Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    Gensyn med Tron: Legacy og Oblivion som opvarmning til Top Gun. I mine øjne er Joseph Kosinski en undervurderet storfilms instruktør. Med sin baggrund i arkitektur, ses det på en måde i hans film, hvor han har en ret unik sans for hvordan tingene skal tage sig ud. Jeg glæder mig derfor til hans take på Top Gun, som jeg tror kan blive en mere moden version og ikke mindst mere imponerende visuelt. Tron og Oblivion vil jeg give 8/10. 

    Babo26-07-21 13:34

  • ★★★★★★0

    The Man in the High Castle (Sæson 1)

    Baseret på en bog af Philip K. Dick, bydes der på en spændende fortælling med et sci-fic islæt og masser af dramatiske forviklinger, hvor Nazityskland og Japan har vundet anden verdenskrig og USA er delt mellem disse to nationer.

    Her møder vi kvinden Juliana, spillet med blid uskyld og handlekraftig balance af Alexa Davalos. Hun kommer i besiddelse af en film, der viser en anden verden, der minder om den vi kender og derfra udvikler det sig, for hvem står bag denne og hvad betyder den?

    Som serie er der gode produktionsværdier og der er flere set-pieces og sideløbende historier, der trækker læsset. Men det store omdrejningspunkt, i en både velspillet og fængende fortælling er hovedhistorien.

    Man er spændt på, hvad den større mening er og forsøger at fange om der smides clues undervejs. Jeg ser frem til anden sæson.

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen26-07-21 16:03

  • ★★★★0

    The Sisters Brothers (2018)

    Jacques Audiard er en fremragende instruktør og denne western er desuden instruktørens første engelsksprogede spillefilm. Der er noget anderledes og velkendt på samme tid over denne western. Aldrig før har kugler fra pistoler lydt mere ægte og dermed skræmmende. Volden er ubehagelig. Men det er også en sensibel og indfølende film om broderskab og nogle filosofiske overvejelser, som er værd at bemærke. Joaquin Phoenix og John C. Reilly er formidable sammen og det er ikke nemt at overstråle Phoenix, men det gør Reilly utroligt nok her. Humoren i filmen var spot on, uden det nogensinde blev forceret og man skulle tro den del kom fra Reilly, men det er faktisk ikke tilfældet. Derudover ses Gyllenhaal i en lidt pudsig, men god rolle, selvom hans accent var lidt skæv. Kan ses på Filmstriben. 

    8/10

    Babo28-07-21 10:03

  • ★★★★★0

    Jeg synes, det er en af hans svageste...Men lige ham betyder det dog, at jeg er på 7/10 til den. Han er sgu god.

    Guldager28-07-21 10:16

  • ★★★★0

    Jeg kunne bedre lide denne western end ‘Smagen af rust og ben’ som jeg ville give 7/10. Deephan mener jeg at have givet 8 og hans bedste er forsat Profeten. 

    Babo28-07-21 10:34

  • ★★★★★★0

    The Man in the High Castle (Sæson 2)

    Midtvejs i anden sæson, kan jeg ikke undgå at tænke, at selv om serien stadig er spændende og veldrejet, så føler jeg den lidt for ofte begynder at træde vande.

    Hovedhistorien er forsat den man er nysgerrig på, det bærende element og der et originalt og begavet skær over den. Men den kan naturligvis ikke afrundes og er åbenbart svær at bygge for meget på, dertil der ideen måske alligevel for spinkel.

    Det får mig til at tænke på, om historien havde været bedre tjent med en mini-serie eller måske en spillefilm? Uanset, så er det en forvikling af diverse større og mindre sidehistorier, der skal holde den kørende og disse er ikke altid lige fængende.

    Jo, jeg var forsat underholdt, men jeg kan være i tvivl om det skyldes at jeg er blevet alt for nysgerrig på hvad det store twist mon kan være, hvis det er et?

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen28-07-21 14:46

  • ★★★★0

    Alternativ: HDMI-kabel mellem laptop og TV. De fleste ejer en laptop allerede.

    Nemlig :)

    Mit problem er bare, at min meget gamle computer står i kælderen og mit tv hænger i stuen, så der skal bruges et pænt langt kabel.

    Jeg tænker lidt Åkepool selv kunne have kommet frem til kabel-løsningen.

    Yes, den er også blevet foreslået en del gange, af folk der ikke lige kommer i mit hjem :) 

    At jeg så også er teknisk ubegavet, hjælper jo ikke ligefrem ;) 

    Åkepool28-07-21 17:53

  • ★★★★0

    Alone (2020) af John Hyams er lige havnet på Filmstriben. Stor anbefaling!

    Babo29-07-21 16:22

  • 1

    Alone (2020) af John Hyams er lige havnet på Filmstriben. Stor anbefaling!

    Den forsøgte jeg at se forleden, men var for træt til at se den færdig.

    Nåede kun at se de første fem minutter, men tænker at den får en chance til, på et senere tidspunkt. Lige for tiden har jeg set alle alien film og er nu igang med predator-franchisen. Skal se predator 4 i aften, og AVP 1+2 fredag/lørdag, så får nok først set Alone i næste uge.

    Ryder66629-07-21 16:28

  • ★★★★★★0

    Raya and the Last Dragon (2021)

    Disney’s nyeste “klassiker” er velsmurt og tilforladelig samlebåndsunderholdning, der for mig blev løftet af, at den talte lige ind I mine to pigers legeverden. De var begge vilde med den og det smittede altså af på farmand her.

    Historien om pigen Raya fra et asiatisk fantasiland, der skal finde den sidste drage til at bekæmpe de monstre der truer landet, virker uoriginal og forudsigelig, men kører glat derudaf. Humoren og indfaldene virker alle som nogen man har set før i andre og ofte bedre Disneyfilm.

    Men det fungerer og med en flot teknisk side, som man må forvente, kan man godt smide ungerne foran Tv med en spand popcorn og hygge sig med dem en blæsende regnvejrsdag.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen30-07-21 12:32

  • ★★★★1

    The Wolf of Snow Hollow (2020)

    En horror/komedie med flere gakkede optrin, som egentlig overraskede mig positivt ved at fokusere så meget på karaktererne som den gjorde. Det er en svær blanding at mestre, men den formår at være sjov og alvorlig på næsten få minutters mellemrum. God film med et sjovt twist! Lige kommet på viaplay. 

    7/10

    Babo 1-08-21 18:48

    Fedt, den vil jeg se:) Tak for anbefalingen (kan du mærke trykket bagi;)

    T. Nielsen 1-08-21 18:51

  • ★★★★0

    Fedt, den vil jeg se:) Tak for anbefalingen (kan du mærke trykket bagi;)

    Kun kløe :)

    Babo 1-08-21 19:27

  • ★★★★★★1

    Kun kløe :)

    Jeg nægter at klø dig i stjernen tak. Et tryk må være rigeligt.

    T. Nielsen 1-08-21 19:55

  • ★★★★★★2

    Little Women (2019)

    Skuespiller og instruktør Greta Gerwig, der også stod bag den rigtig gode ”Lady Bird”, har her kastet sig over en litterær filmatisering af romanen der har givet titel til filmen og i øvrigt nærmest utallige film og serier før den.

    Bogen må jeg indrømme jeg aldrig har læst og hvis jeg har set en af de mange filmatiseringer af Louisa May Alcott’s fortælling, om en gruppe søskende på vej mod voksenlivet, så er det den stjernespækkende 1994 version. Jeg er dog usikker, men synes der ringer en klokke.

    Uanset, så er det en både fremragende og vidunderlig film, som Gerwig her har skabt.

    Synergien mellem et herligt cast giver en følelse af, at man letter med historien og forsvinder ind i det feministiske værk, der sætter både morsomt og humant fokus på kvinders historie i en mandsdomineret verden og trækker en direkte tråd til vore dage.

    Men også på skellet mellem rige og fattige og høj som lav. Det uden at føles som vil den prædike eller kunstigt påtaget. Gerwig iscenesætter derudover med sikker hånd, skuespillet svinger og den gode historie rammer i Gerwig’s instruktion mange fine detaljer og rørende øjeblikke, i en fortælling der føles både livsklog og frisk underholdende.

    Der er et par steder, hvor man måske kan påstå at der bliver brugt et par billige tricks og det kan man kritisere, som med den syge søster der med et måske er rask. Men grebet fungerer og samtidig prikkes der metafilmisk til vores behov for romantik og lykkelige slutningen. Det er tvetydigt, på den gode måde.

    I en af hovedrollerne gør Saoirse Roan en god figur. Men også Florence Pugh skal nævnes for en nuanceret god præstation. Ligeledes er Timothée Chalamat velcastet som ung og indimellem også charmerende charlatan.

    Bedømmelse: 9/10

    T. Nielsen 2-08-21 10:43

    Meget enig i din bedømmelse - endte dog lige en karakter lavere :-)

    Wayne 2-08-21 10:54

  • ★★★★★★1

    Meget enig i din bedømmelse - endte dog lige en karakter lavere :-)

    Jeg lå lige på grænsen til de 8, men synes den gjorde sig fortjent til at hælde til den høje side. 

    T. Nielsen 2-08-21 11:08

  • ★★★★★★0

    Jeg lå lige på grænsen til de 8, men synes den gjorde sig fortjent til at hælde til den høje side. 

    Du er gavmild - men det er ikke ufortjent :-)

    Wayne 2-08-21 11:16

  • ★★★★★★0

    Du er gavmild - men det er ikke ufortjent :-)

    Fandt blot at 8/10 virkede ret konservativt, i betragtning af hvor god den var og i så lang tid:)

    T. Nielsen 2-08-21 11:29

  • ★★★★★★0

    Fandt blot at 8/10 virkede ret konservativt, i betragtning af hvor god den var og i så lang tid:)

    Jeg synes skam det er en ret fin historie, uden at den helt ramte mig ;-)

    Wayne 2-08-21 12:02

  • ★★★★★★0

    Jeg synes skam det er en ret fin historie, uden at den helt ramte mig ;-)

    Alligevel ratede du den 8? Uanset, den ramte mig. 

    T. Nielsen 2-08-21 12:21

  • ★★★★★★0

    Alligevel ratede du den 8? Uanset, den ramte mig. 

    Yessir - jeg kan sagtens synes at noget er godt lavet og sætte pris på det, uden at tårerne løber :-D

    Wayne 2-08-21 12:27

  • ★★★★★★0

    Yessir - jeg kan sagtens synes at noget er godt lavet og sætte pris på det, uden at tårerne løber :-D

    Selvfølgelig. Men griber en (sådan) film mig ikke, ville den nok kede mig. Så er jeg ligeglad med om noget er godt lavet, subtilt, stor kunst, har noget på hjertet osv. 

    Man kan vel også rammes på andre måder end at en film er en tåreperser?

    T. Nielsen 2-08-21 12:31

  • ★★★★★★0

    Man kan vel også rammes på andre måder end at en film er en tåreperser?

    Selvfølgelig kan man det.

    Alt i alt synes jeg det er et virkelig godt periodedrama, med nogle stærke kvinder - der sætter tråde frem mod nutidens me-too kultur.

    Wayne 2-08-21 12:35

  • ★★★★1

    Thomas har selvfølgelig ret. “Little Women” er til 9/10 :)

    Kruse 2-08-21 12:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen