Ærens vej (Paths of Glory).
Tak til Thomas, for at anbefale denne som jeg ikke tidligere havde set.
Verden har desværre ikke oplevet den sidste krig - men forhåbentligt har man set den sidste skyttegravskrig?
Kampene ved den Franske Vestfront varede i flere år og kostede milioner af liv - uden at fronterne egentlig bevægede sig. Nyeste krigsmateriel gjorde det nemmere af forsvare, med maskingeværer - og ved at grave sig ned - end det var at angribe.
Derfor kostede ethvert angreb ufatteligt mange menneskeliv, og var i de fleste tilfælde umuligt at gennemføre.
Stanley Kubricks Path of Glory handler om sådant et angreb.
På under 1½ time formår Kubrick at fortælle en historie om forfængelighed, begærlighed, ligegyldighed, dødsangst og uretfærdighed - som burde være en advarsel om nogensinde at starte en krig igen.
General George Broulard, leder af de franske styrker, har indgået en politisk aftale om at indtage Anthill - hvor tyskerne har gravet sig i en uintagelig befæstning.
Midlet til at opnå det, manifisterer sig i den øverste chef for det 701' regiment - General Mireau - som i første omgang værgrer sig ved sådan en selvmordsaktion. Men da han stilles en ekstra stjerne i udsigt - samt en titel som ledende angrebsgeneral, forsvinder hans betænkeligheder øjeblikkeligt.
Længere nede i fødekæden møder vi oberst Drax (Kirk Douglas), som forgæves forsøger at tale Mireau til rette - men som også kender kommandovejene og ved at man ikke modsiger sin chef - på trods af en umulig opgave.
Soldaterne er udmarvede og uden særlig kampmoral, efter en lang konflikt med mange tab. Alligevel følger de deres oberst i et slag som er lige så umuligt, som det bliver kort. Oberst Drax leder selv slaget, mens mændene omkring ham bliver slagtet.
En af delingerne når slet ikke at deltage, da deres befalingsmand dør inden fremrykning.
Den rasende General Mireau, som ser sin ekstra stjerne smuldre, forlanger at man beskyder den manglende deling af egne soldater.
Den ansvarlige kaptajn nægter at skyde på egne soldater, uden en skriftelig ordre - som han af gode grunde aldrig får.
Resten af filmen handler om det efterspil, slaget har - militært, menneskeligt og politisk.
General Mireau forlanger nemlig at der statueres et eksempel, ved at et stort antal soldater stilles for en krigsret - der indgåes dog et forlig om at kun 3 tilfældigt udvalgte skal for retten.
Og det er her at det egentlige drama, ender med at udspille sig.
Vi ser særligt uretfærdigheden fra syndebukkenes perspektiv - deres forståelige dødsangst. Samtidig følger vi Oberst Drax' kamp for retfærdighed, først som forsvar for sine mænd - og senere med et direkte angreb på General Mireau.
Hvordan det hele slutter, må man selv opleve - men Kubricks beskrivelse af de afmægtige ansigter fra de mange navneløse soldater, fortæller historien om en krig uden helte - fyldt med ofre. Blandt andet manifisteret i en sidehistorie om svig mellem to mænd, som får stor personlig betydning.
En enkelt hæderlig soldat er der dog - naturligvis pesonificeret i Kirk Douglas' Oberst Drax.
En stærk film som ikke har mistet intensitet, på trods af at 54 år er gået. At filmen er skudt i sort/hvid gør kun følesen mere autentisk.
9/10