Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    Men.... det er jo Carpenter! Car! Penter....

    Yep

    Elwood31-01-18 01:58

  • ★★★★★★0

    Mudbound (2017)

     

    Den generelt fine modtagelse ”Mudbound” har fået flere steder, samt det faktum at den har været indstillet til flere priser, må undre mig lidt. Jeg følte historien lettere klichefyldt og for løs til at fænge helt.

    Det samme med filmens persongalleri, som hver især mest handler, siger og tænker som vi kunne forvente, så det bliver lidt rigeligt forudsigeligt. Den første time føles tillige som en langstrakt indledning, for at introducere karaktererne i en pæn og nydelig film, med godt skuespil såmænd og holdt i en stil og tone jeg normalt ellers godt kan lide.

    Men efterhånden som man føler den ikke kommer rigtigt i gang, men springer fra punkt til punkt, samtidig med at der bruges så meget voice-over at de kunne have udgivet den som lydbog, så man trættes, så mister man altså en del af interessen.

    Jeg kan og skal naturligvis ikke afskrive dens kvaliteter og den har også sine stærke momenter, særligt mod slutningen. Men generelt kedede den mig.

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen 1-02-18 20:15

  • ★★★★0

    Mudbound ramte plet her. Rørende fortælling med stærke præstationer og en rigtig stærk stemning.

    David Lund 1-02-18 20:20

  • ★★★★★★0

    Ja det tænker jeg den har gjort hos en del. Ville ønske jeg kunne sige det samme:-/

    Du finder det ikke forudsigeligt, at man allerede fra første billede ved at Mulligan ender med at knalde mandens bror f.eks?

    T. Nielsen 1-02-18 20:28

  • ★★★★★★0

    American Made (2017)

     

    Instruktør Liman iscenesætter Tom Cruise sikkert og leverer en film der er velsmurt og driftssikker, men som desværre også er uden at overraskelser.

    Samtidig er den holdt meget i tidens ånd, hvor man tager en mere eller mind sandfærdig og egentlig alvorlig historie og forsøger at fortælle den kækt, med glimt i øjet og lidt smart.

    Liman forsøger sine steder at give den en lidt mere personlig kant, med et par skæve vinkler og andre små visuelle tiltag, men uden at den hæver sig fra mange af de seneste års lignende og i øvrigt, sjovt nok ofte bedre film.

    Cruise leverer dog som altid varen, som en af de få gammeldags Hollywood stjerner han er.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen 1-02-18 20:26

  • ★★★★0

    Ja det tænker jeg den har gjort hos en del. Ville ønske jeg kunne sige det samme:-/

    Du finder det ikke forudsigeligt, at man allerede fra første billede ved at Mulligan ender med at knalde mandens bror f.eks?

    Jo. Mange ting er forudsigelige i filmen. Sådan er det med ca. 99,9% af de film, jeg ser =)

    David Lund 1-02-18 20:31

  • ★★1

    Jo. Mange ting er forudsigelige i filmen. Sådan er det med ca. 99,9% af de film, jeg ser =)

    Bliver du ikke træt af at se så mange pornofilm? ;)

    Michael Andersen 1-02-18 20:34

  • ★★★★★★0

    Jo. Mange ting er forudsigelige i filmen. Sådan er det med ca. 99,9% af de film, jeg ser =)

    Ja ja, jeg ved godt at sådan er det ofte. Jeg havde bare svært ved at se at denne ikke gjorde eller var dette rigeligt meget. Men okay, det er selvfølgelig om man køber det i den pågældende film. Men måske du også lukkede dine øjne undervejs og blot lyttede til den totalt overforbrug af voice-over. Så har den sikkert føltes kortere:-D

    T. Nielsen 1-02-18 20:41

  • ★★★★★★0

    Stranger Things (Sæson 2)

     

    Anden sæson af Netflix hittet ”Stranger Things” lægger måske ikke meget nyt til og på den måde overrasker den ikke voldsomt. Til gengæld lykkes det den virkelig godt, atter engang at skabe et filmisk univers der er dragende, spændende og ikke mindst, vildt underholdende.

    Historien fortælles så også med overskud og sans for timing. Den er i bund og grund ret fjollet og har sikkert sine plothuller og forklaringsproblemer hist og her, men mens den spiller, så spiller den dæleme godt. Effekterne kunne sine steder være en bet bedre, men scenegrafisk og så den meget lækre musik er også ramt lige på kornet som foregik den i 80’erne, på den fede måde.

    Man kan altid diskutere om den så rammer den 80’er stemning, den så tydeligt har hentet inspiration fra. I bund og grund er det vel ligegyldigt, hvis serien stadig fungerer og det gør den for mig. Den primære grund er så nok, at den for mig har et så gennemført fantastisk persongalleri, med så mange skarptskårne karakterer. De er ofte overraskende nuanceret, for genren og stilen, har lidt kant og uden at jeg skal gøre dem dybere end de er, så vigtigt af alt, man gider bekymre sig om dem.

    Efter første sæson følte jeg ikke de behøvede at lave mere, af frygt for at de udvandet den gode oplevelse, hvis man så videre. Den frygt kan jeg stadig have, nu de vil forsætte. Jeg ender dog nok alligevel med at se den. Men så må de egentlig gerne gå lidt nye veje eventuelt.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen 1-02-18 20:42

  • ★★★★0

    Ja ja, jeg ved godt at sådan er det ofte. Jeg havde bare svært ved at se at denne ikke gjorde eller var dette rigeligt meget. Men okay, det er selvfølgelig om man køber det i den pågældende film. Men måske du også lukkede dine øjne undervejs og blot lyttede til den totalt overforbrug af voice-over. Så har den sikkert føltes kortere:-D

    Voice-overen er umiddelbart også min største anke med filmen. Faktisk ville den fungere bedre, hvis man bare fjernede den, men det er nok liiige for artsy til den type film. Jeg fandt dog alligevel historien medrivende pga. karaktererne og præstationernes indlevelse i dem. Modsat dig fandt jeg ikke et øjeblik langtrukkent. Tværtimod havde jeg gerne set en længere udpensling af midterdelen, men er godt tilfreds med resultatet. I bund og grund blev jeg bare rørt over filmen, og så er de småproblemer jeg havde med den jo bagateller i sidste ende. Det er en klassisk historie, så jovist er den forudsigelig langt hen ad vejen, men klichefyldt synes jeg måske, er en lidt hård udmelding. Afslutningvis tager den eksempelvis en helt anden rute end jeg havde forventet.

    David Lund 1-02-18 21:27

  • ★★★★★★0

    Jeg forsøgte også at milde det lidt, derfor lettere klichefyldt. Men måske det ikke opfattes som der menes mildt klichefyldt? 

    T. Nielsen 1-02-18 22:13

  • ★★★★1

    Jeg forsøgte også at milde det lidt, derfor lettere klichefyldt. Men måske det ikke opfattes som der menes mildt klichefyldt? 

    Jeg var også undervældet, men ender dog på 7/10, bl.a. pga. det gode skuespil og et godt setting. Dog havde jeg det flere gang lidt svært med flere af figurerne, som opfører sig ret tåbeligt og uforsigtigt. Og så var slutningen en tand for sød til min smag.

    chandler75 2-02-18 11:26

  • ★★★★★★0

    Jeg var også undervældet, men ender dog på 7/10, bl.a. pga. det gode skuespil og et godt setting. Dog havde jeg det flere gang lidt svært med flere af figurerne, som opfører sig ret tåbeligt og uforsigtigt. Og så var slutningen en tand for sød til min smag.

    Deres opførsel ligner flere gange, ifølge mig en der mere er skåret til efter filmens abc lidt vel rigeligt, for at skabe historien, end godt er. Så tror jeg er enig i dine observationer.

    T. Nielsen 2-02-18 11:43

  • ★★★★0

    Slutningen var lige tilpas sød til mig, men er enig mht karakteren 7/10 =)

    David Lund 2-02-18 14:23

  • ★★★★0

    Shit, jeg prøver på 3. aften at se "Kong: Skull Island", men jeg er indtil videre hver aften gået død i dens CGI-/green screen-helvede...

    Derudover er figurerne intetsigende og 2-dimensionelle, og hvorfor er der behov for at have en comic relief i form af John C. Reillys skøre veteran? Det er en uskik, som mange nyere katastrofe- og monsterfilm åbenbart føler, der er nødt til at være - måske fordi, de ikke tager sig selv seriøst? ("2012", "Pacific Rim" etc.). Det er ikke noget, man så i genrefilmene fra de forrige årtier...

    Det eneste bare lidt interessant ved "Kong: Skull Island" er de andre monstre end King Kong...

    chandler75 3-02-18 20:24

  • ★★★★★0

    Generelt enig, det er ikke nogen vellykket film.

    John C. Reilly er dog den eneste karakter i filmen, som faktisk har en historie. De andre er wysiwyg.

    Min yndlingsscene:

    Fyr vil ofre sig selv for gruppen og står med en granat i hver hånd for at blive spist af monster, altså suicide bombing. Men I stedet for at æde ham, snurrer monsteret rundt og slår ham langt væk med halen. Han eksploderer i en klippevæg. It was all for nothing.

    Fedt øjeblik i en film, som for det meste bare var meh.

    Lars! 4-02-18 08:59

  • ★★★★0

    Shit, jeg prøver på 3. aften at se "Kong: Skull Island", men jeg er indtil videre hver aften gået død i dens CGI-/green screen-helvede...

    Derudover er figurerne intetsigende og 2-dimensionelle, og hvorfor er der behov for at have en comic relief i form af John C. Reillys skøre veteran? Det er en uskik, som mange nyere katastrofe- og monsterfilm åbenbart føler, der er nødt til at være - måske fordi, de ikke tager sig selv seriøst? ("2012", "Pacific Rim" etc.). Det er ikke noget, man så i genrefilmene fra de forrige årtier...

