Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★0

    Lad være med at se efterfølgerne... De er pivringe :) 

    Guldager29-10-19 10:02

  • ★★★★★0

    Lad være med at se efterfølgerne... De er pivringe :) 

    ja det har jeg godt hørt og læst før. Har de evt en form for campet underholdningsværdi?

    T. Nielsen29-10-19 10:03

  • ★★★★1

    ja det har jeg godt hørt og læst før. Har de evt en form for campet underholdningsværdi?

    Det synes jeg i hvert fald! Virkelig sjove =)

    David Lund29-10-19 10:28

  • ★★★★★0

    Det synes jeg i hvert fald! Virkelig sjove =)

    Tak:-D

    T. Nielsen29-10-19 10:31

  • ★★1

    "Howling II: Your Sister is a Werewolf" er vanvittigt underholdende i sin absurditet og indhold, der ingen mening giver. Alene klipningen er et studie i sig selv, og bare end credits er det hele værd - hold kæft det er sjovt! Og så får man også Christopher Lee med fjollede solbriller.

    Den gør sig nok bedst i det rette selskab og med et par øl indenbords, men som "so bad it's good"-underholdning tangerer den til mesterværk. :)

    Mikkel Abel29-10-19 10:50

  • ★★★★★0

    Haha det lyder jo næsten for fantastisk til at man skal gå glip af det:-D

    T. Nielsen29-10-19 11:32

  • ★★★0

    ja det har jeg godt hørt og læst før. Har de evt en form for campet underholdningsværdi?

    Det synes jeg tilgengæld ikke. De er blot kedelige... 

    Guldager29-10-19 14:07

  • ★★★★0

    Døm selv fra denne fantastiske scene, om Howling II er sjov eller bare kedelig.

    youtu.be/xTcke0iMJkY

    David Lund29-10-19 14:12

  • ★★★★★0

    Det synes jeg tilgengæld ikke. De er blot kedelige... 

    Er du så normalt til film der er så dårlige at de...?

    T. Nielsen29-10-19 14:12

  • ★★★★★0

    Døm selv fra denne fantastiske scene, om Howling II er sjov eller bare kedelig.

    youtu.be/xTcke0iMJkY

    Haha den var så pivringe at jeg næsten blev i tvivl om det var meningen:) Men ok, en scene er en ting. En hel film, så skal der også være lidt mere. Scenen er jo ret stillestående.

    T. Nielsen29-10-19 14:14

  • ★★★0

    Er du så normalt til film der er så dårlige at de...?

    Ja :) - film som Ghoulies, Troll, Troma-film, Theodore Rex, A Viking Saga og crappy ninjafilm nyder jeg gerne. Og også The Howling 1, men de andre synes jeg er spild af tid. 

    Guldager29-10-19 19:24

  • ★★★★★0

    Ja :) - film som Ghoulies, Troll, Troma-film, Theodore Rex, A Viking Saga og crappy ninjafilm nyder jeg gerne. Og også The Howling 1, men de andre synes jeg er spild af tid. 

    Ah, så spiller det i hvert fald ikke ind. Tak for svar. 

    T. Nielsen29-10-19 20:09

  • 2

    Stranger Things S. 2+3

    Efter at have været begejstret for S. 1, har jeg ventet med de 2 øvrige sæsoner. Måske pga. af de lidt lumre anmeldelser S. 2 har fået her på siden, men det var Mind Flayerme godt jeg kom i gang :)

    Problemet med begge sæsoner, er at de bruger de 2 første afsnit i hver sæson, til at lande på benene, og hjælpe seeren i gang. Det kan godt virke lidt sløvt, især i S. 2, men jeg skal love for det tager fart og i mine øjne er S. 2+3 bedre end S. 1

    De nye karakterer der introduceres i S. 2+3 er gode, og godt castet. De lander fint i Hawkins og har sine berettigelse, og er fede at følge. Winona Ryders Joyce, er blevet mere viljestærk, og træder nu for alvor ind på scenen, og giver også et frisk pust til serien.

    S. 3 er den bedste, og stærkeste. Karaktererne arbejder sammen på kryds og tværs, uhyggen er skruet op, nu virker uhyret mere skræmmende og sidst men ikke mindst er humoren på det niveau den skal være. Mere end nogensinde før kan jeg mærke Hawkins, og hvordan det ville have været at være ung i 80´erne, med alle dens hints, og perfekt brug af ”reklamer”

    Stranger Things er nostalgi og humor, og det gør S. 3 bare bedst. Det er en serie både konen og jeg holder meget af, og i denne tid går der ikke en dag, uden Limahl – Never Endig Story kører på fuld drøn under madlavningen :)

    Stranger Things S. 2 - 8/10

    Stranger Things S. 3 - 9/10

    MadMartigan29-10-19 20:45

  • ★★★0

    Scenen med “Stuntbilerne” i Bowfinger er hysterisk morsom :-) 

    Dolemite er på min liste over Must See, på din anbefaling

    Det lyder godt. Du må endelig give en tilbagemelding, når du har fået set filmen. :) 

    NightHawk30-10-19 00:05

  • ★★★0

    Det lyder godt. Du må endelig give en tilbagemelding, når du har fået set filmen. :) 

    Aftale 

    Wayne30-10-19 05:22

  • ★★★0

    Tjekker lige, hvor troværdig Chernobly er i forhold til virkeligheden. Egentlig en hel del. Dog var konsekvenserne med lava’en og den nærmest totale udslettelse, lidt pyntet på. Løgnen, som serien heller ikke helt kunne modstå :)

    Babo30-10-19 09:57

  • ★★★0

    Tjekker lige, hvor troværdig Chernobly er i forhold til virkeligheden. Egentlig en hel del. Dog var konsekvenserne med lava’en og den nærmest totale udslettelse, lidt pyntet på. Løgnen, som serien heller ikke helt kunne modstå :)

    Hvis ikke du har hørt den, så kan jeg anbefale podcasten, som HBO lavede til serien, hvor seriens skaber Craig Mazin ved hvert afsnit fortæller om de valg de foretog, både kreative og tekniske, i skabelsen af serien. Han fortæller også hvor de er meget historiske præcise og hvor de afviger for dramaets skyld. Det er meget interessant.

    The Chernobyl Podcast

    Kruse30-10-19 10:20

  • ★★★★0

    Der er en podcast, som gennemgår hvor præcis Chernobyl er på alle de punkter, hvor det kan tjekkes, men der er også mange ting der ikke kan tjekkes, dels fordi der er dele af sovjettidens dokumenter, som slet ikke er til rådighed for offentligheden og dels fordi at dem der er adgang til, kan være blevet forfalsket i "statens interesse".

    Udover at den er ekstremt velproduceret og har helt åndsvagt mange, små detaljer, som man ikke nødvendigvis bemærker, så er det ret imponerende, at den fortæller historien, uden at falde i fælden og sige, at alt atomkraft er skidt.

    Bruno30-10-19 10:22

  • ★★★0

    Hvis ikke du har hørt den, så kan jeg anbefale podcasten, som HBO lavede til serien, hvor seriens skaber Craig Mazin ved hvert afsnit fortæller om de valg de foretog, både kreative og tekniske, i skabelsen af serien. Han fortæller også hvor de er meget historiske præcise og hvor de afviger for dramaets skyld. Det er meget interessant.

    The Chernobyl Podcast

    Det vil jeg give mig i kast med. Jeg synes i øvrigt serien rammer en dommedagsstemning, som er ulig noget jeg mindes at have set. Genser faktisk serien med damen. Jeg er helt vildt hvordan cinematografien og perspektiv spiller en afgørende rolle. Postede det på FB. 

    Og så er jeg glad for de blot taler engelsk og på den måde undgår karikering. 

    Babo30-10-19 10:53

  • ★★★★0

    Tak for info om serien :)

    Bruce30-10-19 14:07

  • ★★0

    Den her video tager også nogle ret gode ting ud af serien, hvor en doktor kan be eller afkræfte hvad der er sandt.

    www.youtube.com/watch

    MOVIE100030-10-19 14:46

  • ★★★★★0

    Rocketman (2019)

     

    Efter den store succes med filmen om Freddie Mercury og rockgruppen Queen i ”Bohemian Rhapsody”, er turen nu kommet til et andet af 70’ernes store musikalske koryfæer, hvis succes transcenderede adskillige årtier.

    Historien om hvordan Reginald Kenneth Dwight blev til Elton John og de udfordringer han måtte kæmpe med, de præsenteres overraskende livligt og kulørt. Sikkert i et forsøg på at få den til at ligne manden selv.

    Hvor netop ”Bohemian Rhapsody” var en biografisk film der forekom en at køre på det meget sikre og pæne, en paint by numbers produktion, så har man turde give kreativiteten lidt friere tøjler her.

    Man er gået musicalvejen, så de kendte numre bliver en del af fortællingens narrativ og det er en god ide. Det øger næppe troværdigheden eller realismen, men giver en dejlig dynamik og sørger for fin underholdning.

    Men på trods af dette, føler man alligevel ikke at man har turde forsøge skabe et specielt ophidsende originalt værk. Musikken får det til at svinge, det samme gør de arrangerede optrin af dans og fantasi. Men vi ryger aldrig op igennem taget i en film der i sidste ende alligevel forekommer mere solid end sprælsk.

    I hovedrollen giver Taron Egerton så en herlig levende præstation, selv om han mere ligner en ung Richard Dreyfuss end Elton John.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 1-11-19 13:26

  • ★★★★★0

    The Strain (Sæson 4)

     

    Guillermo del Toro og Chuck Hogan’s tre fremragende og spændenden vampyrromaner, hvoraf især den første var fed, er blevet til hele 4 sæsoner på Tv.

    Jeg forstår ikke helt hvorfor der har været et behov for dette og indimellem føles historien også atter engang trukket for langt. Dette, samt tilsat flere valg eller tilgange til materialet, har gjort at jeg kun kan sige at jeg har følt mig skuffet.

    Alligevel har serien fået fat i noget i mig, som har gjort at jeg har været godt underholdt. Jeg kan ikke undsige seriens indimellem cheesy elementer, svage effekter, stive skuespil og banale replikker. Ej heller dens lidt for Tv-agtige look, hvis man kan sige det sådan.

    Men dens dommedagsstemning er ikke desto mindre fascinerende og dens tilgang til vampyrmyten både frisk og underholdende. Man fatter også mere og mere sympati med de mennesker vi følger, trods deres ofte mindre charmerende træk at jeg gerne ser hvor de ender og hvordan.

    Historien bredes stort ud og den har mange fængende smutveje eller ideer. Der er dog problemer med pacingen, som er ujævn. Alt for ofte er man også for inkonsekvent i at holde de regler og rammer man selv har stillet op. Som hvorfor er det nødvendigt for nazisten og nu en af seriens hovedvampyrer, Thomas Eichhorst at stikke af fra to mænd med maskingeværer, når han endda er omgivet af flere andre vampyrer, når han i et tidligere afsnit uden problemer kunne afvæbne 4-5 mænd udstyret med selvsamme, hvor han var helt alene.

    Samtidig kan man godt beklage at vampyrerne forekommer så nemme at slå ihjel at det virker trivielt sine steder. Lidt som med zombierne i ”The Walking Dead”. Heldigvis er ikke alle vampyrerne ”hjernedøde” kanonføde og de kommer i flere varianter. Men altså, disse to serierne har også flere lighedspunkter. ”TWD” er måske mindre cheesy. Til gengæld føler man ikke her at de i utallige afsnit bare drøner rundt i de samme kulisser og locations ude på landet. Det er fedt de bliver inde i byen i store dele af serien her.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 2-11-19 14:09

  • ★★★★★1

    Bullets Over Broadway - (1994)

     

    Herligt underholdende Woody Allen film om en ung manus-forfatter, solidt portrætteret af John Cusack, der ikke vil gå på kompromis med sin kunst og så alligevel må sælge mere og mere ud for at få succes.

    Allan serverer sin fortælling med en overordnet fin pointe i en historie der både er varm, morsom og faktisk også dejlig sarkastisk. Der leveres godt og overbevisende skuespil i de fleste roller og alt i alt, er det en film der kun kan betegnes som en elegant produktion.

    Med replikker som ”Yes, but that's because you're a genius. And the proof is that both common people and intellectuals find your work completely incoherent. Means you're a genius”, er man solgt.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen 2-11-19 14:32

  • ★★★★★0

    Les aventures de Rabbi Jacob (1973)

     

    Med legendariske Louis de Funès, der spiller med en hysterisk energi som var han på speed, når han fyrer alle sine fysiske jokes af, får vi en pudsigt underholdende fortælling, om en fordomsfuld millionær, der ufrivilligt rodes ud i en sag med både muslimske terrorister og jøder. Han må derfor sammen med en muslim, gå under dække forklædt som jødisk præst.

    Det er næppe en historie man kunne forstille sig nogen ville turde lave som rendyrket komedie i dag. Men uanset, så fungerer den faktisk okay og det ender med at den gør alle fordomme til skamme. Filmens triumf er naturligvis galningen Funès, der trods filmens indimellem dateret forsøg på humor, redder den hjem.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 2-11-19 14:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen