Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    Fedt at høre. Præcis mine ord. Vanvittig undervurderet film i år.

    Virkelig brandærgerligt. Jeg ser formentlig ikke en bedre film i år :)

    Babo17-05-18 15:30

  • ★★★★★★0

    Evolution og Innocence
    To film af Lucile Hadžihalilović, der er minder meget om hinanden. Evolution foregår et ødested på et drengehjem, og Innocence foregår på et ødested p et pigehjem. Begge er allegorier over noget andet, og begge er ret røvkedelige. Fine billeder, ligegyldigt indhold.

    4/10 til begge

    ----

    Spider Baby
    En ganske bizar film fra 1967 om en familie med en unik sygdom. Tre søskende bliver passet af deres chauffør på et afsides mansion. Den ældste søn er ret degeneret, mens det er tydeligt, de to yngre døtre er på vej derhen også. Sådan går det i den familie. Den ene datter leger tit edderkop. Da der kommer et par arvinger til det store hus, mister chaufføren langsomt overblikket.

    Det er en vild og bizar film, der rent handlingsmæssigt ikke virker som noget fra 1967. Visuelt er den også fantastisk, selvom de mere voldsomme scener selvfølgelig er outdatet.

    8/10

    ----

    Song to Song
    Med de seneste fire film har Malick delt vandene. Personligt synes jeg Tree of Life er verdens bedste film, To the Wonder er fin, Knights of Cups er dårlig og Song to Song er fantastisk.

    Stilmæssigt er vi i samme kategori som Tree of Life og efterfølgende film. Det vil sige, der er dansende kameraer, close-ups, afbrudte scener, voice-over osv. Handlingsmæssigt er der dog mere at byde på end de to foregående film, og jeg synes virkelig, Malick har ramt en god stemning med en handling, der er værd at følge.

    Det er afbrudte scener, for livet er ikke en pæn række af afsluttede handlinger, som det for det meste er på film. Livet er rodet og sammenfiltret. Der er fede gæsteoptrædener af bl.a. Iggy Pop og Patti Smith, og filmens baggrund - en musikfestival i New York - er et fedt, fedt valg.

    Hvor To the Wonder og Knights of Cups egentlig starter meget godt, men roder rundt i det samme og alle bliver rigtig interessant, så er der en reel udvikling i Song to Song.

    Der er ikke så mange gentagelser i Song to Song som i de foregående film, men jeg vil ikke sige, at hvis man var meget kritisk for To the Wonder og Knights of Cups, skal man alligevel kaste sig ud i at se Song to Song. For stilen er den samme, men her virker det bare, hvilket skyldes handlingen.

    Jeg vil sige, at nu glæder jeg mig endnu mere til Radegund, for Malick viser her, at han stadig bekymrer sig lidt om en handling. Dog vakler jeg lidt mellem to karakterer, for måske er den en anelse for tålmodighedskrævende - men jeg lader tvivlen komme Malick til gode, og giver den høje.

    9/10

    Guldager17-05-18 17:05

  • ★★★★0

    Shiiiiiiiiet du er gavmild med Song to Song :) Hans næste kan vist kun blive bedre. 

    Babo17-05-18 17:55

  • ★★★★0

    Spot on video-anmeldelse af deadline hollywood, der samtidig opsummerer Malicks karriere:

    m.youtube.com/watch

    Babo17-05-18 18:06

  • ★★★0

    Meget interessant. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at lure på den i 4K på et tidspunk, så jeg vender lige tilbage :) Tak!

    Du siger bare til. :) 

    Dolphinfriendly17-05-18 18:15

  • ★★★★0

    Unstoppable (BD)

    I en tid, hvor simpliciteten så absolut ikke er et nøgleord for hovedparten af mainstream big budget film, var det et kærkomment gensyn baseret på gamle dyder, der bare VIRKER. Hvor enkelt... hvor genialt. Det er den måske ikke ligefrem, men jeg er så småt begyndt at gennemgå Tony Scotts bagkatalog på ny og begyndt at værdsætte nogle af hans bedste værker, endnu mere. 'Unstoppable’ var en god måde at slutte af på og filmen bør nydes for dens spændingsrus. 8/10

    Babo17-05-18 20:01

  • ★★★★★★0

    Jeg er nu mere enig i denne anmeldelse: www.independent.co.uk/arts-entertainment/films/reviews/terrence-malick-song-to-song-review-2017-ryan-gosling-rooney-mara-michael-fassbender-natalie-portman-a7624316.html

    Og specielt med denne sætning:  It’s avant-garde stuff, low on dialogue, heavy on ennui-laden narration and in previous films has sometimes been hard work. And but here’s the thing: in Song to Song it works. 

    Guldager17-05-18 20:18

  • ★★★★0

    Der er selvfølgelig nogen, der har nydt den. Jeg glæder mig over denne stil tilsyneladende er forbi hos Malick, som giver forhåbninger om at bringe lidt af fordums storhed tilbage. Man har lov til at håbe :)

    Babo17-05-18 20:35

  • ★★★★★0

    Jeg nød nu også Song To Song, der er længder bedre end Knight Of Cups, men ikke nærmer sig hans hovedværker. Glæder mig til mandens næste!

    David Lund17-05-18 21:29

  • ★★★★0

    Lidt utroligt I kan se afgørende forskel på de tre seneste fra Malick. Jeg kan virkelig ikke. 

    Babo17-05-18 21:38

  • ★★★★★1

    Det er fordi, vi har set ret mange film.

    David Lund17-05-18 21:56

  • ★★★★0

    :)

    Men Voyage of Time var heldigvis ikke tosset. 

    Babo17-05-18 22:03

  • ★★★★0

    Deadpool 2

    Jeg ville gerne have syntes bedre om den, men den var lige en karakter ringere end forgængeren. Den har sine momenter, hvor X-Force teamets mission absolut var tårefremkaldende klasse, samt post credits. Derimellem var det hit’n’miss, med 300 i timen på de retoriske spydig- og spidsfindigheder, så selv Jim Carey ville sige

    Deadpool! Less is more!

    Og så indeholder disse superheltefilm ALT FOR MEGET action. Man bliver immun overfor cgi action, hvor film som John Wick og Atomic Blonde med lethed trumfer i intensitet fordi det bare ser, føles og lugter ægte.

    Men ind imellem for hårdt prøvende replikker, glimres der så absolut.

    7/10

    Bruce18-05-18 00:06

  • ★★★★0

    Problemet er blevet, at man ikke længere satser på mellembudget film, som tidligere. Det er enten indie eller bigbudget. Men de er langsomt ved at komme frem igen og selvom jeg ikke var begejstret for Atomic Blonde, ser jeg gerne mere af den type tage styringen gen og bringe spænding ind i action. 

    Babo18-05-18 07:59

  • ★★★★0

    Ja samme her. 

    Bruce18-05-18 08:00

  • ★★★★0

    Loveless (2017)

    Loveless var hårde russiske sager. Et kig på et pars ægteskab i ruiner sat i moderne samfund (eller blot Rusland?), kritik af svigtet forældreansvar og manglende fokus, der tages under behandling i dette stærke drama. Der er tale om en lidt løjerlig film, der skifter spor henad vejen, men uden at tabe fokus af syne. Fremragende! 8/10

    Babo18-05-18 15:24

  • ★★0

    "Sexy Beast" (2000)

    En fuldstændig genial lille perle, som jeg vitterligt ikke kan forstå ikke dukker mere op når filmsnakken går. Ben Kingsley spiller sin psykopatkarakter med køligt overskud og ikke én replik sidder forkert. Og Ray Winstone viser hvor fantastisk god han kan være i de rette roller. Morbid britisk humor, som kun de kan, og Jonathan Glazer har en fest med både kameraarbejde og den fremragende klipning. Vild debutfilm. Der er også den slags film, som leger med nogle genrekonventioner (fx heistfilmen) og vi aner aldrig hvor det reelt fører hen. Det fungerer virkelig godt og Kingsleys intimiderende karakter skaber en sitrende anspændthed, hvor den uundgåelige konflikt kan eksplodere når som helst.

    9/10. Hold op den er fed!

    Mikkel Abel18-05-18 22:53

  • ★★★★★0

    "Sexy Beast" er awesome. Elsker Ben Kingsleys fede udbrud og monologer.

    Kruse18-05-18 23:31

  • ★★0

    "Sexy Beast" er awesome. Elsker Ben Kingsleys fede udbrud og monologer.

    Helt vildt! Måden hans karakter udvikler sig, hvor raseriet bare bygger mere og mere op, fungerer så fedt.
    Glæder mig til at få set "Birth". Ærgerligt, at Glazer ikke laver film særlig hyppigt.

    Mikkel Abel18-05-18 23:47

  • ★★★★★★1

    Paterson (2016)

     

    Det er en monotoniens poesi der trækkes ud af hverdagens trivielle banaliteter, der med små afvigelser løfter instruktør Jim Jarmusch’s stille drama op til en eftertænksom og ofte også hyggelig film, der ikke er uden dens alvor bag dens karakterer. Karakterer som vi ikke ved meget om, men hvor vi dog må fornemme at de gemmer på deres større eller mindre trængsler og udfordringer.

    Desværre bliver filmens spilletid trukket lidt for langt ud. Den måtte for min skyld gerne have været 20 minutter kortere. Mod slut begyndte jeg at småkede mig og jeg følte ikke den bragte mig så meget mere, at næsten to timer burde være nødvendigt. Jeg erkender dog at Jarmusch muligvis har følt det påkrævet for at føle med personerne, sådan helt ud i den fortærskede hverdag. Uanset, så er der tale om en god film!

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen19-05-18 10:17

  • ★★★★★★0

    Valerian and the City of a Thousand Planets (2017)

     

    Jeg har ikke på nogen måde gået og glædet mig til eller håbet på, at der kom en filmatisering af en “Linda og Valentin” tegneserie, som de hed på dansk. Min far var en ivrig læser af dem. Det var jeg som sådan ikke. Læste et par stykker eller måske lidt mere som barn eller ung. Det var det.

    Med instruktør Luc Besson bag har mine forventninger såmænd heller ikke ligefrem været høje. Jeg er indrømmet ikke specielt vild med mange af mandens film. Kun ”Leon” er vitterligt fremragende. Når man så caster Dane DeHaan og Cara Delevingne i hovedroller står jeg næsten helt af. To skuespillere jeg i forvejen ikke er specielt vilde med og som da er så langt fra ”Linda og Valentin” som de kan komme ifølge mig, så kan det da kun gå galt.

    Jeg var dog nysgerrig, da jeg jo i det meste af mit liv har været ret vild med kulørte ”tegneseriefilm”. Så trods lave forventninger skulle den da ses. Den kunne så vel næsten også kun overraske positivt og det gjorde faktisk. Men så alligevel ikke.

    Indledningen fængede mig mere end jeg havde troet, trods den store mængde vrøvl og nonsens man blev budt, samt cgi overload og en overlæsset billedside, som dog ikke var så ueffen som man kunne frygte. Hele filmen igennem var der såmænd flere ret kreative og flotte visuelle påfund.

    Historien fortaber sig så ret hurtigt i stjernetågen, hvor persongalleriets forudsigelighed ikke bidrager til underholdningen, ej heller de oppustede actionscener, man dårligt kan involvere sig i.

    Så godt og skidt, det endte som en middelmådig oplevelse.

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen19-05-18 10:41

  • ★★★★★1

    Paterson (2016)

     

    Det er en monotoniens poesi der trækkes ud af hverdagens trivielle banaliteter, der med små afvigelser løfter instruktør Jim Jarmusch’s stille drama op til en eftertænksom og ofte også hyggelig film, der ikke er uden dens alvor bag dens karakterer. Karakterer som vi ikke ved meget om, men hvor vi dog må fornemme at de gemmer på deres større eller mindre trængsler og udfordringer.

    Desværre bliver filmens spilletid trukket lidt for langt ud. Den måtte for min skyld gerne have været 20 minutter kortere. Mod slut begyndte jeg at småkede mig og jeg følte ikke den bragte mig så meget mere, at næsten to timer burde være nødvendigt. Jeg erkender dog at Jarmusch muligvis har følt det påkrævet for at føle med personerne, sådan helt ud i den fortærskede hverdag. Uanset, så er der tale om en god film!

     

    Bedømmelse: 7/10

    Jeg ligger lige en karakter eller to højere men er egentligt ikke voldsomt uenig, bortset fra at jeg ikke kedede mig til sidst, i din glimrende anmeldelse. "Paterson" kunne måske godt være en smule kortere, men på den anden side så hyggede jeg mig så meget med filmen, at jeg ikke rigtig tænkte over det. Der er bare sådan en dejlig poetisk ro over "Paterson", som jeg holder rigtig meget af og derfor er det også en af mine yndlingsfilm af Jim Jarmusch. :) 

    Elsker i øvrigt de scener, hvor Paterson og hunden Marvin duellerer mod hinanden. Det er en spøjs og ret sjov magtkamp, som de har gang i og et typisk skævt indslag fra Jarmusch side. :D 

    NightHawk19-05-18 13:35

  • ★★★★★★1

    Jeg ligger lige en karakter eller to højere men er egentligt ikke voldsomt uenig, bortset fra at jeg ikke kedede mig til sidst, i din glimrende anmeldelse. "Paterson" kunne måske godt være en smule kortere, men på den anden side så hyggede jeg mig så meget med filmen, at jeg ikke rigtig tænkte over det. Der er bare sådan en dejlig poetisk ro over "Paterson", som jeg holder rigtig meget af og derfor er det også en af mine yndlingsfilm af Jim Jarmusch. :) 

    Jeg er nok ikke altid lige tålmodig med at sidde stille længe, uden lidt mere dramatik, det skal jeg gerne medgive. Men ellers kan jeg uden problemer sætte mig ind i, at man finder en ro og hygge i filmens univers, at man kan blive i det længe. Jeg kunne nu også selv forstille mig at gense den en dag, netop af selvsamme grund.

    T. Nielsen19-05-18 14:03

  • ★★★★★★0

    11.22.63 (Mini-serie)

     

    Jeg ved egentlig ikke om jeg synes at denne filmatisering af Stephen King’s roman, fortjener så meget ros som jeg gerne vil give den. Ved ikke helt hvorfor? Måske føler jeg den mangler noget kunstnerisk tyngde i forhold til hvad den vil og dens pointer.

    Men Ikke desto mindre fandt jeg det var en vildt spændende og meget fængende fortælling, hvis man sluger præmisset om et hul i tiden og dens tidsrejsehistorie. En historie om en skolelærer der rejser tilbage i tiden, for at stoppe mordet på den amerikanske præsident John F. Kennedy.

    Det der løfter den, er såmænd ikke dens hovedhistorie, som da er vedkommende nok. Næ, det er dens evner til at tage fat på mere nære og personlige ting som kærlighed på tværs af tid og de ofre mennesker indimellem må gøre. Scenografisk synes jeg egentlig også den rammer sit tidsbillede helt fint, hvilket er med til at give hele fortællingen troværdighed.

    Så er det i øvrigt første gang, at en film jeg har set, tager sig så god tid til at give os et portræt af Lee Harvey Oswald. Om det er tæt på sandheden tør jeg ikke helt sige. Men det var interessant nok, selv om det aldrig går helt så meget i dybden som de bedste psykologiske profiler man kan finde på film.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen19-05-18 14:26

  • ★★★★★★0

    Behind the Candelabra (2013)

     

    Steven Soderbergh er en lidt mærkelig instruktør, når man ser på hvilken film han står bag. Han er ofte også en lidt kvalitetsmæssigt svingende instruktør. Uinteressant kan man så til gengæld ikke kalde ham synes jeg.

    Med denne Tv-film har han givet sig i kast med en romance mellem entertaineren Liberace i hans sidste leveår og en ung fyr, der ender med at føle sig forsmået og kører en sag, for at slå mønt på de ”mange” år han har været hanekokkens legetøj.

    Historien kunne måske nok have lidt kød på sig, det er meget muligt. Men det fremgår aldrig helt hvorfor den skulle være værd at filmatisere og jeg sad med en tanke om, hvad jeg dog skulle bruge denne film til.

    Michael Douglas giver ellers en fin karikeret præstation, som jeg egentlig synes rammer den smule jeg kender til Liberace meget godt. Matt Damon er lidt mere passiv som ung elsker. Jeg tror det det er rollen som den er skrevet, mere end det er Damon’s spil, der får den til at fremstå lidt overfladisk og glat.

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen19-05-18 14:38

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen