Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    Annihilation (et kig bag facaden)

    Det ligner en ordinær præmis for at iværksætte simpel smæk for skillingen set-up, men filmen gemmer under overfladen på nogle dybere pointer om menneskers natur og selvdestruktive tendenser. Det er en film om opgøret med disse tendenser, med os selv. Symbolske lag om slangen (tatoo), der sluger sin egen hale som billede på genfødsel og livsfornyelse, som ‘The Shimmer’ repræsenterer: for at skabe må vi nødvendigvis ødelægge. Netop heri ligger et pessimistisk syn eller skal Garlands udlægning forståes sådan, at selvskadende adfærd blot er en del af vores udviklings proces?

    Babo12-03-18 16:25

  • ★★★★1

    Annihilation

    Glimrende sci-fi, igen, fra Ex Machina instruktøren. Der er rigtig meget at kunne lide i denne og jeg tager nok et gensyn i weekenden.

    8/10.

    Bruce13-03-18 20:11

  • ★★★★0

    Annihilation

    Glimrende sci-fi, igen, fra Ex Machina instruktøren. Der er rigtig meget at kunne lide i denne og jeg tager nok et gensyn i weekenden.

    8/10.

    Mange fine detaljer ved gensyn. Fx når de rykker ind i huset i Shimmer, er det Portmans eget hus fra virkeligheden. Det lagde jeg ikke mærke til første gang. Men ellers, så mangler Garland ikke ambitioner. 

    Babo13-03-18 20:32

    Fedt.

    Kan godt lide teorien om, at det er Lenas iboende selvdestruktivitet, som psykemæssigt kopieres til klonen og den derfor er i stand til at dræbe sig selv

    Og navnet Kane selvfølgelig. John Hurt reference, som hulen i Lighthouse er det til H.R. Giger?

    Bruce13-03-18 22:03

  • ★★★★0

    Bruce, jeg tænkte Alien med det samme i lighthouse :)

    Babo13-03-18 22:16

  • ★★★★0

    Bruce, jeg tænkte Alien med det samme i lighthouse :)

    Ja vi manglede bare lige en slags: GET AWAY FROM ME ...... BITCH! :)

    Kommer de to andre bøger også på film, eller opsummerer Annihilation bare hele trilogien?

    Bruce13-03-18 22:41

  • ★★★★0

    Ja vi manglede bare lige en slags: GET AWAY FROM ME ...... BITCH! :)

    Kommer de to andre bøger også på film, eller opsummerer Annihilation bare hele trilogien?

    Yeah :)

    Ikke fra Garlands hånd har han udtalt. Han snakkede specifikt om kun Annihilation og dens dreamy-like atmosfære, som tiltrak ham. Hans næste film er en cyber thriller. 

    Babo13-03-18 23:08

  • ★★★★0

    Yeah :)

    Ikke fra Garlands hånd har han udtalt. Han snakkede specifikt om kun Annihilation og dens dreamy-like atmosfære, som tiltrak ham. Hans næste film er en cyber thriller. 

    Øv :-/

    Bruce13-03-18 23:34

  • ★★0

    Dog Day Afternoon - 9/10.

    Den nærmest definerer den amerikanske nybølge! Fantastisk intens og medrivende med alskens temaer der er værd at tage fat i. Er også helt vild med den underspillede humor og Al Pacino leverer hans måske bedste præstation nogensinde. Kæft den film er god! 

    Mikkel Abel14-03-18 00:28

    Enig! Det er nok også min favorit Pacino-præstation. Elsker hans samspil med John Cazale.

    Kruse14-03-18 11:28

  • ★★★★0

    Exotica

    Atom Egoyan er en dygtig instruktør. Der er noget virkelig gennemført karakteratbejde i hans bedste film med en alvorlig stemning og snert af noget unsettling. Plottet forløses elegant og Bruce Greenwood er virkelig god her. 8/10

    Jeg havde helt overset, at du havde anmeldt en af mine yndlings-film, som i øvrigt stadig er med på min top 200. Jeg er vild med den måde Atom Egoyan har bygget handlingen op på og binder karaktererne sammen på, hvilket giver den tragiske fortælling en sammenhørighed, der siger spar to, når “Exotica’s” sidste brikker falder på plads. Atom Egoyans brug af symbolik og metaforer er ligeledes skarpt og barokt iscenesat og på sin vis er “Exotica” overordnet set i samme boldgade som John Sayles “Lone Star”. Hvis du ikke har set så mange film af Atom Egoyan, vil jeg anbefale dette boxset som ud over “Exotica” indeholder flere af hans største værker så som “Family Viewing”, “The Adjuster” og “The Sweet Hereafter”. Men alle film i boxen er interessante at se. Og så vil jeg da også lige slå et slag for Egoyans fremragende thriller “Felicia’s Journey” som har en gåsehudsfremkaldende god Bob Hoskins i hovedrollen. Den er dog desværre ikke udkommet på Blu-Ray endnu.

    www.amazon.co.uk/Atom-Egoyan-Collection-Disc-Blu-ray/dp/B00I3ZMCK0/ref=sr_1_1

    www.amazon.co.uk/Felicias-Journey-DVD-Bob-Hoskins/dp/B000X4ZGPC/ref=sr_1_1

    NightHawk16-03-18 01:39

    Den druknede lidt i debatten om Breivik :)

    Det lader til vi er helt enige om kvaliteterne. Den er bare så godt og elegant sammensat. Jeg skal helt sikkert have kigget lidt nærmere i hans cv, men havde faktisk selv The Sweet Hereafter på min top-100 da jeg lavede listen her på siden. 

    Hans senere film som The Captive var lidt tandløs mens Remember var fin. Men hans nyere film virker noget mere standard. 

    Babo16-03-18 08:36

  • ★★★★0

    Spider-Man: Homecoming

    Dette var en af de mange film, jeg havde lyst at se i biografen sidste år, men jeg fik ikke anledning til det. Nu kastede jeg mig så over den på Blu-ray, da den gik lidt ned i pris.

    Jeg er Spider-Man-fan og har generelt været glad for filmene, selv de udskældte, selv om jeg ikke har været blind for svaghederne hos både Raimi og Webb. Jeg så tegnefilmserien på TV2, og jeg læste tegneserier som barn og har også læst nogen af de nyere. Jeg kan rigtig godt lide karakteren. Den perfekte blanding af at være en taber i skolen, en håbløst forelsket nørd, og så en superhelt med nogle fede kræfter, og så selvfølgelig det tragiske Batmanske ophav, døde forældre og en onkel, han kunne have reddet, hvis han havde vist noget ansvar - som udforsket i tidligere film.

    Dette savnede jeg i den nye. Altså, jeg mener ikke at de skulle have fortalt "onkel Ben"-historien igen. Men vægten hændelsen må have lagt på Spider-Mans skuldre skal være der. Det er en tragisk karakter. 

    I stedet giver den os en forelskelse, som aldrig føles reel. Tom Holland er fantastisk. Han er den sjoveste Parker/Spidey indtil nu, ung og kæk, og jeg tror også, han kunne have båret den lidt tungere dimension, hvis han havde fået chancen. Men det får han ikke. Filmen bliver derfor en ret sjælløs affære, sammenlignet med tidligere inkarnationer. 

    Det blev til at jeg til trods for en del humor kedede mig. Filmen gav mig en ret flad fornemmelse. Jeg synes ikke actiondelene til vands, lands og i luften var specielt mindeværdige eller engagerende. Den er ganske lang, og det er ikke på grund af plottet - der er bare meget ekstra, og en del af det er åbenlyst for humorens skyld, fx 2 minutter på at se en fyr vaske hænder på skolens toilet, mens Peter og "Happy" akavet venter på at han skal gå. Sjov nok ide, men nødvendigt? 

    Filmen passer dog perfekt ind i Marvel-universet. Kan krydse den af nu.

    2/6. 

    Lars!16-03-18 12:34

  • ★★★★0

    Den druknede lidt i debatten om Breivik :)

    Det lader til vi er helt enige om kvaliteterne. Den er bare så godt og elegant sammensat. Jeg skal helt sikkert have kigget lidt nærmere i hans cv, men havde faktisk selv The Sweet Hereafter på min top-100 da jeg lavede listen her på siden. 

    Hans senere film som The Captive var lidt tandløs mens Remember var fin. Men hans nyere film virker noget mere standard. 

    Ja, “The Sweet Hereafter” er en fremragende film og jeg fortryder også, at jeg ikke tog den med på min liste i sin tid. Virkelig en barsk historie med nogle meget tragiske skæbner, som bare bliver sublimt eksekveret af Egoyan, der udviser stor respekt for sine karakterer og sit miljø.

    Selv om jeg mangler at se “Remember” og Adoration”, vil jeg give dig helt ret i, at Atom Egoyan desværre er faldet i niveau siden “Ararat”. Især i film som “Where The Truth Lies”, “Chloe”, “Devil’s Knot” og “The Captive” synes jeg ikke, at han får tingene til at harmonere på samme overbevisende måde som tidligere. Hans næste film “Rotterdam, I Love You” lyder dog ret interessant, så den får en chance og så må vi se, om han er kommet tilbage i topform. :)

    NightHawk16-03-18 17:18

  • ★★★★0

    Annihilation

    Alex Garland bragede igennem som instruktør med den fantastiske "Ex Machina", efter at have været en succesfuld manuskriptforfatter i gennem flere år, og han forsætter stimen med "Annihilation", som muligvis er bedre end hans instruktørdebut. En visuelt fascinerende film med et langsomt tempo, som formår at drage mig ind i stemningen og blive opslugt i dens univers. En science-fiction film, som stiller flere spørgmål end den giver svar, men som betager og fascinerer. Jeg kan godt forstå at Paramount var bekymret om hvor godt den ville sælge. Filmen har øjeblikke der minder mere om "2001: A Space Odyssey" end nogen mainstreamfilm og skærer ikke noget ud i pap. Det er bestemt ikke for alle, men det var lige noget for mig :)

    9/10

    Kruse16-03-18 23:31

    Godt at høre. Og helt enig. Jeg har virkelig følt lysten til at gense den flere gange :) Alt fra dens præmis, tema, det visuelle, fænger også mig næsten bare automatisk. Og ikke mange taler om det, men der var sgu også momenter i den af fremragende uhygge. Og OMG det syrede score!

    Babo16-03-18 23:57

  • ★★★★★★0

    Wiener-Dog (2016)

    Instruktør Todd Solondz’s film, hvis omdrejningspunkt er en gravhund og dennes ophold hos diverse skæve, dysfunktionelle, syge eller på anden måde sære eksistenser, kan ikke undsige sig at ramme lige mange klicheer nok, set i forhold til andre amerikanske independent film og deres ofte nørdede og/eller sære personligheder.

    Det være sig hvad det er, hvis historien og karaktererne så trods alt fungerede og det gør de så desværre kun delvis. I starten fænger filmen egentlig ganske godt, med dens fortælling om en samspilsramt familie. Desværre skifter den så fokus og bevæger sig videre ud i et miskmask man mister interessen for, for til slut kun at have interesse i at se hvor det ender.

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen19-03-18 13:23

  • ★★★★★★1

    Thor: Ragnarok (2017)

    Tredje film om tordenguden er blevet til en kulørt fantasyfilm, som nok mere er at betegne som en spraglet og ret fjollet eventyrkomedie end en egentlig rendyrket superheltefilm, selv om den foregår i Marvels sammenhængende filmunivers.

    Ja faktisk føler jeg nærmest at den bliver endnu mere til en komedie end for eksempel ”Guardians Of The Galaxy” filmene har været det. Det være sig hvad der det, for den er skam både morsom og ret underholdende, selv om det så koster max på spændingsbarometeret, som er kørt helt i bund.

    Historien er indrømmet noget herligt vrøvl tilsat farverig actionscener af den ofte MEGET overdrevne slags, som godt kan give en CGI overload. Men får man ikke dette, så er de mange skøre indfald og de fjantede karakterer både charmerende og fyldt med karisma. Det bærer langt i en film der ellers ikke er voldsomt mindeværdig.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen19-03-18 13:34

  • ★★★★★★1

    Bambi (1942)

    Disneys klassiker om dådyret Bambi er tegnet poesi, hvor årstidernes skifte i smukke farver tager os på en rejse i naturen og Bambi’s vej fra lille lam til skovens Konge er udgangspunktet for en rørende og sjov historie. Undervejs præsenteres for alle skovens finurlige og elskværdige karakterer, mens alvoren konstant lurer i det skjulte.

    ”Bambi” var Walt Disney’s egen favorit af de tegnede klassikere han nåede at opleve i sit liv. Man forstår hvorfor!

    Bedømmelse: 10/10

    T. Nielsen19-03-18 13:43

  • ★★★★★★0

    The Autopsy of Jane Doe (2016)

    Effektiv og enkel horrorfilm, som måske ikke sætter store spor, men som leverer varen mens den kører. Historiens mere overnaturlige elementer er mig ofte ikke så skræmmende, hvis de køres for langt ud.

    Jeg synes dog instruktør André Øvredal formår at holde lige nok igen meget af tiden, til at jeg følte at filmen begyndte at trykke på de rette knapper. De steder den kiksede med dette, så var filmen dog om ikke andet forbandet underholdende grundet dens begrænsede og deraf intense location, at det kompenserede lidt.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen19-03-18 13:57

  • ★★★★0

    American Honey

    En roadmovie gennem USA med en flok fattige, forladte amerikanske teenagere, som står sammen for at tjene penge. Mange gode optrin, men desværre også alt for langtrukken og repeterende affære. Slutter brat på en lidt utilfredsstillende facon, men fint drama af Andrea Arnold (Fish Tank). 7/10

    Babo21-03-18 16:12

    Jeg er meget enig i din bedømmelse og vil også selv give "American Honey" 7/10. Synes særligt halvvejs at det hele går i selvsving, men at selve finalen dog til gengæld er ganske fint eksekveret.

    Jeg ser lidt de sidste billeder som en slags dåb ritual, hvor Honey måske endelig har fundet sig selv. Hvordan tolker du slutningen?

    NightHawk21-03-18 18:08

    En slags genfødsel vil mit bud være. Jeg savnede også lidt større indsigt i gruppen, når filmen spænder over næsten tre timer. Udover hovedrollen, så føles de fleste, hvis ikke alle, noget skitserede. 

    Babo21-03-18 18:20

  • ★★★★★0

    TN - hvornår fanden får du tid til at se alle de film? Lever du et dobbeltliv, eller er dit døgn bare længere end vi andres??

    davenport21-03-18 18:48

  • ★★★★★★1

    TN - hvornår fanden får du tid til at se alle de film? Lever du et dobbeltliv, eller er dit døgn bare længere end vi andres??

    Når pigerne sover om aftenen kan jeg indimellem finde tid og overskud til at få set en film, hvis der er styr på køkken, oprydning osv.

    Men ellers arbejder jeg jo hver anden weekend og det giver mig fri på flere hverdage. I begyndelsen holdte jeg altid pigerne hjemme fra institutionen.

    Men da fruen også har fri på hverdage grundet weekendarbejde og ofte ikke samme dage som jeg, var pigerne ofte kun i institution 2-3 dage om ugen og de var hjemme på forskellige dage.

    Nogle uger var de måske hjemme mandag, onsdag og torsdag og andre uger tirsdag og fredag osv. Det var både så ustruktureret for især den ældste og de var der så lidt, at den store faktisk var begyndt at mistrives i børnehaven og ikke ville lege med de andre (som jo ofte så hinanden 5 dage om ugen).

    Vi talte med børnehaven om dette og satte det lidt mere i system hvornår de var der og sendte dem også oftere i institution. Det hjalp med det samme. 

    Men altså, indimellem har jeg jo så en dag for mig selv, hvor jeg måske også får set 1-2 film. Mere er der ikke bag at jeg får set den mængde jeg gør. 

    T. Nielsen21-03-18 19:29

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen