles en anelse forceret og for direkte i sit fortælle og handlingsmæssige sprog. Det er dog i det store billede til at leve med, for instruktør Henry Koster og co. sørger nemlig elegant og stemningsmæssigt vedkommende at indhylle deres moderne fabel i en både munter, sød og poetisk tankevækkende atmosfære der gør, at filmen vil gå lige i hjertet på selv den mest bitre kyniker.
Som overnaturlig bannerfører for den religiøst baserede julefabel er det en sand fornøjelse at betragte Cary Grant, som nyder sin rolle i fulde drag med en helt igennem livsbekræftende og kontrolleret løssluppen præstation, der til tider er så uimodståeligt charmerende at hans gøren og laden i filmen nærmest tangere det blasfemiske, når han står over for det modsatte køn som alle inklusiv biskoppens tjenestepige Mathilda (vidunderligt humoristisk spillet af Elsa Lanchester) bliver helt bløde i knæene, hver gang de er i nærheden af denne lækkerbisken af en engel. Måske kunne man endda gå så vidt som at se de erotiske undertoner, og især affæren med biskoppens kone Julia, som en smule provokerende filmens religiøse tema in mente, men denne frækhed og mod til at gå lige til grænsen er så, hvad der i mine øjne gør, at filmen aldrig bliver for selvhøjtidelig eller højtravende i sin retorik samtidig med, at det skaber nuancer blandt persongalleriet og understreger at tingene ikke på nogen måde er sort hvide trods de religiøse retningslinjer, der er lagt ud af deres himmelske chef for både biskoppen og englen.
Selv om Dudley har fået pålagt en mission og vi som publikum forventer, at han har en uselvisk løsning på problemerne, holdes tvivlen konstant i live via den spirende kærlighedsaffære med Julia (spillet bedårende skrøbeligt af Loretta Young) der samtidig er så smukt og rørende eksekveret med særligt skøjtescenen som et af højdepunkterne, at de fleste højst sandsynligt håber på, at hun forlader sin mand selv om, at man egentlig ikke burde håbe det. Som modpol til filmens mere muntre og romantiske himmelstrøg, og perfekt kontrast til Cary Grants udadvendte karakter, er David Nivens underspillede og andægtige præstation som den vindtørre biskop ligeledes fascinerende nuanceret at overvære. Specielt i de situationer hvor den ellers på overfladen så regelrette mand af guds hus mister fokus og rammes af så banale følelser som jalousi og misundelse, hvilket til gengæld også er meningen i Dudleys mudrede plan, hvor katedralen i princippet er filmens andenviolin og affæren modsat er omdrejningspunktet, der udstiller og understreger kernen i filmens religiøse budskaber om næstekærlighed og tro på det bedste i sine medmennesker trods udefrakommende og materialistiske manipulerende forsøg på at forvirre sjælen, følelserne og sindelaget i en negativ og fortabt retning.
En af mange ting jeg godt kan lide ved “The Bishop’s Wife” er, at filmen trods sine tydelige kristne budskaber og religiøse miljø aldrig på noget tidspunkt for mit vedkommende føltes hverken påtrængende eller belærende i sin måde at fortælle historien eller beskrive sine karakterer på, men derimod gjorde en dyd ud af at være nuanceret i sit billede på det at tro og med respekt for at inkludere dem af som ikke lige umiddelbart er troende, klukkende morsomt og rørende skildret i portrættet af den ateistiske professor Wutheridge der i filmens indledende scener møder Julia hos en juletræs-sælger, hvor hun lettere undrende spørger hvorfor han dog køber et træ nu han ikke er troende, hvorpå professoren kækt svarer; “Nej, men det minder mig om min barndom og derfor elsker jeg julen”, hvilket hun jo sagtens kan se fornuften i med et imødekommende smil.
Det er måske ikke alle, der vil inddrage “The Bishop’s Wife” som en del af julefilms-klassikerne, men jeg er ikke et sekund i tvivl om at den kommer på listen af film jeg vil se fremover, når december måned ankommer med bjældeklang og højt humør.
9/10
★★★★★★1Rigtig god anmeldelse Nighthawk (som altid var jeg ved at skrive:) Dejligt du havde så fin en oplevelse med filmen. Jeg havde en god, men dog langt mere lunken end du desværre.
T. Nielsen14-01-18 07:01
★★★★1Tak for den fine anmeldelse Nighthawk :) Jeg har den liggende her og jeg glæder mig til at få den pakket ud. Jeg nåede den desværre ikke i julen :(
★0Skarp start på Black Mirror sæson 4. Den serie er forrygende!
★★★★★★1A Night at the Opera (1935)
Jeg har igennem hele livet, men særligt i barndommen set mange film med flere af de store og kendte komikere fra 20’erne, 30’er og frem. Pudsigt nok har jeg dog kun set meget lidt med de fabelagtige Marx Brothers og deres næsten anarkistiske vanvidskomik (i hvert fald heri). Mener faktisk kun jeg har set en film tilbage i ungdommen/barndommen og hvilken aner jeg ærligt ikke og ellers mest brudstykker. Men nu kom der en film mere til og den var det værd.
Morskaben er både overraskende frisk, et par steder næsten nutidig, om end måske for politisk ukorrekt for nogen, og så den flabet og fræk at det er svært ikke næsten at finde den genial sine steder. Fra Harpo Marx’s juvenile fysiske mimik uden ord til de spydigheder Groucho Marx nærmest konstant spytter ud i en lind strøm. Måske ikke alle lige vellykket, men med mest på plussiden og så gode, at man får lysten til at gentage og bruge dem.
Historien fortælles måske rigeligt løst, den virker mest som en ramme hvor komikken kan får lov til at udfolde sig i og man skal i hvert fald ikke give den for meget tanke (som hvorfor publikum anser en forestilling som en bragende succes, når den stjerne de kom for at se, får smadret stykket for åbent tæppe og han skiftes ud med den af Marx Brothers tiltænkte erstatning).
Men uanset, så er ”A Night At The Opera” ganske enkelt fremragende underholdning, rig på ideer og ekstremt afvekslende i dens påfund. Jeg er fan!
Bedømmelse: 8/10
T. Nielsen14-01-18 14:43
★★★★★0Rigtig god anmeldelse Nighthawk (som altid var jeg ved at skrive:) Dejligt du havde så fin en oplevelse med filmen. Jeg havde en god, men dog langt mere lunken end du desværre.
Tak for den fine anmeldelse Nighthawk :) Jeg har den liggende her og jeg glæder mig til at få den pakket ud. Jeg nåede den desværre ikke i julen :(
Mange tak, for de pæne ord. :)