    Det eneste bare lidt interessant ved "Kong: Skull Island" er de andre monstre end King Kong...

    For helvede han var en tåbelig karakter. Han er jo den først man håber bliver ædt. Dog meat, pal. 

    Babo 4-02-18 09:59

  • ★★★★0

    Jeg sad hele tiden med en følelse af, at jeg hellere ville have set en film om Reillys figur og den japanske soldats første år på øen...

    chandler75 4-02-18 11:29

  • 0

    Har kastet mig ud i et (for mig) ret ambitiøst projekt. Planen er at se/gense alle film og tv-serier i MCU helst inden premieren på Infinity War (hvilket helt sikkert er lidt for ambitiøst. Jeg har valgt at følge Live-Action Media kronologien fra dette link: marvelcinematicuniverse.wikia.com/wiki/Timeline

    Har set alle filmene i MCU før, men mangler et par sæsoner af tv-serierne.

    I denne weekend blev det til:

    "Captain America: The First Avenger" og so far de første 2 afsnit af "Agent Carter" (har set 1. sæson før)

    Ved siden af ovenstående har jeg sammen med fruen kastet mig ud en en rigtig teenage-serie. En af ungernes yndlings-serier er "Teen-Wolf", så de har plaget os for vildt om at prøve at se den. Hvad man ikke roder sig ud i for de kære børn!! I løbet af de sidste par dage er det lykkes os at komme igennem de første 7 afsnit af sæson 1.

    Jeg er ikke synderlig imponeret so far! Ungerne siger dog, at vi skal have lidt tålmodighed...

    Wiseguy 4-02-18 17:24

  • ★★★0

    Jeg nåede at få set The Cloverfield Paradox i morges inden arbejde - Og jeg blev desværre skuffet.

    Lige så begejstret jeg var, og er, for Cloverfield og 10 Cloverfield Lane, lige så skuffet blev jeg over The Cloverfield Paradox.

    Det er en forholdsvis kedelig og forudsigelig run of mill sci fi thriller, der ikke rigtigt gør noget for Cloverfield universet. Den forsøger at opretholde noget af den mystik og intensitet som de to første film levede højt på, men er i sidste ende alt for forudsigelig til at det lykkedes.

    Skuespillet svinger fra det næsten tåkrummende ringe til at være ganske acceptabelt, men ofte virker det som om at karaktererne overhovedet ikke lytter til den samtale de er involveret i, og blot helt mekanisk kommer med egne replikker.

    En solid 5/10

    dyg 5-02-18 11:51

  • ★★★★0

    Jeg havde overvejet at se "The Cloverfield Paradox" nu her, men jeg tror alligevel at jeg springer over i denne omgang. Jeg kan ellers godt lide flere af skuespillerne i filmen, men hvis materialet ikke er bedre, så kan de næppe redde filmen.

    Kruse 5-02-18 12:45

  • ★★★★★0

    Den har foreløbig fået 12 "rotten" og 1 "fresh" på Rotten Tomatoes. Livet er nok for kort (og travlt) til den. 

    Lars! 5-02-18 13:25

  • ★★★★0

    Jeg er enig med dyg. Det er ikke en dårlig film, men den er alligevel ret meget by the book og har en håndfuld plothuller. Men der er helt sikkert nogle fine ting her og der.

    David Lund 5-02-18 13:28

  • ★★★0

    Æv. Jeg havde ellers set frem til. Særligt ovenpå "Lane".

    Dolphinfriendly 5-02-18 14:45

  • ★★★★★1

    The End of the F****** World
    En serie - der egentlig mest føles som en film - om to dysfunktionelle teenagere. James, der tror han er psykopat og gerne vil prøve at slå et menneske ihjel, og Alyssa, der minder om en depressiv, borderline-person - og som er James' udvalgte offer.

    De stikker af fra deres kedelige liv sammen, og man følger deres road trip. Mere skal der ikke siges om handlingen.

    De første par afsnit starter virkelig godt, men den er lidt for repetetiv i stemningen og handling. Jeg så alle 8 afsnit i streg - sådan ca. 2½ time - og hvis det havde været en 2 timers film, havde den været genial - og selvfølgelig er den langt hen ad vejen også yderst seværdig. Dog bliver seriens monotone "feel" så rigelig opvejet af to super-afsindigt gode, unge hovedrolleindehavere (Jessica Barden og Alex Lawther) og generelt et perfekt cast.

    Det er en yderst skæv kærligheds/ungdomsoprørs-serie om et vildt, kriminelt eventyr, men vel også en kommentar til, at mennesker generelt har svært ved at finde den rette hylde i deres hverdag, og måske har mistet kontrollen over deres eget liv. Det bliver endda sagt af en karakter: "it's better to be in charge of the truth....it's better to be in control".

    Er man til quirky, sort humor og ungdomsting, så skal den ses :)

    8-9/10

    Guldager 5-02-18 19:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen