Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    Dolemite is my Name på Netflix. 

    Murphy gør det godt, men filmen spiller på de mest konventionelle ingredienser om en underdog historie. Kan man finde glæde i det, så er den sikkert meget hyggelig. For mig forglemmelig. Dialogen sine steder var meget påtrængende, som når Murphy adskillige gange fortæller om sig selv. Ja ja, vi har forstået budskabet, instruktøren! 

    Snipes var højdepunktet. 

    Babo17-12-19 21:47

  • ★★★★★★2

    Den tid på året (2018)

    Det er en ret god julefilm instruktør og hovedrolleindehaver Paprika Steen er lykkes med. Det er juleræset og familiekomsammenstressen pakket ned i en enkelt lille pakke på en juleaften.

    Det er præsenteret bidende dunkelsort bag den pæne facade, med både en dansk underfundighed og en dramatisk kerne. Jo, tingene sættes på spidsen, karikeres og enkelte steder kan det føles for udpenslet, letkøbt eller rigeligt gennemskueligt. Men når det fungerer bedst og det går det i store dele af spilletiden, også takket være fedt skuespil, så er det på grænsen til det mesterlige.

    Desværre mister filmen lidt sit momentum i 3. akt, der begynder at køre i tomgang i flere scener, eller i hvert fald trækker det lidt ud. Men som et satirisk stykke af julen og en kommentar til selvsamme, så er det sgu ret godt.

    Åh ja, og så har man som slutmelodi lykkes med at få lov til at bruge Elvis Presley’s smukke ”I Wish Everyday Could Be Like Christmas”, hvor teksten næsten står i skærende kontrast til filmen, der dog i sidste ende også har hjertet med sig, fremfor bare at ville det kolde og kyniske. Det vægter også i min bog.

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen18-12-19 08:32

  • ★★★★★★1

    Lækker anmeldelse, Thomas. Nu skal jeg få den set. Er det Viaplay som har den?

    Wayne18-12-19 09:40

  • ★★★★★★0

    Lækker anmeldelse, Thomas. Nu skal jeg få den set. Er det Viaplay som har den?

    Takker og det er på Viaplay man kan finde den. 

    T. Nielsen18-12-19 10:51

  • ★★★★★★0

    RED ARMY

    Glimrende portræt af Sovjetunionen, og den tankegang der prægede den kolde krig.

    Det var åbenlyst gennem sport at den fysiske krig fandt sted. De sovjettiske hockey spillere var 11 måneder i hård træningslejr om året, med op til 4 træninger pr. dag - det gav selvsagt ikke meget tid sammen med familien. Det gjorde også at spillerne fik et meget tæt forhold for det ganske enkelt der de levede deres liv.

    Derfor var det nok også her hvor det især kunne mærkes, da Sovjet pludselig blev opløst af Gorbatjov - for pludselig var alt de havde kæmpet for, væk.

    Russerne er et særligt folkefærd som kræver en stærk leder, som kan holde sammen på det enorme land - hvilket forklarer hvorfor Putin formår at holde ved magten - i tiden efter glasnost sejlede det for den russiske bjørn som savnede en retning - og det har ingen interesse i.

    Filmen er interessant, men ikke særligt overraskende - den fokuserer på Ol finalen, som Sovjet sensationelt tabte til USA og på tiden efter Sovjet, da de suveræne spillere flyttede til NHL og en helt anden verden.

    7/10 - 4/6

    Wayne18-12-19 11:00

  • ★★★★★★1

    TOMORROWLAND: A WORLD BEYOND

    Jeg kan sagtens følge dem, som er skuffede når filmen slutter.

    Der bygges op til et brag af en finale, gennem et eventyr som faktisk er rigtigt fantasifuldt og fyldt med overraskelser - og så ender det med en finale som tager luften ud af det hele, som hvis man punkterede en ballon.

    Det er ærgerligt at lave noget som er lækkert produceret, med de rigtige skuespillere som man faktisk holder af, og med og så slutter det hele lidt fesent med nogle advarsler og nogle velmente tanker som kunne være udtænkt af en humanitær organisation.

    Men filmens første 4/5 dele er på Spielbergsk niveau så den er værd at se. Havde de bare brugt Spielberg til at slutte filmen, så kunne hele spetaklet have endt som en klassiker.

    6/10 - 4/6

    Wayne18-12-19 11:05

  • ★★★★★★0

    FOCUS

    Tonen, stilen og musikken er det bedste der er at sige om filmen.

    Den lægger fint ud, men så halter den gevaldigt fra midten.

    Romantisk thriller står den noteret som. Thriller er vist at tage munden for fuld - og romantisk. Ja men de fleste ville nok betakke sig for den form for romance. Svindlerkomedie ville nok dække bedre som betegnelse, men komedien mangler også så den havner lidt midt i det hele.

    Will Smith har desværre ikke nogen ambitioner med de jobs han tager, efterhånden.

    Som sagt så er filmen yderst lækkert produceret, og det er det der hæver karakteren til 5 stjerner ud af 10.

    5/10 - 3/6

    Wayne18-12-19 11:08

  • ★★★★★★0

    THIRTEEN

    De fleste comming of age film er rene komedier, eller feel good historier som ikke kommer ned under huden og gør rigtig ondt.

    Det er IKKE tilfældet med denne barske fortælling, som rammer lige midt i virkeligheden.

    Heldigvis er ikke alt så kaotisk, som det er for teenagerne i denne historie. Druk, stoffer, sex, piercinger, rapserier - og cutting. Herudover skal der lige tages højde for det at bo med en single mor og et hus i som absolut ikke er stabilt.

    En totalt hudløs fortælling, som var nomineret til en Oscar for Holly Hunters fine birolle - og Evan Rachel Wood spiller også stærkt og troværdigt.

    Uden tvivl Catherine Hardwicke's bedste film 

    8/10 - 5/6

    Wayne18-12-19 11:39

  • ★★★★★★0

    KAPGANG

    Kapgang i Sønder Omme?

    Jeg troede det var en vittighed - men sporten var kæmpestor i byen dengang, faktisk så stor at man i 1973 havde en verdensmester.

    Frem i tiden til 1976. Det er som at komme tilbage i en tidsrejse. Jeg blev selv konfirmeret i 1977, så jeg husker meget præcist den tid.

    Tøj, hår, boliger - og stemningen er ramt flot. På mange måder har Niels Arden Oplev lavet 70'ernes svar på Nils Malmros fortællinger om 50'erne. Dog er det ikke hans egen historie han fortæller.

    Den gale tid i 70'erne, hvor hæmningerne blev smidt - uden en facit liste over hvad der var rigtigt, eller forkert. Sprut, sex og tømmermænd - gjorde op med gamle dyder, og gjorde folk snot forvirrede.

    Det er klart at man ikke oplevede præcist det samme som hovedpersonen Martin - forfatteren til historien er bøsse (Morten Kirkskov), så han har søgt de situationer som han muligvis selv har været en del af.

    Men knallerten, den havde jeg - og mange andre ting kan jeg også nikke genkende til.

    Alt i alt en virkelig god film af Arden Oplev, som dog slutter i en lidt for rosenrød farve til at den for alvor bliver en storfilm.

    7/10 - 4/6

    Wayne18-12-19 11:44

  • ★★★★★★0

    MCFARLAND, USA

    Skabelon Disney, men sikke en charmerende skabelon.

    2014 gav os Milion Dollar Arm - i 2015 kom denne.

    Begge film handler om amerikanere som finder talent, inden for sport, hvor man ikke normalt ville lede.

    Denne gang handler det om nogle kortbenede drenge, af Mexicansk afstamning som skal lære at løbe - måske ikke lige det mest logiske, men historien er som når de er bedst fra den virkelige verden.

    Man kan jo affærdige det med at det er ren spekulation, men vi har brug for den slags film til at minde os om at det altid handler om vilje og evner - og ikke hvor man kommer fra, i sidste ende.

    Og så selvfølgelig en god træner... som også lærer noget nyt.

    Allerede kort inde i historien aner man hvordan det hele vil ende. Om 5 år er træet vokset så stort at det giver en fin skygge. Så længe forventer træneren bestemt ikke han skal blive i McFarland. Der ved man allerede at han vil komme til at ændre mening - men som altid sørger Disney for at vi når dertil på en charmerende måde, med et par bump undervejs.

    Kevin Costner fik noget af et comeback med hele fire film i 2014 og han er stadig perfekt i rollen som personificerer den amerikanske helt. Og wow, da rulleteksterne kører, så er der en træner som kan være stolt - og ikke bare fordi han fik nogle drenge til at løbe.

    8/10 - 5/6

    Wayne18-12-19 11:50

  • ★★★★★★0

    Kapgang i Sønder Omme

    Se, det havde sgu været en federe titel:-D

    T. Nielsen18-12-19 12:00

  • ★★★★★★1

    TOMORROWLAND: A WORLD BEYOND

    Jeg ratede den også 6/10 i sin tid. Men husker ærligt INTET om den mere og ser den næppe nogensinde igen.

    T. Nielsen18-12-19 12:02

  • ★★★★★★0

    Se, det havde sgu været en federe titel:-D

    Præcis :-)

    Wayne18-12-19 12:09

  • ★★★★★★0

    Jeg ratede den også 6/10 i sin tid. Men husker ærligt INTET om den mere og ser den næppe nogensinde igen.

    Havde samme problem, den havde fine elementer - men endte bare med at være ligegyldig. Jeg havde ingen problemer med at sælge den på DBA.

    Wayne18-12-19 12:10

  • ★★★★★★1

    KLAUS

    Ny juleklassiker fra Netflix

    Biograferne mistede stort tærræn i 80'erne - da verden fik hjemmebiograf i form af Betamax/VHS mm. Pludselig var de ikke længere ene om, sammen med DR om at vise de gamle klassikere. Og monopolets brud satte yderligere skred i den udvikling.

    Man kunne dog ikke tage fra biograferne at de fortsat var ene om premierer på de bedste film - så efter en tilretning hvor mange biografer afgik ved døden - så fandt resten et leje som fungerede.

    Nu banker den næste virkelighed på, for alvor. For fra at vise biograffilm, når de var færdige i biograferne - så begyndte streamingtjenesterne at sende serier og nu film i en kvalitet som normalt ville have været til biografdistribution.

    Årsagen til at det lykkes, skal findes i størrelsen og kvaliteten på hjemmeskærmene. Vi kan efterhånden se film derhjemme i noget som ligner det biografen kan tilbyde.

    Sådan en er filmen Klaus, som kort sagt handler om et forslag til hvordan julemanden opstod.

    Filmen er samtidig et angreb på Disney, på et marked som det har efterladt helt åbent. Den gamle tegnede animationsfilm.

    Om det er ren tegnet animation, kan jeg ikke vurdere - men det ligner til forveksling, og er i ret høj kvalitet.

    Historien ligner noget man har set før - dovenskab og grådighed betaler sig ikke. Men vi har en helt som selvfølgelig skal lære det på den hårde måde, da han sendes nordpå til et lille lokalsamfund - til en umulig opgave.

    Forskellige forviklinger bundet sammen af gode såvel som onde individer - fører til et forløb som sender historien til et moralsk klimax, hvor vores helt skal vælge hvor han hører til.

    Det er flotte animationer, som ligner en kvallitet der både kunne komme fra Dreamworks og Disney.

    Jeg kan kun sige een ting Disney - pas på Netflix har bestemt ikke opgivet kampen, bare fordi I går ind på deres marked, nu går de efter jeres. Krigen er kun lige begyndt.

    Filmen er rigtig fin, med en opbyggelig morale.

    8/10 - 5/6

    Wayne19-12-19 18:10

  • ★★★★★★1

    DEN TID PÅ ÅRET

    Paprika Steen udstiller helt ublufærdigt den danske folkesjæl, når den er værst. Her har hun studeret de forskellige typer vi omgiver os med - og man kan helt sikkert spotte nogle i den dysfunktionelle familie, som virker bekendte, måske kan man endda genkende sig selv.

    På den måde er filmen mere og vigtigere end bare, endnu en julefilm i rækken. For der er noget på hjerte. Hvis man ikke kan lide filmen - er det så fordi den går for tæt på?

    Vores forventninger til den perfekte jul, har alle muligheder for at ende galt - især hvis forventningerne ikke er afstemt, som de bestemt ikke er i filmen.

    Allerede ved sommertid har vores medvirkende glemt sidste juls trængsler og fornedrelser - og melder sig til endnu en "hyggelig" jul sammen med den nærmeste familie.

    Familien består af hovedpersonens (Paprikas figur Katrine) mand, børn, svigerforældre - søstre med familier, og ikke mindst forældre, hvis skilsmisse er grund til mange fortielser og underspillet drama.

    Filmen er fyldt med tåkrummende og herligt under- og overspillet komedie, som måske er overdrevet som helhed - men som helt afgjort kan stykkes sammen fra flere virkelige juleaftner.

    Der er ikke tale om Klovn-komik - men alligevel udstilles de fleste familiemedlemmer med deres svageste sider.

    Da det hele peaker, og alle kæmper for at komme ud af pinlighederne - lykkes det heller ikke. Og det hele rundes af med en yderligere escalering af dramaet.

    Midt i det hele er der også plads til eftertænksomhed, og en smule julepoesi.

    Man kan lære noget her - men spørgsmålet er om familien her ikke bare starter forfra, med det samme næste år.

    8/10 - 5/6

    Wayne20-12-19 10:33

  • ★★★★★★1

    Ja det er sgu et ganske solidt stykke satire Steen har smidt sammen her. Fedt du også fandt den god.

    T. Nielsen20-12-19 10:39

  • ★★★★★★1

    Ja det er sgu et ganske solidt stykke satire Steen har smidt sammen her. Fedt du også fandt den god.

    Ja, jeg kan se at vi er ret enige om essensen i den. Tak for anbefalingen. :-)

    Wayne20-12-19 10:41

  • ★★★★0

    MCFARLAND, USA

    Skabelon Disney, men sikke en charmerende skabelon.

    2014 gav os Milion Dollar Arm - i 2015 kom denne.

    Begge film handler om amerikanere som finder talent, inden for sport, hvor man ikke normalt ville lede.

    Denne gang handler det om nogle kortbenede drenge, af Mexicansk afstamning som skal lære at løbe - måske ikke lige det mest logiske, men historien er som når de er bedst fra den virkelige verden.

    Man kan jo affærdige det med at det er ren spekulation, men vi har brug for den slags film til at minde os om at det altid handler om vilje og evner - og ikke hvor man kommer fra, i sidste ende.

    Og så selvfølgelig en god træner... som også lærer noget nyt.

    Allerede kort inde i historien aner man hvordan det hele vil ende. Om 5 år er træet vokset så stort at det giver en fin skygge. Så længe forventer træneren bestemt ikke han skal blive i McFarland. Der ved man allerede at han vil komme til at ændre mening - men som altid sørger Disney for at vi når dertil på en charmerende måde, med et par bump undervejs.

    Kevin Costner fik noget af et comeback med hele fire film i 2014 og han er stadig perfekt i rollen som personificerer den amerikanske helt. Og wow, da rulleteksterne kører, så er der en træner som kan være stolt - og ikke bare fordi han fik nogle drenge til at løbe.

    8/10 - 5/6

    Fedt. Den kendte jeg ikke :) På en streamingtjeneste?

    Bruce20-12-19 13:25

  • ★★★★★★1

    Fedt. Den kendte jeg ikke :) På en streamingtjeneste?

    Det ved jeg desværre ikke - jeg har den som hard copy :-)

    Kunne dog se ud som om de har den på Amazon Prime - har du ikke det?

    Wayne20-12-19 13:32

  • ★★★★1

    Det ved jeg desværre ikke - jeg har den som hard copy :-)

    Kunne dog se ud som om de har den på Amazon Prime - har du ikke det?

    Desværre ikke på Prime. Pyt nu er den skrevet op :) Tak.

    Bruce20-12-19 13:44

  • ★★★★★★1

    Desværre ikke på Prime. Pyt nu er den skrevet op :) Tak.

    Ok - var så lidt. Bestemt en film man bliver i godt humør af.

    Wayne20-12-19 13:46

  • ★★★★1

    Ok - var så lidt. Bestemt en film man bliver i godt humør af.

    Jeg kan godt lide den slags film, hvis de er godt skåret. Amerikansk? Ja, men netop film, man kommer i godt humør af.

    Min favorit er Miracle med Kurt Russel. 

    Bruce20-12-19 14:34

  • ★★★★★★0

    Jeg kan godt lide den slags film, hvis de er godt skåret. Amerikansk? Ja, men netop film, man kommer i godt humør af.

    Min favorit er Miracle med Kurt Russel. 

    DET er også er herlig film ;-)

    Kan se at jeg gav den 8/10

    Wayne20-12-19 16:51

  • ★★★★★★0

    FAMILIEN BÉLIER

    Det er befriende, engang imellem når man finder franske film - dels kender man ofte ikke hovedrollerne fra mange andre film, og dels giver det noget andet at sproget er andet end engelsk. Desværre er det alt for sjældent dansk filmdistribution tør tage chancen, på andet end det sikre. Det gjorde de heldigvis med denne komedie.

    En familie bestående af 3 døve, heraf en far som vil være borgmester, og en absolut ikke døv teenager med en fantastisk sangstemme - ja det er så dumt at det er sjovt.

    Det er også sjovt at se familien diskutere med mimik og tegnsprog, og når Paula skal "oversætte" pinligheder for sine forældre. Normalt kan teenagere føle at deres forældre ikke hører efter, hvad de siger - men her KAN de faktisk ikke høre noget. En hyggelig film, med en forventelig finale.

    7/10 - 4/6

    Wayne22-12-19 05:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen