Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Der er intet rent ved The Empty Man!

    Antyder du noget dirty mht min kone? 

    T. Nielsen 5-08-21 15:04

  • ★★★★★★0

    Der er intet rent ved The Empty Man!

    Han er vel helt udtømt? :-)

    Wayne 5-08-21 15:37

  • ★★★★★★0

    Lyder som fin underholdning - hvor fandt du den?

    Nå Viaplay så jeg

    Men er du til den slags tror du?

    T. Nielsen 5-08-21 18:53

  • ★★★★★★0

    Fik set den nye UFO-serie på Netflix. Den har satme ikke meget at byde på. Gamle historier, der bliver taget op igen, total med underlækningsmusik og en dramatisk narrator. Helt i ånd lavet til et amerikansk publikum. (Selv om det lader til at være lavet af et andet land - har ikke lige undersøgt det nærmere.

    Jeg havde virkelig håbet på noget mindre overfladisk. Meget af indholdet kan man underholde sig med på Prime, der har masser af den slags History Channel-agtige "dokumentarer"

    Øv!

    davenport 5-08-21 18:57

  • ★★★★1

    Men er du til den slags tror du?

    Jo da. Wayne kan godt give 9/10, selvom det ikke lige er ham. 

    Jeg er gået i vinen igen :)

    Babo 5-08-21 19:21

  • ★★★★★★0

    Jo da. Wayne kan godt give 9/10, selvom det ikke lige er ham. 

    Jeg er gået i vinen igen :)

    Du har faktisk ret:D 

    T. Nielsen 5-08-21 21:30

  • ★★★★★★0

    Men er du til den slags tror du?

    Hvis det er sjovt og godt lavet, så ja

    Wayne 5-08-21 22:05

  • ★★★★0

    Palm Springs (2020)

    Romantiske komedier er ikke just min ting, medmindre det gøres ekstraordinært godt som f eks i ‘Eternal Sunshine of The Spotless Mind’. Det sker dog aldrig synes jeg, men denne her vakte min interesse da den kom ud på viaplay samtidig med den havde 95% på RT med 8 i rating. Præmis: Groundhog Day. Så ved man ligesom hvad man kan forvente sig. Der har egentlig været en del film ude på det seneste i forskellige genrer med præmis om at genopleve den samme dag. For mig er det bedst lykkedes i ‘Edge of Tommorow. Nå, men denne film. En håndfuld gode momenter, men ender hurtigt med at følge en velkendt model og den er mest af alt holdt i en stil, som jeg synes mere appellerer til teenagere. Konklusionen brød jeg mig ikke om, når karakterer, lidt for nemt, kalkulerer sig frem til en udvej på noget så uhåndgribeligt. Men altså, ikke uden sjove momenter og et niveau over film som Happy Deaths Day, men det siger ikke så frygteligt meget. Simmons er med, så den burde vel ses alene af den grund :)

    6/10

    Babo 6-08-21 23:04

  • ★★★★★★0

    The Dig (2021)

    Fint drama, bygget på en sand fortælling om en vigtig engelsk historisk arkæologisk udgravning i tiden op til og under Anden Verdenskrig.

    Dramaet fokuserer fint på sine karakterer, der er fortællingens bærende del. Selve dramaet sparker mig aldrig helt væk, dertil bliver det mig aldrig helt vedkommende nok.

    Jeg må dog give det, at det leveres med britisk finesse for underspil og ydermere spilles der rigtigt fint af en godt cast. Carey Mulligan, der herlige skuespiller, er så måske ikke helt overbevisende som værende så gammel, som rollen til tider fremstår. Selv om det er en irriterende detalje, så er Mulligan heldigvis dygtig nok til at det ikke kommer til at definere filmen.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 7-08-21 10:21

  • ★★★★1

    Palm Springs (2020)

    Romantiske komedier er ikke just min ting, medmindre det gøres ekstraordinært godt som f eks i ‘Eternal Sunshine of The Spotless Mind’. Det sker dog aldrig synes jeg, men denne her vakte min interesse da den kom ud på viaplay samtidig med den havde 95% på RT med 8 i rating. Præmis: Groundhog Day. Så ved man ligesom hvad man kan forvente sig. Der har egentlig været en del film ude på det seneste i forskellige genrer med præmis om at genopleve den samme dag. For mig er det bedst lykkedes i ‘Edge of Tommorow. Nå, men denne film. En håndfuld gode momenter, men ender hurtigt med at følge en velkendt model og den er mest af alt holdt i en stil, som jeg synes mere appellerer til teenagere. Konklusionen brød jeg mig ikke om, når karakterer, lidt for nemt, kalkulerer sig frem til en udvej på noget så uhåndgribeligt. Men altså, ikke uden sjove momenter og et niveau over film som Happy Deaths Day, men det siger ikke så frygteligt meget. Simmons er med, så den burde vel ses alene af den grund :)

    6/10

    Elsker den film. 5/6 stjerner.

    S. Rico 7-08-21 11:18

  • ★★★★0

    Elsker den film. 5/6 stjerner.

    Jeg tror mange vil nyde den en tand eller to mere end mig. Den havde som nævnt en håndfuld gode momenter. Men den blev ikke helt ‘hængende’ hos mig. 

    Babo 7-08-21 11:28

  • ★★★★★★0

    Extinct (2021)

    Der er noget ”paint by numbers” over denne forudsigelige amerikansk/kinesiske tegnefilm, om en dyrerace, der lader til at være uddød, men hvor et par af racens outsidere via en blomst, rejser frem i tiden til vore dage.

    Stilen er lidt kønsløs, om end pæn og nydelig. De donutslignende dyr er i sig selv et fadt design, men der pustes så heller ikke mere liv i vores hovedkarakterer end at det rækker til en opblæst floskel af genkendelige træk. Men de fik mig nu alligevel til at grine et par gange.

    Historien er så noget nonsens, som jeg ikke er sikker på at mange børn helt fanger, selv om filmen er en udpræget børnefilm til de mindre. Jeg må dog indrømme at jeg ikke kender kinesisk kultur nok til at vide om der gemmer sig noget, som giver mere glasur på kagen set med sådanne øjne.

    Mine to piger på nu 6 og 8, de hyggede sig dog med filmen. Så den leverer lige varen til målgruppen, uden at de på noget tidspunkt var helt oppe og ringe som de er med de film de værdsætter mest lige nu.

    Bedømmelse: 4/10

    T. Nielsen 7-08-21 12:20

  • ★★★★★★0

    Ordinary Love (2019)

    Stille fint drama, om et aldrende ægtepar, hvor konen får brystkræft og de følger det giver på deres hverdag. Historien fortælles uden de store dramatiske tiltag, men giver en troværdig og empatisk fremstilling, der er nem at leve sig ind i.

    Lesley Manville er god i den ene hovedrolle, med en nuanceret præstation ned i de små detaljer. Men det er også godt at se Liam Neeson for en tid, droppe sit machoimage som rå negl i tvivlsomme film og atter bare spille et troværdigt menneske. Han burde have flere sådanne roller.

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen 7-08-21 12:59

  • ★★★★★★0

    Shorta (2020)

    Barsk dansk politifilm, der er holdt i et visuelt gadeplanssnit, der giver den en realistisk tone. Helt troværdig opfatter jeg den dog ikke, med dens historie om to politifolk der fanges inde i en ghetto og skal forsøge at kæmpe sig ud.

    Men da filmen også mere vil være en action- og spændingsfilm end den vil være en social kommentar, tilgiver man den dette. Som en sådan lykkes den så egentlig også ganske godt, selv om den ofte diffuse kameraføring kan være frustrerende, for ens indlevelse i flere scener.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 7-08-21 13:08

    Enig i det skrevne og i dommen. Virkelig god film. Også sjov sine steder. 

    Babo 7-08-21 13:16

  • ★★★★★★0

    Enig i det skrevne og i dommen. Virkelig god film. Også sjov sine steder. 

    Ja, filmen har en fin humanistisk varm humor. Jeg så den faktisk fordi du omtalte den positivt et sted (sikkert herinde?)

    T. Nielsen 7-08-21 13:19

  • ★★★★1

    Ja, filmen har en fin humanistisk varm humor. Jeg så den faktisk fordi du omtalte den positivt et sted (sikkert herinde?)

    Det var godt. Ja jeg skrev om den herinde og holder jer opdate i forhold hvad der kommer ud på visplay :) 

    Babo 7-08-21 13:22

  • ★★★★★★1

    Det var godt. Ja jeg skrev om den herinde og holder jer opdate i forhold hvad der kommer ud på visplay :) 

    Haha ja det gør du faktisk. Der er flere derfra jeg skal have set pga dig:-) Så bliv ved med det tak.

    T. Nielsen 7-08-21 13:28

  • ★★★★★★0

    Jeg synes, at The Dig er en af de bedste film i 20'erne. Fantastisk filmet, low key 

    Guldager 7-08-21 17:13

  • ★★★★★★0

    Jamen det da dejligt du havde så fantastisk en oplevelse. Bare det var mig:) 

    T. Nielsen 7-08-21 18:19

  • ★★★★1

    Jungle Cruise (2021)

    Herligt med en god gammeldags eventyrfilm. Handlingen er det rene Indiana Jones, og humoren og actionscenerne er i stil med Pirates of the Caribbean. Der er med andre ord fuld tryk på eventyret, og underholdningen er i top. Kan man ønske sig mere?

    Ja, det skulle da lige være to super charmerende hovedpersoner. Og det får man i den grad med Dwayne Johnson og Emily Blunt.

    I 1916 tager Lily (Emily Blunt) til Amazonas-floden med sin bror for at finde "Månens tårer". Det siges, at bladene fra dens træ kan helbrede alt. Så det er da noget, der er værd at lede efter...

    Hun hyrer en karismatisk kaptajn (Dwayne Johnson) til at sejle dem op af floden på denne skattejagt. Men så nemt skal det selvfølgelig ikke gå. Som i alle eventyr er der også andre, der er på jagt efter samme skat. En vildt underholdende Jesse Plemons spiller en tysk tegneserieskurk (som sjovt nok hedder Prins Joachim). Og han er ikke bleg for at bruge feje tricks i jagten. Såsom at vække en gammel forbandelse til live i bedste Curse of the Black Pearl stil.

    I tredje akt begynder trætheden desværre at melde sig. Filmen bliver et kvarters tid for lang, og de mange actionscener bliver lidt for forudsigelige og føles som gentagelser på gentagelser. Det kan dog til dels godt accepteres, da det hele gøres med et charmerende glimt i øjet.

    ★★★★½☆

    S. Rico 7-08-21 22:40

  • 0

    Shorta (2020)

    Barsk dansk politifilm, der er holdt i et visuelt gadeplanssnit, der giver den en realistisk tone. Helt troværdig opfatter jeg den dog ikke, med dens historie om to politifolk der fanges inde i en ghetto og skal forsøge at kæmpe sig ud.

    Men da filmen også mere vil være en action- og spændingsfilm end den vil være en social kommentar, tilgiver man den dette. Som en sådan lykkes den så egentlig også ganske godt, selv om den ofte diffuse kameraføring kan være frustrerende, for ens indlevelse i flere scener.

    Bedømmelse: 7/10

    Jeg blev irriteret over den måde historien ville fortælle os at ikke alt enten er sort eller hvidt. De tilfældigheder er simpelthen for utrolige til at jeg kan abstrahere fra dem. Synd, da det ellers var en fin film. 

    Popeye 7-08-21 22:58

  • ★★★★0

    Den franske Les Misérables 2019 er langt bedre film med tilsvarende plot. 

    Babo 8-08-21 08:48

  • ★★★★★★0

    Handler den også om nogle politifolk, der fanges i ghettoen? Kunne du ikke lide Shorta?

    T. Nielsen 8-08-21 09:26

  • ★★★★0

    Handler den også om nogle politifolk, der fanges i ghettoen? Kunne du ikke lide Shorta?

    Yes. Samme plot. Jeg kunne faktisk også lide Shorta, jeg gav den 7/10, men lille en af slagsen og måske nok nærmere 6. Som Popeye nævner, er der mange belejligheder plotmæssigt til at få hjulene til at køre rundt, hvor det i den franske lykkedes meget bedre at spille på hårdkogt realisme, men uden det blive mindre spændende. Den gav jeg 9/10. 

    Babo 8-08-21 10:12

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen