Mr. Smith goes to Washington
Frank Capra er formentlig Hollywood guldalderens mest kendte instruktør. En 30'ernes og 40'ernes pendant til Steven Spielberg, blot med fokus på socialrealistiske feel good film med moralske pointer.
Formet af 20'ernes depression, instruerede han under en 10 års periode nogle af filmhistoriens mest elskede, langtidsholdbare, gensynsvenlige mainstreamfilm, med nogle af tidens største stjerner, deraf den måske største, James Stewart.
Mr. Smith Goes to Washington med netop James Stewart i hovedrollen gjorde sit til, at året 1939, sidenhen blev kendt som Hollywoods guldår over dem alle, i fint selskab med film som Gone With The Wind, og Wizard of Oz.
Den unge, naive og nyvalgte senator Jefferson Smith, bringes til den politiske magts centrum i Washington og må snart se sine idealer udfordret, da lobbyismens magt forsøger at gøre ham til storkapitalens stemmekvæg på faustiske præmisser. En skæbne som alle ved, ikke ligger indenfor James Stewarts domæne.
Der er tale om en - i moderne sammenhæng - ganske corny tilgang til amerikansk patriotisme, som i vor tids kontekst sikkert ville skabe flere løftede øjenbryn end mundvige. Men ingen formåede som Capra at indpakke enfoldighed i skuespilsmæssig tæft, og man skal være en hård, kynisk hund, hvis man ikke evner at lukke James Stewart ind i den mentale varme i et par timer og lader sig forføre og drømme om, hvad politik burde være og hvad politikere kunne være. Hvis moral og almen sund fornuft en dag skulle trumfe grådighed.
James Stewart er hjerteskærende, naiv og .... aldeles underbar!
Jeg køber hele pakken, igen og igen og igen.
Selv de amerikanske flag og fanfarerne!
6/6
--