Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Cobra Kai (Sæson 3)

     

    Karate Kid serien balancerer stadig gladelig sit ungdomsdrama, tilsat en ironisk kant af sæbeoperaens præmisser og popnostalgiens glæder, i historien om Johnny Lawrence (spillet sympatisk af William Zepka) og de mennesker vi møder omkring ham.

    Den forsatte rivalisering mellem de forskellige karakterer, karateklubber og stilarter udbygges og der twistes, for atter at vende tilbage til udgangspunktet og så igen sætte nye mål. Det er mægtigt underholdende og oppe med de forrige to sæsoner. Pilen begynder dog unægtelig at pege nedad føler jeg.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen20-02-21 16:22

  • ★★★★★★0

    Train to Busan 2 (2020)

     

    Selvstændig efterfølger, til den sydkoreanske produceret zombiefilm, der bød på en effektivt spændende og intens fortælling, der også havde lidt mere menneskelig kant.

    To’eren her er en mere almindelig og langt mere upersonlig røverhistorie og actionfilm, om en gruppe der sendes ind i en zombie-karantænezone, for at finde et vognlæs penge.

    Den er som en sådan, rigtigt fint underholdende og der bydes på hæsblæsende ramasjang og spændende momenter. Det er dog ikke en film, der står meget tilbage af hos en, når den slutter.

    Nogle af de heftige biljagter, lugter måske også lidt lovligt meget af at de sandsynligvis er computerskabte. Det er såmænd flot lavet i fald det er korrekt. Bilerne bevæger sig bare lidt rigeligt vildt, til at man helt køber det.

    Men uanset, så var filmen god tidsfordriv og for det, får den lige røven med sig op på et lille 7-tal.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen21-02-21 12:51

  • ★★★★★★1

    The Light Between Oceans (2016)

     

    Der er i virkeligheden for mange usandsynligheder, til at jeg burde synes helt så godt om instruktør Derek Cianfrance’s visuelt smukke romantiske film, som jeg gør.

    Men historien om en krigsveteran, der får arbejde med at passe et fyrtårn, på samme tid forelsker sig, giftes og forsøger at stifte familie, for så sammen med sin unge kone, at tage en skæbnesvanger beslutning, den ramte virkelig noget i mig.

    Filmens store dilemmaer, barnet i fortællingen der betaler prisen og om de valg vi tager i livet, de er dybfølte og voldsomt rørende.

    Samtidig spiller både Michael Fassbender og især Alicia Vikander med så stor menneskelig troværdig, at man føler med dem, også når man ikke altid sympatiserer med de valg de måske tager.

    Det er længe siden, en film har bevæget mig som denne her, trods dens irritationsmomenter i form af beretningens tilfældigheder.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen21-02-21 13:09

  • ★★★★★★0

    Richard Jewell (2019)

     

    Legenden Clint Eastwood har både som skuespiller og instruktør gjort sig bemærket igennem utallige årtier snart. Som skuespiller har hans karisma altid trukket et stort læs, mens det som instruktør, er hans evne til at levere en god historie, ukompliceret og menneskeligt troværdigt, der har slået igennem.

    Med få undtagelser, har de fleste af hans film været habile værker og vidnet om en solid filmmager, der også er lykkes med at skabe enkelte mesterværker. Det er dog de færreste forundt, trods alt. Selv her i en efterhånden meget høj alder viser han, efter et at han stadig besidder et vist niveau.

    Det er den sandfærdige historie, om den lidt sære vagt Richard Jewell, der under en koncert i forbindelse med OL i Atlanta i 1996, forhindrer en større katastrofe grundet en terrorhandling. Siden står han selv anklaget for at stå bag.

    Det er i Eastwood’s hånd blevet til menneskelig anstændig fortælling om en outsider, man nok først finder lettere irriterende, men efterhånden takket være Eastwood’s instruktion og Paul Walter Hauser’s menneskeliggørelse af selvsamme, finder sympati for. Eastwood balancerer fint alvoren med et glimt i øjet, så man egentlig er godt underholdt.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen21-02-21 13:59

  • ★★0

    Train to Busan 2 (2020)

     

    Selvstændig efterfølger, til den sydkoreanske produceret zombiefilm, der bød på en effektivt spændende og intens fortælling, der også havde lidt mere menneskelig kant.

    To’eren her er en mere almindelig og langt mere upersonlig røverhistorie og actionfilm, om en gruppe der sendes ind i en zombie-karantænezone, for at finde et vognlæs penge.

    Den er som en sådan, rigtigt fint underholdende og der bydes på hæsblæsende ramasjang og spændende momenter. Det er dog ikke en film, der står meget tilbage af hos en, når den slutter.

    Nogle af de heftige biljagter, lugter måske også lidt lovligt meget af at de sandsynligvis er computerskabte. Det er såmænd flot lavet i fald det er korrekt. Bilerne bevæger sig bare lidt rigeligt vildt, til at man helt køber det.

    Men uanset, så var filmen god tidsfordriv og for det, får den lige røven med sig op på et lille 7-tal.

     

    Bedømmelse: 7/10

    Jeg har hørt mange lunkne omtaler af denne, hvilket er grunden til, at jeg har sorteret den fra. Ud fra din beskrivelse ville jeg tro du landede på 3/6 (som på 10-skalaen må være lig med 5/10). Men du giver den et lille 7-tal, som vel svarer til 4/6 stjerner. Måske jeg skulle se den alligevel.

    S. Rico21-02-21 14:16

  • 1

    Richard Jewell (2019)

    ..

    Det er i Eastwood’s hånd blevet til menneskelig anstændig fortælling om en outsider, man nok først finder lettere irriterende, men efterhånden takket være Eastwood’s instruktion og Paul Walter Hauser’s menneskeliggørelse af selvsamme, finder sympati for. Eastwood balancerer fint alvoren med et glimt i øjet, så man egentlig er godt underholdt.

    Bedømmelse: 7/10

    Meget enig, dog gav jeg den 8. Det er en meget fin film. Generelt synes jeg at Eastwood er god til disse personlige fortællinger.

    Popeye21-02-21 14:30

  • ★★★★★★1

    Jeg har hørt mange lunkne omtaler af denne, hvilket er grunden til, at jeg har sorteret den fra. Ud fra din beskrivelse ville jeg tro du landede på 3/6 (som på 10-skalaen må være lig med 5/10). Men du giver den et lille 7-tal, som vel svarer til 4/6 stjerner. Måske jeg skulle se den alligevel.

    Jeg var i hvert fald sådan pænt underholdt, så helt så lunken en oplevelse som de fleste har haft, havde jeg heldigvis ikke.

    T. Nielsen21-02-21 14:33

  • ★★★★★★0

    Crawl (2019)

     

    Franskfødte Alexandre Aja har som instruktør, en evne til at indfange B-films formatet, det lidt tarvelige og billige og gøre det til en gang herlig blodig underholdning.

    Det gælder også denne her, hvor en ung kvinde forsøger at redde sin far, der sidder fanget i krybekælderen på sit hus under en stormflod og hvor området er fyldt med glubske og ret så vidunderligt forslugne alligatorer.

    Historien er så enkel som den kan være og der skæres ret meget ind til benet, så vi kan komme frem til det vi alle venter på og tak for det.

    Det er en af den slags film, hvor der opstår en udfordring som vores hovedpersoner forsøger at løse, for så at stå over for en ny og hvor kulissen det meste af tiden, er et ret afgrænset område, der så er med til at skabe en form for intensitet og en følelse af, at man ikke kan komme væk, når vandet stiger og alligatorerne snapper sultent efter en.

    Teknisk er det fint udført og skuespillerne gør det respektabelt nok til, at man tror på dem.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen21-02-21 14:34

  • ★★★★★★0

    Meget enig, dog gav jeg den 8. Det er en meget fin film. Generelt synes jeg at Eastwood er god til disse personlige fortællinger.

    Ja, der er noget humant og sympatisk i Eastwood måde at tilgå sine personer på, i ret mange af hans film. For mig rammer han dette bedst i The Outlaw Josey Wales og så Unforgiven.

    T. Nielsen21-02-21 14:37

  • ★★★★★0

    Vores mand i Amerika

    Ligesom i hendes foregående spillefilm, Idealisten - tager Christina Rosendahl fat i et historisk emne, som til dels berører dansk/amerikanske/grønlandske interesser.
    I Idealisten arbejdede Rosendahl med hovedpersonens neurotiske opfattelse af virkeligheden, for at skabe en øget intensitet i fortællingen. I Vores mand i Amerika udspiller der sig istedet et trekantsdrama, som skal skabe ekstra spænding.


    Om trekantsdramaet er fiktion, eller virkelighed ved jeg ikke - men man forstår baggrunden for at lave filmen; En ambassadør som nægter at overgive sig til den tyske besættelsesmagt i Danmark - og herefter ikke vil nedlægge sit embede, trods ordre hjemmefra. Det er en base til en god historie - når man så tillægger at vi allerede i indledningen får et blodigt indblik i slutningen på det hele, så er nysgerrigheden vakt.


    Med få virkemidler som en lydkulisse af krigen i stærk kontrast til det sorgløse liv ved en pool - skaber Christina Rosendahl en historie om en familie som ikke har lyst til at forlade de trygge omgivelser - og om Henrik Kauffmann, som gennemførte beslutninger på Danmarks vegne, som burde have sat ham for en krigsret.


    Ulrich Thomsen spiller som sædvanligt rigtigt solidt - men Christian Rosendahl formår ikke at give en forståelse for at han kigger til andre sider end konens - for hun er det mest levende ved fortællingen.
    Største anke må være at vi aldrig finder ud af mere end en overflade, af en historisk spændende person - som tilsyneladende har meget mere at byde på.


    7/10

    Wayne23-02-21 10:25

  • ★★★★★★1

    Midway (2019)

     

    Jeg skal gerne indrømme, at jeg nægter at trække ”points” fra på forhånd, fordi det er den tyske plattenslager af en instruktør, Roland Emmerich der står bag. Mine fordomme skal ikke råde. Men jeg lægger altså heller ikke til, i et eller andet forsøg på at snoppe nedad og være en del af ”folket”.

    Forsøget på en historisk film om angrebet på Pearl Harbor og hvad der førte til slaget om Midway, der imod odds vente krigslykken for amerikanerne, har fået mange hug. En del såmænd også mere end berettiget. Der er nemlig et klæg romantiseret skær i filmens visuelle valg, hvor de mange computerskabte kampe, der dog ikke er helt så slemme og kunstige som folk gerne vil gøre dem til, brager på kanten af det overdrevne, for at skabe dynamik.

    Sine steder er det underholdende, medrivende og spændende nok, uden at man sidder på kanten af sædet. Måske også fordi lydsiden er lidt forførende, hvis man smækker op for et ordentlig anlæg.

    Særligt i filmens første tredjedel, lykkes det dog også det at holde beretningen sådan nogenlunde vedkommende og give de, i øvrigt lidt for mange karakterer bare lidt liv. Også selv om der er forcerede forsøg på at pumpe følelser ind, som man altså ikke helt gider tro på.

    Som handlingen skrider frem, opstår filmens egentlig problem og det er at karaktertegningerne er både mangelfulde og holdes i overskrifter, skrevet i kapital. Det kan selv et godt cast, heller ændre på.

    Det står her tydeligere og tydeligere, hvor Emmerich’s mangler som instruktør de er og det bliver vitterligt udstillet.

    Men helt så slem, som mange har blæst ”Midway” op (eller ned) til at være, det var den trods alt ikke fandt jeg. Mere end en forglemmelig middelmådighed, kan jeg så heller ikke påstå den er.

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen23-02-21 10:39

  • ★★★★★0

    Midway (2019)

     

    Jeg skal gerne indrømme, at jeg nægter at trække ”points” fra på forhånd, fordi det er den tyske plattenslager af en instruktør, Roland Emmerich der står bag. Mine fordomme skal ikke råde. Men jeg lægger altså heller ikke til, i et eller andet forsøg på at snoppe nedad og være en del af ”folket”.

    Forsøget på en historisk film om angrebet på Pearl Harbor og hvad der førte til slaget om Midway, der imod odds vente krigslykken for amerikanerne, har fået mange hug. En del såmænd også mere end berettiget. Der er nemlig et klæg romantiseret skær i filmens visuelle valg, hvor de mange computerskabte kampe, der dog ikke er helt så slemme og kunstige som folk gerne vil gøre dem til, brager på kanten af det overdrevne, for at skabe dynamik.

    Sine steder er det underholdende, medrivende og spændende nok, uden at man sidder på kanten af sædet. Måske også fordi lydsiden er lidt forførende, hvis man smækker op for et ordentlig anlæg.

    Særligt i filmens første tredjedel, lykkes det dog også det at holde beretningen sådan nogenlunde vedkommende og give de, i øvrigt lidt for mange karakterer bare lidt liv. Også selv om der er forcerede forsøg på at pumpe følelser ind, som man altså ikke helt gider tro på.

    Som handlingen skrider frem, opstår filmens egentlig problem og det er at karaktertegningerne er både mangelfulde og holdes i overskrifter, skrevet i kapital. Det kan selv et godt cast, heller ændre på.

    Det står her tydeligere og tydeligere, hvor Emmerich’s mangler som instruktør de er og det bliver vitterligt udstillet.

    Men helt så slem, som mange har blæst ”Midway” op (eller ned) til at være, det var den trods alt ikke fandt jeg. Mere end en forglemmelig middelmådighed, kan jeg så heller ikke påstå den er.

     

    Bedømmelse: 5/10

    Det er spørgsmålet om filmen havde fået en mildere bedømmelse, hvis den var blevet lavet for 50 år siden - nogle af filmene fra dengang havde også personer som kun blev set i en dimension.

    Men jeg havde det lidt på samme måde med filmen, som du - at jeg ikke havde de største forventninger til Emmerich. Jeg vil dog ikke gå så langt som til at kalde ham en plattenslager - han gør bare det han er i stand til, og ikke mere.

    Han har i min bog lavet god underholdning - men det meste ligger 21 år tilbage, eller før.

    Jeg så filmen i biografen - hvilket måske lige derfor hævede min karakter til 6/10

    Wayne23-02-21 11:05

  • ★★★★★★1

    Det er spørgsmålet om filmen havde fået en mildere bedømmelse, hvis den var blevet lavet for 50 år siden - nogle af filmene fra dengang havde også personer som kun blev set i en dimension.

    Men jeg havde det lidt på samme måde med filmen, som du - at jeg ikke havde de største forventninger til Emmerich. Jeg vil dog ikke gå så langt som til at kalde ham en plattenslager - han gør bare det han er i stand til, og ikke mere.

    Han har i min bog lavet god underholdning - men det meste ligger 21 år tilbage, eller før.

    Jeg så filmen i biografen - hvilket måske lige derfor hævede min karakter til 6/10

    Det kunne godt ske, at man havde set mildere på den “dengang”. 

    Det er nu heller ikke så hårdt ment som det lyder, når jeg kalder ham plattenslager.,

    T. Nielsen23-02-21 11:08

  • ★★★★★0

    Det er nu heller ikke så hårdt ment som det lyder, når jeg kalder ham plattenslager.,

    Det ved jeg - du er jo et rart menneske :-)

    Wayne23-02-21 11:11

  • ★★1

    Behind her eyes (Netflix miniserie)
    Fint tempo, men starter stille ud. Den er godt skruet sammen, og man føler hele tiden man er tæt på regne den ud. Hitchcock møder Trainspotting og noget Black Mirror. Har man ikke set den, skal man gøre sig den tjeneste og få den set. Det er virkelig en god historie. Den skal lige bundfalde, men ender på 
    8/10



    MadMartigan23-02-21 22:49

  • ★★★★★★0

    It Chapter Two (2019)

     

    Jeg havde hørt ret meget dårligt om denne to’er, til den ellers ifølge mig, ganske vellykkede første del af filmatiseringen af Stephen King’s bog.

    Med en spilletid på næsten tre (3!) timer, er det heller ikke film, der trækker voldsomt i ens nysgerrighed, når omtalen er derefter.

    Jeg var dog alligevel nysgerrig nok, nu jeg havde set første del, til at finde overskuddet og smide tiden af til den. Det er jeg så egentlig glad for.

    Jo, den er bestemt for lang og historien mangler naturlig fremdrift, så man føler den rent faktisk styrer mod et mål, et klimaks.

    Et klimaks får vi naturligvis og et underholdende et af slagsen, om end det er ret fjollet. Søger man det skræmmende, det mere subtile og psykologiske, så leverer filmen dog sjældent.

    Med få undtagelser, er den vitterligt for overdreven og oppustet i sine horrorelementer, til at det bliver rigtigt uhyggeligt.

    Men med et godt og solidt spillende cast, en del flashbacks der faktisk indimellem fungerer godt, så synes jeg at klovnen Pennywise atter formår at bringe tilpas langt ude megaskør ondskab, til at jeg hang på helt til slut, uden at kede mig sådan for alvor.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen25-02-21 14:22

  • ★★★★★★0

    Behind her eyes (Netflix miniserie)
    Fint tempo, men starter stille ud. Den er godt skruet sammen, og man føler hele tiden man er tæt på regne den ud. Hitchcock møder Trainspotting og noget Black Mirror. Har man ikke set den, skal man gøre sig den tjeneste og få den set. Det er virkelig en god historie. Den skal lige bundfalde, men ender på 
    8/10



    Spændende......Den må jeg holde øje med, når jeg til efteråret atter snupper en omgang Flix.

    T. Nielsen25-02-21 14:43

  • ★★★★★★0

    Det ved jeg - du er jo et rart menneske :-)

    Det tror min mor også:-D

    T. Nielsen25-02-21 14:43

  • ★★0

    Spændende......Den må jeg holde øje med, når jeg til efteråret atter snupper en omgang Flix.

    Yes, endelig ikke læse spoilere om den i What we saw - Tv serier tråden :)

    MadMartigan25-02-21 15:04

  • ★★★★★★0

    Yes, endelig ikke læse spoilere om den i What we saw - Tv serier tråden :)

    Det skal jeg undlade. Tak.

    T. Nielsen25-02-21 15:06

  • ★★★★★0

    Det tror min mor også:-D

    Hun skulle bare vide 

    Min mor er også min største fan ;-D

    Wayne25-02-21 15:29

  • ★★★★★★0

    Gretel & Hansel (2020)

     

    Kuriøs og sært dragende, men ultimativt også en lidt for forstilt og symbolsk rodet nyfortolkning af eventyret om Hans & Grethe, der ikke rammer helt kvalitativt nok på flere parametre, til at den løfter sig op til ambitionerne.

    Rollerne er her byttet om, Grethe er den store og en pige på vej ind i voksenlivet, da hende og hendes bror ender i skoven hos en særegen heks.

    Den dybere tanke bag denne tolkning, fandt jeg svær at afkode, men det er ingen kritik, tværtimod måske. Er det en film, der kort bare fortæller et eventyr om den svære teenagetid pakket ind i gådefuld horror og gru, eller er det et forsøg på en mere feministisk tilgang til historien, om handlekraftige kvinder og det at blive dette? Det sidste ville i så fald være ret tvetydigt serveret.

    Måske har tanken bare været et godt gys, forsøgt fortalt på en original måde. Uanset, så var den mere interessant end egentlig god, hvis man kan sige det sådan. Forsøget på nytænkning er uanset prisværdigt.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen26-02-21 10:30

  • ★★★★★1

    Ærens vej (Paths of Glory).

    Tak til Thomas, for at anbefale denne som jeg ikke tidligere havde set.

    Verden har desværre ikke oplevet den sidste krig - men forhåbentligt har man set den sidste skyttegravskrig?
    Kampene ved den Franske Vestfront varede i flere år og kostede milioner af liv - uden at fronterne egentlig bevægede sig. Nyeste krigsmateriel gjorde det nemmere af forsvare, med maskingeværer - og ved at grave sig ned - end det var at angribe.
    Derfor kostede ethvert angreb ufatteligt mange menneskeliv, og var i de fleste tilfælde umuligt at gennemføre.
    Stanley Kubricks Path of Glory handler om sådant et angreb.
    På under 1½ time formår Kubrick at fortælle en historie om forfængelighed, begærlighed, ligegyldighed, dødsangst og uretfærdighed - som burde være en advarsel om nogensinde at starte en krig igen.

    General George Broulard, leder af de franske styrker, har indgået en politisk aftale om at indtage Anthill - hvor tyskerne har gravet sig i en uintagelig befæstning.

    Midlet til at opnå det, manifisterer sig i den øverste chef for det 701' regiment - General Mireau - som i første omgang værgrer sig ved sådan en selvmordsaktion. Men da han stilles en ekstra stjerne i udsigt - samt en titel som ledende angrebsgeneral, forsvinder hans betænkeligheder øjeblikkeligt.

    Længere nede i fødekæden møder vi oberst Drax (Kirk Douglas), som forgæves forsøger at tale Mireau til rette - men som også kender kommandovejene og ved at man ikke modsiger sin chef - på trods af en umulig opgave.

    Soldaterne er udmarvede og uden særlig kampmoral, efter en lang konflikt med mange tab. Alligevel følger de deres oberst i et slag som er lige så umuligt, som det bliver kort. Oberst Drax leder selv slaget, mens mændene omkring ham bliver slagtet.

    En af delingerne når slet ikke at deltage, da deres befalingsmand dør inden fremrykning.

    Den rasende General Mireau, som ser sin ekstra stjerne smuldre, forlanger at man beskyder den manglende deling af egne soldater.

    Den ansvarlige kaptajn nægter at skyde på egne soldater, uden en skriftelig ordre - som han af gode grunde aldrig får.

    Resten af filmen handler om det efterspil, slaget har - militært, menneskeligt og politisk.

    General Mireau forlanger nemlig at der statueres et eksempel, ved at et stort antal soldater stilles for en krigsret - der indgåes dog et forlig om at kun 3 tilfældigt udvalgte skal for retten.

    Og det er her at det egentlige drama, ender med at udspille sig.

    Vi ser særligt uretfærdigheden fra syndebukkenes perspektiv - deres forståelige dødsangst. Samtidig følger vi Oberst Drax' kamp for retfærdighed, først som forsvar for sine mænd - og senere med et direkte angreb på General Mireau.

    Hvordan det hele slutter, må man selv opleve - men Kubricks beskrivelse af de afmægtige ansigter fra de mange navneløse soldater, fortæller historien om en krig uden helte - fyldt med ofre. Blandt andet manifisteret i en sidehistorie om svig mellem to mænd, som får stor personlig betydning.

    En enkelt hæderlig soldat er der dog - naturligvis pesonificeret i Kirk Douglas' Oberst Drax.

    En stærk film som ikke har mistet intensitet, på trods af at 54 år er gået. At filmen er skudt i sort/hvid gør kun følesen mere autentisk.

    9/10

    Wayne26-02-21 11:03

  • ★★★★★★0

    Force 10 from Navarone (1978)

     

    Efterfølger til mesterværket ”The Guns Of Navarone”, der slet ikke nærmer sig originalens niveau, men dog leverer en hel del lettere underlødig underholdning i hånden på ”James Bond instruktøren” Guy Hamilton.

    Som med 1961 filmen, har man samlet et all-star cast, der dog er et trin under forløberen, hvoraf Edward Fox og Robert Shaw har overtaget rollerne fra henholdsvis David Niven og Gregory Peck.

    Disse to sendes atter på en mission bag fjendens linjer, denne gang i det nu tidligere Jugoslavien, for at likvidere en forræder, sammen med en ret så broget gruppe på deres egen hemmelige mission.

    Historien kan ikke kaldes specielt velfortalt og den er lidet troværdig, mens den teknisk er svingende. Men kan man godt, som jeg, lide disse forsøg på store spændingsfilm med et strejf af gammeldags drengerøvseventyr, så bydes der både på en del action og flere underholdende indfald i en afvekslende fortælling.

    Begge er bygget på en roman af Alistair MacLean.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen26-02-21 11:14

  • ★★★★★★1

    Tak til Thomas, for at anbefale denne som jeg ikke tidligere havde set.

    Den anbefaler jo næsten sig selv ville jeg mene:-) Men selv tak.

    T. Nielsen26-02-21 11:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen