Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    Elizabeth Harvest (2018)

    youtu.be/ZrPaMJWF1tg

    Efter en veloverstået bryllup-ceremoni et udefinerbart sted i Europa, vender den unge og uerfarne Elizabeth (Abbey Lee) og hendes ældre husbond - i skikkelse af den højtagtede Dr. Henry Kellenberg (Ciaran Hinds) - tilbage til hans overdådige designer hjem i bjergene. Her introduceres den benovede ungmø først for den charmerende doctors to assistenter i form af husholdersken Claire (Carla Gugino), samt hans blinde søn Oliver (Matthew Beard), og bliver efterfølgende taget på en guidet tur i boligens mange ultra stylede værelser.

    Trods det at være overvældet af de mange luksuriøse indtryk må Elizabeth dog sande, at ikke alt er fryd og gammen, da hun af sin mand bliver advaret om, at særligt et bestemt værelse er forbudt område for hende. Da Claire og Oliver desuden viser sig at have en ubehagelig og underkuet respekt for Dr. Kellerman samtidig med, at en kriminalbetjent (Dylan Baker) pludselig dukker op og stiller en række kryptiske spørgsmål, vækkes Elizabeths nysgerrighed mere og mere - for hvem er hendes nye kærlighed egentlig bag den polerede facade.

    I et desperat forsøg på at få en afklaring træffer Elizabeth en skæbnesvanger beslutning, da hun i nattens mulm og mørke får åbnet døren til det forbudte rum og med ét befinder sig i et bizart mysterium, der snart får ubehagelige konsekvenser for den unge brud...

    ---

    "Elizabeth Harvest" er en pudseløjerlig men alligevel svært fascinerende størrelse af en film qua sin forunderlige blanding af snørklet krimi mysterie, gotisk kærlighedsfortælling og klassisk sci-fi med underliggende eksistentielle temaer. Dette sammensurium tilføjes ydermere et for seeren hypnotisk lag når filmens tidsløse mikro verden - repræsenteret ved Dr Kellermans hyper stylede boligs nøjsom indrettede design - på forførende vis fusionerer højteknologiske gadgets med art deco fra 40'erne og italiensk mode fra 50'erne og 60'erne.

    Dermed forstærkes kontrasten samtidig også ekstra meget, når først der kradses i lakken og filmens plot åbenbarer sit skræmmende indre som en bizar skæbneberetning om brutal magt, undertrykkelse, perverteret kærlighed og fri vilje, der er på konstant moralsk slingrekurs i en tæt på mesterligt fortalt historie af instruktøren Sebastian Gutierrez, der kun trækkes en anelse ned af et periodevis dvælende tempo og en lidt for lang spilletid.

    De få kritikpunkter opvejes dog i store træk af de førnævnte pirrende og charmerende kvaliteter og ikke mindst af et yderst veloplagt cast, hvor veteranen Ciaran Hinds - fra bl.a. "Game of Thrones" - og det unge stjernefrø Abbey Lee imponerer i deres skæve og forkvaklede indbyrdes magtspil, og Lee i særdeles når hun i bedste amatørdetektiv stil begiver sig ud i et kombineret opklaringsarbejde og en eksistentiel dannelsesrejse.

    8/10

    NightHawk 8-08-21 19:10

  • ★★★★0

    Shadow In the Cloud (2020)

    youtu.be/d041Wa7LJfs

    Året er 1943 og de allierede tropper er i fuld gang med at bekæmpe Nazisternes loyale medsammensvorne fra den japanske hær i det ene brutale stillehavs slag efter det andet, da den tilskadekomne pilot og flymekaniker Maude (Chloe Grace Moretz) ankommer til en lufthavn i New Zealand for at slutte sig til et badass crew af mandlige soldater, der skal på en mission til Samoa. Det fasttømrede hold er dog ikke meget for at have en ekstra passager ombord - og da slet ikke en kvinde - men da de erfarer, at hun har vigtige oplysninger med i en boks som er vitale for de allierede styrker, lader de hende allernådigst få plads i flyets maskingeværs-rum.

    Mens Maude forsøger at få styr på nerverne og finde sig tilrette i den klaustrofobiske boble hun er blevet placeret i, fortsætter resten af det brovtende mandskab med at nedgøre hende over radioens interne system og gider derfor ikke at tage Maude seriøst, da hun forfærdet kan berette om, at hun har spottet et bizart udseende bæst kravlende rundt på flyets vinge og desuden set et japansk jagerfly, der forfølger dem gemt bag skyerne. Klar over at der ikke lige umiddelbart er nogen hjælp at hente fra de andre, må Maude i stedet tage sagen i egen hånd for at besejre mørkets kræfter.

    Da det hovne crew langt om længe indser, at de har undervurderet hende samt deres grumme modstandere og befinder sig i problemer til halsen, må de endegyldigt smide deres stolthed over bord og indgå i et drabeligt samarbejde med den blonde fighter, hvis håbet om overlevelse skal have en bare en lille chance for at blive en realitet...

    ---

    "Shadow In the Cloud" ligger forholdsvis seriøst fra land som en lettere dyster film om sexisme, samt vold og undertrykkelse af kvinder, men udvikler sig efterhånden mere og mere til at være en hæsblæsende omgang genremiksende pulp af den allermest kulørte og fandenivoldske slags, hvor der er højt til loftet på alle parametre. Dette rablende vanvittige skift i stil og tone underminerer dog heldigvis ikke på nogen måde seriøsiteten i filmens generelle budskaber men gør dem blot mere spiselige - forstået på den måde at det ikke føles belærende men i stedet som rendyrket underholdning hvor budskaberne  ligger underforstået i vores heltindens uselviske gerninger.

    Selv ikke når "Shadow In the Cloud"  svøbes ind i et spooky og total 80'er klingende synthscore, der ikke kunne ligge længere væk fra den tidsperiode filmen foregår i, får instruktøren Roseanne Liang det alligevel til at spille på alle tangenter uden, at det føles påtaget. Derimod komplimenterer scoret overraskende godt den gennemgående stemning og hovedpersonen Maudes både ydre og indre kampe mod ydre og indre dæmoner, hvilke i begge tilfælde bliver skræmmende effektiv realiseret i form af det tilbagevendende bæst konfrontationer med hende.

    I hovedrollen gør Chloe Grace Moretz det virkelig fremragende både i filmens første og mere afdæmpede halvdel og igen som fuldblods actionheltinde i filmens anden del, hvor den ene drabelige og stærkt nervepirrende  scene afløser den næste i et medrivende tempo af en anden verden, der krydres med en herlig finale, som sætter en tyk streg under filmens tårnhøje underholdningsværdi.

    8/10

    NightHawk 8-08-21 19:15

  • ★★★★★★1

    Troede egentlig den var ret dårlig. Nu fik jeg lyst til at se den.

    T. Nielsen 8-08-21 20:05

  • 0

    Det er det da og er udstyret i orden, er oplevelsen vel også ganske god hjemme (selv om særligt lyden måske aldrig helt kan måle sig med biffen, især når vi taler streaming har jeg ladet mig fortælle:)

    Jeg har aldrig udgifter til parkering, da jeg bor tæt på og kan gå/cykle og der er også gratis parkering (uden tidsbegrænsning efter 17) så tæt på, at det nærmest er latterligt, at biffen har betalt parkering bagved. Bilder mig ind, at man i gamle dage i Bio City i Odense måtte parkere gratis, hvis man var i biografen. Måske jeg husker forkert, da jeg aldrig brugte det, da jeg boede 1000 meter derfra. 

    Sidst jeg var i BioCity Odense, pre corona godt nok, havde de stadig gratis bio parkering. Man skulle bare taste sit registreringsnr. ind på en tablet efter man havde vist sin billet.

    Camie 8-08-21 22:52

  • ★★★★0

    Troede egentlig den var ret dårlig. Nu fik jeg lyst til at se den.

    Det lyder godt. :)

    Jeg var dog også lidt i tvivl, om den ville være god inden jeg gik igang, men det viste sig heldigvis at være en positiv overraskelse af de helt store. Det er bare forygende god underholdning så giv endelig "Shadow In the Cloud" en chance. :) 

    NightHawk 9-08-21 00:28

  • ★★★★★★0

    Jungle Cruise

    Ja - det meste er set før. Kampen mod nogle slemme skurke om at komme først til en forsvunden "skat".

    Selv actionsekvenserne er mange steder genbrug fra Disney's eget bagkatalog, inspireret af Indiana Jones og andre eventyr.

    Når det alligevel holder, så er det nok til dels fordi vi savner et godt gammeldags eventyr - hvor man bare kan læne sig tilbage og lade sig underholde, med en vished om at det hele nok skal ende Disney-godt.

    Det hele er for hyggeligt til at det kan give en top-karakter - for der er reelt intet på spil. The Rock og Emily Blunt er dog altid garanter for at det hele hæver sig fra det helt middelmådige - og der er fin opbakning fra
    Paul Giamatti i en hyggelig skurkerolle - og især
    Jesse Plemons, der er herligt sindsyg som Prince Joachim.

    Visse steder virker den en anelse forceret i sin jagt på action - og der tvistes lidt med handlingen - uden at det bliver rigtigt spændende. Men alt i alt er det det forventede familieeventyr - i godkendt Disney stil, som leverer den lovede underholdning.
    Jeg river den lige akkurart op på 7/10 - tag ungerne med i biffen - eller indløs det roligt på Disney +

    Wayne 9-08-21 07:51

  • ★★★1

    Vi er vist rimelig enige om den film. Men man skal da også være en hjerteløs hård mand, hvis man ikke bliver charmeret af The Rock.

    Tænk engang, hvis Dwayne Johnson havde haft hovedrollen i Pirate of the Caribbean filmene. Så havde det godt nok været nogen helt andre film - sandsynligvis til den bedre side...

    S. Rico 9-08-21 20:43

    Ja meget enige. Jeg er dog stor fan af Johnny Depp’s udgave i de tre første film. Dwayne kunne næppe have haft de samme løse håndled og spillet så ravende vanvittigt.

    Wayne 9-08-21 23:08

  • ★★★1

    Ja meget enige. Jeg er dog stor fan af Johnny Depp’s udgave i de tre første film. Dwayne kunne næppe have haft de samme løse håndled og spillet så ravende vanvittigt.

    Præcist - og derfor ville det have nogen ret anderledes film - med en anden slags humor. Jeg ville dog ikke være Depp's fortolkning af Jack Sparrow foruden. Det er jo gået hen og blevet et ikon.

    S. Rico 9-08-21 23:30

  • ★★★★★★0

    Præcist - og derfor ville det have nogen ret anderledes film - med en anden slags humor. Jeg ville dog ikke være Depp's fortolkning af Jack Sparrow foruden. Det er jo gået hen og blevet et ikon.

    Netop - men jeg kunne sagtens se Dwayne Johnson som helte-pirat, som en kaptajn Sortskæg på de syv verdenshave - i stil med de gamle piratfilm.

    Wayne10-08-21 09:49

  • ★★★0

    Mother!

    For mig er filmen en allegori om frygten for ikke at være elsket nok (Poeten), eller at ens kærlighed ikke er tilstrækkelig (Poetens kone) og frygten for at blive forladt eller det at miste nogen, eller noget, man har kært (Poetens kone og til en vis grad også Poeten).

    Set med de briller er det for mig at se nok Darren Aronofskys mest personlige film. Det er svært ikke at drage paralleler mellem poeten i filmen og Aronofsky selv. Og Aronofsky tegner ikke ligefrem et glansbillede af sig selv, hvis det virkelig er tilfældet. Parallellen mellem Aronofsky selv og allegori-værket bliver ikke mindre af at Jennifer Lawrence og Aronofsky også datede hinanden i virkeligheden. I filmen bliver det kommenteret at der er stor aldersforskel mellem poeten (spillet af Javier Bardem) og poetens kone. Der er ligeledes 22 års aldersforskel mellem Aronofsky og Lawrence. 

    I filmen ser vi til sidst (og det gør vi faktisk også i starten) at poeten ikke lærer af sine fejl og mønstret gentager sig som i en uendelig cyklus. Næste gang med en ny kvinde ved poetens side, men samme triste historie med det samme triste udfald. I virkelighedens verden holdt forholdet mellem Aronofsky og Lawrence heller ikke. Så det er svært ikke at drage paralleller.

    Bestemt et spændende værk. Jeg er glad for at jeg endelig fik taget mig sammen til at se den. Men det er også en film, der kræver dialog bagefter for at få det fulde udbytte og hvis man ikke er klar på at filmen er en stor allegori fra start til slut, kan det godt blive lang omgang at komme igennem. Det kan måske også forklare filmens noget blandede modtagelse, da 'Mother!' nok er en af Aronofskys mindre lettilgængelige film når det kommer til dens fortælleform.

    'Mother!' starter nemlig manisk ud fra start af og gør ikke noget forsøg på at fremstå naturalistisk. Så jeg kan sagtens forstå at den ikke vil falde i alles smag, men jeg var nu glad for at jeg endelig fik den set. Bestemt en spændende oplevelse.  

    Essal10-08-21 22:08

  • 0

    Hobo With A Shotgun, med Rutger Hauer på BD.

    En noget nær perfekt filmoplevelse, med en hyldest til de gamle exploitation/Grindhouse film, eller hvad man nu kalder det. Masser af sprøjt, der leveres, for det meste, uden tøven. En morbid form for humor. Jeg lander på 9/10 Kun slutningen trækker lidt ned, selv om det var oplagt. Et fint gensyn.

    Ryder66611-08-21 01:34

  • ★★★★★0

    hvis man ikke er klar på at filmen er en stor allegori fra start til slut, kan det godt blive lang omgang at komme igennem.

    Jeg elsker mother!. Den er vanvittig godt filmet. Jeg har dog en anden oplevelse af allegorien, som jeg både så som en religionskritik og en kritik af menneskets destruktive adfærd.

    Men 9/10 herfra.

    Guldager11-08-21 06:00

  • ★★★0

    Jeg elsker mother!. Den er vanvittig godt filmet. Jeg har dog en anden oplevelse af allegorien, som jeg både så som en religionskritik og en kritik af menneskets destruktive adfærd.

    Men 9/10 herfra.

    Det er rigtigt. De bibelske referencer fylder også en del i filmen. Jeg tror bare at det var nogle andre ting, der gjorde lidt mere indtryk på mig. 

    Essal11-08-21 06:27

  • ★★★★★0

    Det er rigtigt. De bibelske referencer fylder også en del i filmen. Jeg tror bare at det var nogle andre ting, der gjorde lidt mere indtryk på mig. 

    Og det er jo fedt, når en film som mother! kan det :)

    Guldager11-08-21 07:28

  • ★★★★0

    Jeg er også på Guldagers tolkning. Umiddelbart synes jeg Fountain virkede som han mest personlige på mig. Alene dømt på det følelsesmæssige aspekt i den film omkring Aronofskys forhold til sin mor, der også var ramt af kræft. Dette aspekt savnede jeg i Mother hvor jeg blev en smule træt af dens arketyper. Men interessant film, helt sikkert. 

    Babo11-08-21 07:43

    Uha, jeg mangler faktisk også at få set The Fountain. Må hellere få det gjort snart.  

    Essal11-08-21 08:58

  • ★★★★0

    Uha, jeg mangler faktisk også at få set The Fountain. Må hellere få det gjort snart.  

    Du burde også kunne lide den, hvis du synes om Aronofskys måde at håndtere religiøst indhold og symbolik på. Jeg kan indimellem være i tvivl om hvad jeg skal synes, men den er virkelig stærk på det følelsesmæssige og musikken er storslået. 

    Babo11-08-21 09:22

  • ★★★0

    Jeg elsker mother!. Den er vanvittig godt filmet. Jeg har dog en anden oplevelse af allegorien, som jeg både så som en religionskritik og en kritik af menneskets destruktive adfærd.

    Men 9/10 herfra.

    Jeg er også ret glad for Mother! Min fortolkning lå i retning af, at Mother er et symbol på Jorden (Moder Jord), og filmen viser, hvordan mennesket behandler/mishandler hende.

    S. Rico11-08-21 13:48

  • 0

    Clerks, first Cut edition

    Var overrasket over at finde to cuts af filmen på 15th anniversary edition Blu Ray.

    Den er cirka 15 minutter længere end biografversion, men tiden fløj afsted og jeg morede mig konstant, så imorgen står den på Clerks 2, eller Mallrats

    Jeg lander på: 8/10

    Ryder66612-08-21 01:36

  • ★★★★1

    Showgirls (1995)

    Yes, der er bare patter og kald mig bare vulgær for at tænde på en anti-romantisk film :) Men er der mon andet i gære i denne film?

    Den blev hurtigt taget af plakaten i sin tid og fik et renomme som noget lort. Vi kender alle historien. Men var det fortjent? Min oplevelse var ihvertfald langt bedre end første syn, som godt nok ligger mange år tilbage. Hvis man er interesseret i filmens tilblivelse/status, anbefaler jeg dokumentar-filmen ‘You dont Nomi’ som undersøger synspunkter i ‘begge lejere’ af publikum i dag og konkluderer at man yder filmen bedst retfærdighed ved rumme begge synspunkter på samme tid. For kan vi altid forstå kunstens betydning eller i det hele taget kunstnerens intentioner?

    Men her ved gensynet samt min erfaring med Verhoeven som instruktør, finder man nøglen til bedre forståelse i blandt andet hans (som han selv kalder det) hyperbolske spillestil. Altså, det er ikke meningen, at f eks skuespillet, skal være realistisk. Verhoeven stiller sig et sted midtimellem det realistiske og karikerede. Det er ikke nogen nem manøvre. Jeg ‘læser’ Showgirls som en latterliggørelse af den amerikanske drøm. Det forklarer scener som da chimpanserne indtager omklædningsrummet, den hysteriske sex-pool-scene, Versace-joken, den absurde dialog om hundeæde, melodramaet m.fl. Til sidst spørger chaufføren Nomi om hun vandt. Ja, mig, svarede hun. Men det er måske også essensen i den amerikanske drøm? At blot genfinde sig selv. For hvad der skete i Vegas, blev i Vegas. 

    Jeg var mod al forventning forbavsende godt underholdt og det er egentlig svært at smide en karakter efter en film, hvor der forsat er tvivl om dennes kvaliteter, men jeg vælger at tro, der gemmer sig mere under den glamourøse overflade. Eller også er det en kendsgering nu, at jeg har dårlig smag? :)

    8/10

    Babo13-08-21 08:13

  • ★★★★★★0

    Du stiller lidt en modsætning op, som at enten har filmen noget bag facaden eller også er den bare dårlig. En kunster kan vel godt have haft intentioner og filmen gemme på mere, end blot det man ser og STADIG være mislykkede og dårlig. Det har man da før oplevet? Ikke forstået som at intentionen ikke kan være interessant af den grund måske. 

    T. Nielsen13-08-21 08:20

    Jeg stiller det sådan op, fordi dokumentaren gav mig det indtryk af filmens status. Den siger faktisk direkte, at enten hader man filmen eller også synes man den er misforstået mesterværk. Det er ikke HELT skævt, da filmen afstedkommer stærke reaktioner. 

    Hvornår er en film mislykket? Er det når man ikke har forstået intentionen eller er det fordi man er forarget? Verhoeven var en provokatør som du ved. Nogle af de ting dokumentaren tager op, hvis man ser bort fra filmens indhold, er den tekniske side. Selv den blev unødigt kritiseret, fordi mange havde set sig sure på filmen. Men intet på den konto fandt jeg dårligt, faktisk er det en fremragende produktion med top koreografi, klip og kamera arbejde. 

    Babo13-08-21 08:47

    Jeg snakkede ikke om dokumentaren, men om det du skrev: 

    jeg vælger at tro, der gemmer sig mere under den glamourøse overflade. Eller også er det en kendsgering nu, at jeg har dårlig smag? :)

    T. Nielsen13-08-21 08:54

  • ★★★★★★0

    Derudover kan en film jo være dårlig af mange grunde, hvoraf det i sidste ende kommer ned til smag og opfattelse. Men det var heller ikke helt det mit spørgsmål gik på.

    T. Nielsen13-08-21 08:55

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen