Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    The Sum of All Fears (2002)

     

    Efter nogle virkelig solide og fængende film om CIA analytikeren Jack Ryan (der altid ender ud i diverse actionscenarios), hvor først Alec Baldwin og siden Harrison Ford (der var den bedste i denne rolle) spillede hovedrollen, er det denne gang Ben Affleck der har overtaget karakteren.

    Tendens har været nedadgående fra den første fremragende og bedste filmatisering ”The Hunt For Red October” til denne, som også hæmmes af en Affleck i mine øjne er fejlcastet. Men historien halter nu også via et lidt svagt narrativ.

    Umiddelbart ser det ellers ret godt ud og fortællingen, der på sin måde også tager et modigt skridt undervejs, virker da også som kører den smidigt og velsmurt derudaf. Men man får lidt følelsen af at den næppe holder til et større logisk tjek, efter hvor godt det egentlig hænger meningsfuldt sammen, uden unødige scener. I hvert fald står det ikke altid klart for mig, hvorfor der handles som der gør.

    Det sagt, så er der scener der er ganske spændende og for det meste holdes det i troværdige visuelle rammer, der gør det lidt mere fængende end selve historien i sig selv kan klare.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen14-09-18 11:43

  • ★★★1

    Stronger 

    Med udgangspunkt i virkelighedens historie om Jeff Bauman, der fik sprængt begge sine ben af ved terrorbombningen under maratonløbet i Boston 2013, fortæller instruktøren David Gordon Green en meget rørende og opløftende historie. Historien er mere et familiedrama og heri ligger også Greens styrker. Intet nyt under solen på nogen måde, men alligevel dybt fængslende film, sine steder rigtig morsom, med endnu en superb præstation af Jake Gyllenhaal. En glimrende film, der ikke fik så bredt et publikum som den fortjener. 8/10

    Babo14-09-18 18:54

  • 2

    Har været til visning af The Rocky Horror Picture Show, hvor man kunne danse og synge med, kaste med ris, sprøjte med vand, huje og klappe, drikke shots og drinks samt meget mere. Glimrende måde at se den film på og et kærkomment gensyn. Den bliver jeg aldrig træt af!

    Mikkel Abel15-09-18 00:44

  • 2

    Jeepers Creepers (2001)
    Instr: Victor Salva

    Jeg hav ikke set filmen siden den udkom på VHS i Danmark. Jeg huskede filmen som ret skræmmende og effektiv.
    Det har dog taget et stykke tid og et lille tilløb at få genset filmen, da jeg i dag kender instruktørens forhistorie, som ikke just er rar læsning.

    På den ene side, så har jeg ikke rigtig haft lyst til at se filmen, og har haft en diskussion med mig selv om jeg ved at se filmen støtter instruktørens arbejde og virke. På den anden side så har manden taget sin straf og holdt sig på måtten siden (så vidt vides). I sidste ende kom jeg til den konklusion, at jeg måtte skille manden og værket ad.

    Jeepers Creepers er stadig en effektiv film omend den ikke er så skræmmende, som jeg huskede den. Filmen har for mig nogle andre styrker, som jeg ikke værdsatte, da jeg sidst så den for cirka 16 år siden.

    Filmens styrke ligger nemlig i karaktererne, og det er nu ikke fordi de er særligt godt skrevet eller dybe, men pga. skuespillerne. Gina Phillips og Justin Long spiller et søskendepar, og man kan mærke kemien imellem dem, hvilket også gør, at man føler, at der er noget på spil. Derudover har filmen nogle gode bipersoner, hvor især Eileen Brennans kattedame og Patricia Belchers clairvoyant er nogle man husker.

    Filmens historie er underholdende uden at være videre original med nogle gode scener som er ret ulækre, men filmens monster står dog ud som et af filmens lyspunkter. Jonathan Breck giver i slutningen af filmen monsteret et lille glimt af noget menneskelighed, som giver en ekstra og lille uhyggelig dimension til monsteret.

    Derudover lægger filmen ud med et kærligt lille vink til Spielbergs "Duel", som fungerer ret godt.

    7/10

    PS. Jeg så Scream Factorys Collector's Edition (Blu Ray) udgave af filmen. Der er masser af ekstramateriale, blandt andet nye interviews med Victor Salva. Dem har jeg dog ikke rigtig haft lyst til at sætte mig ned og se. Men hvis man vil se filmen, så kan udgivelsen klart anbefales, da der medfølger en ekstra BD-disk fyldt med en masse ekstra materiale.

    PPS. Jeg kunne da egentlig godt tænke mig at høre jeres vinkel på det med at se film af personer, som man egentlig overhovedet ikke har lyst til at støtte. Skal man skille personen fra værket, eller skal man helt droppe filmen?

    Herrguth16-09-18 13:41

  • ★★2

    PPS. Jeg kunne da egentlig godt tænke mig at høre jeres vinkel på det med at se film af personer, som man egentlig overhovedet ikke har lyst til at støtte. Skal man skille personen fra værket, eller skal man helt droppe filmen?

    Det er en nærmest umulig diskussion, som oftest ender i ren mudderkastning, fordi det er så ømfindtligt et emne. 

    Personligt forsøger jeg at skille værk fra kunstner - også i lyset af, at film i mine øjne i bund og grund er er en kollektiv kunstform. 

    Men jeg tænker, at det må være op til hver enkelte at sætte sin egen grænse. 

    Personligt synes jeg, at Jeepers Creepers er en af de bedste monsterfilm i det nye årtusind, og jeg ligefrem elsker dens åbning. Men jeg har altså ikke noget behov for at drikke kaffe med instruktøren. 

    thomsen16-09-18 15:23

  • ★★★3

    Jeg har pudsigt nok pønset på et gensyn med Jeepers Creepers. Mht det andet, så er jeg enig med thomsen, at det er op til det enkelte at sætte sin grænse. 

    Babo16-09-18 15:37

  • ★★★4

    Jeg forsøger også at skille det ad. Det ville være rart, hvis der var en overenstemmelse mellem værkets kvalitet og personen bag, men det er der ikke nødvendigvis. Wagners musik er fuldstændig sublim, men selv var han ikke noget synderligt sympatisk menneske. Omvendt er nogle af de værste film, lavet af nogle af de rareste mennesker.

    Min yndlingsinstruktør Fritz Lang var i sin offentlige adfærd forbilledlig, men privat og på filmsettet noget af et diktatorisk magtmenneske. Men noget af det, der gør hans film så gode er, at han virkelig formår at dykke ned i nogle af de mørkere afkroge af menneskepsyken, og det er let at få den mistanke, at han kun kan det, fordi han selv har så godt et kendskab til de sider.

    Benway16-09-18 16:05

  • 3

    Jeg forsøger ikke at skille de to ting. Jeg gør det bare konsekvent, fordi hvor fanden starter og slutter man? Det er nemt bare at pege fingre ad folk, men tit er tingene mere indviklede, så det er virkelig svært at føre den pegefinger ud uden at fremstå hyklerisk.

    Case in point: Da det kom frem at Salva var blevet dømt, arbejdede han sammen med Jerry Goldsmith på "Powder". De blev venner, og selv efter nyheden forblev de det. Hvis jeg valgte at fordømme, burde jeg så ikke fordømme både instruktøren og mit idol? Her kunne jeg nemt komme til at fremstå hyklerisk, så derfor skiller jeg altid værkerne fra kunsterne.

    Michael Andersen16-09-18 17:23

  • 0

    Justice League

    Så blev filmen set. Mest af alt fordi den havde ramt Netflix. Der er blevet sagt så meget om denne og alle de andre DC fra og med "Man of Steel" og fremad, at jeg ikke har så meget nyt at bringe på bordet. Jeg tilhører den lejr der ikke er særlig stor fan af de nye DC film. Af den grund gik jeg også ind til "Justice League" med meget lave forventninger. Det var meget den oplevelse jeg havde forventet taget de forrige film i betragtning. 

    Rollebesætningen taget i betragtning sidder jeg tilbage med følelsen af spildt potentiale. Jeg synes faktisk at rollebesætningen gør det fint, og der er også en fin kemi imellem skuespilleren. På nær lige Henry Cavill, der simpelthen ikke har nogen karisma og Ezra Miller, der fremstår lidt irriterende. I Millers tilfælde fornemmer jeg mere at det skyldes et dårligt manuskript med, ufrivilligt, pinlige replikker. 

    Mest af alt er jeg egentlig mest interesseret i hvad der nu vil ske med DCEU filmene hvis Cavill og Affleck virkelig stopper som henholdsvis Superman og Batman. Uanset hvad har DC brug for at tage en god lang pause og finde ud af hvad de egentlig vil med deres superhelte film, for indtil nu har de haft alt for travlt med at indhente Marvel filmene. Eller måske skulle jeg sige at de prøver at indhente Marvel filmene. Efter min mening er det ikke lykkedes DC og Warner Bros. at skabe en eneste vellykket DCEU film endnu.

    "Wonder Woman" er det tætteste de er kommet men selv den film falder fuldstændig til jorden i det tredje akt præcis lige som alle de andre DCEU film har gjort indtil nu. 

    Der var potentiale til at lave nogle fine film her, men WB og DC har simpelthen haft alt for travlt og har derfor tabt potentialet på gulvet. En skam.

    Jeremy Irons gør det stadig rigtig godt som Alfred og jeg nyder de få scener, der er mellem ham og Ben Affleck. Jeg kunne godt have tænkt mig at se en enkelt og velfortalt Batman film med de to. Det kommer højst sandsynligt ikke til at ske nu. Oh well. Nu må vi se hvad Matt Reeves kan få ud af det. Forhåbentlig har WB og DC lært deres lektie nu, så Reeves kan få den tid han har brug for til at lave en ordentlig film. 

    Jeg fornemmer alle DCEU filmene er blevet til under et vist pres fra pengemændene bag og så var Zack Snyder måske ikke den rette kreative leder til at kickstarte det her projekt. Men ærlig talt er det nok også begrænset hvor meget forskel en anden "leder" ville have gjort for det projekt. Hvis de rette intentioner ikke har været der fra begyndelsen er det nok svært at vende skibet om. Så måske kan man heller ikke give Snyder skylden alene, hvis selskabet hele tiden har presset ham. Men det er selvfølgelig svært at vide hvad der virkelig er foregået bag WB. lukkede døre, men jeg mistænker at selskabet også har presset flere tvivlsomme beslutninger igennem. Beslutninger der først og fremmest har haft udgangspunkt i et finansielt mål i stedet for det kreative mål. 

    Ja, jeg har egentlig ikke så meget at sige om "Justice League" filmen i sig selv. I sidste ende begår den mange af de samme film som de andre DCEU film. Skulle jeg smide en karakter efter den lander den på 2/6. 

    Essal16-09-18 19:59

  • ★★★0

    Cobra Kai.

    Ok, jeg er ramt. Der er kun at konstatere, at denne rammer så mange toner rent og bare er skide bingewatch underholdende og afsnittene slutter ALT for hurtigt.

    Fedt!

    Bruce17-09-18 00:12

  • ★★★★0

    The Sword and the Sorcerer (1982)

     

    I rækken af tvivlsomme fantasyfilm fra 80’erne, der skriger denne her cheesy B-film på alle parametre. Fra det overdrevne svulstige cover med påstanden om at det her er på højde med eller måske endda bedre end ”Conan The Barbarian”, til stort set alt i selve filmens indhold.

    Historien åbner op med at skurken og vi er aldrig i tvivl at han er dette, med hekse og magi vækker et mytisk monster der skal hjælpe med at erobre et selvsagt fredsfyldt og harmonisk kongerige. En sekvens der gøres meget ud af og som er ret underholdende, i al dens ret så stillestående B-film herlighed.

    Kort efter må dette mytiske væsen så alligevel forsøges dræbt igen, da det er for farligt og det har vistnok udøvet sin magt, hvad end det så helt nøjagtigt er, men nok noget trolddomshalløj? Siden vandrer dette monster så ud og ind af fortællingen, uden egentlig at have indflydelse på selve rammen af hvad filmen handler om? Men det slås da både med helte og skurke.

    Filmens store helt er af den slags som med et kækt glimt i øjet kræver sex i betaling, fordi han jo nu er så tidstypisk ”charmerende”, med filmens unge kvindelige hovedrolle for at redde hendes bror. Så ham må vi jo synes godt om, med hans fandenivoldske stil og machoego. Han spilles af flødebollen Lee Horsley der mest er kendt for Tv og diverse B-film, men også har ageret i et par af Tarantino’s produktioner.

    Men altså, er det underholdende og ja, det er det faktisk i perioder. Ikke af de rette grunde måske, men der sker faktisk ret meget og actionscenerne, samt handlingen, replikker, skuespil, kostumer og andet er så svagt, fjollet eller bare dumt at det næsten bliver lidt skægt af det, er det jo svært helt at kede sig. Nå ja og så er der masser af bare bryster selvfølgelig. Men nogen god film er det altså stadig ikke synes jeg.

     

    Bedømmelse: 3/10

    T. Nielsen17-09-18 11:12

  • ★★★0

    Hverken Conan eller The Sword And The Sorcerer nærmer sig Gunan: King Of The Barbarians’ tårnhøje niveau! Se bare dette klip! Det er det bedste dødsfald på film nogensinde!

    youtu.be/x6Ysrr1os0k

    David Lund18-09-18 19:06

  • ★★★★0

    Hverken Conan eller The Sword And The Sorcerer nærmer sig Gunan: King Of The Barbarians’ tårnhøje niveau! Se bare dette klip! Det er det bedste dødsfald på film nogensinde!

    youtu.be/x6Ysrr1os0k

    Jeg er solgt!

    T. Nielsen18-09-18 19:44

  • ★★★★0

    Lady Bird (2017)

     

    Greta Gerwig’s anden film som instruktør er en rigtig fin og velfungerende coming-of-age beretning, der med en sød underfundighed får historien om teenageren Christine og hendes små og store udfordringer, til at svæve let lige ind i både hjerte og hjerne.

    Selv om tonen generelt virker lys, dog i et realistisk skær, gemmer der sig en begavet og indsigtsfuld alvor bag, om det at være ung og menneske i en tid hvor man bevæger sig væk fra barndommen og skal flyve ud i verden alene.

    I hovedrollen er Saoirse Ronan ganske enkelt formidabel. Der spilles dog skarpt og overbevisende i samtlige roller, selv om en enkelt eller to grænser til det lidt klichefyldte og stereotype.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen20-09-18 10:02

  • ★★★0

    Ender også på 8/10 til Lady Bird. Den er klichéfyldt, men indenfor dens sikre rammer er den noget af det bedste. Og Saoirse Ronan er fantastisk (men det er hun generelt altid).

    Guldager20-09-18 14:41

  • ★★★0

    BoJack Horseman - Sæson 5

    I første halvdel af sæson 1 var BoJack Horseman mere en sitcom end drama, men jo længere og længere man kommer i serien, jo mere tydeligt er det, at det er langt mere end et sitcom. Sadcom er en ny betegnelse for serier, der fokuserer på de mørkere sider af livet, men stadig har komiske elementer, og jeg skal da lige love for, at BoJack Horseman også fokuserer på de mørke sider. Det har serien næsten altid gjort, men den bliver bedre og bedre til at ramme den rigtige tone, hvor der stadig er plads til absurde indslag midt i det ensomme Hollywoo. 

    Mr. Peanutbutter, Diane og Princess Carolyn har masser af skærmtid, hvilket er et godt træk, for jeg ved ikke, om der kan hives noget nyt ud af BoJacks karakter. Han udvikler sig stadig, men det grænser sig til at være repetetivt. Det bliver det netop aldrig, fordi der sker så meget i sæson 5. Temaet er ensomhed - hvilket er et paradoks, fordi alle er konstant omgivet af mennesker fysisk eller online - men der er også en meget stor selvindsigt og kritik. Der er også spækfyldt med andre referencer, og jeg er sikker på, at jeg ikke har fanget alle, men det gør dog ikke noget, for sæsonen tåler helt sikkert et gensyn.

    Sæson 5 fortsætter det tårnhøje niveau fra sæson 3 og 4. På trods af den antropomorfe verden og absurde indslag, er den til tider hyperrealistisk i al sin kynisme, depression og længsel efter noget ubestemt. BoJack Horseman og de andre karakterer er mere menneskelige end de fleste andre karakterer på TV, og allerede nu har jeg lyst til at se det forfra. Det er en genial serie, der udfordrer ens hjerne og hjerte samtidig med, at den giver lidt arbejde til lattermusklen. Der er på ingen måde en træthed at spore, og så længe serien kan undgå at køre træt i BoJacks karakter, så vil den høre til en af mine absolut favoritserier - og en af de få serier, som jeg ser flere gange. Det kan den holde til på grund af sine referencer og dybde og overordnede afsindigt godt skrevet afsnit.

    10/10

    Guldager20-09-18 15:05

  • ★★★★0

    Ender også på 8/10 til Lady Bird. Den er klichéfyldt, men indenfor dens sikre rammer er den noget af det bedste. Og Saoirse Ronan er fantastisk (men det er hun generelt altid).

    Den bringer ikke så meget nyt og overraskende i spil nej. Den spiller dog ret godt med det den vil og kun få steder var det, som jeg er lidt inde på, ved at blive lidt for tyndt.

    T. Nielsen20-09-18 15:07

  • ★★★1

    Cobra Kai - Sæson 1

    Jeg havde en mærkelig følelse, da underteksterne til sidste afsnit af serieopfølgeren til 80'ernes karate "coming of age" film, Karate Kid, kørte over skærmen.

    Blasfemisk glædede jeg mig allerede mere til sæson 2 end næste års forløsning på Game of Thrones.

    Det er faktisk uforskammet, hvor meget der lykkes i Cobra Kai, i et Youtube Originals 10 afsnits format af 25 minutters varighed og for et tydeligvis lavt budget.

    Det skyldes ikke mindst en fremragende vision, hvor det gamle cast vender tilbage i en tilnærmelsesvis klonet originalhistorie, men vendt på hovedet i et herligt politisk ukorrekt miks, hvor originalens nostalgi vendes på hovedet, rystes og ud kommer en langt mere nuanceret protagonist/antagonist fortælling. Hvor sympatien langtfra altid havner på helten fra 84 Danny Larussos side, men oftere er med karatemobberen og den store samfundstaber Johnny Lawrence, som spilles aldeles forrygende af William Zabka.

     Det er friskt, det er herligt, det er sødt, det er sjovt og det er til tider rørende.


    "Balance is key. Balance good, karate good. Everything good!"

    9/10

    Bruce21-09-18 10:02

  • ★★★3

    Forgetting Sarah Marshall

    Det var et gensyn, denne gang med konen, som så den for første gang. Da jeg så den første gang, gav jeg den 8/10, men jeg overvejer faktisk, om den skal på min top250. Det er en virkelig gennemført perle af en film, som bliver drevet af en ufattelig likeable Jason Segel og Mila Kunis og et herligt galleri af skæve karakterer. 

    Den er ikke blot sort/hvid, og den er oprigtig sjov. Ikke mindst er den afsindig hyggelig og feel-good, og jeg har faktisk allerede lyst til at se den igen. Den hører absolut til en af de bedste romantiske komedier, der er lavet. 

    9/10 - top250 pending...

    Guldager21-09-18 14:32

  • 0

    I et øjeblik troede jeg lige at du gav "Forgetting Sarah Marshall" 9/10... oh wait... O_O

    Joking. Godt nok ikke en film der vil lande i min top 250, men vi har nok alle enkelte af disse slags film som vi virkelig holder af. 

    Essal21-09-18 17:55

  • ★★★★0

    I et øjeblik troede jeg lige at du gav "Forgetting Sarah Marshall" 9/10... oh wait... O_O

    Joking. Godt nok ikke en film der vil lande i min top 250, men vi har nok alle enkelte af disse slags film som vi virkelig holder af. 

    Hehe jeg ratede den 3/10 i sin tid:-/

    T. Nielsen21-09-18 19:23

  • ★★★1

    “Forgetting Sarah Marshall” er en fremragende komedie! Intet galt i at elske den film :)

    Kruse21-09-18 19:40

  • ★★★0

    “Forgetting Sarah Marshall” er en fremragende komedie! Intet galt i at elske den film :)

    Enig!

    David Lund21-09-18 19:41

  • 0

    “Forgetting Sarah Marshall” er en fremragende komedie! Intet galt i at elske den film :)

    Det siger jeg heller ikke at der er. :) Det er bare ikke en film jeg husker som noget særligt. Overhovedet. Plus vi har nok alle en film, eller to eller mere, som andre vil undre sig over, hvorfor vi holder så meget.

    Essal21-09-18 19:57

  • ★★★0

    Det siger jeg heller ikke at der er. :) Det er bare ikke en film jeg husker som noget særligt. Overhovedet. Plus vi har nok alle en film, eller to eller mere, som andre vil undre sig over, hvorfor vi holder så meget.

    Jeg er kun 1.8 over IMDB-snittet, så det er ikke voldsomt meget :) - men tror dog ikke, at den ender på top250'en.

    Guldager21-09-18 22:44

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen