Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★1

    The Irishman (2019)

     

    Efter at have set ”The IrishMan” fik jeg næsten lyst til at citere smørtenorrockerne Bon Jovi, med deres ”What do you got, if you ain’t got love”. For det er en gennemgående tematik, som der er så rammende for filmen.

    Jeg har næsten også lyst til at skrive, at det her er Martin Scorsese tilbage på toppen. Men udover at mesterinstruktøren aldrig helt har forladt den, hvis man spørger mig, selv om der har været enkelte svipsere, så er ”The Irishman” ikke helt oppe blandt mandens største mesterværker. Trods alt.

    Den langt over 3 timer lange film om gangsteren Frank Sheeran, (storspillet af Robert De Niro), som vi følger igennem flere årtier, er ellers en moden og velfortalt historie om et liv levet og den pris der følger.

    Der er måske ikke så meget nyt eller nyskabende over fortællingen og dens tematikker. Men skulle dette trække lidt ned, så er det for mit vedkommende i hvert fald så lidt, at jeg ikke engang selv har bemærket det.

    Filmens hæmsko er dens såkaldte de-aging teknik, der ved hjælp af computere gør ældre skuespillere som netop De Niro, Joe Pesci og Al Pacino unge eller yngre. Ikke at det er dårligt lavet, det er det ikke. Det svinger lidt hvor overbevisende det er. Men generelt ser det egentlig næsten ægte ud.

    Men det "næsten" hæmmer altså og det skuer lidt, da det giver skuespilerne en kant af noget kunstigt. For mit vedkommende, tog det derfor lidt tid at komme helt ind i beretningen, fordi mit fokus var alt for meget på dette aspekt.

    Heldigvis er handlingen særdeles fængende og filmen er yderst velspillet af samtlige. Her er det dog især Niro, en smukt afdæmpet Pesci og en storspillende Pacino som Jimmy Hoffa der trækker op. Ja og så er filmen som sagt heldigvis så lang, at der er tid til at overgive sig og det måtte jeg også til en mesters værk.

    Det er filmskabelse, af en kvalitet og stil man kan savne og det er et værk der i sit sidste tragiske og bedrøvelige billede, helt genialt serverer essensens af Frank Sheeran’s liv i et enkelt skud af et sørgeligt menneske. Ja, hvad har man, hvis man ikke har kærligheden. Til sine børn, sine venner eller familie.

     

    Bedømmelse: 8/10

    Dejlig anmeldelse. Nu skal jeg bare have fundet et tidspunkt, hvor jeg kan få set den anden halvdel i næste uge.

    Enig, so far. Den de-aging teknik ligger tungt på filmen i starten.

    Wayne 6-12-19 14:47

  • ★★★★★0

    Dejlig anmeldelse. Nu skal jeg bare have fundet et tidspunkt, hvor jeg kan få set den anden halvdel i næste uge.

    Enig, so far. Den de-aging teknik ligger tungt på filmen i starten.

    Takker Wayne:) Ser frem til at høre din samlede dom.

    T. Nielsen 6-12-19 16:12

  • 0

    Efter at have set ”The IrishMan” fik jeg næsten lyst til at citere smørtenorrockerne Bon Jovi, med deres ”What do you got, if you ain’t got love”.

    Den får du lige en stjerne for :D

    MadMartigan 6-12-19 16:27

  • ★★★★★0

    Den får du lige en stjerne for :D

    :D Tak, den sad lige i r****

    T. Nielsen 6-12-19 17:01

  • ★★★0

    FANTASTIC FOUR (2015)

    Det er tydeligt at Josh Trank har haft store ambitioner med Fantastic Four.

    Han har valgt at fokusere meget på oprindelsen - og meget mindre på at det skal være en actionfilm.

    Det er for så vidt fint nok, jeg var fint grebet af filmen - lige indtil er de kommet tilbage fra den anden dimension.

    Det går ikke op for mig hvorfor Reed stikker af og er væk i et år. I virkeligheden burde man bare have løbet linen ud og have ladet dem lære deres kræfter at kende - og måske have fanget et par almindelige skurke undervejs, og have udvidet den del og deres nye relationer med 20 minutter.

    Afslutningen blev også lidt tam. Hvorfor skulle de ikke være i Baxterbygningen? Og hvorfor den cheezy slutning? I stedet kunne man have kigget tilbage til den anden dimension og have set et glimt af en kraft komme fra Victor Doom.

    Det ville have været det perfekte afsæt til en fortsættelse. Virker i den grad som uforløst potentiale, fra skaberen af den geniale Chronicle. Men filmselskabet trak ham også ud på et kritisk tidspunkt - og vi får vel aldrig at vide hvordan filmen kunne være blevet.

    5/10 - 3/6

    Wayne 7-12-19 06:26

  • ★★★0

    PIXELS

    Fik mig til at tænke på noget af det bedste fra de oprindelige Ghostbusters film.

    Faktisk er det på mange punkter det bedste vi har set fra Sandler, i flere år. Peter Dinklage er en stor gevinst til filmen - og hvis den var lavet i 80'erne, så ville den have været en gigantisk succes.

    Men ideen fortjener ros, og bortset fra et par skæverter så var jeg rigtig godt underholdt.

    6/10 - 4/6

    Wayne 7-12-19 06:29

  • ★★★0

    STOKER (2013)

    Et helt specielt mix af comming of age og thriller.

    Man er længe i tvivl om hvor langt India's fascination af Charlie, vil ende med at bringe hende.

    For en gangs skyld er Nicole Kidmans rolle uendeligt ligegyldig. Æstetisk er filmen virkelig flot.

    Det er tydeligt at se at Chan-Wook Park har instrueret - han forstår virkelig at udnytte sine virkemidler. Det er det vi ikke ser, som er mest uhyggelige.

    Mia Wasikowska er perfekt i rollen, som bestemt har ben i næsen - men som også leger lidt for meget med ilden.

    8/10 - 5/6

    Wayne 7-12-19 06:31

  • ★★★0

    ANT-MAN

    Jeg forestillede mig at Paul Rudd ville være for fjollet i rollen, som superhelt. Men han fungerer glimrende, og man glemmer hurtigt at det er en komiker som spiller rollen.

    Jeg husker Antman fra tegneserierne, og han var aldrig blandt mine favoritter. Det er han stadig ikke og ideen med en gut som skrumper til myrestørrelse, og som kan styre myrerne virker stadig ikke som Stan Lee's bedste ide' - heller ikke omsat til film.

    I det hele taget virker især scenen fra børneværelset, som noget beregnet for børn.

    Når det er sagt, så var underholdningen fin og jeg var ikke skuffet over filmen som helhed.

    7/10 - 4/6

    Wayne 7-12-19 06:35

  • ★★★0

    JOBS

    En mand som træder på andre, glemmer sine venner og løber fra sit ansvar som far. Hvordan ender han som guru - og den helt store helt?

    Den slags sker vist kun i "Guds eget land".

    Jobs var ikke selv den store nørd, men at han var innovativ og kunne se muligheder som kun meget få - det hersker der ikke nogen tvivl om.

    Filmen giver måske ikke en dybere forståelse for mennesket, Steve Jobs. Men den beskriver meget fair handlingsforløbet, i Jobs karriere.

    Man kunne have savnet at perioden med Pixar var blevet ordentligt behandlet.

    7/10 - 4/6

    Wayne 7-12-19 06:37

  • ★★★0

    SPIONEN FRA U.N.C.L.E.

    Jeg har aldrig set det originale forlæg, så helt ærligt aner jeg ikke om den lever op til eller overgår den oprindelige serie.

    Guy Ritchie ramte lige ned, midt i en bølge som hyldede 60'erne.

    Blandingen af gamle biler, klassisk tøj og tegneserie fungerer fint. Men jeg savner Ritchie's sædvanlige humor som virkede så godt i hans Sherlock Holmes film.

    Henry Cavill og Armie Hammer er gode som spioner - men ingen af dem har det glimt i øjet, som hæver en film til et højere niveau.

    Alligevel håber jeg at Warner vil satse på den fortsættelse, som filmen egentlig lover vil komme.

    Desværre har den slet ikke nået den omsætning som var budgetteret, så det sker nok næppe.

    Ærgerligt, for det kunne blive bedre i den næste film - nu hvor de indledende øvelser er overstået.

    7/10 - 4/6

    Wayne 7-12-19 06:42

  • ★★★0

    DOLEMITE IS MY NAME

    Flere andre har omtalt filmen meget positivt - og det var bestemt en af årsagerne til at jeg fik gang i mit Netflix abonnement igen.

    Eddie Murphy har levet en omtumlet tilværelse siden hans storhedstid sluttede med 80'erne - hvis vi taler om hans talent, alene. I hans roller i 48 timer, Beverly Hills Cop, Coming to America og Bossen og Bumsen - spiller han med udgangspunkt i sig selv, og i med et afdæmpet udgangspunkt hvorfra rollerne udvikler sig.

    Ganske vidst havde han en par gedine hits i 90'erne. Men fælles for dem var at han spillede mere og mere overgearet i udklædning - og gerne flere roller, samtidig. Alt i alt var der sporadiske sjove elementer - men det var også ærgerligt ærgerligt at se ham spilde det seriøse element, hvor han faktisk fungerer bedst.

    Men jeg havde dog en fest med hans deltagelse i Bowfinger og Showgirls - hvor man oplevede noget af det han kan, uden polstring og masker.

    Sjovt nok handler Dolemite netop om en mand som tager en maske på - men den tager udgangspunkt i en helt almindelig mand, som er endt i livets trædemølle, meget langt fra det rampelys han havde set sig selv i, i de yngre år.

    Det virker troværdigt, og den bedste komik kommer som regel fra noget man kan relatere til. Det er det her, selvfølgelig også pænt hjulpet på vej med at vi får serveret en virkelig historie, om Rudy Ray Moore - opfinderen af den oprindelige Rap musik, som fik gang i sin karriere da han byggede karakteren Dolemite.

    Dolemite lignede en alfons, og hans replikker bestod af de slemmeste gloser omsat til rim og masser af humor - hentet fra det laveste niveau, men publikum elskede det.

    Faktisk fik han al den omtale og succes som han drømte om - men det var selvfølgelig ikke nok, for hvis man kunne drive det så langt blandt det sorte amerika - kunne man så ikke gøre det på det ultimative medie, film?

    Den del handler resten af filmen om, med både op og nedture.

    Bottom line, filmen skuffer bestemt ikke. Hvor er det herligt at se en moden Murphy levere uden at overlevere.

    Han har virkelig ramt en fine ballance, med udgangspunkt i et almindeligt menneske - og det virker både sjovt og troværdigt når han tager Dolemite på, for vi ved hele tiden hvem der står bag.

    For guds skyld Eddie, hvis du laver mere i den stil så har du for alvor gang i at genopfinde dig selv og en reboot af din karriere.

    Masser af fine biroller i filmen - men det er Murphy som bærer filmen.

    8/10 - 5/6

    Wayne 7-12-19 07:16

  • ★★★★0

    PIXELS

    Faktisk er det på mange punkter det bedste vi har set fra Sandler, i flere år.

    Jeg er meget uenig. Ikke alene finder jeg Pixels rædderlig, men i årene op til filmen, kom Sandler med fine præstationer i udmærkede film som The Cobbler og Blended. Før det var der Funny People og Reign Over Me. Generelt synes jeg hans karriere har kørt på samme måde i et par årtier nu - der er lyspunkter mellem alt skidtet.

    David Lund 7-12-19 08:09

  • ★★★0

    Jeg er meget uenig. Ikke alene finder jeg Pixels rædderlig, men i årene op til filmen, kom Sandler med fine præstationer i udmærkede film som The Cobbler og Blended. Før det var der Funny People og Reign Over Me. Generelt synes jeg hans karriere har kørt på samme måde i et par årtier nu - der er lyspunkter mellem alt skidtet.

    Ja Sandler har haft svært ved at finde det rigtige leje for karrieren, efterhånden som han blev ældre.

    Det synes jeg vi ser fra mange komikere, generelt. Pixels er bestemt ikke et mesterværk - jeg gav den trods alt ikke mere end 6/10. Men for mig gav den som sagt en Ghostbusters-Vibe.

    Og som jeg skrev var Sandler ikke filmens største oplevelse...

    Wayne 7-12-19 10:36

  • ★★★0

    CRIMSON PEAK

    Hvis man forventer en gyserfortælling, når man skal se en film instrueret af Guillermo del Toro - så har man ramt helt ved siden af.

    Guillermo del Toro laver først og fremmest eventyr - og hans mexicanske baggrund glemmer han aldrig. Det ser man tydeligst på hans genfærd som stammer fra det sydamerikanske, og ikke er de typiske engelske.

    Men ellers er det et typisk eventyr, hvor onde kræfter bekæmper det gode og uskyldsrene. Man får en klar fornemmelse af at filmen sagtens kunne være lavet for 70 år siden - bare tilsat effekter og farver.

    Synd at man ikke har formået at præsentere filmen som det den er - så ville mange flere sikkert have set den, og det fortjener både skuespillere og instruktør.

    Dybest set kunne den lige så godt have været et Disney eventyr - der går hovedpersonen også så grueligt meget igennem. 

    7/10 - 4/6

    Wayne 8-12-19 04:10

  • ★★★0

    SEABISCUIT

    Trods stor dramatik og personlig tragedie, så kradser den kun i overfladen- jeg blev ikke for alvor berørt.

    Historien er absolut interessant - tre mennesker som har svært ved at komme videre forenes omkring en hest, som også har en problemfyldt fortid. Samtidig er det en fortælling fra den virkelige verden. 

    Med en spilletid på 2 timer og 21 minutter bliver den simpelhen for lang.

    6/10 - 4/6

    Wayne 8-12-19 04:20

  • ★★★0

    INDERST INDE

    Det er efterhånden svært at kende forskel på Pixar/Disney og Disney.

    Begge laver computeranimerede film i høj kvallitet - og med Cars/Planes smeltede de bogstaveligt sammen.

    Inderst inde har lånt mange elementer fra Disney - Joy/Glæde minder i høj grad om Tinker Bell, og fantasilandet i Riley's hoved fik mig til at tænke på Alice i Eventyrland.

    Alligevel er det absolut en fuldgyldig Pixar film, godt skruet sammen af Pete Doctor som på mange måder repræsenterer det oprindelige i fra den talentfabrik som Disney ellers har "lånt" temmeligt meget fra.

    Det er tydeligt at se, at Pixar har valgt den gode historie - og har valgt at producere film med to års intervaller, som i starten.

    7/10 - 4/6

    Wayne 8-12-19 04:25

  • ★★★1

    SOMMEREN '92

    Hvorfor se en kopi, når vi har set den ægte vare så mange gange? For mig lød det som en dødssejler, da jeg hørte om filmen, første gang.

    Det er også lidt af en opgave Kasper Barfoed tog på sig dengang - det er lige som at pille ved Det Kongelige, eller arvesølvet. Em 1992 er så stor en del af Danmarks kollektive selvforståelse, at det er på linie med de største begivenheder i danmarkshistorien.

    Ikke siden Danmark blev befriet den 5 maj 1945, har vores land været samlet om at fejre en begivenhed på samme niveau.

    Der var stort set kun mulighed for at det kunne gå galt. Dels kunne man have valgt at være kreative, og ændre på forskellige forhold og begivenheder - for at gøre det mere spændende - og dels kunne man have fremstillet enkelte personer som mere eller mindre vigtige i forløbet, så det havde fået en slagside.

    Og endelig var der spillerne, for det er umuligt at finde skuespillere som ligner de spillere som vi kender så godt. Det sidste lykkes heller ikke helt - og man kan altid undre sig over at forskellige spillere ikke får mere "spilletid" i filmen, end tilfældet er.

    Stjerner som Peter Schmeichel (som uden sammenligning var den største stjerne, og som måske var den enkeltperson som havde størst betydning for holdet), Flemming Povlsen (som laver lige så mange assist, som Brian Laudrup), Henrik "Store" Larsen (som bliver dansk topscorer med 3 mål), Lars Olsen (holdets anfører) - optræder alle som bipersoner i filmen.

    Jeg ved at det er umuligt at tage alle med, men det giver desværre filmen lidt en slagside at der fokuseres så meget på brødrene Laudrup.

    Historierne om Faxe og Vilfort køber jeg - de er vigtige for filmens forløb. Men det var først og fremmest en sejr for kollektivet, og ikke en individuel præstation som gjorde forskellen. Trods de skønhedsfejl, så er det en flot film. Man formår at få hele historien med Richard Møller Nielsens ansættelse, på baggrund af den pinlige sag hvor Horst Wohlers blev præsenteret som dansk landstræner.

    Ulrik Thomsen er et fund i rollen som Richard Møller Nielsen - han taler et lidt mere forståeligt fynsk end Richard gjorde, men han er på godt og ondt vores gamle landstræner.

    Frits Ahlstrøm og især Hans Bjerg Pedersen bliver ristet for deres beslutninger på det tidspunkt, men de er nok ikke ene om at sidde med røde ører, da Em trofæet blev hjemtaget. Både Jim Stjerne Hansen og Carl Nielsen havde fingrene i fadet i den historie.

    På baggrund af en skrivebordsfejl, DBU havde lavet et par år forinden (Per Friman Sagen), var Danmark ikke kommet til Ol - selvom man havde kvalificeret sig. Og DBU kunne ikke holde til flere skandaler.

    Det betød at det snarere var pressen der udnævnte Richard Møller Nielsen til jobbet som landstræner - og DBU som følte sig presset til at gøre det.

    Ironisk nok, da det var den samme presse som aldrig for alvor kom på talefod med den meget kryptiske landstræner - som altid havde et hjemmestrikket citat med til pressemøderne. Det ene mere fantasifuldt end det næste. (Trist iøvrigt at man ikke formåede at få manden med i Hall of Fame, før efter hans død - pinligt DBU).

    Overordnet er det en fair beskrivelse af det der skete, og der er ikke noget vigtigt som ikke er kommet med i filmen i forhold til forståelsen af hvor vanvittigt det var at Danmark vandt, mod alle odds.

    Personligt måtte jeg knibe en tåre et par gange. Dels fordi både spillere og træner i den grad var stemt ude af både presse og af Danmark - og dels på grund af Kim Vilforts forfærdelige personlige tragedie, som satte det hele i relief. Det er trods alt bare fodbold.

    Filmen er ikke et mesterværk - det havde jeg heller ikke forventet. Men jeg gik tilfreds ud af biografen, for det er en bedrift at samle så stor en oplevelse i en film - og at formå at få det vigtigste med, krydret med befriende humor. 

    Kæmpe respekt, at man formåede at lave en helstøbt film.

    7/10 - 4/6

    Wayne 8-12-19 04:38

  • ★★★0

    FARS SYGT FEDE BILFERIE

    Filmen failer desværre - trods gode intentioner.

    Jeg overvejede seriøst at forlade biografen, allerede efter et kvarter - og det kunne jeg roligt have gjort for det blev aldrig bedre.

    Charmen ved de gamle Fars Fede Ferier, var at man faktisk fremstillede en familie som man med lidt fantasi kunne relatere til.

    Der var den lidt goofy far, som altid prøvede at gøre det han troede var rigtigt for familien, moderen som naivt mente at "hvad fatter gør, er altid det rigtige", samt to børn/teenagere som af et godt hjerte hadede hinanden.

    De gjorde helt almindelige gennemsnitlige ting - som bare gik usædvanligt galt. Og netop det at man troede på personerne, gjorde at man både holdt med dem og forstod dem - og skreg af grin.

    I den nye udgave har vi en familiefar som må være skingrende skør, fordi han vælger at tage samme tur som forløb så sindsygt første gang - da han selv var dreng.

    Vi har en familiemor, som åbenbart har været med på hvad som helst og hvor man bare skal trykke på knappen - så lyser vanviddet ud af hende igen. Og så har vi et par drenge, hvor den yngste er psykopat og den ældste er usædvanlig dum.

    Der er et par scener hvor man trækker på smilebåndet, men ellers er det bare utroværdige sketches som afløser hinanden uden den helt store sammenhæng.

    Desværre gør Chevy Chase heller ikke noget godt for filmen, den tidligere ufrivilligt sjove far er endt som et dumt og kynisk fjols.

    Manuskriptforfatterene og instruktøren har slet ikke ramt tonen og sjælen i serien, som dermed ikke fik den værdige død den fortjente. Øv.

    3/10 - 2/6

    Wayne 8-12-19 04:44

  • ★★★0

    EN FAMILIE

    Lene Maria Christensen er en åbenbaring som den mest naturlige pige vi har set som skuespiller i de senere år, og hun fik også fortjent endnu en Bodil for sin hovedrolle i denne film.

    Jesper Christensen er også overbevisende i sin rolle som far, og døende.

    Pernille Fisher Christensen skal roses for aldrig at gå på kompromis - hun tager os med hen, hvor det gør mest ondt, og hun går helt tæt på. Samtidig er hun ikke bange for at trække en scene, så det næsten bliver pinligt - og det virker efter hensigten.

    Pernille Fisher Christensen en genial person instruktør - men jeg savner at hun var lidt mere ambitiøs med manuskripterne.

    Kim Fupz Aakeson er en glimrende forfatter, men hvis det skal helt op og ringe, også internationalt - så kræver det et større overordnet budskab.

    7/10 - 4/6

    Wayne 8-12-19 04:49

  • ★★★0

    Love Actually

    Gensyn, fordi den lå på Netflix, og jeg var i julestemning. Den er da meget sød, men der er alt for mange figurer til, at man for alvor kommer ind under huden på nogen af dem, og det hele forbliver ganske overfladisk.

    Den sødeste af fortællingerne er vel den med Colin Firth og hans sydeuropæiske hushjælp, som han ikke kan kommunikere med, men også den bliver fortalt meget kort og overfladisk.

    Bill Nighy er tilgengæld fed som altid.

    Jeg ratede den 4/10 første gang, hvilket var lidt fedtet. Hoppede op på 5/10.

    Rasmus Drews 8-12-19 12:09

  • ★★★★0

    Sæson 1 af Downton Abbey

    Første episode introducerer et væld af karakterer i det, som udefra ligner et slot. Man møder karakterer fra begge ender af klassespektret, greven af Grentham i den ene ende og køkkenpigen (som forventes at være nyttig, men usynlig) i den anden ende. Følelsen af at drukne i karakterer går dog hurtigt over, mens man bliver investeret i alle deres forskellige udfordringer. Enkegrevinden som kæmper med at vænne sig til de moderne tider. Greven som skal forholde sig til ejendommens fremtid i hænderne på en ukendt arving fra middelklassen. De ugifte rivaliserende døtre. Butleren som skal holde orden i staben og sørge for at alt er op til standard. Den nye kammertjener som med sit dårlige ben kæmper for alligevel at kunne beholde sig arbejde.

    Jeg begyndte at se tv-serien, fordi den højgravide ville gense "Pride and Prejudice". Det gad jeg ikke, så jeg foreslog at vi tog hul på denne. Det var let at "binge" den og første sæson flyver hurtigt af sted med sine syv episoder. Man kommer godt rundt om alle karaktererne. De er nuancerede og har flere overraskelser i ærmet. Datteren Mary virker i første omgang som en koldhjertet bitch, men der går ikke længe før man også ser hendes sårbarhed og får sympati for hende - før man mister sympatien igen, når hun igen manipulerer. Serien er på sit bedste, når den kaster os rundt uden at blive utroværdig i sine portrætter. Mange af karaktererne er karismatiske og bare en ren og skær nydelse at se på. Maggie Smith er for eksempel herlig at overvære som forfængelig og sarkastisk enkegrevinde (og bedstemor).

    Det historiske aspekt af serien er naturligvis også fascinerende. Man får en god fornemmelse af overgangen fra kostumedramaernes periode til den moderne tidsalder med sine industrielle og teknologiske fremskridt. Historien sættes i gang med nyheden om at Titanic netop er sunket. Vi ser karakterer forholde sig til medicinske fremskridt og automobiler og telefoni. Vi mærker det også socialt med spirende udfordringer af klasseforskellene og kønsrollemønstrene, dog uden at det nogensinde føles som ren kommentar - i stedet tjener det plottet og karaktererne, som er i hovedfokus.

    Det undrer mig ikke overhovedet at det blev til 6 sæsoner af denne serie, hvis den holdt niveauet. Dette er TV af høj kvalitet over hele linjen og noget af det bedste periodedrama jeg har set. Den fik mig til at tænke lidt på Matador, men de rige er rigere, og det hele er selvfølgelig britisk (og historisk tidligere). Jeg mener godt en topkarakter kan retfærdiggøres her. 6/6. 

    Riqon 8-12-19 12:59

  • ★★★0

    Love Actually

    4/10 første gang, hvilket var lidt fedtet. Hoppede op på 5/10.

    Man bliver blød om hjertet mens julen nærmer sig ;-)

    Hugh Grant som dansende PM er nu også sjovt.

    Wayne 8-12-19 15:01

  • ★★★1

    Hugh Grant som dansende PM er nu også sjovt.

    Ja okay, lige den scene, hvor han laver en "Risky Business", er ret god:)

    Rasmus Drews 8-12-19 15:49

  • ★★★0

    Ja okay, lige den scene, hvor han laver en "Risky Business", er ret god:)

    Præcist :-)

    Wayne 8-12-19 16:20

  • ★★★0

    SAN ANDREAS

    Roland Emmerich har ikke levet forgæves. Han har fundet en aftager i Brad Peyton.

    Denne gang er katastrofen dog ikke verdensomspændende - men "kun" lokalt i primært Californien og nærmeste omegn.

    Historien er næsten for forudsigelig, og det er nødt til at tælle ned. Til gengæld er vores helte ikke helt så komisk lige ved at dø, som i 2012 - og CGI effekterne er helt i top.

    Underholdningsværdien er til 6 stjerner, men klicherne er slemme.

    Det giver en underholdende, men også ret åbenlys handling og slutning.

    6/10 - 4/6

    Wayne 9-12-19 07:38

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen