Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • 0

    Love, Simon (2018)

    Når man ser en amerikansk coming-of-age film, der foregår på en high school, så forventer man en del troper. Når den så oven i købet handler om en homoseksuel dreng, der ikke er kommet ud endnu, så forventer man lidt mere kliché. Men Love, Simon styrer uden om de fleste faldgruber, og er både et rørende, personligt drama, men også til tider en lettere absurd film. Det er især to af lærerne på skolen, der står for de sjove indslag.

    Simon er hemmelig homoseksuel, og en dag ser han et hemmeligt indlæg på skolens blogside om en, der er i samme situation til ham. Han skriver en mail til ham, og de starter en mailkorrespondance, hvor de kommer tættere og tættere på hinanden. Simons venner er rent almindelige, og det er rart at se, at de ikke skal være enten "brain, basket case, athlete, princess eller criminal". 

    Resten må hellere komme i en spoiler, men lige en konklusion først:

    En god, rørende og til tider sjov film med et vigtigt budskab.

    8/10

    Essentielt er det en historie om at springe ud som homoseksuel, og det er netop her filmens absolut største styrke er, fordi hver gang Simon fortæller det til nogle, er reaktionen anderledes: hans tætte ven er ikke overrasket, forældrene er overrasket, og især faderen er ikke s hurtigt til acceptere det, mens dem, der kommer tættest på en trope - jocksene - ser ham som nyt mobbeoffer. 

    Et lille irritationsmoment var i et stykke tid - jamen, hvorfor springer han ikke bare ud? - men det bliver forklaret supergodt i filmen, og forklaringen er heldigvis ikke, at han så vil blive mobbet. Den viser tydeligvis, at de unge mennesker er mere accepterende end de ældre (selvom nærmest ingen er fordømmende), hvilket også stemmer med min verdensopfattelse.

    Trope?

    Steffan Rasmussen21-02-19 14:05

  • ★★★0

    Det er måske en forkert brug af ordet. Jeg bruger det i betydningen "genrekonventioner". 

    Guldager21-02-19 15:27

  • 0

    Det er måske en forkert brug af ordet. Jeg bruger det i betydningen "genrekonventioner". 

    Har aldrig hørt det ord før (andet end i betydningen troperne aka. varme lande).

    Steffan Rasmussen21-02-19 22:23

  • 0

    Har aldrig hørt det ord før (andet end i betydningen troperne aka. varme lande).

    Trope og her. Ordet bruges til at præcisere, at det objekt eller den karakter man taler om, er mere end dét man umiddelbar ser/læser/hører, men også repræsenterer noget mere. Det er vel efterhånden almindeligt at forstå de forskellige figurer i middelaldereventyr som repræsentanter for noget mere end de umiddelbart er og dermed gør man dem til troper. Ulven fra rødhætte er ikke bare en ulv, men en figur der skal repræsentere konsekvenserne af ulydighed.

    Thomsen kan garanteret svare på, om ikke moderne gysere benytter sig af troper på samme måde. Jeg mindes noget med, at skurken i slasher-film repræsenterer straffen for seksuel frigørelse - er det monstro Scream, jeg har den idé fra?

    Muldgraver22-02-19 07:46

  • ★★★0

    Cold War

    Det er længe siden, at jeg har skrevet en decideret anmeldelse. Jeg har mange gange tænkt på, at tvinge mig selv i gang igen, men jeg har bare ikke haft motivationen. “Cold War” har dog gjort så stærkt et indtryk, at jeg ville skamme mig, hvis jeg ikke lige skrev et par ord om den.

    ”Cold War” er en film om et kompliceret kærlighedsforhold. Det er kompliceret af koldkrigs-virkeligheden som de to hovedpersoner lever i, som polakker i 2. verdenskrigs efterfølgende år. Det er ikke en plotdrevet film, så det giver ikke mening for mig, at skrive en større plotbeskrivelse. Til gengæld er det en af de visuelt smukkeste film, jeg har set i rigtigt mange år. Filmen er i sort/hvid, og hvert et billede er gudesmuk og så nøje iscenesat, at jeg ofte mistede pusten. Jeg var fuldstændigt fortryllet, og når skuespillet og karaktererne fungerer så fremragende som det gør, bliver hele filmen løftet til et højere niveau. Jeg var ret så glad for instruktøren Pawel Pawlikowskis forrige film “Ida”, men med “Cold War” hæver han niveauet til det absolutte topniveau. “Roma” og Alfonso Cuarón ender nok med at snuppe Oscaren for bedste fotografering og bedste udenlandske film, og det er svært at være meget skuffet over dette. Men jeg havde heller ikke troet, at “Cold War” skulle blæse dem fuldstændigt af vejen, som den har gjort. Fantastisk film!

    10/10

    Kruse22-02-19 21:53

  • ★★★0

    Jeg har længe set frem til den. Ida var også rigtig god og Komponeret på en måde som stillfotos. 

    Babo22-02-19 22:07

  • ★★★0

    Jeg har længe set frem til den. Ida var også rigtig god og Komponeret på en måde som stillfotos. 

    Selv hvis du ikke blive grebet af filmens stemning og fortælling, så er jeg sikker på, at du vil elske filmens fotografering.

    Kruse22-02-19 22:14

  • ★★★0

    Selv hvis du ikke blive grebet af filmens stemning og fortælling, så er jeg sikker på, at du vil elske filmens fotografering.

    Det kunne jeg allerede fornemme i traileren, at den ikke lignede de fleste andre rent fotografisk og ikke overraskende har manden også erfaring med tage billeder og flere andre ting, i øvrigt. 

    Babo22-02-19 22:42

  • 0

    Sublim fotografering. Vil endda vove at påstå den er flottere end Roma, hvis der skal vælges. Synes dog Roma har mere hjerte og vinder som helhed. :) 

    Mikkel Abel22-02-19 23:28

  • ★★★0

    Jeg mangler næsten alle de nominerede for fotografering bortset fra Roma. Så svært at pege på en favorit lige nu. Men Never Look Away ser virkelig flot ud og personligt fatter jeg ikke hvorfor First Man ikke er nomineret i den kategori. Jeg var ærligt mere imponeret over den end Roma rent visuelt, måske primært fordi jeg følte mig så hensat til dengang. Jeg ser umiddelbart ikke noget særligt i A Star Is Born sådan lige ud fra traileren at dømme. 

    Babo22-02-19 23:48

  • ★★★★0

    The World's Fastest Indian (2005)

    Den alsidige instruktør Roger Donaldson, der bedst kan betegnes som en agtværdig håndværker, hvis værker svinger fra det kedelige til det solidt underholdende, instruerer med sikker hånd dette hæderligt drejet lille feel-good drama, med en overbevisende Anthony Hopkins i hovedrollen.

    Historien om den aldrende motorcykelentusiast (Hopkins), der i livets efterår tager fra New Zealand og til USA, for at prøve at sætte officiel fartrekord på sin hjemmebyggede motorcykel, er historien om at forfølge en drøm og retten til stadig at leve livet, også når det lakker mod enden.

    Det lyder måske som noget der er set før og noget nyt skal man da heller ikke forvente sig. Den følger næsten slavisk den kendte Hollywood-skabelon for den type film, om mennesker der gør det andre troede umuligt og som så ofte før, uden at gå specielt dybt ind i personerne.

    Til gengæld følger den så denne skabelon rigtigt veloplagt, sikkert og med en lille socialrealistisk tone og kant der klæder den. Desuden beskriver den sine personer tydeligt og med sympati.

    Men ellers er det Hopkins’ film. Han er som skrevet, overbevisende i rollen og bærende for at filmens klicheer virker som hurtigt glemte bagateller og historien ikke vælter. Der er intet tilbage af kannibalen Lector, men massere af ældre mand, der brænder for at føre en gammel drøm ud i livet og af den grund er det blevet en virkelig hyggelig og behagelig film.

    Den kan jeg godt anbefale til en stille aften eller søndag, hvor man ikke er til de mere krævende film, men gerne vil se noget man blot bliver i lidt bedre humør af, uden at man afkræves en mental regning bagefter.

    Filmen er i øvrigt inspireret af en sand historie, hvis det har interesse for nogen. Dermed ikke sagt at den er tæt på sandheden.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen23-02-19 13:32

  • ★★★★0

    Cardinal (Sæson 1)

     

    Personligt synes jeg ofte det kan være svært, IKKE at blive fænget af en fortælling om opklaringen og jagten på en seriemorder, der hensat til et råkoldt klædt snelandskab, føles isende og skræmmende.

    Eller det vil sige, at spændingen er solid og man hænger på, takket være temaet og agtværdige skuespils præstationer. For historien og personbeskrivelser har sine mangler.

    For eksempel virker det selvmodsigende, at vores hovedperson forsøges lanceret som en dygtig og begavet kriminalbetjent med lang erfaring, men at hans troværdighed står så svagt hos sine kollegaer. Det fordi de ikke lige tror på hans tese om en ung piges forsvinden, som så viser sig at være korrekt, hvorefter de stadig ikke tror på ham, da han kommer med nye teser. Teser der samtidig er så åbenlyse, at de ikke får Cardinal til at fremstå dygtig og fremsynet, men snarere de andre ubegavede.

    Det trækker altså ned, når folkene bag serien ikke har haft evnerne til at skrive plotelementer mere skarpe. Men alligevel faldt serien i hak, da den først kom i gang. Både takket være dens kolde kulisse (selv om serien teknisk lidt rigeligt ligner en Tv-serie), et cast man gider holde med og ens nysgerrighed efter de grusomheder der begås. Min rating skal dog ses mere som min mavefornemmelse, end som seriens kvaliteter.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen23-02-19 14:49

  • ★★★★2

    Howard The Duck (1986)

     

    Historien om anden Howard der via en stråle fra jorden ender netop her, er 80’erne når de var værst på den sjove måde. Hele konceptet bag denne produktion er så tvivlsomt og bøvet som det kommer. Den er proppet til randen med scener man kun kan kalde lattervækkende, særligt af de forkerte grunde (også selv om de også skal være sjove på den såkaldte rigtige måde).

    Ikke desto mindre er den altså dybt underholdende på en rigtigt kitsch’et facon, som det er svært ikke at holde af, for mig i hvert fald (måske fordi jeg også så den ”dengang”?). Ideen bygger på en tegnserie af Steve Gerber som læsere ad DC superhelte-serier måske kender. Tegneserien om anden Howard var dog, hvis jeg husker rigtigt (læste den lidt som barn) langt mere satirisk og provokerende, end den her lidt familievenlige eventyrkomedie der er kommet ud af det hele.

    Filmens handling er uanset noget stygt pjat. Men hvem gider gå op i det i en film om en lurvet, talende og fremmedgjort and, der er fyldt med sure paroler og er fristet til at have sex med Lea Thompson (eller det var vist omvendt ;o). Ja, vi er derude og det er lige så uskyldigt grotesk som det lyder.

    George ”Star Wars” Lucas har været med som producent og det ses. Der er bestemt ikke sparet på noget og det er ikke af den grund at filmen har fejlet. Pengene var der så rigeligt, hvad der også gjorde at filmen blev en enorm økonomisk fiasko i sin tid (siden har den vel lidt levet sit egent liv som kultfilm?).

    Effekterne er faktisk rigtigt gode (for sin tid), hvis man ser bort fra det lidt kedelige kostume som forskellige skuespillere skal udfylde til rollen som forvokset and. Særligt monstret til slut, der er levendegjort ved hjælp af stop-motion, er slet ikke nogen dårlig effekt og det er tillige en af filmens morsomste og mest tempofyldte scener.

    Tim Robbins der senere skulle gå hen og blive en anerkendt karakterskuespiller, samt opnå succes som instruktør med filmen ”Dead Man Walking”, ses i en stor birolle, der ikke ligefrem bidrager til forståelsen af hans senere fremgang.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen24-02-19 12:34

  • ★★★1

    Howard The Duck (1986)

    Bedømmelse: 7/10

    Meget enig, jeg holder også meget af den selvom der unægteligt er nogle bizarre indfald. Man skal nok helst have set filmen dengang for helt at sætte pris på den, men jeg er fortsat godt underholdt. :)

    Benway24-02-19 12:50

  • ★★★★0

    Man skal nok helst have set filmen dengang for helt at sætte pris på den, men jeg er fortsat godt underholdt

    Jeg kunne godt tro det hjælper en del. Den fedter jo ikke ligefrem for den gode smag:)

    T. Nielsen24-02-19 12:51

  • ★★★★0

    Zhong Nan Hai bao biao (1994)

     

    Tydeligvis inspireret af den amerikanske film “The Bodyguard” med Kevin Costner og Whitney Houston i hovedrollerne, kommer her en kinesisk variation af emnet der faktisk er mere underholdende end dens forbillede.

    Der er veldrejet actionscener, solid spænding og en kærlighedshistorie der fungerer fint. Det hele er indrømmet lettere klichefyldt og altså set mange gange før, men det holder nu alligevel.

    Jet Li er velvalgt til hovedrollen og Christy Chung er smuk og forførende som kvinden han skal beskytte.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen24-02-19 13:14

  • ★★★★0

    If Beale Street Could Talk (2018)

     

    Som med den Oscar-vindende “Moonlight” skaber instruktør Barry Jenkins en besnærende billedside, der suppleres med et fremragende lyddesign og god brug af musik og farver, for ofte at skabe en tæt atmosfære og ramme.

    Det giver historien en kant, som den måske ikke helt selv besidder. Den første halve time følte jeg i hvert fald at der blev filet lidt rigeligt på de mest banale romantiske kærlighedsvioliner, også på dialogsiden.

    Nuvel, almindelige mennesker taler nu engang ikke altid i mere filosofiske vendinger og efterhånden som fortællingen udvikler sig, gribes og suges man da også mere ind. Man fornemmer også at det er vigtigt for Jenkins at holde fokus på, at det her er en fortælling om kærlighed, når der lukkes op for de uretfærdigheder som sorte mennesker er blevet mødt med.

    Den del rammer naturligvis og både historisk og nutidigt er det relevant, men kan ikke sige sig fri for at føles gennemtæsket i utallige andre film. Her synes jeg måske også at Jenkins’ virker en anelse mere firkantet og uforsonlig end for eksempel Spike Lee gjorde i ”BlacKkKlansMan”, selv om der nu også er formildende toner hist og her.

    Uanset så kan det også forsvares med, at historien ses og fortælles igennem den unge Tish, spillet varmt af Kiki Layne. Generelt er det så for i øvrigt også en ganske velspillet film. En film man kan sige måske mere er lavet for og om en kultur af sorte mennesker i USA, men som samtidig også er af betydning for alle os andre.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen24-02-19 13:41

  • 0

    Jeg har set Collateral de sidste par dage. Ikke den der film med Tom Cruise, som også er god, og heller ikke serien over den film. Dette er en britisk miniserie på fire afsnit fra 2018 skrevet af David Hare som blandt andet også har skrevet, og været nomineret til en oscar for, The Reader og The Hours. Dette er i en lidt anden boldgade. Carey Mulligan spiller den altoverskyggende hovedrolle som Kip Glaspie. En ung kriminalassistent som står med sin, antydes det, største sag nogensinde. Et ungt pizzabud fra Syrien bliver dræbt på åben gade i en forstad til London lige efter han har afleveret en pizza. Det er nu op til Kip Glaspie at opklare sagen, men hvad der ligner et simpelt drab fører hurtigt tråde til den britiske immigrationspolitik og lyssky smuglere, som tjener stort på at smule ulovlige indvandrere ind i landet. Sideløbende med kriminalhistorien kører også historien om en politikers forhold til hans ekskone, som han har to børn med, som fik leveret pizzaen og en af de sidste til at se pizzabudet i live, og deres forhold. Og så er der en kvindelig præst som har et forhold til en asiatisk kvinde, som måske er i landet ulovligt, og som holdes hemmeligt for offentligheden i forhold til ikke at skabe ravage omkring hendes job. Disse historier er på ingen måde ligeså interessante som hovedhistorien og fungerer mest som et talerør for David Hares personlige holdning til den britiske immigrationspolitik. I forhold til hovedhistorien bliver de efterhånden som historien skrider frem, overflødige.

    Hovedhistorien er dog særdeles interessant at følge ikke mindst på grund af den måde historien er bygget op på. Dette er ikke en whodunnit med imponerende skudvekslinger og actionsekvenser. Vi får ret hurtigt afklaret hvem skytten er og relativt hurtigt finder vi (som seere) også ud af hvem bagmanden er. Spørgsmålet er hvorfor han skulle dræbes. Dette bliver stille og roligt optrævlet over de næste par afsnit af Glaspie og hendes kollegaer på en sådan måde at man stadigvæk holdes interesseret i hvad udfaldet bliver. Her er ingen lange dialogscener, som man ser det i Columbo, men det hele er lige på og hårdt. Tempoet er tilpas og ikke mindst føles det hele ganske realistisk, eller så realistisk som det kan holdes når man også tænker på at det skal kunne underholde sit publikum. Især kunne jeg godt lide den måde hvorpå Glaspie reagerer overfor vidner. I starten ser vi for eksempel en ung kvinde som er eneste vidne til mordet, men som samtidig også er høj på stoffer. I stedet for at forcere et udsagn beder hun kvinden om at komme ind næste morgen, når hun er i en bedre tilstand. Dette er i mere eller mindre grad gennemgående for hele serien.

    I øvrigt kan serien ses alene på grund af Carey Mulligan. Det er rart at se hende i en rolle, hvor det i høj grad er hende der bærer værket. Ofte har hun spillet en støttende rolle til den mandlige hovedrolle. Hendes kriminalassistent er meget respektfuld overfor både hendes kollegaer og vidner, men samtidig ikke en man løber rundt om hjørner med og som kan være ganske kontant. For min skyld kunne det lave en hel serie bare med hende der konverserer med kollegaer og vidner, så god og så meget fylder hun i historien.

    Whispering Horse25-02-19 05:12

  • ★★★0

    Heimat 2 / Die Zweite Heimat

    Hvor den første Heimat foregår over knap 70 år  er Heimat 2 koncentreret over 10 år. Koncentreret er måske et mærkeligt ord, men spiltiden for de 13 afsnit er trods alt 25 timer, hvor Heimat 1 bruger 15 timer. 

    Hermann har forladt Schabbach for at prøve lykken som komponist i München. Her møder han en stor flok mennesker i den kunstneriske verden  og igennem 10 år følger ville ham og vennernes liv.

    Episk i skala er en underdrivelse om Heimat, og selvom det går lidt tomgang i den i midten  så er det en velproduceret og god historie. Hvor Heimat forsøger at beskrive en landsby gennem generationer  er Heimat 2 et tidsbillede på en brydningstid. WW2 er kommet på afstand, og Tyskland er ved at blive et land igen med håb og drømme. 

    8/10

    Næste projekt bliver Heimat 3, der følger Hermann fra 1989-2000

    Guldager27-02-19 09:05

  • ★★★0

    The Breadwinner (2017)

    Noah Twornys Oscar og Golden globe nominerede animationsfilm gjorde et kæmpe stort indtryk på mig. I denne medrivende, eventyrlige og brutalt barske historie følger man den 11 årige pige Parvana, der må forsøge at hjælpe sin lille familie med at få hverdagen til at løbe rundt efter, at deres fader er blevet tæsket og bortført af det fanatisk religiøse og kvindeundertrykkende Taliban-regime, som har fastlåst Afghanistan i et jerngreb af terror og rædsel.

    Da kvinder i Talibans øjne ikke har noget som helst at skulle have sagt på nogen områder, må Parvana derfor forklæde sig som dreng, hvilket bliver yderst belejligt, da hun trodsigt sætter alt på et bræt i jagten på at befri sin fader fra et af det totalitære styres mest frygtede fængsler lagt væk fra hendes hjemby.

    Undervejs Parvanas farefulde rejse klippes der til en eventyrfortælling - som tidligere blev læst op for Parvana og hendes søskende af hendes fader før han blev bortført - som metaforisk beskriver den unge heltindes trængsler og udfordringer i nutiden.

    Disse små intermezzoer - der samtidig skaber en magisk og urovækkende kontrast - er bragende flot animeret i en helt anden stil end hovedfortællingen og minder i deres visuelle udtryk om det, som man kunne se i den gamle tegnefilms-serie "Abekongen".

    "The Breadwinner" er en af den slags animationsfilm, der kryber ind under huden og bliver siddende i lang tid efter og jeg måtte da også en knibe en tåre eller to undervejs, mens jeg sad og heppede på Parvanas umiddelbart umulige kamp for retfærdighed og hævn.

    9/10

    NightHawk27-02-19 17:19

  • ★★★0

    Gensyn med First Man på BD. All hail, Chazelle. Blu-ray'ens transfer yder filmen retfærdighed og viser med klarhed, hvor sørgeligt forbigået filmen var ved oscar’en. En af de bedste film i dette årti ifølge mig. 10/10

    Babo28-02-19 23:58

  • ★★★0

    Gensyn med First Man på BD. All hail, Chazelle. Blu-ray'ens transfer yder filmen retfærdighed og viser med klarhed, hvor sørgeligt forbigået filmen var ved oscar’en. En af de bedste film i dette årti ifølge mig. 10/10

    Ja, det var en skandale. Der var nok for meget fallossymbolik og hvidhedspriviligier forbundet med en Apollo raket. Havde det nu været om rumhunden Lajka, kunne det være.

    Bruce 1-03-19 10:24

  • ★★★0

    Ja, det var en skandale. Der var nok for meget fallossymbolik og hvidhedspriviligier forbundet med en Apollo raket. Havde det nu været om rumhunden Lajka, kunne det være.

    Haha, det ville have været en sikker vinder. Måske var det fordi filmen manglede 20 min dans om det amerikansk flag? 

    Men tillykke til teamet for visual effects. Samme team bag Blade Runner 2049. 

    Babo 1-03-19 10:58

  • ★★★0

    Haha, det ville have været en sikker vinder. Måske var det fordi filmen manglede 20 min dans om det amerikansk flag? 

    Men tillykke til teamet for visual effects. Samme team bag Blade Runner 2049. 

    Det var ekstremt intenst at opleve de opsendelsessekvenser.

    Bruce 1-03-19 11:28

  • ★★★0

    Det var ekstremt intenst at opleve de opsendelsessekvenser.

    Jeg kan virkelig godt lide måden de har instrueret sekvenserne på, som er langt mindre poleret end vi er vant til at se. Skruer knirker, metallet knager og det hele kan sådan set springe i luften når som helst. Den er heller ikke bleg for at berøre debatten om rumfærd på daværende tidspunkt.

    Babo 1-03-19 11:56

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen