Herligt, jeg havde skrevet den op til at skulle se den i week-enden, lyder som et godt valg.
Den er god tidsfordriv, hvis man kan sige det sådan. Men smid et par ord om hvad du synes om den, hvis du får den set.
What we saw
★★★★★★1T. Nielsen 5-11-21 09:07
★★★★★★0Den er god tidsfordriv, hvis man kan sige det sådan. Men smid et par ord om hvad du synes om den, hvis du får den set.
Deal :-)
- ★★★★★★1
The Ox-Bow Incident (1942)
Fremragende og tematisk begavet western, holdt som et intens kammerspil, om en gruppe mænd der samles for at ride ud og se om de kan fange dem, der muligvis står bag mordet på en lokal landmand.
Som western er den mørk og dyster, også i dens mentalitet og relevans om at sætte retssystemet ud af kraft og lade folkestemningen råde. På den måde forekommer den, den dag i dag stadig aktuel.
I hovedrollen er Henry Fonda velvalgt som den tvivlende antihelt, der forsøger at sætte sig igennem den stemning der breder sig, da man fanger tre mænd.
Bedømmelse: 9/10
T. Nielsen 5-11-21 10:26
- ★★★★★★0
Fixed Bayonets! (1951)
Instruktør og filmauteur Samuel Fuller’s første film, for et større filmselskab, er en barsk fortælling om en deling soldater under koreakrigen.
Fuller har ingen interesse i hvorfor krigen raser og dermed ingen politiske motiver. Den fokuserer udelukkende på en gruppe af mænd, der er mærket, bange og forsøger at overleve, alt imens deres kammerater dør omkring dem.
Det er deres fortælling og en fortælling om, at tage ansvar, også for at mennesker dør. På den måde er det en stærk antikrigsfilm, der trods enkelte heroiske momenter, aldrig dyrker heltegerningen i et romantisk lys, som det ofte er set fra Hollywood’s side af.
Jeg vil indvende, at filmens struktur forekommer mig en smule for løs og selv om filmens kan og skal roses for, ikke at smide de store og mest kendte stjerner ind til at stjæle billedet, det giver en fornemmelse af dig og mig, så kan det også trække lidt til den anonyme side.
Men derudover er det en film, der selv om den er ret rendyrket i dens genre, rækker ud over dette og har flere stærke momenter.
Bedømmelse: 7/10
T. Nielsen 5-11-21 11:58
- ★★★★★★0
The Man in the High Castle (Sæson 4)
Sidste og afsluttende sæson af historien af Philip K. Dick, om hvordan Tyskland og Japan vandt Anden Verdenskrig, men hvor mystiske film om en anden virkelighed, begynder at dukke op, er en kvalitativ svingende affære.
Men overordnet, så lander den samlet set fornuftigt og underholdende nok. Den svære slutning, som en sådan serie må afføde, kan altid debatteres og kritiseres.
Jeg fandt, uden at være prangende overhovedet, at den trods alt sluttede, så jeg kunne acceptere det. Det var hverken spændende, overraskende eller specielt twisted. Men det faldt for mig heller aldrig igennem.
Om det er en serie som jeg så absolut vil anbefale, ved jeg dog ikke helt. Første sæson er tæt på fremragende, som den eneste. Men selv om de efterfølgende tre er gode (nok), så er det meget at sidde igennem, når det aldrig kommer op på niveau med de mange andre fantastiske serier man kan finde pt.
Bedømmelse: 7/10
T. Nielsen 5-11-21 12:16
- ★★★★★★0
Dave Chappelle: Sticks & Stones (2019)
Jeg har aldrig set voldsomt meget standup comedy, men falder indimellem over et show og finder det sjovt nok, til at jeg vil se det færdigt.
Sådan havde jeg det overhovedet ikke med dette her, som havde en del humor der slet ikke ramte mig. Det var dog så provokerende og næsten grænseoverskridende, at jeg var blev for nysgerrig og endte med at se videre.
Heldigvis, for det blev faktisk sjovere og jeg måtte tage mig selv i, at grine flere gange.
Chapelle har fået skyld for at sparke nedad. Det gør han muligvis også, for nogen i hvert fald. Jeg synes dog han gør det med et glimt i øjet, så morsomhederne sine steder får et lag af andet end tom provokation.
Bedømmelse: 7/10
Dave Chappelle: The Closer (2021)
Jeg har også set dette nyeste med Chapelle og det var generelt set, mere mig. Igen, han provokerer og han får givet generet en del.
Men jeg synes det er befriende, at humoren ikke skal pakkes ind og da jeg samtidig rent faktisk synes, han trods alt har sine pointer, om end sat på spidsen, det er jo underholdning, så bliver det for mig både sjovt og en smule relevant.
Jeg ved dog godt, hvem showet muligvis vil fornærme og støde. De vil nok også påstå, at han ikke er sjov, uanset. Det skal de selvsagt have lov til at mene.
Bedømmelse: 8/10
T. Nielsen 5-11-21 12:26
- ★★★★★★0
The Andromeda Strain (1971)
Instruktør Robert Wise leverer en skarp og voldsomt interessant sci-fic, hvis realisme får spændingen og intensiteten til at stige flot og vedkommende i løbet af den over to timer lange film.
Alle beboerne i en lille landsby findes døde, efter en satellit er styrtet ned i området. For at forstå, hvad det skyldes, lukkes en gruppe forskere inde i en topsikret underjordisk laboratorium, for at studere og kortlægge hvad satellitten har med sig. Hvad de opdager er mere end foruroligende.
Filmens største aktiv, er netop dens skræmmende og atmosfærefyldte fortælling og evne til troværdighed. Man kunne måske have ønsket sig et par skuespillere med lidt mere pondus og on-screen persona til at bære denne stemning videre. Så havde filmen fået en højere bedømmelse.
Men er man til sci-fic med videnskabelig tyngde, så skal den så absolut anbefales.
Bedømmelse: 8/10
T. Nielsen 5-11-21 13:15
- ★★★★★★0
Our Relations (1936)
Gøg og Gokke har et par ukendte eller glemte tvillinger. Det kommer der naturligvis en del forviklinger ud af. Særligt da det ene par er gift og det andet ungkarle.
Som komedie kan jeg stadig ikke påstå, at humoren ikke er særdeles dateret og filmen nok kræver en skud af nostalgi, for at more sig.
Det har jeg så også, da jeg voksede op med Gøg og Gokke i Tv. Uanset, så kan deres komik ikke fornægte sig, den er verdensklasse for sin tid. Timing og påfund er første klasse for deres tid.
Bedømmelse: 7/10
T. Nielsen 5-11-21 13:46
- ★★★★0
Old Henry (2021)
Uhyre simpel historie, der låner fra bagkataloget, men særdeles godt udført må jeg sige, fordi filmen formår virkelig at opbygge knugende spænding, som ikke overraskende kulminerer i en meget medrivende shootout til sidst. En stærk rollebesætning er altid et plus og ofte bare med til at løfte det ellers genkendelige. Tim Blake Nelson kan umiddelbart virke som et underligt valg, men rest assured: han er simpelthen formidabel. Og så er jeg altid glad for at se Stephen Dorff på skærmen og som skurk leverer han sgu varen. Han virker ofte naturligt overbevisende på mig. Også unge Gavin Lewis som spiller Old Henrys søn, spiller rebelsk teenager ret overbevisende og det er så nemt at blive pågående i disse roller, men han virkede SÅ overbevisende og god. Nogle rørende momenter sneg sig også ind. Blæret lille western!
8/10
★★★★0The Souvenir (2019)
Udråbt til et mesterværk af Soundvenue, der gav den 6 ud af 6 stjerner. Men Lise Ulrich fra selvsamme Soundvenue advarede dog også om, at filmen muligvis ikke er for alle.
No shit! Jeg kan ikke mindes at have set andre film, hvor der sker SÅ lidt - samtidig med, at jeg ikke fatter, hvad der sker.
Man følger hovedpersonen Julie, der går på filmskole i England i 80'erne. Det meste af filmen er en lang række usammenhængende samtaler mellem Julie og diverse personer i hendes liv. Indimellem er der så nogle scener, hvor hun er sammen med en velhavende mand i fancy omgivelser. Jeg fattede ikke helt, om det var et slags alternativt univers, eller om hun levde et slags dobbeltliv ved siden af filmskolen.
Jeg er åbenbart ikke intellektuel nok til at forstå denne slags indiefilm. Eller måske er der slet ikke noget at forstå? Måske handler det bare om at leve sig ind i hovedpersonens liv for at få udbytte af filmen.
Jeg ved det ikke. Men hold nu fast, hvor jeg kedede mig.
★★☆☆☆☆
- ★★★★★★0
Hvordan har du det med andre slow-cinema-instruktører?
Bela Tarr, Tarkovsky, Angelopoulos f.eks.
Eller film som Roma og First Cow?
- ★★★★0
Af de tre første du nævner har jeg kun set Tarkovsky's Solaris. Den fandt jeg interessant, men noget lang i spyttet.
Roma kunne jeg super godt lide. Men så den dog ikke som det mesterværk, andre gjorde den til.
First Cow skal jeg helt klart se og glæder mig.
- ★★★★★★0
Dune
At Denis Villeneuve er en sublim billedmager, det ved man jo inden man sætter sig i sædet for at se hans film - og at han har et tæft for Sci-Fi har han bevist med Arrival og Blade Runner 2049.
Derfor var forventningerne også skruet helt op, da han fik opgaven med at gøre det umulige - at overføre Frank Herbert's historie til film.
Isoleret er det en imponerende bedrift - hvis man betragter det som en kunstinstallation. Måske har Villeneuve haft så stor respekt for materialet og personerne at han ikke har turdet at gå tæt nok på, til at give sit bud på hvad de indeholder.
Derfor gav det mig også en følelse af at overvære en dramadokumentar - uden fortællerstemme. Fantastisk flot og interessant - men også forvirrende og langtrukken.
Der er kælet for hver frame, og de episke scener står i kø - så det er nemt at blive forført af det alene - men man er også nødt til at bedømme filmen for handlingsforløbet, og hvordan den indrager tilskuerne - og her halter den en del.
Castet er ellers tæt på at være perfekt. Vi har homeriske helte i skikkelse af Oscar Isaac, Josh Brolin og Jason Momoa - og deres modstykker i Stellan Skarsgård, Dave Bautista m.fl. Desuden mystikere i form af nogle hemmelige søstre anført af Charlotte Rampling.
Vores hovedperson er også helt perfekt i form af Timothée Chalamet, og hans version af hovedpersonen, den unge pris Paul Atreides - som ikke blot er prins, men også er en mulig frelser af hele universet - trænet af hans mor, Lady Jessica Atreides (Rebecca Ferguson).
Warner har afgjort satset på at dette skulle være deres nye cash-cow i stil med Harry Potter og Ringenes Herre. Desværre mangler der nærvær med karaktererne - og der mangler den charme og humor som er nødvendig for at man for alvor kan holde af - og med dem.
Mest empatisk er Paul, vores hovedperson - man forstår hans dilemma, delt af to verdener som forventer så meget af ham, som han endnu slet ikke er klar til.
Det er ikke spilletid der mangler - jeg ville ønske at mere af tiden var blevet brugt på at komme tættere på de fantastiske figurer, så de var blevet til mere end det. I stedet føltes det i flere omgange ulideligt langtrukkent - tæt på kedeligt. Og det var næppe intentionen.
Jeg skal naturligvis se fortsættelsen - men det er desværre med blandede følelser jeg ser frem til det.
Man kan ikke affæridige det hele som dårligt - dertil er det for interessant og flot. Billederne bliver siddende længe efter - det er bare ikke nok til at trække det op i nærheden af et mesterværk.
Trods Villeneuve's flotte penselstrøg, så lykkes det kun at lave nogle dramatiske situationer omkring hovedpersonen som virkelig fungerer optimalt.
Det hele slutter midt i fortællingen, hvilket er med til gøre det til en lidt frustrerende uforløst oplevelse.
Nogle dage efter at have set den, står billedsiden dog stadig så stærkt at jeg samlet ender på 8/10. Men jeg havde håbet på mere.
- ★★★★★★2
Nobody
Spøjs hybrid mellem John Wick/Deadpool/RED og Alene Hjemme.
Filens instruktør, Ilya Naishuller, har tidligere beskæftiget sig med action og vold - i den spøjse Hardcore Henry, hvor hovedpersonen fungerede som en person i et skydespil.
Denne gang møder vi Hutch Mansell (spillet af Bob Odenkirk) - tilsyneladende en slap og uinspirerende person, fanget i livets trædemølle og genvorligheder med familie og arbejde.
Men et hjemmerøveri får Hutch til langsomt at forbinde sig mere og mere til sin fortid - som er alt andet end kedelig. Datterens forsvundne plastic armbånd bliver dråben der, helt dumt på John Wick maner - får det hele til at eskalere.
Hutch er står ikke helt alene - han har også sin halvbror Harry og ikke mindst sin far David (i et herligt gensyn med Christopher Lloyd) - der tilsyneladende sidder apatisk på et plejehjem.
Hutch finder hjemmerøverne - men de viser sig at være en almindelig familie, som ikke rigtig giver ham den ventede modstand. Til alt held løber han ind i en gruppe russiske gangstere, på sin vej hjem - og de viser sig at være lige det Hutch leder efter - ordentlig modstand.
De er selvfølgelig del af en langt større bande - og herefter tager begivenhederne virkelig fart.
Russerne beslutter sig for at hævne de faldne, og det skulle de naturligvis aldrig have gjort.
Hævn fører til mere hævn - og det hele afsluttes i en slags voksen "Alene Hjemme" action. Ganske underholdende.
En fortsættelse er bestemt en mulighed. 7/10
- ★★★★★★1
God anmeldelse og kan se vi er ret enige.
T. Nielsen 8-11-21 09:55
- ★★★★★★0
Finch
Tom Hanks leder stadig efter rollen som kunne sikre ham den Oscar han har ledt efter siden han fik to i midten af 90'erne.
Det lykkes heller ikke med denne gang, selvom han faktisk giver den et behjertet forsøg, som mest minder om rollen fra "Cast Away".Denne gang er vi i endnu en dyster fremtidsversion - hvor vi møder Finch, en opfindertype som har overlevet en postapokalyptisk fremtid - hvor jorden mangler det beskyttende ozonlag.
Finch's eneste selskab er en hund, og et par robotter - hvoraf den seneste, Jeff, er en avanceret udgave, med hænder, ben og tale.
En truende naturkatastrofe tvinger Finch & Co til at flygte, over hals og hoved - inden Jeff er færdig udviklet.
Rejsen bliver derfor, dels en dannelsrejse for Jeff - og samtidig en fortælling om det uperfekte menneske, som forlanger mere end det er muligt at holde.
Jeff's ikke eksisterende ansigtsmimik, parret med følelsen af at man har set det meste før - gør desværre at det ikke løftes til et højere niveau - selvom historien og Hank's skuespil bestemt er værd at opleve.
7/10
- ★★★★★★0
God anmeldelse og kan se vi er ret enige.
Tak - selvfølgelig er vi da det :-)
★★★0
Nobody
Spøjs hybrid mellem John Wick/Deadpool/RED og Alene Hjemme.
Filens instruktør, Ilya Naishuller, har tidligere beskæftiget sig med action og vold - i den spøjse Hardcore Henry, hvor hovedpersonen fungerede som en person i et skydespil.
Denne gang møder vi Hutch Mansell (spillet af Bob Odenkirk) - tilsyneladende en slap og uinspirerende person, fanget i livets trædemølle og genvorligheder med familie og arbejde.
Men et hjemmerøveri får Hutch til langsomt at forbinde sig mere og mere til sin fortid - som er alt andet end kedelig. Datterens forsvundne plastic armbånd bliver dråben der, helt dumt på John Wick maner - får det hele til at eskalere.
Hutch er står ikke helt alene - han har også sin halvbror Harry og ikke mindst sin far David (i et herligt gensyn med Christopher Lloyd) - der tilsyneladende sidder apatisk på et plejehjem.
Hutch finder hjemmerøverne - men de viser sig at være en almindelig familie, som ikke rigtig giver ham den ventede modstand. Til alt held løber han ind i en gruppe russiske gangstere, på sin vej hjem - og de viser sig at være lige det Hutch leder efter - ordentlig modstand.
De er selvfølgelig del af en langt større bande - og herefter tager begivenhederne virkelig fart.
Russerne beslutter sig for at hævne de faldne, og det skulle de naturligvis aldrig have gjort.
Hævn fører til mere hævn - og det hele afsluttes i en slags voksen "Alene Hjemme" action. Ganske underholdende.
En fortsættelse er bestemt en mulighed. 7/10
Spændende, den er noteret på min liste :)
- ★★★★★★1
Spændende, den er noteret på min liste :)
Det er ganske fin underholdning :-)
★★★★★0Siden sidst har jeg fået set følgende film og to tv-serier/sæsoner. :)
Film:
A Perfect Getaway - 2/10
Unfriended - 4/10
Creed II - 6/10
Boyz In the Hood - 7/10
Kansas City - 7/10
Prospect - 7/10
Nightfall - 7/10
The Banishing - 7/10
The Uninvited - 7/10
The Conjuring 3 : The Devil Made Me Do It - 7/10
Homeboy - 7/10
Stripped To Kill - 7/10
The Addams Family (1991) - 8/10
Addams Family Values (1993) - 8/10
Annabelle : Creation - 8/10
Rust Creek - 8/10
Those Who Wish Me Dead - 8/10
Stan & Ollie - 8/10
Wildling - 8/10
The Man Who Killed Hitler and Then The Bigfoot - 8/10
October Sky - 8/10
The Conjuring 2 : The Enfield Case - 9/10
Once Upon a Time In America - 9/10
Tv-serie:
The Walking Dead : season 10 - 8/10
Mr. Robot : Season 1 - 8/10
- ★★★★0
The Dry (2020)
En lille australsk perle af en krimi. Den udfolder sig på to spore, det ene i sammenskruet flashback, der utroligt nok bærer filmen helt ubesværet afsted. Den dobbelte mavepuster i tredje akt er næsten ubærlig og med simple midler griber filmen fat i én. Dejligt at se Eric Bane igen på skærmen, har altid synes han var en god skuespiller. Og det viser han også her. Filmens rammende titel er god og den åbner også med imponerende vistas af Australien, som spiller en afgørende rolle for plottet. Filmen er lige blevet tilgængelig som leje hos bl.a. blockbuster.
8/10
Trailer:
- ★★★★1
Nobody
Spøjs hybrid mellem John Wick/Deadpool/RED og Alene Hjemme.
Filens instruktør, Ilya Naishuller, har tidligere beskæftiget sig med action og vold - i den spøjse Hardcore Henry, hvor hovedpersonen fungerede som en person i et skydespil.
Denne gang møder vi Hutch Mansell (spillet af Bob Odenkirk) - tilsyneladende en slap og uinspirerende person, fanget i livets trædemølle og genvorligheder med familie og arbejde.
Men et hjemmerøveri får Hutch til langsomt at forbinde sig mere og mere til sin fortid - som er alt andet end kedelig. Datterens forsvundne plastic armbånd bliver dråben der, helt dumt på John Wick maner - får det hele til at eskalere.
Hutch er står ikke helt alene - han har også sin halvbror Harry og ikke mindst sin far David (i et herligt gensyn med Christopher Lloyd) - der tilsyneladende sidder apatisk på et plejehjem.
Hutch finder hjemmerøverne - men de viser sig at være en almindelig familie, som ikke rigtig giver ham den ventede modstand. Til alt held løber han ind i en gruppe russiske gangstere, på sin vej hjem - og de viser sig at være lige det Hutch leder efter - ordentlig modstand.
De er selvfølgelig del af en langt større bande - og herefter tager begivenhederne virkelig fart.
Russerne beslutter sig for at hævne de faldne, og det skulle de naturligvis aldrig have gjort.
Hævn fører til mere hævn - og det hele afsluttes i en slags voksen "Alene Hjemme" action. Ganske underholdende.
En fortsættelse er bestemt en mulighed. 7/10
Elsker den film, og har allerede set den flere gange.
Hævn er altid godt :-) - ★★★★★★0
Elsker den film, og har allerede set den flere gange.
Hævn er altid godt :-)I den grad ;-)
Det bliver også til mindst et gensyn, for mig - at der ikke er nogen mening i galskaben gør det bare sjovere.
- ★★★★★★0
Angel Has Fallen (2019)
Jeg har egentlig slet ikke kunne lide, de to første film om secret service agenten Mike Banning, spillet snøvlende af Gerard Butler. Så hvorfor se denne tredje film?
Jeg havde hørt lidt blandet om den, men også på den positive side at Butler’s karakters udbygges, så filmen føles mere menneskelig ægte.
Det er måske at tage munden for fuld, at bruge ordret ”ægte”? Men uanset var denne faktisk den hidtil bedste i serien (hvad der så egentlig ikke siger alverden) og netop fordi, at Banning er en mærket mand.
Traumatiseret af alle hans oplevelser, anklages han for at stå bag et mordforsøg, på den præsident han selv er sat til at beskytte.
Det gav lidt kant til både figuren og til historien, i en ellers triviel og pumpet actionfilm, hvis troværdighed derudover er på niveau med film som ”The Fast & The Furious”, når disse er dummest (hvilket de er ret tit) og som er lige så forudsigelig som en cheeseburger fra McD.
Det være sig skurkene, der føles som er de mærket med X eller hvordan historien afvikles. Men med de rette (lave) forventninger, er man i perioder, egentlig underholdt.
Bedømmelse: 5/10
T. Nielsen10-11-21 14:30
- ★★★★0
Titane (2021)
Jeg havde muligvis ikke fået set filmen, hvis det ikke var for den malende beskrivelse og anmeldelsen i P1's Filmland. På den anden side, så er det også super ærgerligt, at jeg fik hele den lange åbningssekvens spoilet. Oplevelsen ville have været så meget bedre, hvis man var gået ind til filmen hel ren.
Jeg vil derfor ikke kommentere på selve handlingen, men bare sige, at det er en total vild og syret fortælling. Blodig og fascinerende. Det kan godt være, at der ikke er fuld tryk på hele vejen (som noget af kritikken går på), men man er konstant fastholdt i fortællingens jerngreb.
Hvad mon der nu sker? Hvad er hovedpersonens Alexia's motivationer for hendes besynderlige valg? Hvad hulan er filmens budskab? Det sidste spørgsmål kan der være mange forskellige gode bud på. Jeg så den primært som en samfundskommentar på, hvad det vil sige at være hhv. maskulin og feminin. Herunder især kropslig maskulinitet og feminitet. Der er i hvert fald ikke mangel på kropslige udskejelser i dette syretrip.
★★★★★☆