The Theory of Everything (2014)
Det forekommer mig at biografiske film, er ret populære i disse år. Turen er denne gang kommet til fortællingen om geniet Stephen Hawking, der udover utrolige evner i matematik/fysik, i en forholdsvis ung alder blev ramt af sklerose og med tiden blev svært handicappet. Det er som forventet måske, en film bygget op efter sådanne films ABC, men heldigvis på mange af de bedste eller bedre måder. Men det kan derfor ikke undsige sig at være ret forudsigelig. For eksempel er fokus på kærligheden og det menneskelige mere end de resultater manden er kendt for, hvad ofte ses i sådanne film. Det er også forudsigeligt når vores hovedperson skal gøre kur til pigen i centrum. Deri ligger lidt af charmen indrømmet så også, at vi ved det lykkes, for så kan vi smile af det akavede deri. Historien er dog behageligt nedtonet, så den føles nærværende og næsten lidt eftertænksomt, frem for blæst op for at skabe melodrama. Jeg kan så alligevel synes at tonen skifter for brat. Så er ægteskabet godt og vi ved det bliver hårdt som en del af det der skal fortælles, men skiftet står skrevet for tydeligt i ansigtet på skuespillerne, uden at det føles opbygget først. Både Eddie Redmayne og Felicity Jones i de to hovedroller spiller nu godt trods alt.
Bedømmelse: 7/10
Relatos salvajes (2014)
Irritation, hævn, jalousi, had, aggression og andre af disse mere negative følelser sættes på spidsen i en række små tematiske fortællinger, der er så tilpas groteske og skøre at selv når de er mest ubehagelige, fristes man til at grine af dem og det er også meningen. Som menneske vil man sandsynligvis kunne genkende følelserne der leges med, uanset om det er den irriterende bilist, systemet eller hvad der lige behandles eller fortælles om. Instruktør Damián Szifron har ikke kun lavet en underholdende og faktisk ret flot film, men også en der rammer ret rent med det den vil.
Bedømmelse: 8/10
Locke (2013)
Tom Hardy, en bil og lidt snak i en mobiltelefon og mere skal der ikke til, så har man et lille drama om et menneske der rationelt forsøger at få styr på tilværelsen under en køretur, mens han indvendigt er i opbrud. Dialogen er ofte ret banal, måske endda ligegyldig, hvis man ikke fanger den bagvedliggende psykologi bag de mange snakke om beton og støberi med mere. Men Hardy’s on-screen persona er dog så stærk, at uanset så er nemt at blive engageret i hans karakter. Det er ikke en film der indbyder til gensyn måske, den er afdækket efter et syn føler jeg. Men første syn er bestemt ret godt.
Bedømmelse: 8/10
The Martian (2015)
Robinson Crusoe på Mars kunne man næsten kalde instruktør Ridley Scott’s fine jordnære iscenesættelse af en historie, som vel er at betegne som endnu en robinsonade. I hovedrollen møder en velspillende Matt Damon godt nok hverken Mars beboere, sorte kannibaler eller andet hans bliver venner med i hans tid efterladt på en øde planet. Men ellers får vi dog selv Crusoe’s Friday i form af det kamera Damon taler til, når han optager sig selv og samtidig indirekte oplyser publikum om tingenes tilstand. Det fungerer egentligt fint nok som et fortællermæssigt træk for at vi ikke sidder tilbage og ikke fatter hvad det går ud på, selv om faren ofte er, at det kan blive overforklarende i en film, som ret skematisk går fra a til b osv. Vi ved hvad der kommer, næsten også hvornår og hvordan. Men det er både sjovt, indimellem spændende (nok) og så herligt overskudsagtigt og menneskeligt varmt fortalt, at man næsten kan tilgive samtlige klicheer der serveres og de mange trivielle karakterer hos diverse biroller, som minder om genbrug fra mange andre film. Som så ofte før med Scott’s film, er det teknisk upåklageligt og dermed imponerende at se på, uden at forsøge at lave visuelt sci-fic effekt overkill. Men det er nu heller ikke en effektdrevent film.
Bedømmelse: 7/10