Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★0

    Insidious: The Last Key

    - Hvad der startede med to solide gyserfilm er siden styrtdykket med to prequel-efterfølgere, som er blevet til generisk moderne gyserfilm hvor seneste kapitel er decideret ringe. Lin Shaye, som leverede stærke præstationer i de to første film, kan på ingen måde bære filmen på egne skuldre. Vi snakker utroværdigt skuespil, men mest af alt et komplet gumpetungt manuskript hvor replikker lyder som noget fra en aflagt Neil Breen-film. Ingen uhygge eller interessante paranormale hændelser - jeg var vitterligt i chok da den sluttede fordi det knap nok føltes som om den var gået i gang.

    3/10.

    Mikkel Abel28-03-18 17:59

  • ★★★★0

    Logan Lucky

    Kedelig kupkomedie af instruktør Soderbergh, som jeg synes ofte skuffer. Handlingen er en uengageret størrelse og mangler en dramatisk nerve. Og det stopper ikke her. Den var heller ikke morsom. Held og lykke med din iphone-film. Du får brug for det. 4/10

    Babo28-03-18 22:25

  • ★★★★0

    About Time

    En luftig og sukkersød omgang romantik, der ikke gjorde meget væsen af sig. Tidsrejse-konceptet virkede tydeligvis som en gimmick for mig og plottets troværdighed bliver også sat på en hård prøve. Den ender ærgerligt nok også med den mest banale pointe om at nyde hver eneste dag, som er lige til at smække på låget af en Gajol æske. Gleeson er indbegrebet af en tudekiks i filmen og krævede mere end sædvanlig suspension of disbelief fra min side. Jeg købte den ikke. 4/10

    Babo29-03-18 21:38

  • ★★★★★★2

    Du lejede den i stedet?

    Zero Cool29-03-18 21:41

  • ★★★★0

    Ha :)

    Babo29-03-18 21:44

  • ★★★★0

    Den finske film Tuntematon Sotilas (Unknown Soldier) kan nu fås på blu-ray. Det er en tre timer lang film om vinterkrigen 1941-1944 mellem Finland og Sovjetunionen, omhandlende et maskingeværregiment som vinder tabt land tilbage (Kareliske Halvø) fra russerne efter den første vinterkrig (1939-1940), men til sidst må se den gå til russerne igen. Ingen kæmpede mere ærefuldt end finnerne og med våbenhvilen vandt de til gengæld deres land.

    Det er en realistisk antikrigsfilm med flot koreograferede kampsekvenser ogsom fuldt ud levede op til mine forventninger, med lige dele fokus på venskaber og livet i regimentet og kampe og døden på slagmarken.

    Blu-ray udgaven er den 3 timer lange af slagsen, som blev vist i Finland. Den udkommer i april i Danmark, men kan indtil videre købes her:

    www.futuremovieshop.fi/unknown-soldier-2017-disc-p-1713.html
    Den er blevet vist i Sverige i en 133 minutter lang international udgave, som man gør klogt i at sprænge over. Filmen vises til næste vinter i finsk TV som 5 afsnit og dermed endnu længere, hvilket forklarer, at der også i 3 timers udgaven forekommer et par scener, hvor man føler, at man har "misset noget".

    8/10

    Og en historielektion om russernes "sejr":

    One Russian general remarked aptly, "Well, we've won just enough ground to bury our dead." Timoshenko said, "The Russians have learned much in this hard war in which the Finns fought with heroism." Admiral Kuznetsov concluded, "We had received a severe lesson. We had to profit by it." Nikita Khrushchev remembered the events as follows:

    Even in these most favorable conditions it was only after great difficulty and enormous losses that we were finally able to win. A victory at such a cost was actually a moral defeat... Our people never knew [in 1940] that we had suffered a moral defeat, because they were never told the truth. Quite the contrary. When the Finnish war ended our country was told, "Let the trumpets of victory sound!" But the seeds of doubt had been sown.

    After Khrushchev took over as ruler of the Soviet Union after Stalin's death, he began a more realistic accounting of Soviet casualties. He concluded that a total of 1.5 million Soviet soldiers were sent to Finland and that as many as one million of them perished in the three months of the war. Some later Russian historians have challenged his figures, but whatever the exact number was, it was a spectacular and callous waste of human capital.

    On their part, the Finns suffered 26,000 fatalities and 44,000 wounded in the war.

    Bruce30-03-18 02:13

  • ★★★★1

    The Foreigner

    Effektivt håndværk, selvom det langt fra er Martin Campbells fineste stund. Men den minder på mange måder om solide IRA-film fra 90'erne. Den sætter sig uheldigvis lidt mellem to stole. For den vil på samme tid gerne være politisk såvel som hævnthriller, hvilket gør den en smule ujævn. Men god underholdning og Campbell har stadig øje for god, håndfast action. Chan og Brosnan spillede fint. 6/10

    Babo30-03-18 23:19

  • ★★★0

    Justice League

    Jeg overvejer kraftigt, om det er sidste gang nogensinde, konen får lov at vælge film...

    3/10

    HonoDelLoce31-03-18 00:34

  • ★★★★0

    Justice League

    Jeg overvejer kraftigt, om det er sidste gang nogensinde, konen får lov at vælge film...

    3/10

    Hun kan vælge aftensmad, men aldrig film. 

    Babo31-03-18 08:56

  • ★★★★★0

    Jeg så Dunkirk for første gang i går. Efter at have set og hørt diverse anmeldelser, så vidste jeg en del om den i forvejen. Jeg havde set for mig, at der ville være mange karakterer at holde styr på, men følte ikke filmen var så uoverskuelig, som andre har gjort den til.

    Jeg holder meget af Hans Zimmer, men jeg må tilstå, jeg også 4-5 gange følte, at nu burde han holde lidt kæft og tillade lidt mere stilhed. Formålet er sikkert at man skal føle sig trykket og spændt, fordi man aldrig ved, hvornår fjenden kommer springende, men det mener jeg faktisk godt kan opnås med stilhed. Interessant at have set denne efter Utøya, som var langt mere nervepirrende, men det var selvfølgelig også en meget anderledes situation (både i filmen og det at se filmen). 

    Udover det er den jo superflot lavet og virker meget realistisk. Klipningen fungerer også godt, det er meget elegant. Jeg kan dog ikke påstå, at den kom rigtig under huden på mig som drama eller spændingsfilm. 

    Lars!31-03-18 09:07

  • ★★★0

    Hun kan vælge aftensmad, men aldrig film. 

    Det må være historiens morale, ja :D 

    HonoDelLoce31-03-18 10:37

  • ★★★★0

    Escape from New York

    Lidt sløj sci-fi/actionfilm set med dagens briller, der i sig selv har en vis kitsch-værdi. Carpenter formår dog at vride mest muligt ud af budgettet, men langt fra hans fineste stund som instruktør. 6/10

    Babo 2-04-18 08:37

  • ★★★★0

    American Sniper

    Gensyn med American Sniper, som skabte kontroverser, da den udkom. Clint’en har taget sig nogle kreative friheder om, hvad der foregik ‘derovre’, men rammer til gengæld en nøgtern og usentimental fremstilling af familiefronten og personlige omkostninger. Jeg tror egentlig ikke Eastwoods ærinde har været andet end lave en antikrigsfilm, der bl.a. også kigger på PTSD. 160 bekræftede drab på samvittigheden, selvom tallet eftersigende er noget højere. Det er hård kost. Om det så er en ærefuld bedrift, er en anden snak. Det er vel spørgsmålet, filmen rejser. Vi ser blot begivenhederne gennem øjnene på Chris Kyle. En amerikansk patriot, hvis agenda kun var at redde sine egne. Blændende håndværk og dejligt underspillet film uden svulstig underlægning. Godt gensyn. 7-8/10

    Babo 2-04-18 08:40

  • ★★★★0

    Der stod krigsfilm på menuen de her dage og det blev et gensyn med Hacksaw Ridge. Det var okay. De første 45 min vil ikke gå i historien som andet end rørstrømsk kliché, men filmens anden halvdel redder meget og bliver en god film. 7/10

    Babo 2-04-18 08:54

  • ★★★★0

    Miracle

    Ahh gensyn med verdens største sportspræstation nogensinde og stadig lige medrivende og intens.

    8/10

    Bruce 2-04-18 13:08

  • ★★★★★★0

    The Foreigner (2017)

     

    Solidt spændende actionthriller, med en velspillende Jackie Chan i hovedrollen, som et menneske der måske nok tager ud på en hævntogt, men som til at begynde med mere er en selvmordsmission.

    Historien er der intet nyt i og selv om den er fint fortalt, så synes jeg den kommer lidt let rundt om et par ting. Men i det store og hele fungerer den og selv om troværdigheden ikke er i højsædet og et par gange er tæt på at ryge fløjten, så køber man præmissen, indfanges i fortællingen og bliver der til det slutter.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 2-04-18 13:37

  • ★★★★★★0

    The Newsroom (Sæson 3)

     

    Jeff Daniels og resten af skuespillerne i seriens sidste og afsluttende sæson, byder stadig på spil med glimt i øjet og leverer replikker med vits og præcision som få.

    Jeg synes at der er skruet lidt ned for sarkasmen og op for alvoren. Samtidig begynder man at gennemskue hvordan seriens skaber Aaron Sorkin opbygger sine replikudvekslinger, så de får denne lidt friske kådhed. Det er naturligvis mindre godt. Men de fungerer dog stadig bedre end det meste på den front.

    Som afslutning rundes der egentlig også flere steder godt af, så godt man nu kan i en sådan serie. Alligevel var der noget uforløst og det i en grad, så jeg faktisk tjekkede om der vitterligt ikke var flere afsnit. Det var der ikke.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen 2-04-18 13:52

  • ★★★★★★0

    Kun 3 sæsoner... Det er lige mig så :) - de andre er så bedre end 8/10?

    Guldager 2-04-18 14:19

  • ★★★★★★0

    Kun 3 sæsoner... Det er lige mig så :) - de andre er så bedre end 8/10?

    Ja de to forrige sæsoner er lige et nøk bedre synes jeg. Dem ville jeg rate 9/10. 

    T. Nielsen 2-04-18 14:31

  • ★★★★0

    Miracle

    Ahh gensyn med verdens største sportspræstation nogensinde og stadig lige medrivende og intens.

    8/10

    Han skal bare lave sportsfilm hele karrieren :)

    Babo 2-04-18 15:22

  • ★★★★0

    Han skal bare lave sportsfilm hele karrieren :)

    Det er ikke engang løwn! :)

    Bruce 2-04-18 15:40

  • ★★★0

    Cat People (1942) (Criterion)

    Dybt fascinerende og hypnotisk gyser, der understreger Val Lewtons og Jaques Tourneurs eminente evner til at skabe uhygge og atmosfære med simple virkemidler, skrabet budget og ved antydningernes kunst. At fortællingen i sig selv måske ikke altid er elegant skruet sammen er til at leve med, nu filmen er så opslugende. Jeg glæder mig til at gense og gå på opdagelse i Lewtons andre film, som jeg håber er til at finde hos Criterion, Masters of Cinema eller Arrow.

    5/6  

    Dolphinfriendly 2-04-18 19:21

  • ★★★★0

    Forbrydelsens Element, en blandet fornøjelse. Mest kedelig må jeg tilstå, men sært fascinerende visuel stil, som tydeligvis er inspireret af Tarkovsky. Men jeg hang ikke længe på og filmen efterlod mig kold. 5/10

    Babo 2-04-18 23:32

  • ★★★★★★0

    Florence Foster Jenkins (2016)

     

    Det er muligt man ikke kan påstå at instruktør Stephen Frears film om millionærarvingen Florence og hendes forsøg på at blive en stor sanger, trods hendes totale fravær at talent, ikke er en film der søger ret meget ned i mørket bag dens karakterer. De forekommer alle mere eller mindre sympatiske og selv om komedien bygges fint op omkring en bagvedliggende mere tragisk og trist fortælling, så holdes de alle på et plan så man må holde af dem, eller irriteres af selvsamme grund.

    Jeg faldt selv for dem, fordi jeg følte at folkene bag filmen selv nærede en stor kærlighed for disse figurer, i al deres enten eskapistiske livsførelse og svagheder til trods. Så når man griner, så gør man det med en kant af sympati for mennesket bag.

    Derudover så spilles der fantastisk. Hugh Grant viser tænder som wannabe skuespiller, der aldrig har opnået den succes han på overfladen mener sig berettiget til og atter engang beviser Meryl Streep hvilken fabelagtig skuespiller hun faktisk er. Noget man næsten kan glemme, fordi hun så ofte er god og får ros. Men hun er altså bedre end bare god.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 3-04-18 20:38

  • ★★★★★★0

    The Party (2017)

    Sally Potter laver ikke film som andre. I Yes er næsten alle replikker udtalt i pentameter. I Rage foregår det hele kun med skuespillere, der taler direkte til kameraet med en skiftende, ensfarvet baggrund, mens handlingen foregår udenfor billedet og i Ginger & Rosa bliver atomfrygt og coming-of-age blandet sammen.

    Det nyeste skud på stammen har også en unik stil: filmet i sort/hvid og meget teatralsk udfolder hun en historie om mennesker i krise. Personernes verden bliver vendt op og ned af forskellige begivenheder, og det får dem til at stille spørgsmål til deres overbevisning.

    Det er en karakterdrevet tragikomedie og en politisk satire og vel også et studie af mennesker. Det er en veluddannet middelklasses kamp mod egne overbevisninger, og det er vildt underholdende på sådan en voyeuristisk måde. Den er ikke altid lige spot on, men castet er sgu godt - især Timothy Spall. Bruno Ganz, Cillian Murphy, Kristin Scott Thomas og Patricia Clarkson giver den også gas, og sammen med de tragikomiske indfald, har Sally Potter lavet endnu en film, der er værd at se. Faktisk er det kun hendes første film,, The Gold Diggers fra 1983, der ikke er værd at se. Resten er mellem 7 og 9/10.

    8/10

    Guldager 3-04-18 21:11

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen