Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    The Smell of Us

    For 20 år siden chokerede Larry Clark hele verden med filmen Kids og hans film har haft samme omdrejningspunkt lige siden - en masse utilpassede unge, hvis forældre er nærmest usynlige og ungerne er overladt til sig selv. Jeg kan godt lide The Smell of Us og de unge gør det godt, men på et eller andet tidspunkt mellem den og Kids, har Clark åbenbart glemt, at billederne af sex og stoffer blandt unge skatere også gerne skal ledsages af en historie og dét er der ikke meget af i The Smell of Us.

    Clark føles lidt fanget af sin egen stil og et par gange i løbet af filmen, begyndte jeg at overveje om Clark måske i virkeligheden bare er en halvgammel pervert, der godt kan lide at se unge numser og bryster. Ikke at der er noget galt i det, der er hele filmgenrer, der er baseret på det koncept. Det skal dog ikke forhindre mig i at købe Marfa Girl snart og se den også.

    Zero Cool19-09-15 20:48

  • ★★★★★★0

    I dag genså jeg en af de fire Christopher Nolan-film jeg kan lide: The Prestige.

    Det er ikke så længe siden jeg genså The Illusionist, så den lå jo lige til højrebenet eller deromkring. Det er sgu stadig en herlig film med en flok go'e hovedrolleindehavere. Hvad jeg dog ikke havde tænkt over tidligere er, at Scarlett Johansson virker lidt overflødig. Ikke figuren i filmen, men hende som skuespiller. Figuren er godt nok central og skal selvfølgelig være flot/sexet, men på en eller anden måde, virker det som om, at de kunne have udskiftet hende med enhver anden flot skuespillerinde og fået cirka det samme.

    Nå ja, der er kun dolby digital på den danske blu-ray, det var sgu en lidt fesen oplevelse, så jeg overvejer om jeg måske skal opgradere til den amerikanske udgave, der har PCM-lyd.

    Men godt gensyn.

    Zero Cool20-09-15 22:01

  • ★★★0

    The Killing 5/6

    En af Stanley Kubricks mindst kendte film, men i min bog blandt hans bedste. Dejligt uforudsigelig film noir med særdeles skarpe dialoger, kreativ opbygning og ikke mindst en ualmindelig veloplagt Sterling Hayden. Det er tydeligt, at Kubrick her endnu ikke er en mesterinstruktør - The Killing er imidlertid en fantastisk stiløvelse, der især gør sig godt i Criterions BD udgave.

    Dolphinfriendly20-09-15 22:33

  • ★★★★★★1

    @Bruno

    Ang. Larry Clarke: The Smell of Us glæder jeg mig til at se. Kan generelt godt lide hans film(eller de 4 jeg har set). Kids har du jo set, men især Bully og Ken Park er værd at se. Wassup Rockers er lidt svagere end de andre. Ken Park er ret sexuel eksplicit - mere end Kids - og en meget forstyrrende film. Det er Bully sådan set også...

    Harmony Korine er meget mere eksperimenterende, og jeg kan bedre lide Larry Clarkes film. Korines film er interessante at se, men ikke altid gode.

    Guldager21-09-15 18:17

  • ★★★★0

    Ja, "Bully" er godt nok grum. Det giver en fantastisk indblik i en gruppe afstumpede teenagere, der lever efter deres helt eget verdensbillede og moral. En ret ubehagelig film, men også meget dragende. Bedre end "Kids", synes jeg.

    chandler7521-09-15 18:50

  • ★★★★★★0

    Den sidste uges tid er det blevet til et par film:

    Ida

    Jeg havde store forventninger til Ida, og de blev desværre kun delvis indfriet. Den er absolut smuk filmet, men jeg kunne ikke rigtig relatere til historien. 

    7/10

    ----

    Of Horses and Men

    Of Hores and Men er også en smuk filmet film med en meget minimalistisk historie. Men det fungerer. Det flotte islandske landskab er akkompagneret af et soudtrack med trommer og kor. Det er mere en lokal samfundsbeskrivelse fremfor en egentlig historie, men den er fængslende.

    8/10

    ----

    JCVD

    Som så mange andre fra min generation, er jeg vokset på med Van Damme. JCVD er en slags meta-Van Damme-film, hvor han spiller en fiktiv udgave af sig selv. Han reflekterer over sin karriere i filmen - især i en fremragende dialog. Men rammen virker ikke helt for mig. Når det er en meta-JCVD-film er den rigtig god, men når den er sin egen actionfilm er den knap så god

    6/10

    ----

    Friday Night Lights

    Billy Bob Thornton er en high school football-træner i en football-fanatisk by. Alle går med liv og sjæl op i deres lokale football-hold. Filmen er skidegodt filmet, men historien følger en genkendelig rute.

    7/10

    ----

    Cinema Verite

    En fiktionaliseret historie om starten til reality-tv. I 1970'erne siger en familie ja til at lade sig filme - instruktøren er en glimrende James Gandolfini. Den kommer dog ikke under huden på fænomenet, og derfor bliver det blot en historie om et forlist ægteskab.

    6/10

    ----

    The Man Without a Face

    Mel Gibson er en fremragende instruktør - og The Man Without A Face er hans instruktørdebut. Det er ikke en storladen og bombastisk film, men en historie om en drengs venskab med en lokal outcast - den vansirede Mel Gibson. Den er en fin og rørende lille film.

    7/10

    ----

    Empire Records

    Historien om en flok alternative unge, der alle arbejder for Empire Records, er en herlig skæv film. 

    8/10

    ----

    The Flamingo Kid

    Måske for den en for høj karakterer, men jeg har en lille ting for Matt Dillon. Han er ikke en specielt god skuespiller, men han har en helt speciel ungdomrebelsk 80'erstil over sig.

    7/10

    ----

    The Men Who Stare At Goats

    En quirky lille fætter med et fantastisk cast

    7/10

    ----

    The Judge

    Robert Duvall og Robert Downey Jr. er absolut geniale, men historien er helt og aldeles forudsigelig. 

    7/10

    ----

    White Bird In A Blizzard

    Gregg Araki er en af mine favorit-independent-instruktører. White Bird in a Blizzard er ikke hans bedste, og det skyldes et mærkeligt skuespil. Det er ret konsekvent hele vejen rundt, så jeg ved ikke om det er bevidst, men det virker lidt OFF.

    6/10

    Guldager21-09-15 20:51

  • ★★★★★★0

    Jeg har set både Bully og Ken Park, jeg har dog misset nogle af Clarks senere film, hvilket jeg forsøger at gøre noget ved nu. :)

    Zero Cool21-09-15 21:36

  • ★★★★★0

    Snowpiercer 

    Jeg kan godt lide dystopisk science fiction. Jeg er dog ikke så glad for idioti og naivitet. Begge dele gennemsyrer dog denne ineffektive actionfilm, der viste sig at være nøjagtig lige så dum, som den lød. Plottet giver ingen mening, og det bliver kun værre undervejs. Jeg var parat til at tilgive den dårligt skrevne dialog og klichéerne, men ikke dens parodi på tusind sci-fi-film, der er den så langt overlegne på alle måder. Det ligner meget godt noget af det værste fra Wachowski-søstrene, som dog mig bekendt ikke har haft noget med den at gøre, tilsat nogle af de karikerede figurer fra Hunger Games-universet. Og hvis jeg havde spoilertags, så skulle jeg såmænd også bruge anledningen til at skælde ud på den ulidelige slutning. Gode ting? Chris Evans er okay. Der er noget okay action undervejs. Jeg kedede mig ikke. Måske den ville vinde noget på et gensyn engang om mange år, men jeg tvivler. 2/6.

    Lars!24-05-18 18:50

  • ★★★★0

    ..idioti og naivitet: At uddybe? Som i: alt dumt?

    Gasivodo22-09-15 19:28

  • ★★★★★★0

    Snowpiecer har intet med hverken Wachowskierne eller Hunger Games at gøre. Filmen er baseret på en tegneserie der blev udgivet i 1982. :)

    Zero Cool22-09-15 19:38

  • ★★★★★0

    Det er jeg klar over. Det var mine uheldige associationer. ;) 

    Lars!22-09-15 19:46

  • ★★★★★★0

    Hmm...jeg husker at have hørt rigtig meget godt om Snowpiercer? Tager jeg helt fejl der?

    Guldager22-09-15 19:57

  • ★★★★★★0

    Nope, på ingen måde. Den blev virkelig godt anmeldt i USA, jeg ved ikke med herhjemme, da den vist ikke kom op i biffen. Indtil videre, er Riqon vist den eneste jeg er stødt på, der ikke kan lide filmen. :)

    Zero Cool22-09-15 19:59

  • ★★★★1

    Og hvad så, hvis den blev godt anmeldt, Bruno? Det hjælper ikke meget Riqon og der er sikkert tonsvis film som er uhyre godt ratet, som du måske ikke bryder dig meget om. 

    Mener at huske, at Nicki ikke brød sig om den og flere andre herfra fandt den okay, uden at være noget særligt. Personligt ligger jeg på en 7/10 med den, så jeg kan godt lide den, men finder den samtidig en smule plat, når jeg tænker over konceptet. Der er dog gode ideer i den og det trækker næsten altid op for mig, uanset manglerne. 

    Babo22-09-15 20:19

  • ★★★★★★0

    Babo -

    Skeloboy spørger: Hmm...jeg husker at have hørt rigtig meget godt om Snowpiercer? Tager jeg helt fejl der?

    Jeg svarer: Nope, på ingen måde. Den blev virkelig godt anmeldt i USA, jeg ved ikke med herhjemme, da den vist ikke kom op i biffen. Indtil videre, er Riqon vist den eneste jeg er stødt på, der ikke kan lide filmen.

    Hvor ser du "Riqon tager fejl fordi jeg og andre synes den er god" i det svar?

    Zero Cool22-09-15 20:23

  • ★★★1

    Jeg kan ganske rigtigt ikke fordrage Snowpiercer - samt de andre fire som jeg så den sammen med. :)

    Udover at være meget på linje med Riqons kritik, faldt den søgte revolutionære-klassekamp med et snas anti-kapitalisme tematik mig enormt irriterende og pubertær. Hvis blot ikke filmen var så prætentiøs, eller blot underholdende uden at være ufrivillig komisk, eller budt på gode effekter, kunne jeg muligvis tilgive den. 

    Jeg kender intet til tegneserien, men det kunne være interessant at læse den - udelukkende for at se, hvor meget filmen fejler i forhold til det originale oplæg.

    1/6 - bum! :)

    Dolphinfriendly22-09-15 20:44

  • ★★★★★★1

    Hvorfor så du den sammen med 4 du ikke kan fordrage??? 

    Ahhh dårlig joke! 

    T. Nielsen22-09-15 20:56

  • ★★★★0

    Bruno;

    Fair nok, jeg synes bare det stod lidt mellem linjerne, når man inddrager anmelderne. Man er jo alligevel aldrig "helt alene" om en holdning.

    Babo22-09-15 20:57

  • ★★★★★★1

    Personligt fandt jeg SP pisseunderholdende. Den har dog ikke sat dybere spor!

    T. Nielsen22-09-15 20:59

  • ★★★★0

    Nick; 

    Burde du ikke elske den, når filmen (af Riqon) sammenlignes med den værste side fra Waskowskis (Jupiter Accending)? :)

    Babo22-09-15 20:59

  • ★★★1

    T.Nielsen: Haha - jeg så det, efter jeg fik den skrevet, og kunne så ikke rette det. :)

    Babo: Matrix  3, Speed Racer og Sense8 synes jeg er noget ringere end Jupiter Ascending. ;)

    Dolphinfriendly22-09-15 21:07

  • ★★★★★★1

    Måtte lige læse hvad jeg skrev om den i sin tid. Nuvel, hvis man irriteres over den klasseopdelte kritik, kan jeg godt se den må være svær at sluge. Den irriterede ikke mig, tværtimod synes jeg den har fat i noget. Filmen er muligvis søgt, men underholdende! 

    T. Nielsen22-09-15 21:10

  • ★★★★★★1

    Babo - Jeg kan afsløre at jeg er et pænt simpelt menneske, jeg skriver ikke noget mellem linjerne, så gør mig den tjeneste at holde dette i tankerne fremover: Jeg skriver hvad jeg mener, ikke hvad du tror at jeg mener.

    Zero Cool22-09-15 21:11

  • ★★★★0

    Nick; 

    Det er jeg nu ikke helt enig i, selvom jeg også finder Matrix 3 elendig......gad vide om nogen i Hollywood kan styre eller nok rettere, tæmme, de vilde dyr aka Waskowskis. Her kunne jeg virkelig bruge en producer der bankede i bordet og sagde "cut, goddammit" :)

    Babo22-09-15 21:34

  • ★★★★★0

    Jeg har ikke noget imod at være helt alene i verden om at min holdning til Snowpiercer. Så heldig er man dog aldrig ;) Det skal dog siges at filmen slet ikke var, hvad jeg havde forventet den ville være. Der var mange flere ud-af-det-blå elementer, end jeg havde regnet med, for eksempel. Der var 120 ting i filmen, som ikke bidrog til historien. Tilda Swintons gebis, den clairvoyante pige, hele sushi-scenen, kronolol-narkotikaen, den fjollede proteinbar-bager, ... Klassekampen var klassisk Titanic kliché, et mislykket forsøg på at virke eftertænksom. Filmens samfundsmæssige "moraler" var så eksplicitte og overforklarede, at det hang mig langt ud af halsen. Skaberen af denne film må jo tro, at publikum er en retarderet skoleklasse. Den var værre end Cloud Atlas, men ikke nær så ufrivilligt morsom.

    Lars!22-09-15 21:43

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen