Thomsen, yes, der var undertekster, men jeg er blevet vænnet fra at se film med undertekster, fordi Jack ikke er fan. :)
What we saw
★★★★★★1
★★★★★★0Tidsrejser er altid slemt... Men nu har gjort forsøget, og genren siger mig absolut ingenting, så stopper forsøget igen :)
Hver sin smag :-)
- ★★★★★★0
Wayne: Rigtig god anmeldelse af “Dronningen”. Der er et par af dine observationer jeg finder lidt forsimplede til filmens mange psykologiske lag. Men du rejser jo også selv spørgsmålet om det er “fordi”.
Jamen - så næsten tak :-)
Hvilke observationer tænker du på?
- ★★★★★★0
PARASITE
For mig var det en hæmsko, at filmen har vundet de Gyldne Palmer ved årets Cannes festival - og desuden er udråbt som Oscarfavorit.
Jeg havde med vilje ikke læst ret meget om filmen, men vidste dog at det handlede om en sydkoreansk familie som hustlede sig gennem tilværelsen med plat og svindel.
Alt i alt betød det at jeg begyndte filmen, med at spejde efter alle detaljer som kunne retfærdiggøre den store buzz.
Og til at starte med fandt jeg ingenting. Jeg syntes ikke at skuespillet var mere end middel, og måden familien hustlede på - var heller ikke imponerende.
Faktisk var det først da familien helt var etableret i en ny situation, og begyndte at have noget på spil at niveauet hævede sig - men så var det også bare med en stejl kurve op at alt skete herefter.
Film om forarmede fattige personer, har det med at tale til vores bedre jeg - og det sker ofte at der trækkes et barnekort, som i Kapernaum eller Slumdog Millionaire - som udnytter "nuttethedsfaktoren". Det sker slet ikke i denne film, hvor familien består af far, mor og to næsten voksne børn - og der er absolut intet nuttet over nogen af dem!
Familien har absolut ingen moral - sandsynligvis tvunget af omstændighederne. Tværtigmod støtter alle i familien 100% op, når mulighederne for et nyt fupnummer opstår.
Talenter er der rigeligt af, og man kan undre sig over at de ikke for længe siden har arbejdet sig ud af den slum de befinder sig i. Men det siger måske også noget om den forskel der er i Sydkorea på rig og fattig.
Som sagt tager filmen en voldsom drejning, da alt næsten går for nemt. Man forventer også at noget vil ske, men ingen kan forudse den række af begivenheder som indtræffer herefter.
Det er et vanvid af komik, gys, håb, forundring og overraskelser - som sammen med fantastiske kameravinkler, betagende arkitektur og masser af geniale påfund og modsætninger, skaber en helt vidunderlig film.
Samtidig er det en politisk manifestation - som i klare ord fortæller historien om rig og fattig - og i særlig grad udstiller de rige som uvidende,naive og onde.
Amerikaniseringen af Sydkorea får også et par solide drag over nakken.
Det er absolut ikke en film som ligner nogen, jeg har set - og mange steder er den virkelig stor kunst.
Det er i planlægningen det går galt - da drømmene bliver for store, så medfører hybris nødvendigvis nemesis.
9/10 - 5/6
★★★★0Don't f*** with Cats
Det var sgu en spøjs dokumentar. Et indblik ind i ikke kun et virkelig fucked up sind, men også ind i en fucked up internetkultur, der som intet andet har ansporet en narcissisme i vor tid, som aldrig nogensinde set tidligere, som der desværre også er en enorm skare af tilskuere til.
To fænomener som føder hinanden og skaber en digital totalt fucked up kultur og mennesker uden liv.
★★★0Jeg har set de første par afsnit af Picard. Hvis man forventer noget hen af TNG, så tror jeg man bliver skuffet. Finder den ret mørk og dystopisk. TNG var nærmest naiv i sin optimisme. Selvom det til tider kunne se sort ud, så vidste man at besætningen altid ville klare skærene på en eller anden måde, og samtidig med idealerne i behold. Måske er det bare tiden vi lever i, der gør alting skal være lidt dystert.
Mangler også humoren. Det er da meget sjovt at han kalder sin hund for Nr. 1, men ellers har der endnu ikke været så meget at grine af.
Den er selvfølgelig også først lige kommet igang.
Aranyhajú Nyárszépe 3-02-20 09:19
- ★★★★★★0
The Beatles: Eight Days a Week - The Touring Years (2016)
Jeg ved ikke om der egentlig er ret meget nyt og overraskende, hvis man kender lidt til The Beatles, i denne Ron Howard instruerede musikdokumentar.
Men til gengæld er der så meget smæk på lyden, at det vitterligt var en fryd at se disse ældre liveoptagelser. Det er lykkes Howard og hans team, at få virkelig meget ud af det materiale de har stået med, så det er sat op så man faktisk bliver revet med.
Det i sig selv er en fin bedrift, i en fortælling om verdens største og mest trendsættende popgruppe, om deres turneliv og hvorfor de droppede at give koncerter.
Bedømmelse: 8/10
T. Nielsen 3-02-20 09:39
- ★★★★0
Jeg har set de første par afsnit af Picard. Hvis man forventer noget hen af TNG, så tror jeg man bliver skuffet. Finder den ret mørk og dystopisk. TNG var nærmest naiv i sin optimisme. Selvom det til tider kunne se sort ud, så vidste man at besætningen altid ville klare skærene på en eller anden måde, og samtidig med idealerne i behold. Måske er det bare tiden vi lever i, der gør alting skal være lidt dystert.
Mangler også humoren. Det er da meget sjovt at han kalder sin hund for Nr. 1, men ellers har der endnu ikke været så meget at grine af.
Den er selvfølgelig også først lige kommet igang.
Så første afsnit. Jeg er ingen trekkie og kender ikke serierne, men denne fangede min interesse, så jeg er indtil videre "på".
- ★★★★★★0
Slettet
T. Nielsen 3-02-20 10:36
- ★★★★★★0
Roman J. Israel, Esq. (2017)
Interessant og fængende drama og thriller af instruktør Dan Gilroy, hvis forrige film, ”Nightcrawler”, vist blev en del bedre modtaget og fik en del opmærksomhed.
Måske fordi den var anderledes grænsesøgende og kynisk, end denne mere varme og rørende historie om særlingen, den yderst idealistiske advokat Roman, spillet virkelig stærkt af Denzel Washington, der roder sig ud i noget skidt.
Jeg følte i hvert fald at der virkelig bankede et hjerte bag filmen, for den her person, der med sine autistiske (?) træk forøger at begå sig i en verden hvor han har svært ved at forholde sig til det samlebånds- og kompromisarbejde den amerikanske retssal beskrives som.
Men fortællingen fungerer også et stykke hen ad vejen rigtigt godt, når den strammer sit paranoide greb mod slutningen af filmen, så vi som publikum trækkes ind i følelsen af at man måske er forfulgt.
Jeg var i hvert fald godt med hele vejen mod til slutningen, både med karakteren og de handlinger der begås i filmen.
Bedømmelse: 8/10
T. Nielsen 3-02-20 13:20
- ★★★★★★0
Elleville Elfrid (2020)
Lidt tam opdateret udgave af den småbørnsvenlige og korte, men herligt kantede tegnet ”Ellevilde Ella” serie, man har kunne se på DR’s Ramasjang kanal.
Der er fine moraler om venskab og rummelighed for de mindste og dramatikken er nok passende afstemt i de lidt under 80 minutter filmen varer, hvor Ella’s venskab med Mikkel sættes på en prøve, da en ny og sej dreng flytter ind i nabolaget.
Min den mindste på 4 år var godt fænget, mens den største på 6 år småkedede sig og gav udtryk for, at hun fandt hun var blevet for stor til en sådan film her. Så det jo nok rigtigt.
Bedømmelse: 6/10
T. Nielsen 3-02-20 13:26
- ★★★★0
Picard afsnit 2.
Hmmm, jeg har det rigtig svært med overforklaringer i sci-fi, når name dropping af termer, teknik og procedurer, skal få det til at lyde som om, at folk er MEGET kloge. I det her afsnit gav man den sgu lige lidt for meget gas på den konto og det skal man ikke gøre ét afsnit mere, for så er jeg stået af. Der var også noget mytologisk bogus om Tal Shiar, som nok i stedet er Vhat Nhaz, som nok har en grum hemmelighed, som kan være ligeså svær at kende til som Monty Pythons verdens farligst joke. Vhat Nhaz er så nok blot Romulansk Stasipolitik, men det lyder bedre, når det pakkes ind i mytologi. Er der nogle manuskriptforfattere, som tror.
4/10 for afsnit 2.
- ★★★★★★0
JOJO RABBIT
Krigen set fra børnehøjde.
Ja, Taika Waititi har lavet en komedie - men den er i virkeligheden mest en film, som er forsøger at se gennem øjenen på en 10 årig tysk dreng, i slutningen af 2. Verdenskrig. Hverken mere eller mindre.
Om en 10 årig stadig kan have en fantasiven er vel muligt? Og at han optræder i skikkelse af den 10 åriges store helt, Adolf Hitler er vel lige så sandsynligt.
Derfor virker den del af historien egentlig ganske troværdig. Selvfølgelig benytter Waititi sig af muligheden for at trække på nogle velkendte komedier - mens han karrikerer Hitler. Hvis præmissen er at det er Johannes (Jojo) Betzler's udgave af Der Führer - så lykkes det vel efter hensigten.
Waititi tilfører normalt sine film et gran af galskab, og en helt egen humor - hvilket man også oplevede i Hunt for the Wilderpeople, som også handler om en drengs oplevelser i en vanvittig voksen-verden.
Jojo's verden besværliggøres af at han på ingen måde lever op til forventningerne om at være farlig nazi-kriger - samt af det faktum at hans mor ikke sympatiserer med Hitlers nazityskland.
Desværre modarbejder den rene komedieform også den fine poisi, som blandt andet det tydelige forbillede Chaplin formåede at bringe med ind i sine film.
Vi får en masse absurde komiske situationer, hvor det nærmest ikke føles som om der er noget på spil - selv om det modsatte i den grad er tilfældet. Derfor endte jeg faktisk ikke at føle noget, på tidspunkter som ellers gav rigelig mulighed for det.
Som følge af det, ender filmen med at skuffe en smule - for ideen var bedre end udførelsen.
Men det er bestemt ikke en dårlig film, jeg er stor fan af Waititi's skæve vinkler - som også gav Thor en film i MCU regi, som endelig var værd at se.
Trailere og foromtale havde bare lovet endnu mere - og måske noget som kunne have tenderet et mesterværk. Det er det ikke, det sløser Waititi lidt væk i frygten for at træde ud af komikken.
Filmen garneres af fine præstationer af Scarlett Johansson - og især Sam Rockwell som endnu en gang beviser at han har et helt særligt komisk talent. Om Roman Griffin Davis har et talent, ud over at være en charmerende 10 årig må fremtiden vise.
Filmen er nomineret som bedste film, ved Oscar uddelingerne - men den er ikke blandt favoritterne. Dog fortjener den klart at blive set for sine billeder og herlige indfald.
8/10 - 5/6
- ★★★★★★0
1917
Største præstation 2019
Jeg ved ikke om Saul's Søn har været en inspiration for Sam Mendes, da han begyndte at skrive manus til filmen. Under alle omstændigheder søger han samme Point of View oplevelse, som man havde i netop den film - og som også blev brugt i Gravity.
Betragtningsvinklen har det formål, at tilskueren bliver en del af historien - for man oplever ensidigt det som vores hovedperson/hovedpersoner - helt uden et forklarende overblik på situationen, eller et forvarsel om kommende begivenheder.
Det skaber en klaustofobisk oplevelse, hvor man aldrig ved hvad der sker bag næste højdedrag - eller i forladte bygninger. Det giver et højspændt kontinuerligt adrealin kick - som først forløses, da man indser at filmen slutter.
Filmen er skudt som et one-take - selvom der er tidspunkter undervejs, hvor der er mulighed for en tiltrængt pause. Kameraet slipper kun ganske kort - og kun et par gange betragtningsvinklen. Men det sker aldrig for at skabe et overblik, og den ene gang udelukkende for at godtgøre en tidsforskydning. Mendes har allieret sig med en af de bedste, Roger Deakins - som han tidligere har arbejdet sammen med på Skyfall, og som har film som Blade Runner 2049, Sicario, Prisoners, No Country for Old Men, The Big Lebowski, En verden udenfor - på sit CV (bare for at nævne nogen, blandt en helt enestående række af præstationer).
Hele filmen er en gigantisk bedrift, af samme årsag. Man oplever kilometervis af medvirkende, hvor timing er altafgørende for at hele den foregående præstation ikke ødelægges af en enkel fejl.
Fra start er det imponerende at se den scenografi, der udspiller sig. Vores helte bevæger sig gennem et militæranlæg og en slagmark, hvor hver enkel frame og alle omgivelser kunne være et perfekt studie i WW1. På intet tidspukt fornemmede jeg en fejl i sceneriet - hvilket underbyggede den reelle oplevelse i at være der selv.
Hovedpersonerne har brugt et halvt år på at øve, for at intet gik galt undervejs - og det svarer vel meget godt til en reel teateroptræden - uden en sufflør til at redde det hele. Og modsat til teateret - så er der her også reel action og skiftende scenerier at tage hensyn til.
Hvor man kunne have nøjes med at zoome ind på hovedpersonerne, vælger Mendes at zoome ud - så vi bliver en del af stemningen, og oplever tusindvis af personer som man nemt kunne have dvælet ved - for de har indlysende også spændende historier at fortælle.
Det er indiskutabelt en stor film - modstandere vil mene at historien er for enkel, men målet er at opleve krigens gru helt tæt på - og det lykkes ganske overlegent.
Gæsteoptrædender af kendte skuespillere, som ikke skal nævnes her - tilføjer en ekstra dimension til det hele.
Det er en af de få gange, hvor jeg honorerer med fuld hus for præstationen. En stor og knugende oplevelse, som det faktisk var ambivalent at skulle forlade, men som tvang tårer i øjenen på mig i slutsekunderne - men ikke før.
Bedste film 2019
10/10 - 6/6
★★★2Three Billboards Outside Ebbing Missouri
Fantastisk film må jeg sige, og fantastisk skuespil. Jeg havde ikke så høje forventninger, men jeg var revet med fra start. Den har hele spekteret af følelser. Længe siden jeg har været så rørt i en film.
Der hvor Woddy Harrelson skyder sig selv, og læser brevene op ;(
Og hold kæft hvor var denne "replik" cool leveret.
Y'know what I was thinking about today? I was thinking 'bout those street gangs they had down in Los Angeles, those Crips and those Bloods? I was thinking about that buncha new laws they came up with, in the 1980's I think it was, to combat those street-gangs, those Crips and those Bloods. And, if I remember rightly, the gist of what those new laws were saying was if you join one of these gangs, and you're running with 'em, and down the block one night, unbeknownst to you, one of your fellow Crips, or your fellow Bloods, shoot up a place, or stab a guy, well then, even though you didn't know nothing about it, and even though you may've just been standing on a streetcorner minding your own business, what these new laws said was you're still culpable. You're still culpable, by the very act of joining those Crips, or those Bloods, in the first place. Which got me thinking, Father, that whole type of situation is kinda like your Church boys, ain't it? You've got your colors, you've got your clubhouse, you're, for want of a better word, a gang. And if you're upstairs smoking a pipe and reading a bible while one of your fellow gang members is downstairs fucking an altar boy then, Father, just like those Crips, and just like those Bloods, you're culpable. Cos you joined the gang, man. And I don't care if you never did shit or you never saw shit or you never heard shit. You joined the gang. You're culpable. And when a person is culpable to altar-boy-fucking, or any kinda boy-fucking, I know you guys didn't really narrow that down, then they kinda forfeit the right to come into my house and say anything about me, or my life, or my daughter, or my billboards. So, why don't you just finish your tea there, Father, and get the fuck outta my kitchen.
9/10
MadMartigan 4-02-20 21:45
- ★★★0
Slet
MadMartigan 4-02-20 21:44
★1Three Billboards Outside Ebbing Missouri
Fantastisk film må jeg sige, og fantastisk skuespil. Jeg havde ikke så høje forventninger, men jeg var revet med fra start. Den har hele spekteret af følelser. Længe siden jeg har været så rørt i en film.
...
9/10
Jeg er fuldstændigt enig efter netop at have set den for første gang. Den er velskrevet, velspillet og indeholder en fantastisk formidling af kompleksiteten af de spørgsmål, som de forskellige aktører rejser undervejs.
- ★★★0
Så den selv fornyligt og kan kun tilslutte mig koret. Fuldt fortjent at Frances Mcdormand og Sam Rockwell hiv Oscar statuetter hjem.
Af alle de Oscar nominerede film, af dem jeg har set, i kategorien for bedste film 2018 er den klart den bedste. Selv om jeg holdt af The Shape of Water, må indrømme at den tabte lidt ved gensynet, så kan den slet ikke måle sig med TBOE,M.
Det er sjældent at film, er så godt skruede sammen. - ★1
The Orville Season 2
Jeg kunne godt lide sæson 1, men sæson 2 er på alle måder en forbedring med skarpere manskripter og skuespillere, der er blevet helt fortrolige med deres roller - og så er jeg glad for, at en af besætningsmedlemmerne skiftes ud med en anden, der har noget mere kemi med resten af castet.
Jeg kunne især godt lide Identity Part I og II og Lasting Impressions - de førstnævnte afsnit er seriens spændingsmæssige højdepunkt indil videre, hvor flere af besætningsmedlemmerne kommer til deres ret, mens "Lasting Impressions" er et sødt afsnit med fokus på ét besætningsmedlems ensomhed og vikelighedsflugt.
Jeg har ikke været loyal Star Trek-seer siden diverse genudsendelser i min barndom, men The Orville er for mig at se tæt på at være en nutidig version af "det gamle Star Trek", kombineret i en skøn blanding af lige dele hyldest og parodi, hvilket jeg er langt mere interesseret i, end jeg har været i Star Trek: Discovery, som jeg droppede efter sæson 1, der var ualmindelig svær at komme igennem for mig.
Jeg glæder mig til sæson 3.
4-5/6
- ★★★★★1
Lasting Impressions
Johan nævnte også da jeg fortalte om det afsnit at det stortset er løftet fra Star Trek, så det er nok en slags Homage fra Seth MacFarlane der jo er stor Trekkie ham selv, men ja det er et godt afsnit, og meget sød slutning.
Eneste bad er serien ikke kommer på Blu Ray, og kun er på streaming eller DVD, men det er desværre en rimelig kendt tendens fra Fox serierne. - ★0
Johan nævnte også da jeg fortalte om det afsnit at det stortset er løftet fra Star Trek, så det er nok en slags Homage fra Seth MacFarlane der jo er stor Trekkie ham selv, men ja det er et godt afsnit, og meget sød slutning.
Eneste bad er serien ikke kommer på Blu Ray, og kun er på streaming eller DVD, men det er desværre en rimelig kendt tendens fra Fox serierne.Det er ufatteligt, at MacFarlane og Fox tør at lave afsnit, der lægger så tæt op ad Star Trek, når præmisserne generelt også er stort set identiske med Star Trek - i hvert fald med med alle de søgsmål man hører om i filmindustrien, hvor mange af dem forekommer helt tåbelige.
Her ville der nok være noget at komme efter - jeg må lige læse op på, om der er lavet en aftale med dem, der har rettighederne til Star Trek.
Ift. Blu-ray, så håber jeg, at det måske ændrer sig, nu hvor 3. sæson flytter til Hulu. Jeg ved dog ikke hvilken praksis Hulu har.
★★★2Parasite (2019)
Hemmeligheden er ikke at have nogle planer, ikke at have nogle forventninger - for så kan man aldrig blive skuffet. Det er i virkeligheden et meget rammende råd, som den ene af hovedpersonerne i Parasite kommer med, for jeg tror, at min oplevelse af filmen blev ret så forvansket af, at jeg havde alt for høje forventninger til den efter den sindssyge ros, den har fået fra alle mulige kanter.
Jeg så den i forgårs, og jeg har tænkt utroligt meget over den efterfølgende. Ikke fordi filmen som sådan er tankevækkende for mig, men fordi jeg har forsøgt at udtænke, hvad det mon er, jeg bare ikke ser eller fanger i den, som skulle gøre den så vanvittig god. For jo, jeg synes det er en fin film, velspillet og velskrevet. Men omvendt synes jeg egentlig mestendels, den føles som en koreansk udgave af en Anders Thomas Jensen-film. Det skal ikke tages negativt, for jeg knuselsker eksempelvis De Grønne Slagtere, men jeg er da samtidigt også fuldt ud klar over, at det ikke er nogen stor filmisk oplevelse.
På samme måde har jeg det med Parasite. Den (meget) sorte humor kan jeg sagtens smile af (men jeg grinede aldrig), samfundskritikken kan jeg sagtens se (men jeg blev ikke blæst bagover af den) og historien er overdrevet, men på den der "vi er enige om, at vi overdriver for effektens skyld"-måde, som netop Anders Thomas Jensens film. Derfor har jeg heller ingen anke mod hvor usandsynlig hele præmissen er for filmen, men samtidigt kan jeg bare ikke rigtigt se, hvad der løfter den over så meget andet.
Der er ikke rigtigt nogle af karakterne, man sådan rigtigt sympatiserer med. Derfor er det også svært at engagere sig i de, øhm... udfordringer, der dukker op undervejs. Der er aldrig rigtigt noget stort mål, der arbejdes hen imod, så man på den måde kan sidde og håbe på, at personerne nu har held med dit eller dat.
En ganske udemærket film, jovist - men egentlig ikke så meget mere end det.
4/6
HonoDelLoce 5-02-20 12:10
★★★★0Passion Play (2010)
Hold kæft den var dårlig.
3/10
- ★★★★1
Parasite (2019)
4/6
Du rammer mine tanker ret præcist, lige pånær kærligheden for De Grønne Slagtere.
- ★★★★★★0
Hvilke observationer tænker du på?
Fik vist aldrig svaret dig:-) Jeg tænkte blot på, at det kunne forekomme mig at beskrive hendes handling med den typiske tolkning, "at hun kedede sig" var en forsimpling. Ved godt du også synes dette. Men det er den oplagte fælde at falde i. Den "nemme" forklaring, så at sige. Givet det kan være en del af billedet og det antydes eller vises jo næsten i den scene hvor hun danser rundt, mens de andre snakker. Jeg føler bare at den dækker over mere og stikker dybere og det gør hele hendes "sidespring" også.
T. Nielsen 5-02-20 13:32