Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★0

    Den nye er tanden bedre. Dog er der bare for meget digitalt 

    Alle eksplosioner ser digitale ud.

    En dag sidder man og filer p..  til napalm i Apocalypse Now eller et sprængt hospital i Dark Knight eller hvad fanden 2'eren hed.

    Nu siger du godt nok en dag......

    T. Nielsen 4-09-19 20:47

  • ★★★★0

    Et gensyn med The Usual Suspects.

    En film der har potentiale til at være en lidt spøjs oplevelse, nu da både Singer og Spacey er havnet i #metoo-balladen. Dog har jeg sjældent problemer med at adskille kunsten fra kunstneren, selvom der åbenbart er blevet sået tvivl om hvorvidt Singer virkelig var så dygtig igen.

    Anyways, den var mindst ligeså underholdende som sidst jeg så den, med det lille twist, at det gik op for mig, at Söze (eller hvem det nu er, afhængigt af hvordan man tolker filmen) står og pisser på sig selv i starten af filmen. For at være superdramatisk og pisse ilden ud, kommer han ret tæt på gelænderet og der er helt sikkert noget blowback, som rammer hans jakke.

    Bruno 4-09-19 21:55

  • ★★★0

    Fornøjeligt gensyn med Phoenix fra 2014. Der er noget Hitchcock/Vertigo vibes over den og jeg ser meget frem til Christian Petzolds nye film, Transit. 

    Babo 4-09-19 22:02

  • ★★★★0

    Nu siger du godt nok en dag......

    Bulls eye.

    Bruce 4-09-19 22:31

  • ★★★★★1

    Dragged Across Concrete (2018)

     

    Jeg har været ret glad for instruktør S. Craig Zahler’s to første film, som kompromisløst har leveret rå og spændende beretninger, holdt i en ofte simpel stil og tone.

    Hans seneste her er en hårdkogt buddy cop fortælling, med fordægtige helte og hvor skurkene ikke altid er som man måske forventer. Der er egentlig også masser af godt at komme efter, hvor især en som så ofte før seværdig Mel Gibson og en velspillende Vince Vaughn som hans makker trækker et stort læs.

    Sine steder bliver dialogen så desværre ret klodset og akavet og Zahler trækker samtidig sin historie og spilletid urimeligt langt ud, hvor man især i anden akt føler at scenerne står stille, bare for at gøre det. Derfor er det også en svagere film, end Zahler’s forrige.

    Det sagt, så er det altså svært ikke at blive revet med at den ofte gammeldags tone der er i denne politi- og heistfilm, hvor volden er rå og mændene ofte er ubarmhjertige, i deres forsøg på at nå deres mål.

    Det er også svært ikke at blive grebet og more sig over den sarkastiske undertone, der flere steder gennemsyrer filmen. Hvis man vel at mærke kan se igennem kynismen, for det er også en ofte ret kold film til tider.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 5-09-19 11:36

  • ★★★★1

    Meget enig. Han bliver liiiiiidt for glad for at trække tiden ud. Han gjorde det ret så perfekt med Bone Tomahawk og Brawl in Cellblock 99, men her er det lidt  som at se Tarantinos snakkebord med duller i Deathproof. Stop så!

    Tonen og kynismen er dog dejlig. Stoisk ro og masser af giftig maskulinitet er altid dejligt. 

    Bruce 5-09-19 12:24

  • ★★★1

    Dragged Across Concrete (2018)

     

    Jeg har været ret glad for instruktør S. Craig Zahler’s to første film, som kompromisløst har leveret rå og spændende beretninger, holdt i en ofte simpel stil og tone.

    Hans seneste her er en hårdkogt buddy cop fortælling, med fordægtige helte og hvor skurkene ikke altid er som man måske forventer. Der er egentlig også masser af godt at komme efter, hvor især en som så ofte før seværdig Mel Gibson og en velspillende Vince Vaughn som hans makker trækker et stort læs.

    Sine steder bliver dialogen så desværre ret klodset og akavet og Zahler trækker samtidig sin historie og spilletid urimeligt langt ud, hvor man især i anden akt føler at scenerne står stille, bare for at gøre det. Derfor er det også en svagere film, end Zahler’s forrige.

    Det sagt, så er det altså svært ikke at blive revet med at den ofte gammeldags tone der er i denne politi- og heistfilm, hvor volden er rå og mændene ofte er ubarmhjertige, i deres forsøg på at nå deres mål.

    Det er også svært ikke at blive grebet og more sig over den sarkastiske undertone, der flere steder gennemsyrer filmen. Hvis man vel at mærke kan se igennem kynismen, for det er også en ofte ret kold film til tider.

     

    Bedømmelse: 7/10

    Spændende læsning. Jeg har netop bestilt filmen så den er på vej. Så må vi se om jeg er enig i din bedømmelse. :)

    Nu du nævner det med lange scener, er der så ikke noget med en scene der ikke handler om andet end Vince Vaughn, som spiser en sandwich? 

    NightHawk 5-09-19 13:46

  • ★★★★★0

    Tonen og kynismen er dog dejlig. Stoisk ro og masser af giftig maskulinitet er altid dejligt. 

    Haha ja lige præcis og den bliver vel også lidt, om end lettere indirekte, italesat af gamle Don Johnson.

    T. Nielsen 5-09-19 14:13

  • ★★★★★1

    Nu du nævner det med lange scener, er der så ikke noget med en scene der ikke handler om andet end Vince Vaughn, som spiser en sandwich? 

    Hahaha jo og hvor han får smasket så godt igennem, at os der ikke kan klare den slags orale lyde medmindre vi er i gang med noget frækt, vi er ved at gå besærk:-D

    T. Nielsen 5-09-19 14:18

  • ★★★1

    Hahaha jo og hvor han får smasket så godt igennem, at os der ikke kan klare den slags orale lyde medmindre vi er i gang med noget frækt, vi er ved at gå besærk:-D

    Haha, det lyder bizart. :) Er der nogen dybere mening med den scene eller er det bare et humoristisk indslag?

    NightHawk 5-09-19 14:48

  • ★★★★★1

    Haha, det lyder bizart. :) Er der nogen dybere mening med den scene eller er det bare et humoristisk indslag?

    Skulle jeg finde andet end lidt humor i den, som jeg lige mindes den, så er det for at sige lidt om karaktererne og deres indbyrdes forhold. Men det ligner et forsøg på at gøre det "overflødige" lidt interessant a la Tarantino, uden at jeg synes filmen som sådan måske minder ret meget om netop hans film.

    T. Nielsen 5-09-19 14:53

  • ★★★0

    Skulle jeg finde andet end lidt humor i den, som jeg lige mindes den, så er det for at sige lidt om karaktererne og deres indbyrdes forhold. Men det ligner et forsøg på at gøre det "overflødige" lidt interessant a la Tarantino, uden at jeg synes filmen som sådan måske minder ret meget om netop hans film.

    Ok, det lyder da alligevel lidt interessant så mht den scene. Jeg vil prøve at kigge ekstra godt efter i denne og andre af de mere langstrakte scener så for at se, om der gemmer sig lidt mere end blot en omgang lir. :)

    NightHawk 5-09-19 15:43

  • ★★★★★0

    Les frères Sisters (2018)

     

    Der er lavet så mange westerns og med så mange vinkler, temaer og historier at det næsten må føles umuligt at bringe noget nyt til genren. Alligevel synes jeg det lykkes for den franske instruktør Jacques Audiard at bringe lidt ind, på sin egen skæve facon.

    Den pudsige beretning, om to brødre og dusørjægere og deres rejse, er sine steder både underfundig og direkte morsom (særligt et par banale scener med en tandbørste er svære at stå for), men også brutal. Om den har en større pointe kan jeg være i tvivl om, men den fænger, i hvert fald for det meste.

    Det er så også mere karaktererne der bliver de bærende, mens handlingen føles mere løs og sekundær. Både John C. Reilly og Joaquin Phoenix er også gode i deres roller. Sine steder trækkes både karaktererne og fortællingen dog i langdrag og man mangler specielt indre fremdrift især i midten af filmen, for at retfærdiggøre filmens to timers spilletid. Den kunne snildt trimmes med 15 minutter.

    Lydbilledet er stemningsfuldt og det lyder bragende godt når der blaffes igennem. Underlægningsmusikken var jeg så mindre vild med. Visuelt er der intet panoramisk grandios, sådan som genren ellers ofte bruges. Der er lidt prærie skud og nogle rideture der nærmer sig, men også lidt mere finurlige vinkler, uden at imponere med nogen af delene.

    Uanset, så var det godt at se en western i en biograf. Det sker ikke så ofte. Når så selskabet var bragende godt (så den med ”my best man), så kan man jo ikke klage.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 6-09-19 11:57

  • ★★★★★2

    Once Upon a Time... in Hollywood (2019)

     

    Der er allerede skrevet og sagt meget om Instruktør Quentin Tarantino’s seneste værk. Hans måske bedste film (oppe sammen med og lige over ”Kill Bill: Vol. 1”), hvis man altså lader sig forføre og forsvinder ind i den herlige underfundige og ofte slowmoving rytme og struktur Tarantino har givet sin film.

    Det for at vi sammen med karaktererne kan cruise rundt i slut 60’ernes Hollywood og hvem gad ikke cruise rundt med en Brad Pitt mere cool, charmerende og lækker end set længe, hvis nogensinde. Faktisk er hans karakterer kørt så langt ud, som det næsten kan lade sig gøre og alligevel tror vi på ham.

    Tarantino slipper af sted med dette flabede træk, om stuntmanden Cliff Booth (Pitt) der er så macho og alligevel så fascinerende og sympatisk, at det oser af et kønspolitisk spark i skridtet. Men han er også en type der er begyndt at blive lettere bedagede og naturligvis må der gå stærke rygter om ham og hvad han har gjort ved sin kone.

    Som hans modstykke og også til at skabe balance i dette visuelt lækre og vildt detaljerige filmiske univers, flyver en velspillende Margot Robbie i rollen som Sharon Tate. Som en smuk, let svævende erotisk blomst, æggende, livsglad, lettere krukket og selvstændig. Ung og stærk, men med en kraftig feminin udstråling, en moderne kvinde der magter at bære dette ind i fremtiden, hvis hun får chancen.

    For noget ondt lurer og som i westernfilmen ”Shane”, skal der en bølle til at klare en bølle, så uskylden bevares, så her krydses spor af filmens hovedpersoner. Her liver manden der tvivler på sig selv, også atter op, om ikke andet for en kort bemærkning, hvor Leonardo DiCaprio atter giver en skarp præstation som skuespilleren Rick Dalton, hvis karriere er synkende.

    Her og i resten af filmen leges der frisk og frækt med publikums forventninger, uden hensyntagen og ofte småprovokerende og den løse historie og dens karakterer peger i så mange retninger, at man kan tolke utallige pointer, budskaber og temaer ud af den.

    Man kan også bare læne sig tilbage og nyde turen med nogle af de mest skarpt skrevne karakterer der endnu har ramt et biograflærred. Det er en smuk hyldest, en erkendelse og en anerkendelse og alt sammen uden at blive ensidig.

    På en måde er det også den mest Utarantino’ske af Tarantino’s film, selv om den stadig bærer flere af hans trademarks. Uanset, så har jeg sjældent oplevet næsten 3 timer gå så stærkt. Fantastisk. Mesterværk!

     

    Bedømmelse: 10/10

    T. Nielsen 7-09-19 13:40

  • ★★★★★0

    Dumbo (2019)

     

    Tim Burton har været en instruktør der siden jeg så den underholdende og sært skæve ”Beetlejuice” tilbage i 80’erne, har haft min interesse. Han har lavet en lang række film jeg holder meget af.

    Kulminationen kom med mesterværket ”Big Fish”, der siden er gået hen og blevet en personlig favorit, fordi jeg ganske enkelt kan relatere til den på et yderst personligt plan.

    Siden har det så desværre knebet mere med at ramme samme høje niveau som i årene fra den og før. De fleste film siden, har så heller ikke været direkte dårlige, ser vi bort fra den rædsomt kedelige ”Dark Shadows”. De har været tilforladeligt underholdende, men heller ikke meget mere.

    Med dette remake af en af Disney’s mest elskværdige og rørende tegnefilm, har han så muligvis lavet sin hidtil dårligste film. Man kan altid diskutere nødvendigheden af disse Disney remakes. Men kunne man så i det mindste mærke at der bankede et hjerte bag historien. Det kan jeg ikke.

    Det virker passionsløst, mekanisk og yderst kunstigt på næsten alle de værste måder. Det er spildt af gode skuespillere i en visuel rædsel af en produktion.

    Med instruktør Jon Favreau’s remake af Disneys tegnefilmsversion af ”The Jungle Book” følte jeg i det mindste, at de havde haft det sjovt med at lave den.

     

    Bedømmelse: 2/10

    T. Nielsen 7-09-19 14:36

  • ★★★★★0

    Houdini (mini-serie)

     

    Der er jo masser af guf, i tryllekunstneren og illusionisten Harry Houdini’s liv og levned og det forsøger man at indkapsle med denne fermt produceret mini-serier, med Andrien Brody i hovedrollen.

    Historien bliver desværre ofte for springende i form af nedslag i begivenheder og store dele af handlingen fremstår montageagtig og forsøgt drevent udi det rigeligt popsmarte, hvilket lidt ødelægger indlevelsen.

    Heller ikke påstanden om Houdini’s moderbinding lykkes den at gøre helt relevant og binde en sløjfe på.

    Men samtidig er det fascinerende at følge med et liv så specielt og fortællingens friske tempo gør, at man da heller ikke når helt at kede sig, før det er for sent.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen 7-09-19 16:01

  • ★★★★★0

    Dheepan (2015)

     

    Socialrealistisk drama af instruktør Jacques Audiard, om tre srilankanske flygtninge, der giver sig ud for at være far, mor og datter og får asyl i Frankrig. Her forsøger de at starte et nyt liv i det ghettoområde, hvor han ansættes som pedel.

    Et område der plages af bander og kriminalitet og det i så stor stil, at jeg må tænke, om det vitterligt kan være sandt at det er som her? Hvis ja, er det skræmmende! Uanset, så forekommer tonen ægte og det menneskelige drama er nærværende og gribende.

    Mod slut går der måske lidt wild west i fortællingen og man efterledes med lidt for nemme løsninger og forklaringsproblemer. Men fængende er det da.

    Filmen vandt de gyldne palmer i Cannes.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 8-09-19 09:21

  • ★★★★★0

    Den skyldige (2018)

     

    Med et så enkelt setup som det næsten kan lade sig gøre, en politimand på en alarmcentral der taler i telefon, skabes der en spændende og medrivende thriller alene via dialoger og Jacob Cedergren’s sublime mimik og spil.

    Historien twistes lidt rigeligt i forhold til troværdigheden, men det må accepteres for at holde gryden i kog og mod slut får filmen også flere og flere forklaringsproblemer, eller i hvert fald ting man nok bare skal undlade at tænke på eller irriteres over. Kan man det, er der til tider dømt neglebidende spænding, hvor man også prøver at skabe lidt subtil tyngde ved at koble Cedergren's hovedperson's egen problematikker på hovedhistorien.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen 8-09-19 10:24

  • ★★★0

    Den skyldige (2018)

     

    Med et så enkelt setup som det næsten kan lade sig gøre, en politimand på en alarmcentral der taler i telefon, skabes der en spændende og medrivende thriller alene via dialoger og Jacob Cedergren’s sublime mimik og spil.

    Historien twistes lidt rigeligt i forhold til troværdigheden, men det må accepteres for at holde gryden i kog og mod slut får filmen også flere og flere forklaringsproblemer, eller i hvert fald ting man nok bare skal undlade at tænke på eller irriteres over. Kan man det, er der dømt neglebidende spænding i store dele af spilletiden.

     

    Bedømmelse: 8/10

    Enig. Selvom jeg også synes han overreagerer og egentlig sjældent fremstår helt troværdig bag røret. Den franske ‘Alt om min Søn’ berørte lidt det område når man ringede til alarmcentral og måden man agerede på virkede langt mere troværdigt. Men her har nok målet været lidt mere filmisk og fair nok. Jeg synes lidt den stjal for meget fokus fra en langt bedre film det år, Charmøren. 

    Babo 8-09-19 10:29

  • ★★★★★0

    Selvom jeg også synes han overreagerer og egentlig sjældent fremstår helt troværdig bag røret.

    Egentlig synes jeg at Cedergren løfter rollen, men kan godt følge dig at der kan være problemer med troværdigheden. Det synes jeg mere skyldes rollen og måden den er skrevet på. Det er selvfølgelig også ret klichefyldt med hans "udvikling". Men tænker det er for at give lidt mere tyngde som jeg skriver.

    Jeg har ikke set Charmøren. Men skal da give den et skud, hvis jeg støder på den et sted, nu du anbefaler den.

    T. Nielsen 8-09-19 10:37

  • ★★★0

    Egentlig synes jeg at Cedergren løfter rollen, men kan godt følge dig at der kan være problemer med troværdigheden. Det synes jeg mere skyldes rollen og måden den er skrevet på. Det er selvfølgelig også ret klichefyldt med hans "udvikling". Men tænker det er for at give lidt mere tyngde som jeg skriver.

    Jeg har ikke set Charmøren. Men skal da give den et skud, hvis jeg støder på den et sted, nu du anbefaler den.

    Han er virkelig god Cedergren, så det er mere rollen. Ja, hans arc til sidst er dæleme en kliché. 

    Charmøren fandt jeg usædvanlig god og så den to gange på to dage. 

    Babo 8-09-19 10:44

  • ★★★★★1

    Avengers: Endgame (2019)

     

    Jeg må egentlig beundre, at i et filmisk univers som Marvels, hvor fart, tempo og spektakulær action har trukket læsset og været i højsædet, at man så tør bruge så lang tid på opbygning som her, før festfyrværkeriet sætter ind.

    I stedet forsøger man sig med et mere kompleks tidsrejsestruktur som fortællerform, hvor man skal holde tungen lige i munden for at fange og forstå, hvis det kan forstås, alt vrøvlet som det i al sin herlighed egentlig er. Ikke at forglemme de mange referencer til tidligere film.

    Ellers får jeg egentlig indtrykket af, at man gerne har ville lave en storfilm der kunne sammenlignes med de store klassikere. Dette lykkes så nok mere i billede og lyd end på indholdssiden. Karakterdramaet er simpelthen ikke stærkt nok, til helt at bære dette i mål og et par af karaktererne, som for eksempel Thor og hans deroute er simpelthen for fjollet i det store billede, mens andre lades lidt i stikken på grund af det enorme persongalleri.

    Så kan den lange spilletid på små 3 timer godt forekomme ekstra lang. Det hjælper heldigvis nok, at man som jeg har en forkærlighed for det broget og kulørte univers og dens mange personligheder.

    I så fald er det trods alt et værdigt og underholdende, om ikke al for ophidsende punktum der sættes for de mange film der er bundet sammen siden den første ”Iron Man” udkom tilbage i 2008.

    Havde der bare sket lidt mere, så havde det dog nu heller intet gjort mig.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 8-09-19 17:29

  • ★★★0

    Sammenlagt kedede jeg mig nok 1 time undervejs. Jeg føler ikke engang det er en film. Men en række ‘greatest hits’ fra tidligere trukket over 3 timer i forsøg på at ramme epicness. For helvede hvor må der snart komme bedre blockbusters. 

    Babo 8-09-19 17:49

  • ★★★★★0

    Sammenlagt kedede jeg mig nok 1 time undervejs. Jeg føler ikke engang det er en film. Men en række ‘greatest hits’ fra tidligere trukket over 3 timer i forsøg på at ramme epicness. For helvede hvor må der snart komme bedre blockbusters. 

    Så der var 2 timer hvor du ikke kedede dig? 

    Jeg synes faktisk denne trods alt forsøgte sig med at have fortællingen i centrum. At den så ikke lykkes med det, er ærgerligt. 

    T. Nielsen 8-09-19 18:14

  • ★★★0

    Nej. Jeg sov de næste to timer ;)

    Babo 8-09-19 18:35

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen