Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★1

    First Reformed (BD)

    Hvem havde troet, at Paul Schrader ville begå et vægtigt værk i karrierens efterår? Formentlig ikke mange. Ingen tvivl om han har noget på hjertet, der begavet kommenterer på den tid og verden, vi lever i. 

    ‘First Reformed’ er kulminationen på Schraders kunstneriske ambitioner og stor forkærlighed til Robert Bressons film. Kølig og intellektuel i både tema og form. Som karakterstudie er dette en virkelig god film med Hawke, der yder en prima præstation. 

    Holdt i et kompakt 1.37:1 format, der skære ind til benet og få det absolut mest essentielle fremhævet. Underlægningen er sparsom og forekommer kun 2-3 gange. Endnu engang stor ros til A24. Og alligevel sidder man og mangler noget i filmen. Noget udefinerbart. 8/10

    Babo22-09-18 19:28

  • ★★★0

    First Reformed (BD)

    Hvem havde troet, at Paul Schrader ville begå et vægtigt værk i karrierens efterår? Formentlig ikke mange. Ingen tvivl om han har noget på hjertet, der begavet kommenterer på den tid og verden, vi lever i. 

    ‘First Reformed’ er kulminationen på Schraders kunstneriske ambitioner og stor forkærlighed til Robert Bressons film. Kølig og intellektuel i både tema og form. Som karakterstudie er dette en virkelig god film med Hawke, der yder en prima præstation. 

    Holdt i et kompakt 1.37:1 format, der skære ind til benet og få det absolut mest essentielle fremhævet. Underlægningen er sparsom og forekommer kun 2-3 gange. Endnu engang stor ros til A24. Og alligevel sidder man og mangler noget i filmen. Noget udefinerbart. 8/10

    Det lyder jo meget positivt alt sammen på trods af, at du føler den mangler et eller andet. Jeg er spændt på selv at få set filmen og se om jeg er enig med dig og Mikkel Abel. :)

    NightHawk23-09-18 00:34

  • ★★★0

    Det lyder jo meget positivt alt sammen på trods af, at du føler den mangler et eller andet. Jeg er spændt på selv at få set filmen og se om jeg er enig med dig og Mikkel Abel. :)

    Jeg kan ikke sætte fingeren på, hvad det er. Eller.. det hjalp lidt at sove på den. karaktererne (birollerne) er en smule løst tegnede synes jeg og den anden ting er tredje akt, som jeg ikke helt kan finde ud af, hvad jeg sys om. Men det er den type film, der kræver et gensyn. Masser af gode sager her og du burde også havne på den gode side af skalaen. 

    Babo23-09-18 08:41

  • ★★★★0

    The 'Burbs (1989)

     

    “The Burbs” eller “Nabokrigen” som den “opfindsomt” hed på dansk er en af de film, jeg så på VHS dengang den kom frem. Dengang fandt jeg ikke den var noget særligt. Men da udvalget af film indimellem kunne være lidt begrænset, blev den alligevel set 2-3 gange.

    Jeg stødte så fornylig på den på en streamingtjeneste, hvor jeg fik lyst til at give den et skud. Noget særligt er den stadig ikke, men den kan alligevel et eller andet.

    Dens forsøg på klassisk b-film horror, her med en sorthumoristisk vinkel og hensat til en normalt gabende kedelig forstad, hvor det mest ophidsende er når naboens hund skider på dit græs, det fungerede i et eller andet omfang egentligt ganske godt.

    Uden at den bliver hylende morsom, så er der en underfundig og frisk tone, der underholder og samtidig er Tom Hanks velvalgt som vores ”everyday guy”.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen23-09-18 12:56

  • ★★★★0

    A Cure for Wellness (2016)

     

    Når jeg kigger på Gore Verbinski’s CV som instruktør, kan jeg jo ikke ligefrem påstå det vrimler med filmperler. Måske næsten tværtimod? Alligevel har jeg altid haft fornemmelsen af, at han har et eller andet mere at byde på end det vi har set fra hans side.

    Hans seneste forsøg er da også en perle, i hvert fald visuelt. I mange af sine forrige film har han bevist at han har et godt visuelt øje. Dette forsøg på en moderne og samtidig klassisk gotisk horrorfilm, hvis historie unægtelig må bringe mindelser om ældre Frankenstein film, byder da også på bjergtagende billeder i fotoikoniske scenografiske omgivelser.

    Desværre halter historien ret meget og de mystiske tiltag bibringer ikke altid til det skræmmende. Som for eksempel en kikset tur ned i den landsby, tæt på slottet hvor det meste foregår, befolket med særlige. En sådan scene fremstår sine steder næsten lidt grotesk på den ufede, måde med dens uterlige unge som slet ikke kan tages seriøst. Ja selv med en kant af ironi køber man den ikke.

    Kun i få scener rammes man af en tryggende og skræmmende stemning, som desværre aldrig bliver helt forløst, fordi handlingen trækkes alt for langt ud i forhold til hvor lidt fortællingen egentlig har at byde på. Men flot er det og alene det gør at filmen er værd at tjekke ud.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen23-09-18 16:55

  • ★★★★0

    A Quiet Place (2018)

     

    Det er egentlig en ganske interessant og nervepirrende vinkel på en mosterhorrorfilm, der er at finde i skuespiller/instruktør John Krasinski’s blot 3. spillefilm bag kameraet (han spiller også med i filmen).

    Der kommer da også et par ganske effektive gys ud af præmissen, der aldrig helt forklares så den eventuelt giver en større mening, hvad der heller ikke helt er nødvendig.

    Særligt dybt føles det nu heller ikke uanset, så selv om filmen er velcastet i de få roller der er, sætter det ikke større spor efter sig. Karaktererne er muligvis heller ikke helt spændende nok i sig selv, selv om der forsøges at bygge lidt på.

    Men som ren gyser, fungerer den ret så upåklageligt og flere scener får en ud på kanten af stolen, sofaen, sengen eller hvor fanden man nu vælger at se den henne.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen23-09-18 17:29

  • ★★★0

    A Cure For Wellness er en virkelig spøjs film. Det visuelle og filmens opbygning er virkelig solide, og jeg var helt oppe og ringe i filmens første halvdel. Kan huske at jeg tænkte “hvorfor har denne film fået så mange middelmådige anmeldelser? den er jo fantastisk!”, og synes virkelig at den første halvdel står til omkring de 8/10. Men derefter falder det samme. Tempoet og især overforklaringerne, twistene og det underlige genreskift får mig nok også til at ende på de 6/10. Stadig værd at se, men hold da op en skuffelse i sidste ende.

    David Lund23-09-18 17:57

  • ★★★★0

    A Cure For Wellness er en virkelig spøjs film. Det visuelle og filmens opbygning er virkelig solide, og jeg var helt oppe og ringe i filmens første halvdel. Kan huske at jeg tænkte “hvorfor har denne film fået så mange middelmådige anmeldelser? den er jo fantastisk!”, og synes virkelig at den første halvdel står til omkring de 8/10. Men derefter falder det samme. Tempoet og især overforklaringerne, twistene og det underlige genreskift får mig nok også til at ende på de 6/10. Stadig værd at se, men hold da op en skuffelse i sidste ende.

    Ja der var virkelig ret meget potentiale, når man ser på hvor meget der er gjort ud af den og ud fra hvad den, som du er inde på, lægger op til.

    T. Nielsen23-09-18 18:03

  • ★★★★0

    Ah-ga-ssi (2016)

     

    Der er overraskelser i vente i denne smukke, men måske lidt lange om end begavede drama, hvor de lesbiske erotikscener de smasker en pikant i øret mens vi (for)føres ud på et vildspor af menneskeligt bedrag af gerrighed, liderlighed og overgreb.

    Men også et spor af kærlighed og omsorg, krydret med svigt og forbløffende twist. Instruktør Chan-wook Park leverer atter varen må man sige, på en langt mere snedig og excentrisk facon end man næsten turde håbe på.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen23-09-18 18:13

  • ★★0

    Jeg ville gerne synes godt om ACFW, særligt da der er noget Lovecraftian over den. Stemning er dog ikke nok i sig selv, og jeg synes, den fejler som småsjusket ud i historien og ufrivillig komisk. Slutningen og twistet står stadig for mig som noget af det mest åndssvage, jeg så i biografen sidste år.

    Dolphinfriendly23-09-18 18:15

  • ★★★1

    Ah-ga-ssi (2016)

     

    Der er overraskelser i vente i denne smukke, men måske lidt lange om end begavede drama, hvor de lesbiske erotikscener de smasker en pikant i øret mens vi (for)føres ud på et vildspor af menneskeligt bedrag af gerrighed, liderlighed og overgreb.

    Men også et spor af kærlighed og omsorg, krydret med svigt og forbløffende twist. Instruktør Chan-wook Park leverer atter varen må man sige, på en langt mere snedig og excentrisk facon end man næsten turde håbe på.

     

    Bedømmelse: 8/10

    Ja, fremragende smuk film. Og jeg ser helt bort fra de lesbiske undertoner :-D

    Bruce23-09-18 18:52

  • ★★★★0

    Ja, fremragende smuk film. Og jeg ser helt bort fra de lesbiske undertoner :-D

    :D

    T. Nielsen23-09-18 19:10

  • 2

    Mandy (2018)

    Forventninger var sat højt efter den massive hype og lad mig sige de blev indfriet - omend det viste sig at være en langt anderledes film en hvad jeg havde forventet.

    Mandy er et bæst af en film. Med en blanding af psykedelisk horror, Lovecraft-vibes og en slags episk fantasy søsættes en vanvittig fortælling om kærlighed, tro og hævn. Overraskende nok viser første halvdel af Mandy sig at være et slow-burn, som udspiller sig omkring titelkarakteren Mandy. Der ombygges nærmest en slags overnaturlig fantasi omkring hende når hun med sine dybe, sorte øjne vandrer igennem skovområdet som en anden heks. Hun spilles meget fascinerende af Andrea Riseborough, der perfekt indkapsler noget foruroligende og mystisk ved karakteren, men samtidig viser sig sårbar. 

    Ligeledes har vi Nicolas Cage som den rolige Red, som faktisk først rigtig får spilletid i filmens anden halvdel, der vil gå igennem ild og vand for Mandy. Her kommer der virkelig tempo på filmen, mens der skrues op for galskabens blodudgydelser. Der har været skrevet og sagt meget om dette som Cages store "comeback", og han viser da også hvor fed han kan være når han tøjles af den rette filmmager. Dog er der ingen tvivl for mig om, at det er Andrea Riseboroughs Mandy-karakter, som er filmens helt store attraktionsværdi - jeg foretrak klart filmens første halvdel, selvom jeg også er meget begejstret for anden halvdel.

    Mandy skal i allerhøjeste grad også ses som den audiovisuelle oplevelse den i sandhed er. Der er skruet op for farvelpaletten, hvor der er skruet op for stjernehimmelen som afkaster rødlige farver over skovens mørke. Filmen indhylles konstant i disse røde/lyserøde neonfarver, som bidrager til det psykedeliske univers. Der leges også med slowmotion (drug haze) og andre kreative påfund, blandt andet en formidabel sekvens hvor ansigter smelter sammen - det mindede mig lidt om Jois 'morphing scene' i Blade Runner 2049 - pmens der også er visuelle hilsner til bl.a. Heavy Metal (1981). 

    Afdøde Johan Johannsson har med en af sine sidste scores begået et mindre vidunder. Igennem hele filmen danner hans ambient synthmusik et dystert baggrundstæppe for fortællingen, der også i flere instanser glider over i noget lyd inspireret af drone/doom-metal. Det er den slags score, som går i ét med lyddesignet og bliver en vital del af fortællingen, men samtidig kan stå på egen fod.

    Mandy er uden tvivl en hel særlig og voldsomt interessant film - jeg har sjældent set noget lignende. Den var overhovedet ikke som jeg forventede; troede det ville være en konventionel hævnthriller med 180 km i timen fra start til slut inklusiv neonfarver, pulserende synthscore og voldelige aktioner i alle henseender. Jeg fik nogle af delene, men det var også langsommeligt tempo, tungladet dronescore, et næsten mytisk univers og virkelig bare en ukonventionel hævnthriller, hvor man overraskes af tempo, struktur og eksekvering.

    Jeg er enormt begejstret for filmen, men alligevel kan jeg ikke lade vær med at føle der mangler noget. At den kunne havde været endnu bedre. Måske er det forholdet mellem Mandy og Red, som ikke underbygges nok. Måske går anden halvdel for hurtigt. Måske et eller andet, som jeg først opdager ved gensyn.

    Derfor ender jeg "kun" på 8/10, men jeg smider en kæmpe anbefaling herfra og den kan snildt vokse på gensyn. Absolut blandt de mest interessante titler jeg endnu har set fra 2018 - jeg så den gennem iTunes US, men hvis du har muligheden, så nup den på ugens kommende CPH PIX! Den må gøre underværker på en stor skærm.

    Mikkel Abel24-09-18 09:24

  • ★★★0

    Mandy 

    En speciel og dragende filmoplevelse der klart kan anbefales. Smuk, hård og sanselig film, som ikke ligner noget andet man har set. Form over indhold beskriver nok denne nøjagtigt. Og det er først og fremmest en film, der fryder øjne og ører. En oplevelse! 8/10

    Babo24-09-18 09:44

  • ★★★0

    Jeg ligger lige en karakter under end jer på en stor 7/10, men jeg stemmer gerne i med en anbefaling.

    Kruse24-09-18 09:47

  • ★★★0

    Mandy (2018)

    Forventninger var sat højt efter den massive hype og lad mig sige de blev indfriet - omend det viste sig at være en langt anderledes film en hvad jeg havde forventet.

    Mandy er et bæst af en film. Med en blanding af psykedelisk horror, Lovecraft-vibes og en slags episk fantasy søsættes en vanvittig fortælling om kærlighed, tro og hævn. Overraskende nok viser første halvdel af Mandy sig at være et slow-burn, som udspiller sig omkring titelkarakteren Mandy. Der ombygges nærmest en slags overnaturlig fantasi omkring hende når hun med sine dybe, sorte øjne vandrer igennem skovområdet som en anden heks. Hun spilles meget fascinerende af Andrea Riseborough, der perfekt indkapsler noget foruroligende og mystisk ved karakteren, men samtidig viser sig sårbar. 

    Ligeledes har vi Nicolas Cage som den rolige Red, som faktisk først rigtig får spilletid i filmens anden halvdel, der vil gå igennem ild og vand for Mandy. Her kommer der virkelig tempo på filmen, mens der skrues op for galskabens blodudgydelser. Der har været skrevet og sagt meget om dette som Cages store "comeback", og han viser da også hvor fed han kan være når han tøjles af den rette filmmager. Dog er der ingen tvivl for mig om, at det er Andrea Riseboroughs Mandy-karakter, som er filmens helt store attraktionsværdi - jeg foretrak klart filmens første halvdel, selvom jeg også er meget begejstret for anden halvdel.

    Mandy skal i allerhøjeste grad også ses som den audiovisuelle oplevelse den i sandhed er. Der er skruet op for farvelpaletten, hvor der er skruet op for stjernehimmelen som afkaster rødlige farver over skovens mørke. Filmen indhylles konstant i disse røde/lyserøde neonfarver, som bidrager til det psykedeliske univers. Der leges også med slowmotion (drug haze) og andre kreative påfund, blandt andet en formidabel sekvens hvor ansigter smelter sammen - det mindede mig lidt om Jois 'morphing scene' i Blade Runner 2049 - pmens der også er visuelle hilsner til bl.a. Heavy Metal (1981). 

    Afdøde Johan Johannsson har med en af sine sidste scores begået et mindre vidunder. Igennem hele filmen danner hans ambient synthmusik et dystert baggrundstæppe for fortællingen, der også i flere instanser glider over i noget lyd inspireret af drone/doom-metal. Det er den slags score, som går i ét med lyddesignet og bliver en vital del af fortællingen, men samtidig kan stå på egen fod.

    Mandy er uden tvivl en hel særlig og voldsomt interessant film - jeg har sjældent set noget lignende. Den var overhovedet ikke som jeg forventede; troede det ville være en konventionel hævnthriller med 180 km i timen fra start til slut inklusiv neonfarver, pulserende synthscore og voldelige aktioner i alle henseender. Jeg fik nogle af delene, men det var også langsommeligt tempo, tungladet dronescore, et næsten mytisk univers og virkelig bare en ukonventionel hævnthriller, hvor man overraskes af tempo, struktur og eksekvering.

    Jeg er enormt begejstret for filmen, men alligevel kan jeg ikke lade vær med at føle der mangler noget. At den kunne havde været endnu bedre. Måske er det forholdet mellem Mandy og Red, som ikke underbygges nok. Måske går anden halvdel for hurtigt. Måske et eller andet, som jeg først opdager ved gensyn.

    Derfor ender jeg "kun" på 8/10, men jeg smider en kæmpe anbefaling herfra og den kan snildt vokse på gensyn. Absolut blandt de mest interessante titler jeg endnu har set fra 2018 - jeg så den gennem iTunes US, men hvis du har muligheden, så nup den på ugens kommende CPH PIX! Den må gøre underværker på en stor skærm.

    Form over indhold. Og det kan være udmærket, som her. Havnede også på 8/10. 

    Babo24-09-18 09:48

  • 2

    Form over indhold.

    Hvis nu indhold er formen? ;)

    Mikkel Abel24-09-18 10:15

  • ★★★0

    Castle Rock - HBO

    Jeg er klart med ombord efter de første 2 afsnit. Den kritik jeg læser af serien, er relateret til seriens langsomme tempo, hvilket jeg overhovedet ikke er enig i. Tværtimod ser jeg det som én af seriens styrker. Stemningsfyldt, gode skuespillere fra bl.a. Knick og Fargo.

    For tidligt med en karakter, men ligger pt. i 7-8 lejet.

    Bruce24-09-18 11:04

  • 0

    Jer der har set "Mandy". Hvor har I set den henne?

    Essal24-09-18 11:22

  • ★★★0

    Hvis nu indhold er formen? ;)

    Jeg tror ikke det er mening man skal se denne film for andet end underholdning :)

    Babo24-09-18 12:03

  • ★★★1

    Jer der har set "Mandy". Hvor har I set den henne?

    Jeg har en amerikansk iTunes-konto, som jeg lejede den igennem.

    Kruse24-09-18 12:25

  • ★★★0

    Geee Jack Ryan er kedelig :-/

    Bruce24-09-18 23:33

  • ★★0

    Geee Jack Ryan er kedelig :-/

    Jeg kunne nu ellers godt lide serien, nu er jeg også fan af de andre film om ham. Men synes det er et fedt univers de har fået bygget op og spændende historie og karakterer, eneste minusser er at den springer lidt for meget rundt nogen gange og vi følger karakterer som ikke har så meget med Jack Ryan at gøre igen. Ihvertfald blev jeg meget positiv overrasket over serien og glæder mig til sæson 2.

    Til gengæld fandt jeg Castle Rock kedelig, og gav op efter 3 afsnit, synes ikke historien rykker sig og der var ikke noget der fangede mig, hverken karakterer eller handling, selvom jeg rigtig gerne ville kunne lide den serie.

    MOVIE100025-09-18 00:17

  • ★★★★0

    The Man Who Would Be King (1975)

     

    Der er noget vidunderligt autentisk i det smukke visuelle udtryk, der er at finde i John Huston’s iscenesættelse af Rudyard Kipling’s historie, om to svindlere der drager til en fjern afkrog af Afghanistan, for at finde lykken (altså blive rige).

    Tonen er både munter og alvorsfuld, fra hvad der kan virke som en eventyrlig svindlerkomedie til det menneskeligt seriøse drama, kultursammenstød og kundskabsrige. Den kan til at starte med, være lidt svær at tune sig ind på, men uden at den mister en. Samtidig føler man også at der altid er en bid af kulturel sarkasme i Huston’s instruktion, der bidrager til et underliggende lag af andet og mere end blot den rene underholdning.

    I hovedrollerne er Michael Caine og Sean Connery velcastet og godt spillende. Caine som den jordnære og mere kynisk tænkende, mens Connery giver den i rollen som lidt mere naiv fantast, der nemt lader sig forblinde. Deres samspil er fantastisk.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen25-09-18 08:39

  • ★★★★0

    Jeg bruger ikke meget tid på serier lige nu. Jeg har set 9 afsnit af Jessica Jones (over en lang periode, begyndte vel i foråret), og jeg ved ikke helt, hvorfor jeg gør dette ved mig selv. Alle karaktererne virker flade som papir, og dialogen er mere kliche end nogensinde. Efter dette vil jeg nok ikke forsøge mig mere med Marvel på seriefronten. Der er alt for meget andet interessant TV derude. 

    Riqon25-09-18 11:19

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen